Min blog er død, længe leve min blog

Dem der kender mig, eller har set min blogs tagline, ved at jeg har en forkærlighed for psykologi, videnskab og kommunikation. Det var derfor stort for mig, da jeg i 2019 blev optaget på ph.d.-studiet (journalistik og mediestudier) ved University of Texas at Austin (ofte forkortet til UT Austin):

Ph.d.-forløbet er lærerigt, men også krævende. Det er (måske ikke så overraskende) gået ud over min blog:

Det er nok blevet forstærket af, at jeg er blevet far. Mine to små ballademagere får mit hjerte til at synge, og optager samtidig næsten al min fritid. Desuden har jeg siden 2023 kæmpet med en uforklarlig og uventet sygdom, som dog heldigvis er i bedring.

Uanset årsagen savner jeg min danske blog—og jeg har mere at byde på end nogensinde før. Derfor vil jeg genoptage skriveriet her på bloggen.

Hvad skal næste blogindlæg handle om?

Det kan du være med til at bestemme, ved at deltage i afstemningen forneden. Lad os først se på mulighederne, som også fungerer som en “hvad-har-jeg-været-optaget-af-siden-sidst”-opdatering!

Mulighed 1: Politisk polarisering

På UT (udtales “you-tee”) har jeg medvirket til at undersøge hvordan nyhedsmedier og sociale medier påvirker mennesker, og især hvordan de påvirker den politiske polarisering som mange samfund er ramt af disse år. Mit arbejdsliv de seneste år kan stort set opsummeres med billedet herunder:

Jeg har gjort alle mine videnskabelige publikationer gratis tilgængelige på christianstaal.com/research. Men lad os nu være ærlige … den slags tekster har det med at være tung læsning! 🥱 Min egen forskning, eksempelvis i politisk polarisering, er derfor et oplagt potentielt emne til næste blogindlæg.

Mulighed 2: Hey ChatGPT, hvad er du for én og hvordan filan virker en sprogmodel?

Billedet er lavet med hjælp fra ChatGPT 5 (her kan du se hvordan).

Nej, en sprogmodel er ikke en smuk kvinde (eller mand, bevares), der taler en masse sprog. Men hvad er det så? Det kan vi sammen udforske med en artikel eller måske en lille serie.

Mulighed 3: Social intelligens: Kunsten at forstå andre mennesker

Her er en lille gåde:

Kan du gætte hvor Sally vil kigge efter sin kugle? Hvis ja, så klap dig selv på skulderen! (Svaret gives i bunden af artiklen her).

Sally-Anne-testen, som gåden kaldes, er blevet en klassiker i socialpsykologien. Den tester en specifik type social intelligens, som kaldes “theory of mind” eller “mentalisering” … som egentlig bare er et fagudtryk for menneskets evne til at forstå hinandens tanker og følelser.

Det er i sig selv et fascinerende emne, og så er det desuden i centrum for en af årtiets vigtigste debatter om kunstig intelligens, hvilket fører os til næste mulighed …

Mulighed 4: Besidder AI “theory of mind” (Min ph.d.-afhandling)

I eksemplet herover udviser den kunstige intelligens “Alexa” begrænsede sociale evner. Men hvor begavede er nutidens førende AI-assistenter egentlig når det omhandler sociale evner?

Den slags kompetencer—fx at kunne afkode hvad mennesker føler og tænker—er ifølge førende forskere afgørende for AI’s udvikling i de kommende år, hvilket de udtrykker i artikler som dem på billederne herunder:

Ifølge mange af disse forskere vil “theory of mind” (altså evnen til at mentalisere) have stor betydning for AI’s evne til at kommunikere og samarbejde med mennesker. Se eksempelvis på disse citater, som alle kommer fra forskningsartikler:

“ToM” står for “theory of mind”. “LLM” står for “large language model” (den teknologi der driver AI-produkter som ChatGPT). Kilder: Kosinski (2023); Gandhi et al. (2023); Bubeck et al. (2023)

Forskerne er altså enige om at AI theory of mind er afgørende.

Til gengæld er der stor uenighed om, hvordan AI’s theory of mind bedst kan undersøges. Mange forskere (også mig) mener at eksisterende undersøgelser giver et ret usikkert fundament for at forstå AI’s theory of mind evner. Den problematik zoomer jeg ind på i min ph.d.-afhandling, hvor jeg også foreslår nye måder at gribe den slags forskningsspørgsmål an på.

Det kunne være udgangspunktet for en artikel her til bloggen, eller måske endda en artikelserie … afhængigt af hvor stor interessen er blandt bloggens læsere!

Mulighed 5: De bedste bøger jeg har læst siden sidst

Siden 2014 har jeg haft tradition for at dele nogle tanker om de bedste bøger jeg læser. Det har jeg ikke fået gjort de sidste par år, så der har hobet sig flere godbidder op. Her er de bedste bøger jeg har læst siden sidst:

En mulighed er derfor at vende tilbage til bloggens rødder, og skrive et par artikler om nogle af disse guldklumper.

Mulighed 6: Sådan laver man en app

Det mest uventede jeg har lært på UT er computerprogrammering. Jeg har lært at programmere, for at kunne lave de statistiske analyser, der har været grundlaget for meget af min forskning.

Og så har jeg opdaget at programmering faktisk er … sjovt!

De seneste par år har jeg derfor lavet digitale værktøjer til mig selv, for at automatisere forskellige slags opgaver. I forlængelse af det er jeg også begyndt at udarbejde digitale værktøjer, som andre kan bruge … hvilket jo bare er en nørklet beskrivelse af hvad der i daglig tale kaldes apps.

Min første udgivne app er et simpelt “word puzzle”, som jeg lavede fordi min kære hustru bad om det … og for at se hvor svært det er at lave og udgive en simpel app. Den hedder Fox Finder og er gratis tilgængelig på App Store.

Nu arbejder jeg på min første “seriøse” app, som bliver en såkaldt habit tracker—altså en app der hjælper med at tracke éns vaner.

Det er altså sidste mulighed: en artikel om hvad det er for en app jeg laver, og hvordan man skaber og udgiver sådan en. Afhængigt af hvor stor interesse der er for det, kunne det måske blive til en lille serie, hvor man følger hvordan app’en bliver til, får mulighed for at afprøve den før den bliver udgivet, og hører om hvordan det så senere går med at få den ud i verden.

---

Her er afstemningen: Hvad vil du gerne høre mere om?

---