The Best Place to Work (2014) af Ron Friedman
“Mistakes are the tuition you pay for success.”
Bogen handler om hvad der gør en arbejdsplads god, og er baseret på videnskabelige undersøgelser. Her er bogens fem vigtigste idéer:
- Søvn er vigtigt. Vi er betydeligt mere produktive når vi er veludhvilede end når vi er trætte. Undersøgelser viser desuden at vores evne til at være empatiske falder når vi er trætte. (Kapitel 3) (I dette indlæg finder du 10 tips til bedre søvn).
- For at skabe innovation er det vigtigt at have en kultur, hvor man ikke frygter fejltagelser. Som Sir Ken Robinson har sagt: ‘If you’re not prepared to be wrong, you’ll never come up with anything original.’ (Kapitel 1)
- Gode relationer er altafgørende for hvor glad en medarbejder er for sit job. (Kapitel 5)
- Når din virksomhed ansætter nye medarbejdere, er det belejligt for virksomheden at samle alle intromøder på samme dag. Men det er bedre for medarbejderne at begivenhederne bliver spredt ud over noget tid. På den måde vil de være mindre overvældede, og derfor have mere overskud til at skabe relationer og suge lektioner til sig. (Kapitel 5)
- Pas på med at kontrollere dine medarbejdere, og fortælle dem præcist hvordan de skal gøre deres arbejde. Mennesker har brug for autonomi, og vi mister motivationen hvis vi bliver behandlet som maskiner.
Min yndlingsidé fra bogen: Et team har bedst chance for at træffe gode beslutninger, hvis medlemmerne er forskellige fra hinanden. En af grundene er Wisdom of Crowds-effekten.
Du kan finde flere beskrivelser af de bedste bøger jeg har læst her. Hvis du vil have tilsendt udvalgt materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting 4-6 gange om året, kan du tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev her.