Nå dine mål #5: Gør det nemt at komme i gang

by Christian Staal

evernote-snapshot-20170103-162503

Dette er femte artikel i serien ”Nå dine mål”. Artiklerne kan læses uafhængigt af hinanden, men du får mest ud af at læse dem i rækkefølge. Du kan finde en oversigt her.

Ifølge Steven Pressfield (forfatter til bl.a. The War of Art og Gates of Fire), har professionelle forfattere en hemmelighed, som amatør forfattere ikke kender: Det er ikke hårdt at skrive, det er kun hårdt at komme i gang. Det samme gælder for alt kreativt arbejde.

Frygt gør det svært at komme i gang. Mange forsøger at undslippe frygten, ved at lade være med at konfrontere den. Men når man undgår sin frygt, vokser den. For at overvinde frygten, er man nødt til at se den i øjnene. Som David Schwartz sagde: ”Action cures fear.” Det sker fordi handling skaber momentum.

Her er et eksempel: Er du nogensinde nervøs, hvis du skal tale foran en gruppe mennesker? Hvornår er det værst? For de fleste er svaret: Lige før talen går i gang. Når du går i gang, bliver nervøsiteten mindre. Mod slutningen af din tale har du det sandsynligvis meget bedre, end lige inden du gik i gang. Det er fordi handling kurerer frygt.

Problemet er, at hvis man ikke kommer i gang, skaber man ikke momentum. Jo længere man venter jo mere vokser frygten, og jo sværere bliver det at komme i gang. Du har sikkert hørt, at godt begyndt er halvt fuldendt. Det er fordi Loven om Momentum hjælper dig på vej, og fordi du har overvundet din frygt. Derfor handler denne strategi om at gøre det nemt at komme i gang.

To måder at bruge hjernen på

Opfyldelse af mål kræver oftest kreativitet. Man kan dele den kreative proces op i to faser. I den indledende fase skaber du idéer. I den afsluttende fase evaluerer du idéerne og udvælger de bedste. Du bruger din hjerne forskelligt i de to faser. I den indledende fase er du kreativ og opfindsom. I den afsluttende fase er du kritisk og analytisk.

Forskeren Mihalyi Csikszentmihalyi beskriver to måder at tænke på: Divergent tænkning og konvergent tænkning. Jeg kalder det kreativ tænkning og kritisk tænkning. Kreativ tænkning sker når du finder på idéer, tænker abstrakt og tænker ud af boksen. Det foregår hovedsageligt i højre hjernehalvdel. Kritisk tænkning sker når du tænker analytisk, eksempelvis når du opsummerer, evaluerer og udvælger. Her bruger du især venstre hjernehalvdel.

Nedenstående figur, viser forskellen på divergent (kreativ) tænkning og konvergent (kritisk) tænkning. I første fase skabes der mange forskellige idéer, i anden fase vurderes, udvælges og forbedres de bedste idéer.

picture1x

Kilde: Kaner, S., & Lind, L. &. (2007). Facilitator’s guide to participatory decision-making (2. udg.). Jossey-Bass, side 6.

Det er vigtigt at skelne mellem måderne at tænke på, fordi det er svært at gøre begge dele på samme tid. De to processer modarbejder hinanden. At gøre begge dele samtidigt ville være som at køre bil, og trykke på speederen og bremsen på samme tid. Tænk kreativt når du gør det, og tænk kritisk når du gør det. Hvis du forsøger at gøre begge dele samtidigt, begrænser du dig selv.

Når man skal i gang er man i den indledende fase. Her har man brug for kreativ tænkning. Man har brug for idéer. Jo flere idéer jo bedre. Hver gang man får en idé bygger man momentum, og det bliver nemmere at få næste idé. Den fejl de fleste begår er at bruge kritisk tænkning allerede her. Når de får en idé begynder de at evaluere, kritisere og finpudse. Det stopper momentum, og gør det svært at få flere idéer.

Så længe du ikke er i gang endnu, har du ikke brug for kritisk tænkning. Fokusér på at komme i gang. Gør det nemt for dig selv at skabe momentum.

Glæden ved dårlige kladder

Mange tror at succesfulde forfattere har det nemt. Men det er en løgn som man fortæller sig selv, for at have en undskyldning for ikke at gå i gang. Det er en form for indre modstand. Succesfulde forfattere har det ikke nemmere end andre – de gør det blot nemmere at komme i gang. Det gør de ved at acceptere, at dårlige kladder er en del af gode bøger.

For at sætte pris på dårlige kladder, er det vigtigt at kende deres formål. Mange tror at en kladde bør være så tæt på et færdigt produkt som muligt. Det er en misforståelse. Formålet med en kladde er at komme i gang. En mangelfuld kladde er en god start. Du kan altid forbedre den på et senere tidspunkt, når du tænker kritisk. I første omgang handler det om at komme i gang, og skabe momentum.

Dårlige kladder er en del af den kreative proces, uanset som du er forfatter, marketingchef eller fysiker. Da Albert Einstein fik vist sit kontor på Princeton University i 1933, blev han spurgt hvad han havde brug for. “Et skrivebord, en stol, papir og blyanter,” svarede han. “Og en stor papirkurv, så jeg kan smide alle mine fejltagelser væk.”

Glem resultatet

Sådan beskriver Steven Pressfield slutningen på en normal arbejdsdag: “Klokken er tre eller halv fire. Kontoret er lukket. Hvor mange sider har jeg skrevet? Det er lige meget. Er de gode? Jeg tænker ikke på det. Det eneste, der betyder noget, er at jeg fik gjort mit arbejde.”

Vær stolt hvis du har gjort dit bedste. Du kontrollerer ikke resultatet, kun din egen indsats. Det vigtige er derfor ikke hvad du præsterer i dag, men at du vinder på langt sigt. Det har du stor sandsynlighed for, hvis du overvinder din indre modstand, og skaber positivt momentum hver dag. Det er lige gyldigt om en kladde er dårlig. Det handler om at komme i gang. Fokusér på din indsats, og glem resultatet.

Eksempel: Sådan har jeg brugt strategien

De fleste af mine idéer er elendige. Det plejede at irritere mig. Jeg kritiserede ofte mine egne idéer så meget, at jeg mistede lysten til at finde på flere. Det ændrede sig da jeg indså at dårlige idéer er en del af den kreative proces. Det er svært nok i sig selv at finde på idéer. Der er ingen grund til at gøre det sværere ved at være kritisk før man kommer i gang. Det vigtigste er at starte, og skabe momentum.

Jeg gør det nemt for mig selv. Jeg slår stavekontrollen fra når jeg skriver, for at undgå kritisk tænkning. Jeg skriver på et tidspunkt, og retter på et andet tidspunkt. Når jeg gør begge dele på én gang, bremser jeg mig selv. Når jeg retter, slår jeg stavekontrollen til igen, og lader jeg mig selv være kritisk. Det første udkast til denne artikel var elendigt. Hvis du så det ville du dø af grin (og jeg af skam).

Øvelse: Hvordan kan du bruge strategien?

Gør det nemt at komme i gang. Start med at tænke kreativt. Slå din indre kritikker fra. Glem resultatet. Hvis du går i gang, har du vundet.

Perfektionisme er farligt, fordi det gør det svært at skabe momentum. Hvis du vil i gang med at træne, er det fristende at ville gøre det perfekt fra starten. Men hvis du vil træne fem gange den første uge, gør du det for svært for dig selv. Du risikerer aldrig at komme i gang. Sæt et lavere mål, og gør målet større i næste uge. Byg langsomt op.

Spørgsmål til refleksion:

  • Gør du dine mål svære at komme i gang med?
  • Hvordan kan du gøre det nemmere?
  • Hvad er et eksempel på en ‘dårlig kladde’, du kan lave, og være glad for?
  • Hvor i dit liv kan du glemme resultatet, og fokusere på at komme i gang?

Den næste artikel i serien kommer i næste uge. Den går mere i dybden med hvordan du gør det nemt at komme i gang med de projekter du brænder for. Du får blandt andet idéer, som bliver brugt af OL guldvinderen Michael Phelps og filmstudiet Pixar.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder og videre læsning

Om divergent og konvergent tænkning:

  • Bager, T., Ullersted, M., Blom, U., Byrge, C., & Borg Larsen, T. (2010). Idea House. Saide 49-50.
  • Csikszentmihalyi, M. (1996). The Creative Personality. Retrieved 2011 йил 11-Maj from Creativity: The Work and Lives of 91 Eminent People: http://www.innov2010.eu/IMG/pdf/Creativity_MC.pdf, side 1 til 4.
  • Kaner, S., & Lind, L. &. (2007). Facilitator’s guide to participatory decision-making (2. edition). Jossey-Bass, side 6.

Du kan læse mere om hvorfor dårlige kladder er vigtige i “Bird by Bird” af Anne Lammott. Hun kalder det “Shitty first drafts”.