Christian Staal's Blog

Psykologi, Videnskab & Kommunikation

Tag: Sikkerhed

Gode nyheder: Der sker færre ulykker

Dette er et uddrag fra bogen Gode nyheder.

Min hustru er, som mange andre, bange for at flyve. Derfor gør jeg, hvad jeg kan for at berolige hende, når vi flyver sammen:

Ja, jeg er også selv bange for at flyve, men det hjælper at se på statistikkerne. Og flyvning er en af de sikreste måder at rejse på.

Jeg bruger ofte følgende argument, til at illustrere, at det er mere sikkert at flyve end mange tror:

… og det er ikke noget jeg finder på. For et par år siden skete der en togulykke i USA, og Vox lavede en illustration af sikkerheden for forskellige transportmidler:

Kilde: Vox[i]. (Amtrak = tog).

Det er altså ret sikkert at flyve. Sådan har det ikke altid været. Grafen herunder viser udviklingen i flysikkerhed (for kommercielle flyvninger) gennem de seneste 90 år:

Kilde: Factfulness af Hans Rosling (kapitel 4).

… og grafen herunder zoomer ind på de sidste 50 år:

Kilde: Enlightenment Now af Steven Pinker (kapitel 12).

På trods af skandalen med Boeing 737 Max, samt andre flyulykker, der har fyldt meget i medierne de seneste år, er det mere sikkert at flyve end førhen.

Min måde at berolige min kære kone på, har desværre givet bagslag. Hun er ikke blevet kureret for sin flyskræk. Til gengæld er hun nu også bange for at køre i bil:

… og her er det lidt sværere at finde et godt argument for, hvorfor det ikke er farligt. Jeg har trods alt lige ævlet om, hvor farligt det er.

Alligevel er der godt nyt: Det er langt mere sikkert at køre i bil i dag, end det var førhen. Her kan du se udviklingen herhjemme i Danmark gennem de seneste 30 år:

Kilde: Our World In Data[ii].

Her er en graf fra USA, som går lidt længere tilbage. I det perspektiv fremstår nutidens trafiksikkerhed ganske imponerende:

Kilde: Enlightenment Now af Steven Pinker (kapitel 12).

Airbags, alkoholregler, automatiske bremsesystemer, sikkerheds-seler, og lignende tiltag har medvirket til den positive udvikling. En lang rækker andre typer af ulykker, koster ligeledes færre menneskeliv. Det gælder eksempelvis for dødsfald fra fald, brand og drukning:

Kilde: Enlightenment Now af Steven Pinker (kapitel 12).

Stigningen i dødsfald fra forgiftning skyldes hovedsageligt udbredelsen af euforiserende stoffer. Den udvikling er endda gået i den gale retning siden 2015, hvor ovenstående graf stopper – i hvert fald på nogle punkter. Eksempelvis kostede opioidkrisen i USA mange menneskeliv i 2016 og 2017[iii].

Lad os se, hvordan det står til med arbejdsulykker[iv]:

Arbejdssikkerheden er højere end nogensinde før, og farligt arbejde koster i dag færre menneskeliv end førhen. Det kommer bl.a. til udtryk i følgende graf, som dækker over USA:

Kilde: Enlightenment Now af Steven Pinker (kapitel 12).

De sikkerhedsmæssige forbedringer er blandt andet sket på grund af lovgivning og arbejdsmiljømæssige forbedringer. Det er i høj grad takket være en af de ting, som vi kort var inde på i kapitlet om vold: udbredelsen af humanisme. Vi værdsætter ganske enkelt menneskeliv mere end vi gjorde førhen, og derfor passer vi bedre på os selv og på hinanden.

Den påpasselighed, jeg taler om, kommer fint til udtryk i det klassiske New York City billede, Lunch atop a Skyscraper fra 1932. Der er ikke tale om Photoshop-snyd. Arbejderne sidder blot en enkelt forkert bevægelse fra den visse død. Nogle kilder hævder dog, at det ikke er et billede af en helt almindelig frokostpause, men at det blev arrangeret hvordan de skulle sidde. Men selv hvis det er tilfældet, ser det ret farligt ud.[v]

Et andet område, hvor sikkerheden er blevet forbedret, er naturkatastrofer. Siden årtusindskiftet er der sket adskillige forfærdelige naturkatastrofer, inklusive tsunamien i Sydøstasien, jordskælvet på Haiti, og katastrofale tørker, stormfloder og cykloner i andre lande.

Vejrforholdene er blevet mere ekstreme, og der sker flere naturkatastrofer end førhen[vi].

Derfor er det ikke så mærkeligt, at mange tror, at naturkatastrofer koster flere menneskeliv end før. Det kommer til udtryk, hvis man taler med folk eller tænder for fjernsynet. Desuden kan det ses i undersøgelser:

Et par kommentarer:

  • Gapminder-undersøgelsen spurgte om udviklingen i antallet af dødsfald gennem de seneste 100 år. Tallene er baseret på svar fra mere end 12.000 mennesker fra 14 lande[vii].
  • Min undersøgelse spurgte til udviklingen de sidste 50 år.
  • Deltagerne i min undersøgelse klarede sig helt klart bedst. Alligevel var det kun en tredjedel, der korrekt svarede, at der dør betydeligt færre som følge af naturkatastrofer.

Lad os se på den faktiske udvikling:

Kilde: Enlightenment Now af Steven Pinker (kapitel 12). Grafen dækker over dødsfald fra tørke, storm, jordskælv, skovbrand, laviner, oversvømmelse, vulkansk aktivitet og ekstreme temperaturforhold.

Hvis man ser på dødsfald fra lynnedslag, er verden ligeledes blevet mere sikker:

Kilde: Enlightenment Now af Steven Pinker (kapitel 12).

Verden er blevet et mere sikkert sted. Der dør ikke bare færre som følge af krig, mord, sult og sygdom. Selv noget, der virker så tilfældigt som ulykker, koster færre menneskeliv. Det er ikke underligt, at vi lever dobbelt så længe som vores forfædre.

Hvad bruger vi så vores ekstra leveår på? Vi har besejret mange af menneskehedens dødsårsager, men hvordan står det til med de ting, som gør livet værd at leve? De næste tre indlæg, udforsker hvordan verden er blevet rigere, og hvad det har betydet … både for verdens rigeste og for verdens fattigste mennesker.


Vil du have mine bedste artikler?
Tilmeld dig mit gratis nyhedsbrev her (udkommer max fire gange om året).

Kilder

[i] https://www.vox.com/2015/5/14/8606195/train-safety-driving-crashes

[ii] https://ourworldindata.org/grapher/road-traffic-deaths-sdgs?country=DNK

[iii] https://en.wikipedia.org/wiki/Opioid_epidemic

[iv] Cartoonstock.com

[v] https://www.dailymail.co.uk/news/article-2206050/The-picture-proves-iconic-photograph-workers-eating-lunch-Rockefeller-beam-publicity-stunt.html

[vi] Our World In Data.

[vii] Gapminder.

Ingen brune M&M’s

1186px-Plain-M&Ms-Pile

Foto: Evan-Amos

I starten af 80’erne da Van Halen var på turné havde de en regel. De krævede M&M’s backstage, men de brune skulle sorteres fra. Du kan læse hvorfor i denne korte artikel som jeg har skrevet for TJECK Magazine.

Klistermærker Redder Liv

“Great things are done by a series of small things brought together.” – Vincent Van Gogh

Foto: Hugh Lunnon Foto: Hugh Lunnon

 1,24 Million Dødsfald

Ifølge World Health Organization (WHO) dør 1,24 millioner mennesker i trafikken om året. Afrika er den hårdest ramte verdensdel, med 24,1 årlige dødsfald pr. 100.000 indbyggere. I rapporten ’Global status report on road safety 2013: Supporting a decade of action’, lægger WHO vægt på fem risikofaktorer i forbindelse med trafiksikkerhed: hastighed, alkohol, motorcykelhjelme, sikkerhedsseler og børnesæder. Erfaring viser at lovgivning indenfor disse områder reducerer antal fatale trafikuheld. Alligevel har kun 28 lande, svarende til 7% af jordens befolkning lovgivning inden for alle fem områder. Andre vigtige forhold der påvirker trafiksikkerheden inkluderer: vejens tilstand, alarmberedskab og brug af mobiltelefon. Et af problemerne med at øge trafiksikkerheden er at mange af de lande hvor problemet er størst ikke har resurser til at gøre noget ved det. Uanset om der skal bygges bedre veje, skaffes bedre alarmberedskab eller håndhæves lovgivning, er det dyrt.

Matatu-bussen

Kenya er et af landene med mange fatale trafikuheld. Fra 2001-2010 har der årligt været omkring 3.000 dødsfald i trafikken. Mange uheld sker i Matatu-busser – en form for minibus, der kører over store afstande. En af hovedårsagerne til at mange Matatu-busser kører galt er at chaufførerne kører risikabelt.

De to forskere James Habyarimana og William Jack fra Georgetown University i USA udtænkte et eksperiment der skulle besvare spørgsmålet: hvordan kan vi redde så mange liv som muligt ved brug af så få resurser som muligt? Svaret var klistermærker.

Forskerne udvalgte 2.276 Matatu-busser som de delte op i en forsøgsgruppe og en kontrolgruppe. Busserne blev inddelt tilfældigt: busser hvor nummerpladen endte på et ulige tal blev en del af forsøgsgruppen, mens busser hvor nummerpladen endte på et lige tal udgjorde kontrolgruppen.

Vil Du Brokke Dig Efter Han Er Kørt Galt?

I forsøgsbusserne placerede man klistermærker der opfordrer passagerer til at brokke sig hvis chaufføren kører hasarderet. På nogle klistermærker var der billeder af trafikuheld. På alle klistermærker var der en besked på Kiswahili. Det kunne fx være ’Je utaweza kuongea akizusha ajali? KAA MACHO. KAA CHONJO. TETA!’, som betyder ’Hey! Vil du brokke dig efter han er kørt galt? VÆR OPMÆRKSOM. SIG NOGET!’

Forsøget bygger på den antagelse at mange passagerer er tavse fordi det falder uden for den sociale norm at brokke sig. Tanken var at klistermærkerne ville give passagerne social tilladelse til at sige noget. Hvis passagererne brokkede sig over sindssyg kørsel, ville det få chaufføren til at køre mere sikkert.

Eksperimentet løb fra 2006-2008. I 2009 sammenlignede forskerne antallet af fatale trafikuheld i forsøgsgruppen og kontrolgruppen. Resultaterne var ikke til at tro: i busserne med klistermærker var der 60 procent færre fatale trafikuheld end i kontrolgruppen. Forskerne antager at hvert trafikrelateret dødsfald resulterer i 20 mistede leveår. Under den antagelse har eksperimentet sparret 1.200 leveår. Prisen pr. reddet leveår? 5,8 dollars.

Hvad Med Congo, Nigeria Og Sudan?

I kampen for at redde liv i trafikken er der ingen tvivl om at bedre veje, dygtigere beredskab, sikkerhedsseler, alkoholkontrol, motorcykelhjelme, fartkontrol og børnesæder er vigtige. Dette eksperiment viser dog at der er andre, utraditionelle, metoder der kan gøre en forskel.

”Denne metode er en billigere måde at redde liv på end vaccinationer, som ellers også er billigt,” udtaler William Jack.

James Habyarimana og William Jack arbejder nu på at lave et opfølgende eksperiment med 12.000 køretøjer. Målet er at redde liv og samtidig teste hvilke beskeder og billeder der har størst virkning.

Der bliver gjort noget i Kenya. Men hvad med Congo, Nigeria, Sudan og andre lande hvor tusindvis af mennesker dør i trafikken hvert eneste år. Hvis et leveår kan reddes for 5,8 dollars, hvad er så undskyldningen for ikke at gøre noget?

 

Kilder

Klistermærkeeksperimentet:

Videnskabelig artikel: “Heckle and Chide- Results of a Randomized Road Safety Intervention in Kenya” af James Habyarimana og William Jack

http://www.georgetown.edu/story/kenya-road-safety-study.html

Generelt om trafiksikkerhed:

http://www.who.int/violence_injury_prevention/road_safety_status/2013/en/

Global status report on road safety 2013 Supporting a decade of action’ (WHO)