Christian Staal's Blog

Psykologi, Videnskab & Kommunikation

Tag: Gandhi

Hvad historiske ledere kan lære dig om følgeskab

Krigsstrategen Alexander den Store og den åndelige leder Gandhi var hinandens modsætninger. En vigtig egenskab havde de dog til fælles. De var begge ledere, der evnede at få andre med sig. Bliv inspireret af Gandhi og Alexander den Store, og få andre til at følge dig.

7506238944_86bc19b48f_o

Foto: Vinoth Chandar

I gymnasiet havde jeg en lærer, der elskede at opdrage de studerende. ”I skal komme i god tid og have jeres ting klar før timen starter.” ”I skal ikke afbryde når andre har ordet.” ”I skal kunne argumentere for jeres synspunkter.” Problemet var at han selv kom for sent til timerne, afbrød os når vi havde ordet og at han ikke altid kunne argumentere for sine synspunkter.

Han elskede at sige, ”I skal ikke gøre som jeg gør. I skal gøre hvad jeg siger.” Men sådan virker den menneskelige hjerne ikke. Vi gør hvad vi ser, ikke hvad vi får besked på.

Et klassisk eksempel er at forældre siger til deres børn, ”I skal have mere motion og se mindre TV.” Ofte sidder de i sofaen mens de siger det.

Virksomheder har lignende problemer. Forestil dig en leder der spreder rygter, og undrer sig over den dårlige arbejdsmoral i virksomheden. Eller en leder der er dårligt forberedt til møder, men brokker sig over at medarbejderne ikke forbereder sig nok.

Ingen kan stoppe os

Alexander den Store førte engang sin hær gennem en ørken. Mænd og heste tørstede. En sending spejdere kom pludseligt galoperende hen til hæren. De havde fundet et lille vandløb og havde fyldt en hjelm med vand til kongen. Alles øjne hvilede på Alexander da han modtog hjelmen. Alexander takkede for gaven, hvorefter han løftede hjelmen og hældte vandet ud i det varme sand. Han ville ikke drikke før hans soldater kunne drikke med ham. Hæren jublede og klappede. En mand sagde, ”Med sådan en konge kan ingen stoppe os.”

Her er tre almindelige problemer med følgeskab og forslag til, hvordan du kan løse dem ved at lede gennem eksempel. Eksempler tager udgangspunkt i arbejdspladser. Principperne kan overføres til andre situation som fritidsaktiviteter, familieliv og venskaber.

1. Manglende tillid

Der er sket en fejl i din afdeling. Når du prøver at finde ud af, hvad der gik galt, gemmer dine medarbejdere sig bag undskyldninger. Alle har en forklaring på, hvorfor det ikke var deres skyld. Du bliver sikkert irriteret over, at dine medarbejdere ikke vil tage ansvar, men hvordan reagerer du selv?

Hvis du skal forklare din chef, at der er sket fejl i din afdeling, så lad være med at forklare, hvorfor det ikke var din skyld. Fokusér i stedet på, hvad du vil gøre anderledes fremover. Tag ansvar, når noget går galt, og dine medarbejdere vil følge dit eksempel.

2. Manglende ærlighed

Alle ledere ønsker ærlighed fra deres medarbejdere. Når dine medarbejdere begår fejl, ønsker du, at de fortæller dig det. Din reaktion afgør, om dine medarbejdere tør komme til dig en anden gang. Måske er din naturlige reaktion at blive irriteret, men hvis du begynder at råbe og skrige, kommer dine medarbejdere ikke til dig en anden gang.

Du skal behandle dine medarbejdere med respekt og fokusere på, hvordan I kan rette op på fejlen. Det er ikke nok at sige, at de kan komme til dig, hvis de laver fejl. Du skal også vise det gennem din opførsel.

3. Stress

Mange arbejdspladser siger, at de gør, hvad de kan for at hjælpe deres medarbejdere med at undgå stress. Det er ikke nok at sige ” du skal ikke stresse over det”, eller ”vi når det nok”. Det er en god start, men det er langt vigtigere, hvad du viser dine medarbejdere.

Hvis dine medarbejdere har mere at lave, end de kan nå, og hvis de ser, at du er stresset, bliver ordene tomme. Første skridt er at tage dig af dig selv. Din energi smitter af på dine medarbejdere, så sørg for at tage vare på dig selv.

Undgå fx at sende e-mails til dine medarbejdere om aftenen eller i weekenden. Hold fri, når du har fri. Det signalerer også til dine medarbejdere, at de kan holde fri, når de ikke er på arbejde.

Gandhi: ”Vær den forandring du ønsker at se i verden”

En kvinde er bekymret for sin søns helbred, fordi han spiser for meget sukker. Hun opsøger Gandhi op spørger ham, ”vil du ikke forklare min søn, at han skal lade være med at spise sukker?”

”Okay,” siger Gandhi efter en kort tænkepause. ”Men ikke i dag. Kom tilbage om to uger”. Kvinden tager skuffet sin søn med hjem.

Efter to uger kommer hun tilbage. Gandhi ser på drengen. ”Lad være med at spise sukker. Det er ikke godt for dig.” Kvinden kigger på Gandhi. ”Hvorfor ville du vente to uger med at sige det til min søn?” ”For to uger siden spiste jeg selv sukker,” siger Gandhi. ”Jeg var nødt til at stoppe, før jeg kunne bede din søn om at gøre det.”

Øvelse: Led gennem eksempel

Her er en øvelse, der kan hjælpe dig med at være en rollemodel for andre. Jeg har brugt en arbejdsplads som eksempel, men idéerne kan bruges i andre områder af dit liv.

  1. Spørg dig selv: hvad er de tre største problemer i min organisation?
  2. For hvert problem, spørg: hvordan ønsker jeg, at mine medarbejdere skal ændre adfærd for at gøre situationen bedre?
  3. Når du ved, hvad du ønsker fra dine medarbejdere, så spørg: hvordan kan jeg være et eksempel på den adfærd, jeg ønsker? Er der for meget brok i afdelingen? Stop selv med at brokke dig. Er der for meget sladder? Lad være med selv at deltage i sladder.
  4. Svar nu på disse to spørgsmål: hvilket af de tre problemer har størst konsekvenser? Ville det gøre en forskel, hvis jeg gik foran med den adfærd, jeg ønsker af mine medarbejdere?
  5. Vælg hvilket problem du vil fokusere på, og beslut dig for én konkret ting, du kan gøre for at være et godt eksempel.

Stephen Covey skriver i Syv Gode Vaner: Vær et lys, ikke en dommer. Vær en rollemodel, ikke en kritiker. Gandhi stoppede med at spise sukker, Alexander den Store hældte sit vand ud i sandet. Hvad kan du gøre dagligt for at inspirere andre?

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder

Stephen Covey: Syv gode vaner

Steven Pressfield: The Warrior Ethos

Richard Daft og Robert H. Lenge: Fusion Leadership

Ron Friedman: The Best Place to Work

Kilde til foto.

Denne artikel optræder på Lederweb.dk.

 

Find dit bedste jeg

15227643647_f4693ecb37_k

Foto: Bea Represa

Hvis du nogensinde har været nervøs før en date eller en jobsamtale, har du sikkert hørt dette råd: “Bare vær dig selv”. Men hvad betyder det egentligt? Vi lever i en tid, hvor mange ting gør det svært at finde sig selv.

Vi har flere muligheder end nogensinde før, uanset om det handler om uddannelser, kropsudsmykning eller tv-programmer. Mulighederne trækker os i forskellige retninger og gør det svært for os at finde os selv.

Jeg vil gerne være rockstjerne, familiefar, surfer, backpacker, forfatter og forretningskonsulent. Men hvordan kan jeg gøre alt det, og hvordan finder jeg ud af, hvem jeg er, når jeg vil så mange forskellige ting?

I et af sine shows fortæller Anders Matthesen en joke om, at han rejste til Indien for at finde sig selv, hvilket slet ikke var nødvendigt … han var lige ude i haven.

Det er ikke altid et godt råd at være sig selv. Hvis du piller næse, mobber andre eller tegner graffiti på kirker, så bare lad være, uanset om det føles naturligt. Et bedre råd er at være den bedste udgave af dig selv. Det er lettere sagt end gjort, men her er fire gode steder at starte.

1. Vær det, du ønsker fra andre

Hvad ville du ønske, at menneskerne i dit liv havde mere af? Ærlighed, optimisme eller hjælpsomhed? Der er sikkert mange ting. De kvaliteter, du værdsætter i andre mennesker, fortæller dig, hvilken person det er godt for dig selv at være. Hvis du værdsætter ærlighed, så vær ærlig.

Her er en hemmelighed, der kan hjælpe dig med at tiltrække personer med de kvaliteter, du ønsker: Sørg for selv at have dem. Du tiltrækker ikke det, du ønsker, men det du er. Det sker på to måder. Den første er, at du påvirker menneskerne i dit liv. Hvis du er optimistisk så påvirker du dem til at være optimistiske. Den anden måde er at nye mennesker, der kommer ind i dit liv med større sandsynlighed vil være optimistiske, hvis du selv er det. De kvaliteter som du værdsætter når andre har, er sandsynligvis en del af dit bedste jeg.

2. Undgå kvaliteter, som du afskyr i andre

Hvilke ting afskyr du, at andre mennesker gør? Bliver du frustreret, når andre brokker sig eller kommer med dårlige undskyldninger? Når andre mennesker irriterer os, er det ofte, fordi de minder os om en side af os selv, som vi ikke er stolte af. Derfor er det en god idé at kigge på dig selv, når du bliver irriteret over andre. Hvis der er en bestemt ting, der ofte irriterer dig ved andre, så spørg dig selv, hvordan du kan være en rollemodel, der gør det modsatte. Hvis du bliver irriteret over brok og dårlige undskyldninger, så bliv selv god til at tage ansvar. Hvis du bliver irriteret over bagtalere, så lad selv være med selv at bagtale andre.

Det virker også den anden vej rundt. Når du ser noget godt i andre, er det, fordi du genkender det i dig selv. Du kan bruge andres kvaliteter som kompas til at finde dit bedste jeg. Når du lægger mærke til beundringsværdige kvaliteter i dine medmennesker, så tænkt over hvordan du selv kan udvikle disse kvaliteter.

3. Tankeeksperiment: Du er gift og har børn

Forestil dig, at du er blevet gift og har fået en datter, som nu er blevet teenager (hvis du er en kvinde, så forestil dig en søn). En dag kommer din teenager hjem med en kæreste, der har samme personlighed som dig. Hvordan ville du have det med det? Har du nogen egenskaber, som du vil være glad for, at din svigersøn besidder? Det kunne eksempelvis være loyalitet, ansvarsbevidsthed eller humor. Er der egenskaber, som du ville være bekymret over? Det kunne være negativitet, egoisme eller dovenskab. Hvis du ikke synes, at en person, du holder af, bør date én som dig selv, så tænk over hvorfor. Det kan gøre dig opmærksom på nogle ting, som ikke er en del af dit bedste jeg.

4. Find dine styrker

Jeg har tidligere skrevet om hvorfor det er vigtigt at kende sine styrker, og hvordan man finder dem. Styrker er relevante, når det kommer til at finde sit bedste jeg, fordi mennesker ofte er den bedste udgave af os selv, når de bruger deres styrker. Når du kender dine styrker, kan du bedre bruge dem i din hverdag. Du kan finde dine styrker ved at tage VIA’s styrketest.

Et godt råd fra Gandhi

Nu har du fået fire idéer til, hvordan du kan blive den bedste udgave af dig selv. Jeg slutter indlægget af med en historie, der viser forskellen på at være sig selv og at tage en maske på. For mange år siden, skulle en indisk kvinde forloves med en mand, hun ikke kendte. Det var et arrangeret ægteskab, men hun havde mulighed for at møde manden én gang og se, om hun ville acceptere ham som ægtemand. Hun opsøgte Gandhi og spurgte ham til råds. Han svarede:

“Se ikke på hvordan han behandler dig. Læg i stedet mærke til, hvordan han behandler sine tjenere.”

Det er ikke nogen kunst at behandle mennesker godt, når man er nødt til det. Men du kan lære meget om en mand ud fra, hvordan han behandler mennesker, som han ikke behøver at behandle godt.

Har du hørt om motorvejs-effekten? Mekanikere langs motorveje gør sig ofte ikke lige så umage med reparationer, som dem i byer. Grunden er, at mekanikere i byer er afhængige af, at kunderne er tilfredse og kommer igen, mens motorvejsmekanikere sjældent får besøg af de samme kunder flere gange.

Spørg dig selv: Hvordan behandler du mennesker, som du ikke behøver at behandle godt?

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder

Link til foto. 

Blogindlægget er udgivet på tjeck.dk.