Arv og miljø: Følger barndommen dig gennem livet?
by Christian Staal
Her får du en artikel, som jeg har skrevet for magasinet Psykologi. Den udkom d. 11. marts 2019.
Artiklen på fire sætninger: Vis mig et syvårigt barn, og jeg skal fortælle dig hvilken voksen det bliver. Sådan lyder et gammelt ordsprog, og de fleste vil nok være enige i, at vores barndom sætter kursen for resten af livet. Det mente jeg i hvert fald … indtil for nylig. I denne artikel hører du fra de to forskere, der overbeviste mig om, at barndommen ikke er så altafgørende, som de fleste går rundt og tror.
Du kan læse den ved at trykke her eller på billedet herunder:

Fra barndommens gade til livets landevej: Bliv klog på arv og miljø
Her er noget ekstramateriale til dig, der gerne vil mere i dybden med arv og miljø. Det er et supplement til selve artiklen, og giver bedst mening, hvis du læser den først.
Arvelighed: Hvor stor en rolle spiller gener?
Arveligheden er større for visse ting end andre. Dine gener gør dig eksempelvis i stand til at lære at tale, mens dit miljø bestemmer hvilket sprog du lærer. De senere år er forskere begyndt at kortlægge arvelighedens betydning for specifikke egenskaber.
Da jeg interviewede DNA-forskeren Eske Willerslev, viste han mig en graf, der opsummerer hvor stor en rolle arvelighed spiller for en række sygdomme og egenskaber:

Kilde: Thomas Werge & Eske Willerslev. Note: Grafen sammenfatter en række videnskabelige artikler, og beskriver den gennemsnitlige tendens i befolkningen – ikke hvordan det forholder sig med hver enkelt person.
Myten om et blankt papir: Er miljø virkelig vigtigere end arv?
Idéen om mennesket som et ”blankt papir” tilskrives filosoffen John Locke, der i et af sine hovedværker sammenlignede den nyfødtes sind med et blankt ark papir, som hverken indeholder idéer eller bogstaver, og spurgte: ”Hvordan bliver papiret fyldt ud med de ting, der gør os til dem vi er?” Hans svar: gennem oplevelser. (Kilde: Et essay om den menneskelige forstand af John Locke)
Den bedste bog om arv og miljø: The Blank Slate

I The Blank Slate (2002) gør psykologen Steven Pinker op med idéen om mennesket som et blankt papir — og han argumenterer for hvorfor arvelighed spiller en langt større rolle end de fleste tror (og har lyst til at tro). Hvis du vil heeeeelt i dybden med diskussionen om arv og miljø, kan jeg ikke sende dig et bedre sted hen.
Du kan få en smagsprøve, ved at se Pinker’s TED Talk om The Blank Slate her:
… eller hans foredrag her (spol frem til 7:16):
Artikler om barndommens betydning (arv og miljø)
Arv eller miljø – hvad bestemmer vores personlighed? (Videnskab.dk)
Ny genforskning udfordrer synet på social arv (Ugebrevet 4A)
Gener – Det er ikke kun i spejlet, du ligner dine forældre (Pov.International)
Hvad betyder barndommen for vores personlighed (Videnskab.dk)
Sonja Lyubomirsky and The How of Happiness (Ed Batista). Denne artikel handler om en udbredt idé fra positiv psykologi: at 50% af vores lykke bestemmes af vores gener, mens 40% bestemmes af aktiviteter og 10% af livsomstændigheder. Artiklen diskuterer hvordan man finder frem til disse tal, hvad tallene betyder, og hvorfor mange misforstår dem. Artiklen er relevant, hvis du vil have et bedre overblik over hvad det egentligt betyder, når man siger at en vis procentdel af en egenskab bestemmes af genetik/arvelighed.
Sidste bonus: En film om arvelighed
Genetic Me (dokumentarfilm) af Lone Frank
Vil du have mine bedste artikler? Jeg deler mit bedste materiale, og anbefalinger, i mit gratis nyhedsbrev (tilmeld dig her). Det udkommer to til seks gange om året, alt efter hvor meget jeg har på hjerte.