Christian Staal's Blog

Psykologi, Videnskab & Kommunikation

Tag: Loven om Momentum

Nå dine mål #5: Gør det nemt at komme i gang

evernote-snapshot-20170103-162503

Dette er femte artikel i serien ”Nå dine mål”. Artiklerne kan læses uafhængigt af hinanden, men du får mest ud af at læse dem i rækkefølge. Du kan finde en oversigt her.

Ifølge Steven Pressfield (forfatter til bl.a. The War of Art og Gates of Fire), har professionelle forfattere en hemmelighed, som amatør forfattere ikke kender: Det er ikke hårdt at skrive, det er kun hårdt at komme i gang. Det samme gælder for alt kreativt arbejde.

Frygt gør det svært at komme i gang. Mange forsøger at undslippe frygten, ved at lade være med at konfrontere den. Men når man undgår sin frygt, vokser den. For at overvinde frygten, er man nødt til at se den i øjnene. Som David Schwartz sagde: ”Action cures fear.” Det sker fordi handling skaber momentum.

Her er et eksempel: Er du nogensinde nervøs, hvis du skal tale foran en gruppe mennesker? Hvornår er det værst? For de fleste er svaret: Lige før talen går i gang. Når du går i gang, bliver nervøsiteten mindre. Mod slutningen af din tale har du det sandsynligvis meget bedre, end lige inden du gik i gang. Det er fordi handling kurerer frygt.

Problemet er, at hvis man ikke kommer i gang, skaber man ikke momentum. Jo længere man venter jo mere vokser frygten, og jo sværere bliver det at komme i gang. Du har sikkert hørt, at godt begyndt er halvt fuldendt. Det er fordi Loven om Momentum hjælper dig på vej, og fordi du har overvundet din frygt. Derfor handler denne strategi om at gøre det nemt at komme i gang.

To måder at bruge hjernen på

Opfyldelse af mål kræver oftest kreativitet. Man kan dele den kreative proces op i to faser. I den indledende fase skaber du idéer. I den afsluttende fase evaluerer du idéerne og udvælger de bedste. Du bruger din hjerne forskelligt i de to faser. I den indledende fase er du kreativ og opfindsom. I den afsluttende fase er du kritisk og analytisk.

Forskeren Mihalyi Csikszentmihalyi beskriver to måder at tænke på: Divergent tænkning og konvergent tænkning. Jeg kalder det kreativ tænkning og kritisk tænkning. Kreativ tænkning sker når du finder på idéer, tænker abstrakt og tænker ud af boksen. Det foregår hovedsageligt i højre hjernehalvdel. Kritisk tænkning sker når du tænker analytisk, eksempelvis når du opsummerer, evaluerer og udvælger. Her bruger du især venstre hjernehalvdel.

Nedenstående figur, viser forskellen på divergent (kreativ) tænkning og konvergent (kritisk) tænkning. I første fase skabes der mange forskellige idéer, i anden fase vurderes, udvælges og forbedres de bedste idéer.

picture1x

Kilde: Kaner, S., & Lind, L. &. (2007). Facilitator’s guide to participatory decision-making (2. udg.). Jossey-Bass, side 6.

Det er vigtigt at skelne mellem måderne at tænke på, fordi det er svært at gøre begge dele på samme tid. De to processer modarbejder hinanden. At gøre begge dele samtidigt ville være som at køre bil, og trykke på speederen og bremsen på samme tid. Tænk kreativt når du gør det, og tænk kritisk når du gør det. Hvis du forsøger at gøre begge dele samtidigt, begrænser du dig selv.

Når man skal i gang er man i den indledende fase. Her har man brug for kreativ tænkning. Man har brug for idéer. Jo flere idéer jo bedre. Hver gang man får en idé bygger man momentum, og det bliver nemmere at få næste idé. Den fejl de fleste begår er at bruge kritisk tænkning allerede her. Når de får en idé begynder de at evaluere, kritisere og finpudse. Det stopper momentum, og gør det svært at få flere idéer.

Så længe du ikke er i gang endnu, har du ikke brug for kritisk tænkning. Fokusér på at komme i gang. Gør det nemt for dig selv at skabe momentum.

Glæden ved dårlige kladder

Mange tror at succesfulde forfattere har det nemt. Men det er en løgn som man fortæller sig selv, for at have en undskyldning for ikke at gå i gang. Det er en form for indre modstand. Succesfulde forfattere har det ikke nemmere end andre – de gør det blot nemmere at komme i gang. Det gør de ved at acceptere, at dårlige kladder er en del af gode bøger.

For at sætte pris på dårlige kladder, er det vigtigt at kende deres formål. Mange tror at en kladde bør være så tæt på et færdigt produkt som muligt. Det er en misforståelse. Formålet med en kladde er at komme i gang. En mangelfuld kladde er en god start. Du kan altid forbedre den på et senere tidspunkt, når du tænker kritisk. I første omgang handler det om at komme i gang, og skabe momentum.

Dårlige kladder er en del af den kreative proces, uanset som du er forfatter, marketingchef eller fysiker. Da Albert Einstein fik vist sit kontor på Princeton University i 1933, blev han spurgt hvad han havde brug for. “Et skrivebord, en stol, papir og blyanter,” svarede han. “Og en stor papirkurv, så jeg kan smide alle mine fejltagelser væk.”

Glem resultatet

Sådan beskriver Steven Pressfield slutningen på en normal arbejdsdag: “Klokken er tre eller halv fire. Kontoret er lukket. Hvor mange sider har jeg skrevet? Det er lige meget. Er de gode? Jeg tænker ikke på det. Det eneste, der betyder noget, er at jeg fik gjort mit arbejde.”

Vær stolt hvis du har gjort dit bedste. Du kontrollerer ikke resultatet, kun din egen indsats. Det vigtige er derfor ikke hvad du præsterer i dag, men at du vinder på langt sigt. Det har du stor sandsynlighed for, hvis du overvinder din indre modstand, og skaber positivt momentum hver dag. Det er lige gyldigt om en kladde er dårlig. Det handler om at komme i gang. Fokusér på din indsats, og glem resultatet.

Eksempel: Sådan har jeg brugt strategien

De fleste af mine idéer er elendige. Det plejede at irritere mig. Jeg kritiserede ofte mine egne idéer så meget, at jeg mistede lysten til at finde på flere. Det ændrede sig da jeg indså at dårlige idéer er en del af den kreative proces. Det er svært nok i sig selv at finde på idéer. Der er ingen grund til at gøre det sværere ved at være kritisk før man kommer i gang. Det vigtigste er at starte, og skabe momentum.

Jeg gør det nemt for mig selv. Jeg slår stavekontrollen fra når jeg skriver, for at undgå kritisk tænkning. Jeg skriver på et tidspunkt, og retter på et andet tidspunkt. Når jeg gør begge dele på én gang, bremser jeg mig selv. Når jeg retter, slår jeg stavekontrollen til igen, og lader jeg mig selv være kritisk. Det første udkast til denne artikel var elendigt. Hvis du så det ville du dø af grin (og jeg af skam).

Øvelse: Hvordan kan du bruge strategien?

Gør det nemt at komme i gang. Start med at tænke kreativt. Slå din indre kritikker fra. Glem resultatet. Hvis du går i gang, har du vundet.

Perfektionisme er farligt, fordi det gør det svært at skabe momentum. Hvis du vil i gang med at træne, er det fristende at ville gøre det perfekt fra starten. Men hvis du vil træne fem gange den første uge, gør du det for svært for dig selv. Du risikerer aldrig at komme i gang. Sæt et lavere mål, og gør målet større i næste uge. Byg langsomt op.

Spørgsmål til refleksion:

  • Gør du dine mål svære at komme i gang med?
  • Hvordan kan du gøre det nemmere?
  • Hvad er et eksempel på en ‘dårlig kladde’, du kan lave, og være glad for?
  • Hvor i dit liv kan du glemme resultatet, og fokusere på at komme i gang?

Den næste artikel i serien kommer i næste uge. Den går mere i dybden med hvordan du gør det nemt at komme i gang med de projekter du brænder for. Du får blandt andet idéer, som bliver brugt af OL guldvinderen Michael Phelps og filmstudiet Pixar.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder og videre læsning

Om divergent og konvergent tænkning:

  • Bager, T., Ullersted, M., Blom, U., Byrge, C., & Borg Larsen, T. (2010). Idea House. Saide 49-50.
  • Csikszentmihalyi, M. (1996). The Creative Personality. Retrieved 2011 йил 11-Maj from Creativity: The Work and Lives of 91 Eminent People: http://www.innov2010.eu/IMG/pdf/Creativity_MC.pdf, side 1 til 4.
  • Kaner, S., & Lind, L. &. (2007). Facilitator’s guide to participatory decision-making (2. edition). Jossey-Bass, side 6.

Du kan læse mere om hvorfor dårlige kladder er vigtige i “Bird by Bird” af Anne Lammott. Hun kalder det “Shitty first drafts”.

Nå dine mål #2: Loven om momentum

Dette er anden artikel i serien ”Nå dine mål”. Denne artikel kan godt læses uafhængigt af den første, men du får mest ud af at læse dem i rækkefølge. Du kan finde den første artikel her.

evernote-snapshot-20161216-200302
Har du nogensinde haft svært ved at gå i gang med et projekt, der var vigtigt for dig? For eksempel at komme i form, at få dit drømmejob eller at invitere en dejlig person på date. Mennesker er i stand til at rejse ud i rummet, men nogle gange kan vi ikke komme op af sofaen.

I 2011 var jeg afhængig af Tv-serien The Big Bang Theory. Det samme scenarie gentog sig hver aften. Det startede med at jeg så et enkelt afsnit. Når det var slut så jeg som regel et afsnit til. Tyve minutter til eller fra gør ingen forskel, sagde jeg til mig selv. Klokken blev ofte tre eller fire om natten før jeg stoppede. Dagen efter var jeg træt, og fik derfor ikke det optimale ud af undervisningen på universitetet.

En vis mand sagde engang: Det enkelte snefnug føler sig aldrig ansvarlig for en lavine. Det er det samme med Big Bang-episoder, og mange andre distraktioner i livet. De tyve minutter et afsnit varer, er ikke et problem, men det holder sig sjældent til tyve minutter.

Din drøm er som koldt vand

Har du oplevet følgende? Du er i svømmehallen, men er træt og ugidelig. Alligevel går du i bad, tager svømmetøj på, og går ud til bassinet. Du har ikke lyst til at hoppe i vandet, fordi du ved det vil være koldt og ubehageligt. Du står på kanten og overbeviser dig selv om at det er en god idé at udskyde svømmeturen. Omsider tager du dig sammen og hopper i. Det er koldt. Du begynder at svømme, og får hurtigt varmen. Du svømmer i en halv time, og undrer dig over at det var så svært at komme i gang. Efter svømmeturen har du det fantastisk.

At arbejde på sin drøm er som at springe i det kolde vand. Det er svært at tage sig sammen, men når man er i gang føles det fantastisk.

Hvorfor er det svært?

Forfatteren Steven Pressfield mener, at alle mennesker oplever en form for indre modstand mod at arbejde på deres mål. Han siger at alt lys kaster en skygge. Den skygge som ambitioner kaster, er indre modstand. Det er vigtigt at forstå denne modstand, fordi forståelsen hjælper dig med at overvinde den.

Indre modstand kan stoppe dig på flere måder. De mest almindelige er undskyldninger, udskydelser og frygt. Har du nogensinde haft følgende samtale med dig selv? “Jeg vil i gang med at træne, men jeg er for træt i dag. I morgen melder jeg mig ind i et fitness center, laver en træningsplan, og begynder at træne regelmæssigt. Til sommer er jeg i topform.” Det er et eksempel på at man ødelægger sine chancer for at nå sit mål.

Jeg oplever selv indre modstand på flere måder. Jeg har længe villet skrive denne artikelserie, men min indre modstand var for stor. Jeg blev ved med at udskyde det. Jeg har også længe villet deltage til en open mic stand-up aften, for at rykke mine grænser og hjælpe mig til at indarbejde humor i mine foredrag. Her har min indre modstand taget form som frygt. Hvad hvis jeg ikke er sjov?

Indre modstand har en lang historie bag sig. Da mennesker levede i jæger-samler samfund, var det klogt at lytte til sin frygt. Janteloven var en god overlevelsesstrategi. Det var en dårlig idé at tro, at man var noget. Det kunne koste én livet. Frygten hjalp mennesker til at holde lav profil. Men det har ændret sig. I dag bliver du ikke udstødt fra stammen eller slået ihjel for at sige noget dumt (her taler jeg af personlig erfaring). For at nå dine mål er du nødt til at overvinde din indre modstand.

Loven om momentum

Har du prøvet at skubbe en bil i gang? Det sværeste er at få bilen til at bevæge sig. Når den først triller, er det nemt at fortsætte med at skubbe den af sted.

Fænomenet kan forklares ud fra Newtons første lov: Et legeme forbliver i sin tilstand af hvile eller jævn, retlinjet bevægelse, medmindre det af ydre kræfter tvinges til at ændre denne tilstand.

Inden for psykologi kan Newtons Lov omskrives til Loven om momentum. Den siger at uanset hvad du gerne vil, er det sværeste at få begyndt. Når du først er i gang, er det nemt at fortsætte.

Princippet er det samme uanset hvad du udskyder. Det kan være svært at tage sig sammen til at tage på arbejde, gøre rent eller at løbe en tur. Men når du er i gang, føles det godt, ligesom at springe i det kolde vand.

Forestil dig at du står på toppen af et bjerg med en snebold. Du kaster den af sted, og den begynder at trille ned ad bjerget. Mens den ruller, samler den sne, og vokser sig større. Jo større bolden bliver, jo mere kraft får den. Og jo sværere bliver den at stoppe. Til sidst er det en lavine. Den har så meget momentum, at den er umulig at stoppe. Psykologisk momentum virker på samme måde. Jo længere du udskyder noget, jo sværere bliver det at komme i gang. Hvis du udskyder på grund af frygt, vil frygten vokse. Hvis du udskyder på grund af dårlige undskyldninger, vil du finde på flere af dem.

Positivt og negativt momentum

Der findes både positivt og negativt momentum. Da jeg var afhængig af The Big Bang Theory havde jeg negativt momentum. Jo flere aftener jeg brugte på at se serien, jo sværere blev det at bryde vanen. Jeg har haft mange former for negativt momentum i mit liv. Det har gjort det svært at komme i form, at komme i gang med at læse bøger, og at nå mine mål.

De senere år har jeg lært hvor effektivt det er at skabe positivt momentum. Det har været det vigtigste værktøj for mig, til at nå mine mål. Momentum har gjort det muligt for mig at holde foredrag, at fastholde min blog og at træne regelmæssigt. Du kan også bruge momentum til at nå dit mål.

I de kommende artikler får du specifikke strategier til at komme i gang når det er svært, og til at fastholde momentum når du har det. I hver artikel er der et eksempel på hvordan jeg har brugt strategien, og en øvelse, der viser hvordan du kan bruge den til at nå dit mål. Hvis du ikke har et specifikt mål, er det her din chance. Gå tilbage til artiklen fra sidste uge og lav øvelsen. Du kan gøre det på 15 minutter, eller måske 45 hvis du er lige så langsom som mig. Strategierne fra de kommende artikler har været til stor gavn for mig. Hvis du bruger dem, kan de også være det for dig.

Den næste artikel i serien “Nå dine mål” kommer i uge 1.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, inklusive en samlet oversigt over denne artikelserie? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder og videre læsning

Hvad er dit mål? (Om at sætte mål)

Artikel om Newtons første lov