Et lykkeligt liv?

by Christian Staal

En lærer spørger sin elev:

Elevens naivitet hjælper ham til at give et godt svar. I stedet for at tænke på omverdenens forventninger, svarer han med hjertet. Det gør ham i stand til at se, at det vigtigste ikke er hvad man laver, men at man har det godt. (1) 

DEL 1: FRA RIGDOM TIL LYKKE

Vi er gået fra at fokusere på rigdom til at fokusere på lykke. I diskussioner om hvilken karriere man skal forfølge, forekommer et svar som “Få et sikkert job, hvor du tjener mange penge” gammeldags. Et mere moderne svar ville være: “Bare du gør noget, som gør dig glad.

Dette paradigmeskift er helt naturligt. Det kan forklares ud fra princippet bag Maslows Behovspyramide: Når de grundlæggende behov er opfyldt, begynder man at fokusere på mere avancerede behov. For at se hvorfor vores fokus har flyttet sig fra rigdom til lykke, skal vi kun have to behov i spil: Sikkerhed og lykke.

Når man har et vist niveau af sikkerhed, får man ikke meget ud af at være endnu mere sikker. Ingen installerer to alarmsystemer i sit hjem. Når behovet om sikkerhed er opfyldt, er det naturligt at vende sin opmærksomhed mod lykken.

Jagten på lykke

Jagten på lykke kan beskrives som en rejse fra A til B:

Men hvordan bliver man glad? En populær strategi er rigdom. Penge er kilde til andre gode ting end sikkerhed. Hvad end man kan lide lækre produkter, god mad eller oplevelsesferier, gør penge det nemmere at udleve sine fantasier. De ting som kan købes for penge relaterer ofte til det, som Martin Seligman kalder ‘Det behagelige liv’ (2). Hvis man jager lykken gennem rigdom, ser éns strategi sådan ud:

Hvis man spørger danskere “Bliver man lykkelig af at have mange penge?”, vil de fleste nok sige nej. Det er en kliche, at penge ikke nødvendigvis fører til lykke, men alligevel er ovenstående model en del af vores virkelighed. Virksomheder som er dygtige til marketing, fortæller en historie om, at virksomhedens produkt vil gøre os glade (som regel gennem nydelse eller boost af vores ego). Den underliggende besked er: Hvis du køber vores produkt, bliver du lige så glad/smuk/populær som dem i reklamerne.

Det er en smart forretningsmodel. Uanset hvor meget man køber, vil det ikke tilfredsstille lysten til at købe mere. Som Dallin Oaks har sagt: Man kan aldrig få nok af det, som man ikke har brug for. (3)

Det betyder dog ikke, at penge er irrelevante for hvor glad man er. Videnskabelige studier har vist en sammenhæng mellem rigdom og livskvalitet, men jo rigere man er, desto mindre forskel gør flere penge. (4)

De fleste danskere ligger over grænsen, hvor der ikke er megen glæde at hente, ved at blive rigere. Desuden er strategien om at jage lykken gennem hårdt arbejde og rigdom farlig. En af de ting som mennesker fortryder mest i deres sidste timer er, at de har brugt for meget af deres liv på at arbejde. (5)

Heldigvis findes der også en mere simpel strategi, man kan bruge, hvis man gerne vil være glad. Man kan springe rigdommen over, og fokusere direkte på, hvad gør én glad:

Der er mange bud på hvordan man kan få det til at ske. Der bliver eksempelvis udgivet bøger om lykkeforskning med titler som The How of Happiness, Positivity og 10% Happier. (6) I danske magasiner, findes der også masser af guides til hvordan man kan blive lykkeligere. Eksempelvis har Vi Unge, Eurowoman og Woman udgivet artikler med følgende titler “10 tips – Sådan bliver du glad”, “6 simple ting, du kan gøre for at blive gladere”, og “15 ting der videnskabeligt bevist gør dig lykkeligere”.

Jagten på lykke er svær: Den hedoniske trædemølle

Inden for positiv psykologi taler man om den hedoniske trædemølle (også kendt som hedonisk adaptation). Man gør noget for at blive glad, men selv hvis det virker, er effekten som regel kortvarig. Det sker fordi mennesket hurtigt tilpasser sig sine omstændigheder. (7) Lykken ser ud til at være tæt på, men uanset hvor hurtigt man løber, kommer man ikke derhen:

Det betyder ikke, at man ikke kan gøre noget for at skabe bedre forudsætninger for trivsel. Jeg har selv skrevet flere artikler om lykkeforskning, og om hvordan man kan bruge videnskabeligt dokumenterede værktøjer til at få et bedre liv (8). Positiv psykologi har meget at byde på, hvis man vil springe rigdommen over, og arbejde med nogle specifikke metoder, som kan skabe mere lykke.

Bhutan: Gross Happiness Product

Skiftet fra at fokusere på rigdom til at fokusere på lykke, kommer også til udtryk på det nationale plan. Politikkere og andre beslutningstagere, er mere opmærksomme på lykke end førhen. Som tidligere nævnt viser studier, at der er sammenhæng mellem penge og lykke, men at jo rigere man er, jo mindre forskel gør mere rigdom. Måske er det derfor, at rigdommen i nogle af de vestlige lande er steget markant de seneste 50 år, uden at det har haft en stærk indflydelse på folkets lykke. (9)

Hvorfor skal vi være rigere, hvis det ikke hjælper os til at få det bedre? Det spørgsmål har fået nogle lande til at bruge nationale lykkemålinger, som modspil til de mange økonomiske målinger, man laver politik ud fra. Her går Bhutan forrest. I stedet for kun at måle Gross National Product (bruttonationalprodukt), måler de også hvad de kalder deres Gross National Happiness. (10)

Lykke er en vigtig del af livet, men er det muligt, at vi fokuserer for meget på hvor glade vi er? Det spørgsmål vil resten af artiklen belyse.

DEL 2: HANDLER LIVET OM AT VÆRE LYKKELIG?

“Folk uden børn er lykkeligere”

For et par år siden var jeg til et foredrag om positiv psykologi, hvor forelæseren sagde, at folk uden børn gennemsnitligt er lykkeligere end folk med børn. Jeg forstod godt argumentationen og forskningen (11), men det føltes alligevel mærkeligt, og jeg var ikke overbevist om, at det er mere rationelt at lade være med at få børn. Først og fremmest er det et spørgsmål om hvordan man definerer lykke (12), og hvordan man måler den. Men det kommer også an på hvad livet handler om.

Tankeeksperiment: Lykkemaskinen

Forestil dig, at et hold hjerneforskere har udviklet en lykkemaskine, som du får mulighed for at blive tilkoblet. Maskinen giver dig oplevelsen af, at dit liv udfolder sig, som du altid har drømt om. I virkeligheden ligger du i en form for koma, som du aldrig vil vågne fra, men du vil ikke ane det. Det vil føles som om, at du lever som før bortset fra, at alt vil føles perfekt. Du tænker måske, at modgang kan gøre dig lykkeligere, fordi det får dig til at vokse, og fordi det gør medgang mere tilfredsstillende. Det tager lykkemaskinen højde for. Du oplever netop den mængde modgang, som vil optimere din lykke. Hvad ville du vælge: lykkemaskinen eller virkeligheden?

Tankeeksperimentet er udtænkt af filosoffen Robert Nozick, og der findes adskillige versioner og antagelser, som man kan bygge på. Hvad hvis du allerede lever i sådan en maskine? Hvem skal styre maskinerne, hvis alle mennesker blev koblet på dem? Ovenstående beskrivelse er den mest simple version. (13)

Hvis formålet med dit liv er at være glad, er der ingen grund til at fravælge lykkemaskinen. Den vil med garanti give dig mere lykke – og mindre smerte – end dit liv vil gøre. Alligevel vælger de fleste, som jeg diskuteret problemstillingen med, livet frem for maskinen. Uanset hvad du vælger, kan du formentligt se fordele og ulemper ved begge alternativer. Det er fordi livet handler om lykken, men ikke kun handler om den. (14)

At jage lykken – Et paradoks

Selv hvis dit mål er at være glad, er det ikke nødvendigvis en god ting at tænke for meget over hvor glad du er. Psykologen Viktor Frankl skrev, at jo mere du jager lykken, jo mere vil du jage den væk. Lykken opstår ifølge Frankl som et biprodukt af at fokusere på noget andet end sig selv. Frankl skriver:

“Don’t aim at success—the more you aim at it and make it a target, the more you are going to miss it. For success, like happiness, cannot be pursued; it must ensue, and it only does so as the unintended side-effect of one’s dedication to a cause greater than oneself or as the by-product of one’s surrender to a person other than oneself. Happiness must happen, and the same holds for success: you have to let it happen by not caring about it.” (15)

Dette har videnskabelige eksperimenter siden hen bekræftet. I 2003 udførte forskerne Jonathan Schooler, Dan Ariely og George Loewenstein eksempelvis et eksperiment, hvor forsøgspersoner skulle lytte til et stykke musik, og besvare spørgsmål omkring hvor glade de var. Forsøgspersonerne blev inddelt i forskellige grupper. Nogle af dem skulle forsøge at være glade mens de lyttede til musikken, mens andre kun skulle lytte. De personer der bare lyttede, var efterfølgende 4,5 gange gladere end dem, der forsøgte at være glade. (16)

I en anden undersøgelse, viste et amerikansk forskerteam, at personer som går meget op i lykke, har en større tendens til at være stressede, ensomme og deprimerede, end personer som går mindre op i hvor glade de er. Det skal dog nævnes, at undersøgelsen er baseret på korrelationer, og ikke nødvendigvis siger noget om årsag-virkning. (17)

Selv med de begrænsninger som disse undersøgelser har, mener jeg, at vi skal passe på med at fokusere for meget på hvor glade vi er. Livet handler om at leve, og at have gode oplevelser mens vi er her. Men som tankeeksperimentet med lykkemaskinen viser, handler livet om andet end at være glad – noget som forskningsdisciplinen Positiv Psykologi, gør meget ud af at understrege. (18)

Elementer af det gode liv

Idéen om at det gode liv består af andet end lykke er ikke ny. Aristoteles anså hedonisme (et overdrevenet fokus på nydelse) for at være vulgært. For ham var det gode liv eudamonia (at gøre gode ting, og at være sit bedste jeg). Også nyere teorier inden for positiv psykologi, tager afstand fra, at det gode liv kun handler om at have det rart. I Martin Seligman’s PERMA-model er positive følelser eksempelvis blot et af fem elementer af psykisk velvære. (19) På trods af disse teorier, hænger mange moderne mennesker fast i et paradigme om, at livet kun handler om at have det rart. Vi fokuserer for lidt på de andre elementer af et godt liv.

Hvad vil du være når du bliver stor?

I eksemplet fra tidligere, hvor eleven ville være lykkelig, trak du måske på smilebåndet, fordi elevens naivitet resulterede i en visdom som overgik lærerens. Det gjorde jeg i hvert fald selv, første gang jeg hørte historien. Men historien bygger på en antagelse om, at livet kun handler om at være glad. Jeg har i denne artikel argumenteret for, at livet handler om mere end det.

Når man diskuterer karrierevalg, skal “Hvad gør dig glad?” ikke været esset, som trumfer alt andet. Lykke er vigtigt, men der skal også være plads til relevante spørgsmål, som belyser andre elementer af et godt liv. Der kan eksempelvis spørges ind til hvad man er god til (20), hvordan man kan udvikle sine styrker, hvornår man oplever at være i flow, hvordan man sikrer sin økonomiske fremtid (21) og hvordan man bedst kan bruge sine talenter til at forbedre verden.

Lykken er en vigtig del af livet, men et godt liv består af mange forskellige ingredienser.

Vil du have mit bedste materiale gratis?

Så kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Det kommer 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kildehenvisninger

  1. Du kender måske historien her som et John Lennon citat – men ifølge hjemmesiden quoteinvestigator.com har han aldrig sagt det
  2. Læs mere om dette i artiklen her som giver en introduktion til positiv psykologi
  3. Citatet er taget herfra
  4. Læs mere om denne forskning her
  5. The Top Five Regrets of the Dying af Bronnie Ware
  6. The How of Happiness” og “Positivity” handler om forskning inden for positiv psykologi – og er skrevet af nogle af verdens førende forskere på området. 10% Happier handler om hvordan meditation kan bidrage til et lykkeligere liv, og er skrevet af en amerikansk journalist, som har interviewet en række verdensstjerner inden for området. Alle tre bøger er anbefalelsesværdige)
  7. Du kan læse mere om hedonisk adaptation (og hvordan du kan skabe mere vedvarende glæde i denne artikel
  8. Artikler om lykkeforskning, samt at bruge positiv psykologi til at skabe et bedre liv: Introduktion til Positiv PsykologiVelkommen til verdens tredjelykkeligste landHvad er du taknemmelig for?, Taknemmelighed er den bedste medicinKan du tåle succes?Når jagten på lykke giver bagslag og Sådan bliver du lykkelig
  9. Flourish af Seligman, kapitel 10. Se også Inglehart, R., Foa, R., Peterson, C., & Welzel, C. (2008). Development, freedom, and rising happiness: A global perspective (1981–2007). Perspectives on psychological science, 3(4), 264-285
  10. Se denne artikel  fra Time, samt Wikipedia-siden for Gross National Happiness
  11. Forældre er mindre lykkelige (eller er de?): Mulige forklaringer er, at forældre har flere bekymringer og pligter, og mindre tid til at gøre hvad de selv har lyst til. Læs mere her (læg mærke til at artikel #3 fra Videnskab.dk handler om at forældre faktisk er lykkeligere): Lykke | Forsker: Folk uden børn er lykkeligere – Femina; Forsker: Lykken er ikke at få børn | Nyheder | DR; Forældre er lykkeligere | Videnskab.dk
  12. Dette kan du læse mere om i artiklen Introduktion til Positiv Psykologi
  13. Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/Experience_machine
  14. Note: Da jeg arbejdede på denne artikel, delte jeg tankeeksperimentet med mine Facebook-venner. En af dem havde en god observation: Hvad en person svarer, kommer an på vedkommendes livssituation. Jo mere forfærdelige omstændigheder man lever under, des mere attraktiv bliver lykkemaskinen.
  15. Man’s Search for Meaning af Viktor Frankl
  16. Jeg har beskrevet eksperimentet i detaljer i denne artikel (her finder du også kilden til den oprindelige undersøgelse)
  17. Samme som ovenstående note: Dette eksperiment er også beskrevet i denne artikel
  18. Du kan læse mere om positiv psykologi, og hvordan forskere definerer og måler lykke artiklen Introduktion til Positiv Psykologi
  19. Du kan læse mere om hedonisme, eudamonia og Seligmans teorier i artiklen Introduktion til Positiv Psykologi
  20. Se mere her: Bruger du dine styrker? og Sådan finder du dine styrker
  21. Penge er ikke ligegyldige, men skal ligesom lykken afbalanceres med andre ting

Kilde til foto fra Bhutan: By Jean-Marie Hullot [CC BY-SA 2.0 (https://creativecommons.org/licenses/by-sa/2.0)%5D, via Wikimedia Commons.