Christian Staal's Blog

Psykologi, Videnskab & Kommunikation

Kategori: Videnskabelige eksperimenter

De fem bedste bøger jeg har læst i 2014

“I find television very educating. Every time somebody turns on the set, I go into the other room and read a book.” ― Groucho Marx

IMG_0772

Jeg har læst 79 bøger i 2014. Det var hårdt at frasortere 74, men her er korte beskrivelser af de fem bedste bøger jeg har læst i år. Bøgerne kommer i tilfældig rækkefølge.

IMG_0769

WE LEARN NOTHING – TIM KREIDER

“You’d like to think that nearly getting killed would be a permanently life-altering experience, but in truth it was less painful, and occasioned less serious reflection, than certain breakups I’ve gone through.” – Tim Kreider

We Learn Nothing er en essaysamling. Titlen kommer fra det første essay, der handler om at Kreider blev stukket ned. Oplevelsen gjorde livet til et mirakel. Han var taknemmelig over at være i live og brokkede sig ikke længere over småting. Efter et år forsvandt fortryllelsen og han vendte tilbage til sit gamle jeg. Kreider konkluderer at han ikke er i stand til at lære noget, uanset hvor meningsfulde oplevelser livet byder ham. Det er det titlen refererer til. I de andre essays hører vi blandt andet om gamle venskaber, at have travlt, lystløgnere, kønsskifteoperationer og en professor der mener at jorden snart går under. Bogen er en favorit fordi Kreider skriver smukt og fordi den belyser interessante problematikker på en fantastisk sjov måde.

Nysgerrig?

Så kan jeg anbefale at starte med essayet The Busy Trap, der handler om at have travlt. Du kan læse det gratis her.

Du kan desuden læse mange af Kreiders essays på hans hjemmeside.

IMG_0763

THE CHECKLIST MANIFESTO – ATUL GAWANDE

”Research has consistently showed that at least half our deaths and major complications are avoidable.” – Atul Gawande

Flyselskaber har i mange år brugt checklister til at forbedre sikkerhed. Checklister hjælper piloter med at spare mental energi og med at undgå dumme fejl. I The Checklist Manifesto, fortæller kirurgen, Atul Gawande, om hvordan han hjalp UNICEF med at indføre checklister på otte hospitaler rundt om i verden, blandt andet i Filipinerne, Australien, USA og Jordan. Forskerne målte effekten over en kort testperiode på tre måneder. Dødsraten på de otte hospitaler faldt med 47%. Antallet af større komplikationer ved operationer faldt med 36%. Bogen er en favorit fordi den er fuld af videnskabelige undersøgelser og eksempler fra det virkelige liv. Vi hører blandt andet om et passagerfly, der nødlandede på Hudson river ved New York og om hvordan en 3-årig pige blev reddet på mirakuløs vis efter en drukneulykke. 

Nysgerrig?

Så glæd dig til midten af januar hvor jeg poster et blogindlæg, der bygger på bogen. Her vil du læse historien om hvorfor man indførte checklister i cockpits samt hvordan du kan bruge checklister til at forbedre dit liv. En anden mulighed er at se forfatterens TED Talk eller læse hans artikel The Checklist fra The New Yorker.

IMG_0768

A NEW EARTH – ECKHART TOLLE

“Nothing is going to make us free because only the present moment can make us free.” – Eckhart Tolle

A New Earth handler om det samme som forgængeren, The Power of Now: at droppe sit ego og at være i nuet. Den er relevant for dig hvis du er interesseret i spiritualitet. Tolles idéer bygger på buddhisme. Han mener at vores ego er et ’falskt jeg’ og at det er kilden til al lidelse i vores liv. Nogle gange oplever vi vores ego som en stemme i hovedet. ”If you’re wondering what voice I am talking about,” sagde Tolle i et 2012-interview, ”then that is the voice I am talking about.” Der er mange måder at genkende dit ego på. Hvis du diskuterer med din kæreste eller med en kollega og hun ikke vil give dig ret, bliver du så frustreret? I så fald har du sandsynligvis gjort din holdning i den pågældende sag til en del af din selvopfattelse, dit ego. Nøglen til at reducere dit ego er at være opmærksom på det. Opmærksomhed tilintetgør dit ego, på samme måde som lys får mørke til at forsvinde. Som Chuck Palahnuik skriver i Fight Club: ”You are not the car you drive. You’re not the contents of your wallet. You are not your fucking khakis.” Bogen er en af de bedste jeg har læst i år fordi den er fuld af stærke idéer. Den er til tider abstrakt at læse, men det er arbejdet værd. 

Nysgerrig?

Jeg bliver somme tider spurgt om hvilken bog af Tolle jeg vil anbefale at starte med. Jeg vil anbefale at læse A New Earth først, fordi den er mindre abstrakt end The Power of Now.

Oprah har lavet en 10 episoders interviewserie med Tolle hvor de snakker om A New Earth. Den er en anbefaling værd, fordi Oprah er formidabel til at stille spørgsmål der hjælper Tolle til at gøre hans idéer konkrete. Afsnittene kan ses ved at følge ovenstående link. De kan også downloades gratis som Podcast. Tolles Authors@Google-interview er også værd at se.

IMG_0767

THINKING, FAST AND SLOW – DANIEL KAHNEMAN

“Tsunamis are very rare even in Japan, but the image is so vivid and compelling that tourists are bound to overestimate their probability.” – Daniel Kahneman

Hurtig og langsom tænkning er to forskellige måder at tænke på. Hurtig tænkning er intuitiv og automatisk. Langsom tænkning er kontrolleret og bevidst. Mennesker anvender hurtig tænkning mange gange hver dag, for eksempel når registrerer hvad andre føler eller når vi lokaliserer hvor lyd kommer fra. Gennem eksperimenter har nobelprisvinder Daniel Kahneman vist at hurtig tænkning medfører forudsigelige fejl. I Thinking, Fast and Slow, hører vi om de fejl. Et eksempel er anker-effekten, som gør at vi bliver påvirkede af udgangspunktet, når vi gætter eller træffer beslutninger. Det har man vist i eksperimenter ved at dele forsøgspersoner ind i to grupper. Den ene gruppe spørger man: var Gandhi over eller under 114 år da han døde? Den anden gruppe spørger man: var Gandhi over eller unde 35 år da han døde? Derefter spørger man begge grupper: hvor gammel var Gandhi da han døde? 114-gruppen vil gennemsnitligt gætte Gandhi til at have været ældre end 35-gruppen vil. I bogen hører vi om flere versioner af eksperimentet. Vi hører desuden om:

  • Tabsaversion (negativitet vejer tungere end positivitet)
  • Aftagende sensitivitet (det gør mere ondt at miste 200 DKK end 100 DKK. Men det gør ikke dobbelt så ondt)
  • Framing-effekten (måden et spørgsmål bliver stillet på kan ændre hvilken beslutning vi træffer. Du kan læse om effekten her)
  • The Wisdom of Crowds (hvis 1000 mennesker forsøger at gætte hvor langt der er til månen, vil gennemsnittet af deres gæt sandsynligvis være et fornuftigt bud)
  • Prospektteori (teori om beslutningstagen, som bygger på tabsaversion og aftagende sensitivitet. Prospekteori indbragte i 2002 Kahneman en nobelpris)
  • Det erindrende jeg og det oplevende jeg
  • Mange andre koncepter

Bogen bygger på videnskabelige eksperimenter. Den er godt skrevet, men til tider krævende at læse. Det er en af de bedste bøger om psykologi jeg nogensinde har læst, fordi den er fuld af aha-oplevelser baseret på solid videnskab.

Nysgerrig?

Start med min blogpost, Brandmænd, Mirakler & Intuition, der forklarer hurtig og langsom tænkning, samt giver eksempler på fordele og ulemper ved hurtig tænkning.

I april 2014 holder jeg et foredrag for Folkeuniversitet om mirakler og tragedier. Her inddrager jeg mange eksempler og idéer fra bogen.

Hør også Daniel Kahnemans TED Talk, hvor han fortæller om det erindrende jeg og det oplevende jeg. Jeg kan desuden anbefale bogen, The Paradox of Choice af Barry Schwartz. Den forklarer mange af koncepterne fra Thinking, Fast and Slow, på en præcis og simpel måde.

IMG_0765

THE 8TH HABIT – STEPHEN COVEY

Seeing people through the lens of their potential and their best actions rather than through the lens of their current behaviour or weaknesses, generates positivity and energy.” – Stephen Covey

Bogen bygger videre på The Seven Habits of Highly Effective People. Stephen Covey beskriver selv den ottende vane som en tredje dimension til de Syv Gode Vaner. Den ottende vane handler om at finde sin Voice (sit kald i livet) og at hjælpe andre med at finde deres. For at finde vores stemme må vi stille os selv fire spørgsmål:

  • Hvad er jeg god til?
  • Hvad brænder jeg for?
  • Hvad har verden brug for?
  • Hvad fortæller min samvittighed mig?

Når du finder en rolle i verden, der harmonerer med alle 4 spørgsmål, har du fundet dit kald, hvad enten det er at være rockstjerne, pædagog eller maler.

The 8th Habit, hjælper dig med at blive bedre til at bygge tillid, give feedback, motivere dig selv og andre, tage ansvar og meget mere. Bogen er en favorit, fordi den er fuld af idéer der har gjort mig til en bedre person.

Nysgerrig?

Start med The Seven Habits of Highly Effective People. Hvis du ikke har den, så skynd dig at købe den. Hvis du kan lide den og har lyst til at få de vigtigste idéer uddybet, så læs The 8th Habit.

For en hurtig intro til Stephen Coveys idéer vil jeg anbefale denne youtube video.

Hvis du ønsker en hurtig intro til De Syv Vaner, så hold øje med bloggen her. Jeg poster et indlæg i januar, der opsummerer De Syv Vaner.

 

 

Røntgenbilleder, Mening & Overraskende Opdagelser

“Just as plants need sun, water, and good soil to thrive, people need love, work, and a connection to something larger.” – Jonathan Haidt

X-ray

 Foto: Adrian Barnes

To Slags Opdagelser

Når radiografer ser på røntgenbilleder kan de gøre to slags opdagelser: forventede opdagelser og overraskende opdagelser. Forestil dig at du har brækket en arm (ingen panik – det er bare tankeeksperiment). Du tager på skadestuen og får skannet armen. En radiograf kigger på røntgenbilledet og konstaterer at armen er brækket. Det er en forventet opdagelse. Hvis radiografen derimod kigger på dit røntgenbillede og opdager en svulst, kalder man det en overraskende opdagelse. Overraskende opdagelser er vigtige fordi de hjælper med at opdage sygdomme på et tidligt stadie. Det kan gøre det muligt at behandle eksempelvis cancer, før sygdommen bliver livstruende.

Et Røntgenbillede Blandt Tusind

Joseph Stalin sagde at ét dødsfald er en tragedie, mens en million er en statistik. Historier og følelser rammer os hårdere end tal. En udfordring for radiografer er, at arbejdet kan være ensformigt. For radiografer, der ser tusindvis af røntgenbilleder igennem, kan arbejdet til tider virke upersonligt. Det kan virke meningsløst. Arbejdet føles ikke så vigtigt som det er. Især hvis radiografen aldrig møder patienterne.

Dr. Yehonatan Turner fra Israel havde den udfordring. For at gøre sit arbejde mere personligt og meningsfyldt, forestillede han sig at hvert røntgenbillede han så tilhørte hans far.

I 2008 stod Turner i spidsen for en forskergruppe, der ville forsøge at få radiografers arbejde til at føles mere meningsfyldt. Forskerne lavede et eksperiment på Shaare Zedek Medical Center i Jerusalem. Man skabte en funktion der gjorde at hver gang radiograferne så på et røntgenbillede, poppede der et billede af patienten op. Tanken var at billederne skulle få radiograferne til at føle at de havde med et menneske at gøre. Et menneske med familie og venner – i modsætning til blot endnu et røntgenbillede blandt tusind.

Efter et stykke tid spurgte man radiograferne om deres oplevelse. Samtlige radiografer rapporterede at have følt ’mere empati med patienten’ og at have været ekstra grundige i deres arbejde.

Konkrete Resultater

Men forskere kan godt lide ting der kan måles. Tre måneder senere lavede forskerne en opfølgning til eksperimentet. Man udvalgte alle de røntgenbilleder hvor radiograferne havde gjort overraskende opdagelser. Radiograferne blev bedt om at se på røntgenbillederne igen. Her er der to vigtige ting at være opmærksom på: 1) der var nu ingen billeder af patienterne, og 2) radiograferne vidste ikke at de havde set røntgenbillederne før (og eftersom der var gået tre måneder havde de ingen chance for at huske dem).

Resultatet? Når det kom til forventede opdagelser, gjorde billedet ingen forskel. Radiograferne klarede sig lige godt i fase 1 og fase 2 af eksperimentet. Når det derimod gjaldt overraskende opdagelser, gjorde billedet en stor forskel. 80% af de overraskende opdagelser der var blevet gjort i fase 1, blev overset i fase 2.

Forskerne målte desuden hvor lang tid radiograferne brugte på hvert enkelt røntgenbillede. De brugte lige lang tid uanset om der var et billede af patienten eller ej.

Kritik Og Muligheder

Billeder er ikke en magisk løsning. Et kritisk spørgsmål man kan stille er: vil effekten være lige så stor på langt sigt? Det er der ingen der ved. Men opfølgende forskning vil formentlig besvare spørgsmålet. En anden kritik er at eksperimentet blev udført med en forholdsvis lille stikprøve. Opfølgende eksperimenter skal teste hypotesen.

På trods af kritikken er det en idé med muligheder. Eksperimentet giver anledning til spørgsmål som: hvor mange hospitaler findes der i verden hvor man ikke inkluderer et lille billede af patienten i hjørnet af skærmen? Hvor mange hospitaler i Danmark? På hvilke andre institutioner og arbejdspladser kan man bruge denne idé?

Hvad med jobs hvor medarbejdere laver service for mennesker de ikke kan se?

Kilder

Avisartikel i The New York Times: http://www.nytimes.com/2009/04/07/health/07pati.html?_r=0

Bog: To Sell Is Human af Daniel Pink, side 210-211

Intuition: Gave eller forbandelse?

 

intuition

Et brændende hus

Et hold brandmænd ankommer til et brændende hus. Indsatslederen fører holdet ind ad en bagvej til køkkenet for at sprøjte vand på flammerne. Ilden reagerer ikke på vandet. De forsøger igen, men uden resultat.

”Der er noget galt,” tænker indsatslederen. Han beordrer sine mænd ud af huset. Kort tid efter kollapser køkkengulvet, som de netop har forladt. Hvis de havde stået der var de blevet kastet ned i flammerne under dem.

Hvordan vidste indsatslederen at huset ville falde sammen? Selv siger han at det var hans ’sjette sans’. Psykologen Gary Klein har interviewet indsatslederen og fundet frem til flere interessante ting, der kan hjælpe os med at forstå den menneskelige intuition. Af interviewet fremgår det at indsatslederen ikke vidste at huset havde en kælder. Han vidste altså ikke at det brændte under dem da de stod i køkkenet. Hvad han vidste var at noget var galt. I øjeblikket vidste han ikke hvorfor, men efter at have tænkt over det, kom der er en forklaring. ilden reagerede ikke på vandet. Der var varmere i køkkenet end der burde være. Der var stille – som regel kan man høre lyde når det brænder. I øjeblikket gav det ikke mening. Derfor vidste indsatslederen at der var noget galt. I bakspejlet gav det hele mening. Brandens kilde var under gulvet og den var større end ventet. Det forklarer den høje temperatur, den manglende lyd fra branden og at flammerne ikke reagerede på vandet.

Intuition – Gave Eller Forbandelse?

Vi bruger vores intuition hver dag. Det har nogle konsekvenser. I dette blogindlæg vil jeg vise hvilke fordele og ulemper det medfører, samt hvad vi kan gøre for at undgå at komme galt af sted når vi bruger vores intuition.

Ifølge nobelprisvinder, Daniel Kahneman, har vi to måder at tænke på. I bestselleren, Thinking, Fast and Slow, bruger han begreberne System 1 og System 2 til at beskrive forskellen på de to måder. Kahneman skriver: ’System 1 fungerer automatisk og hurtigt, kræver mindre eller slet ingen anstrengelse og indebærer ingen fornemmelse af bevidst kontrol.’ Nøgleordene her er: automatisk, hurtigt og fravær af ’bevidst kontrol’

Om System 2 skriver han: ’System 2 retter fokus mod anstrengende mentale aktiviteter, der kræver denne opmærksomhed, herunder komplekse beregninger.’

Du bruger System 1 når du:

  • Ser at en person er sur eller ked af det
  • Hører en lyd og finder ud af hvor den kommer fra
  • Hopper til siden for ikke at blive ramt af en bil
  • Griber en frisbee
  • Bruger din intuition

Du bruger System 2 når du:

  • Udviser selvkontrol
  • Siger dit telefonnummer
  • Prøver at finde Holger
  • Fortæller dine venner hvorfor christianstaal.com er din yndlingsblog!
  • Besvarer matematiske spørgsmål som: ’hvad er 77 x 98?’

System 1 Som Superhelt

System 1 opererer automatisk og hurtigt. Det vil sige at du træffer beslutninger uden at være klar over hvorfor. I nogle tilfælde er det en fordel. I andre er det en ulempe.

System 1 Opererer Automatisk

System 1 leder os til lynhurtige konklusioner. Det sker automatisk og ubevidst. Det er en fordel fordi vi på den måde sparer mentale resurser. Vi bliver konstant bombarderet med input. System 1 vælger automatisk hvad der er vigtigt for os at fokusere på. Hvis vi skulle være bevidste om alt der foregår omkring os, ville vores hjerner bryde sammen. System 1 træffer beslutninger på vores vegne helt automatisk og det skal vi være glade for. I de fleste tilfælde træffer System 1 et godt valg på vores vegne. Nu tænker du måske: ’Men hvad sker der når System 1 træffer dårlige valg for os?’ Det spørgsmål vender vi tilbage til.

System 1 Opererer Hurtigt

Hvis der kommer en psykopat løbende mod dig med en kniv, har du brug for System 1 til at træffe en øjeblikkelig beslutning (’løøøøøøøøb!’). I sådan en situation giver det ikke mening at sætte sig ned og tænke situationen grundigt igennem.

I eksemplet med brandmændene, var det indsatslederens System 1, der reddede deres liv. Han handlede øjeblikkeligt og det betød at ingen mistede livet.

Når System 1 Tager Fejl

System 1 træffer som regel gode beslutninger. Som vi har været inde på er det nødvendigt for os at nogle beslutninger sker automatisk. Når System 1 tager fejl, er det en ulempe at det opererer automatisk. Det betyder at vi ikke opdager når vores System 1 begår fejl. Og System 1 begår mange fejl uden at vi tænker over det. Det er uden for dette blogindlægs omfang at beskrive dem alle. I stedet vil jeg fokusere på et enkelt eksempel. Hvis du er sulten efter flere eksempler vil jeg anbefale de tre bøger herunder. Kahnemans bog er mest omfattende og dybdegående. Bøgerne af Gladwell og Schwartz er let læselige og underholdende.

boeger

Liv og Død: Et Grusomt Tankeeksperiment

Her er et klassisk eksempel på hvordan System 1’s automatiske processer kan lede os i problemer. Forestil dig at du er læge og arbejder i en landsby. 600 personer i landsbyen har fået en livstruende sygdom. Der findes to behandlinger som vi kalder Behandling A og Behandling B. Hvis du vælger Behandling A, vil du redde nøjagtigt 200 personer. Hvis du vælger Behandling B, er der 1/3 sandsynlighed for at du vil redde alle 600 personer og 2/3 sandsynlighed for du ikke vil redde nogle af dem. Hvilken behandling vil du vælge? A eller B?

Når man spørger forsøgspersoner i videnskabelige eksperimenter, vælger de fleste som regel Behandling A. De vil hellere være sikre på at redde 200 end at risikere at alle 600 dør.

Her er et lignende eksempel. Forestil dig at du er læge og arbejder i en landsby. 600 personer i landsbyen har fået en livstruende sygdom. Der findes to behandlinger som vi kalder Behandling C og Behandling D. Hvis du vælge Behandling C, vil nøjagtigt 400 personer dø. Hvis du vælger Behandling D, er der 1/3 sandsynlighed for at ingen vil dø, men 2/3 sandsynlighed for at alle vil dø. Hvilken behandling ville du vælge her? C eller D?

Her vælge de fleste forsøgspersoner Behandling D. Grunden er at de hellere vil risikere at alle dør end de med sikkerhed vil dømme 400 personer til døden.

Som den opmærksomme læser måske har opdaget, er der et problem med de to tankeeksperimenter. DE TO SCENARIER ER ENS! De er blot forklaret forskelligt. Hvis du læser scenarierne igennem igen vil du opdage at Behandling A og Behandling C er identiske. Behandling A siger at 200 vil overleve. Behandling C’s beskrivelse siger at 400 vil dø. Det er det samme scenarie beskrevet på en anden måde. Ligeledes er Behandling B og Behandling D ens.

Der er ingen der kan sige med sikkerhed hvilken beslutning der er mest rimelig. Men én ting kan vi sige: det bør ikke komme an på hvordan spørgsmålet bliver stillet. Måden at spørge på spiller en stor rolle fordi spørgsmålets udformning påvirker vores underbevidsthed. System 1 fungerer, som vi har været inde på, automatisk, hurtigt og ubevidst. Derfor opdager vi slet ikke at vi bliver påvirket af spørgsmålets udformning.

Hvad Kan Vi Gøre?

Hvis du stiller dig selv et vigtigt spørgsmål og der øjeblikkeligt popper et svar frem, så stop op. Træk vejret. Tænk over det en ekstra gang. Sæt spørgsmål-tegn ved dine antagelser. Spørg dig selv: kan beslutningen beskrives på en anden måde? Hvordan? Spørg dig selv: er der noget jeg ikke tager højde for? 

Jeg har tidligere skrevet om mental energi og viljestyrke. System 2 hænger i høj grad sammen med hvor meget mental energi du har til rådighed. Derfor bør du kun træffe vigtige beslutninger når du er veludhvilet og føler dig frisk. Ligeledes bør du ikke forsøge at løse komplicerede problemstillinger når du er optaget af andre ting (som fx når du kører bil et trafikeret sted eller mens du laver mad).

Kilder

Læs mere om Framing-effekten her: Tversky, A., & Kahneman, D. (1981). The framing of decisions and the psychology of choice. Science, 211(4481), 453-458.

 

Klistermærker Redder Liv

“Great things are done by a series of small things brought together.” – Vincent Van Gogh

Foto: Hugh Lunnon Foto: Hugh Lunnon

 1,24 Million Dødsfald

Ifølge World Health Organization (WHO) dør 1,24 millioner mennesker i trafikken om året. Afrika er den hårdest ramte verdensdel, med 24,1 årlige dødsfald pr. 100.000 indbyggere. I rapporten ’Global status report on road safety 2013: Supporting a decade of action’, lægger WHO vægt på fem risikofaktorer i forbindelse med trafiksikkerhed: hastighed, alkohol, motorcykelhjelme, sikkerhedsseler og børnesæder. Erfaring viser at lovgivning indenfor disse områder reducerer antal fatale trafikuheld. Alligevel har kun 28 lande, svarende til 7% af jordens befolkning lovgivning inden for alle fem områder. Andre vigtige forhold der påvirker trafiksikkerheden inkluderer: vejens tilstand, alarmberedskab og brug af mobiltelefon. Et af problemerne med at øge trafiksikkerheden er at mange af de lande hvor problemet er størst ikke har resurser til at gøre noget ved det. Uanset om der skal bygges bedre veje, skaffes bedre alarmberedskab eller håndhæves lovgivning, er det dyrt.

Matatu-bussen

Kenya er et af landene med mange fatale trafikuheld. Fra 2001-2010 har der årligt været omkring 3.000 dødsfald i trafikken. Mange uheld sker i Matatu-busser – en form for minibus, der kører over store afstande. En af hovedårsagerne til at mange Matatu-busser kører galt er at chaufførerne kører risikabelt.

De to forskere James Habyarimana og William Jack fra Georgetown University i USA udtænkte et eksperiment der skulle besvare spørgsmålet: hvordan kan vi redde så mange liv som muligt ved brug af så få resurser som muligt? Svaret var klistermærker.

Forskerne udvalgte 2.276 Matatu-busser som de delte op i en forsøgsgruppe og en kontrolgruppe. Busserne blev inddelt tilfældigt: busser hvor nummerpladen endte på et ulige tal blev en del af forsøgsgruppen, mens busser hvor nummerpladen endte på et lige tal udgjorde kontrolgruppen.

Vil Du Brokke Dig Efter Han Er Kørt Galt?

I forsøgsbusserne placerede man klistermærker der opfordrer passagerer til at brokke sig hvis chaufføren kører hasarderet. På nogle klistermærker var der billeder af trafikuheld. På alle klistermærker var der en besked på Kiswahili. Det kunne fx være ’Je utaweza kuongea akizusha ajali? KAA MACHO. KAA CHONJO. TETA!’, som betyder ’Hey! Vil du brokke dig efter han er kørt galt? VÆR OPMÆRKSOM. SIG NOGET!’

Forsøget bygger på den antagelse at mange passagerer er tavse fordi det falder uden for den sociale norm at brokke sig. Tanken var at klistermærkerne ville give passagerne social tilladelse til at sige noget. Hvis passagererne brokkede sig over sindssyg kørsel, ville det få chaufføren til at køre mere sikkert.

Eksperimentet løb fra 2006-2008. I 2009 sammenlignede forskerne antallet af fatale trafikuheld i forsøgsgruppen og kontrolgruppen. Resultaterne var ikke til at tro: i busserne med klistermærker var der 60 procent færre fatale trafikuheld end i kontrolgruppen. Forskerne antager at hvert trafikrelateret dødsfald resulterer i 20 mistede leveår. Under den antagelse har eksperimentet sparret 1.200 leveår. Prisen pr. reddet leveår? 5,8 dollars.

Hvad Med Congo, Nigeria Og Sudan?

I kampen for at redde liv i trafikken er der ingen tvivl om at bedre veje, dygtigere beredskab, sikkerhedsseler, alkoholkontrol, motorcykelhjelme, fartkontrol og børnesæder er vigtige. Dette eksperiment viser dog at der er andre, utraditionelle, metoder der kan gøre en forskel.

”Denne metode er en billigere måde at redde liv på end vaccinationer, som ellers også er billigt,” udtaler William Jack.

James Habyarimana og William Jack arbejder nu på at lave et opfølgende eksperiment med 12.000 køretøjer. Målet er at redde liv og samtidig teste hvilke beskeder og billeder der har størst virkning.

Der bliver gjort noget i Kenya. Men hvad med Congo, Nigeria, Sudan og andre lande hvor tusindvis af mennesker dør i trafikken hvert eneste år. Hvis et leveår kan reddes for 5,8 dollars, hvad er så undskyldningen for ikke at gøre noget?

 

Kilder

Klistermærkeeksperimentet:

Videnskabelig artikel: “Heckle and Chide- Results of a Randomized Road Safety Intervention in Kenya” af James Habyarimana og William Jack

http://www.georgetown.edu/story/kenya-road-safety-study.html

Generelt om trafiksikkerhed:

http://www.who.int/violence_injury_prevention/road_safety_status/2013/en/

Global status report on road safety 2013 Supporting a decade of action’ (WHO)

 

Chokolade, Radiser & Obamas Jakkesæt

“You are only as lazy or lacking in willpower as you think you are.” – Ken ChristianFoto: Kim Siciliano

 Foto: Kim Siciliano

Skumfiduser og succes

Skumfiduseksperimentet voksede børn med selvkontrol op og blev gladere, sundere og mere succesfulde end deres kammerater med lavere viljestyrke. De succesfulde børn havde det til fælles at de distraherede sig selv og på den måde gjorde opgaven nemmere. Nogle sang, andre dansede. Nogle holdt sig for øjnene, andre vendte sig om. Børnene der bukkede under for fristelsen sad og stirrede på lækkerierne indtil de ikke kunne dy sig længere.

Skumfidus-eksperimentet viser at viljestyrke er afgørende for succes. Men hvad bestemmer vores viljestyrke? Er det et spørgsmål om at have strategier parat når fristelserne dukker op? Er man født med viljestyrke? Eller er det situationsbestemt? Forskeren Roy Baumeister giver os svaret.

Radiser og chokolade

I 1996 lavede Baumeister et ondskabsfuldt eksperiment. Man inviterede forsøgspersoner til at sætte sig ved et bord hvor der var to ting: radiser og chokolade. Deltagerne var sultne – de havde fået ordre på at faste inden eksperimentet. Forsøgspersonerne blev delt op i to grupper. De blev sendt ind i rummet én deltager ad gangen og skulle være derinde alene. Deltagere i gruppe 1 fik besked på at spise radiser. Den lækre chokolade skulle de lade ligge. Gruppe 2 fik lov at spise chokoladen. Forskerne kontrollerede at samtlige deltagere i gruppe 1 havde overholdt forbuddet.

(Forskerne antager her at mennesker hellere vil have chokolade end radiser. Det passer ikke på alle personer, men da det passer på næsten alle, bliver særtilfælde automatisk udlignet. Personligt ville jeg hellere have radiser.)

I fase 2 af eksperimentet skulle forsøgspersonerne løse en opgave. Opgaven var umulig; der fandtes ingen korrekt løsning. Formålet var at teste forsøgspersonernes vedholdenhed. Hvor længe ville de blive ved med at prøve før de gav op? Gruppe 1-deltagerne blev gennemsnitligt ved i 8 minutter før de gav op. Deltagerne i gruppe 2 prøvede gennemsnitligt i 20 minutter før de gav op. Hvorfor blev gruppe 2-deltagerne ved i over dobbelt så lang tid som gruppe 1-deltagerne?

Baumeisters konklusion: Willpower depletion

’To deplete’ betyder ’at opbruge’. Baumeisters konklusion var at viljestyrke ikke er en konstant størrelse. Vi har alle sammen en given mængde viljestyrke som vi opbruger ved eksempelvis at modstå fristelser. Grunden til at gruppe 1-deltagerne gav hurtigt op var at de havde brugt deres viljestyrke på at modstå chokoladefristelsen. Effekten blev forstærket ved at forsøgspersonerne i forvejen havde fastet. Vores viljestyrke kan ses som et indre batteri, der kan lades op og tømmes. Vi forbruger viljestyrke på mange måder: når vi modstår fristelser, træffer beslutninger eller løser komplicerede opgaver. Vi oplader vores viljestyrke med mad og hvile.

Baumeister har gennem yderligere eksperimenter vist at vi har ét samlet viljestyrkebatteri som vi bruger til alt. Hvis f.eks. vi går igennem en følelsesmæssig hård situation hvor vi bruger viljestyrke til kontrollere vores følelser, vil det påvirke os på samme måde som hvis vi lige havde modstået fristelsen om at spise chokolade. Resultatet vil i begge tilfælde være at vi har mindre mental energi tilbage til at løse komplicerede opgaver eller træffe beslutninger.

Succesfulde mennesker er ikke superstjerner

Baumeister konkluderer yderligere at vores forestilling om at succesfulde mennesker er superstjerner er forkert. Det er så let at kigge på folk der udviser stor viljestyrke og sige ”de har mere viljestyrke end mig, det er nemmere for dem.” Baumeister mener ikke at forskellen er så stor som vi gør den til. Det der kendetegner succesfulde personer er ikke at de har mere viljestyrke end andre, men derimod at de gør det nemt for sig selv.

En god ting man kan gøre er at undgå at bruge energi på at træffe uvigtige beslutninger. Jo flere beslutninger vi træffer, og jo flere muligheder vi skal vælge imellem, jo mere viljestyrke opbruger vi. Det er grunden til at forfatteren Neil Strauss får leveret sin frokost hver dag kl. 12.00 når han skriver på et vigtigt projekt. Ved at undgå at træffe beslutninger om hvad og hvornår han skal spise, har han mere mental energi til overs til at skrive. Det er også grunden til at Præsident Obama kun går i blå eller grå jakkesæt. “You’ll see I wear only gray or blue suits,” sagde Obama i 2012 i et interview til Michael Lewis. ”I’m trying to pare down decisions. I don’t want to make decisions about what I’m eating or wearing. Because I have too many other decisions to make.”

Mark Zuckerberg gør det samme. Han tager en grå t-shirt på hver morgen. Han forklarede for nyligt hvorfor i en Q&A session: “I really want to clear my life so that I have to make as few decisions as possible about anything except how to best serve this community.”

Slik, kondisko og regler

Vi kan bruge Baumeisters konklusion i vores private liv og på vores arbejdspladser. En nem måde at gøre livet nemmere for os selv på er at gemme slikskålen væk. Hvis den står fremme, frister den – og det koster viljestyrke. Hvis vi ikke kan se den, skal vi ikke opbruge lige så meget viljestyrke for at modstå fristelsen. Dette trick virker også den anden vej. Forfatteren Steven Pressfield siger ”It’s not writing that is hard, it’s sitting down to write.” Det samme gælder i andre områder af vores liv. Det er ikke hårdt at løbe når vi først er kommet i gang. Det hårdeste er rejse sig fra sofaen og tage kondiskoene på. Psykologen Shawn Achor foreslår at vi laver små ændringer i vores omgivelser, der kan påvirke os på en positiv måde. Fx kan vi stille kondiskoene ved siden af sengen, så vi er klar til at tage dem på med det samme når vi vågner. Eller vi kan tage batterierne ud af vores fjernbetjening og gemme dem væk. På den måde havner vi kun foran fjernsynet når der er noget vi vil se. Ikke bare fordi det er nemt.

Et andet råd er at prioritere vigtige samtaler og beslutninger når vores viljestyrkebatteri er opladt. Hvad skal vi så gøre når vi føler os tømt for viljestyrke? Vi har to muligheder. Vi kan lade vores viljestyrke op (ved at hvile os eller spise). Eller vi kan løse opgaver, der ikke kræver meget mental energi. Forfatteren Josh Kaufmann anbefaler at man laver en Braindead List til sådanne situationer med opgaver man kan klare når man ikke har overskud til at klare vigtige opgaver. Det kan fx være at tjekke mails eller rydde op.

Et tredje råd fra Baumeister er at sætte klare regler for sig selv. Hvis du vil spise mindre slik så lav en klar regel. Eksempel på en dårlig regel: jeg vil forsøge at spise mindre slik. En god regel: jeg vil have én ugentlig slikdag. Det vigtigste er at det er nemt at definere hvorvidt du har overholdt reglen eller ej. Hvis du kan gøre det til en vane at overholde de regler du sætter for dig selv, kan du lære at modstå fristelser. Og du kan gøre det uden konstant at bruge af din viljestyrke.

Skumfiduser, Agingbooth og Succes

“I am, indeed, a king, because I know how to rule myself.” ― Pietro Aretino

Skumfiduser og selvkontrol

I 1960 lavede psykologen Walter Mischel et eksperiment, hvor han stillede 650 4-6 årige børn i et grusomt dilemma. Børnene kom ind i et lokale en ad gangen. I lokalet var der et bord, med en tallerken hvor der lå en skumfidus. Børnene skulle være i lokalet, alene, i femten minutter. Dilemmaet var at børnene selv kunne vælge om de ville spise skumfidusen. Til gengæld fik de at vide at hvis de ventede til efter de femten minutter var gået med at spise den, ville de blive belønnet med en ekstra skumfidus. Eksperimentet skulle teste børnenes evne til at udsætte nydelse- med andre ord deres selvkontrol.

Omkring halvdelen af børnene ventede og scorede på den måde en ekstra skumfidus. De fleste af børnene, der modstod fristelsen gjorde det ved at kontrollere deres opmærksomhed. De sang, dansede eller vendte sig om. De sad ikke og kiggede længselsfuldt på skumfidusen.

I 1981 lavede forskerne en opfølgende undersøgelse. Børnene var nu blevet voksne og forskerne kiggede på hvordan de klarede sig i livet. De fandt en klar sammenhæng: de personer der havde udvist selvkontrol som børn klarede sig bedst. De havde bedre selvtillid, var bedre til at overholde aftaler, var bedre til at håndtere stress, havde mindre tendens til at tage stoffer, og scorede gennemsnitligt 210 point højere på deres SATs.

Kan Agingbooth gøre dig mere succesfuld?

Videnskabelige studier viser at vi tænker på vores fremtidige jeg som var det en anden person. Det føles som om det ikke er os selv. Det er en af grundene til at så mange mennesker er dårlige til at træffe beslutninger i dag, der vil gavne dem om 10 og 20 år. Eksempler? At spare op, spise sundt og lave fysisk træning.

Hvis vi ændrer folks opfattelse af deres fremtidige jeg, kan vi så ændre hvor mange penge de sparer op til fremtiden? Forskeren Hal Hershfield stillede spørgsmålet for et par år siden. Svaret er ja.

Man delte forsøgspersoner op i to grupper. Man fotograferede hver enkelt person i begge grupper. Forsøgsgruppens billeder gjorde man ældre (man gav dem rynker og gråt hår). Kontrolgruppens billeder ændrede man ikke på. Alle forsøgspersoner lavede nogle forskellige øvelser, der krævede at de så på deres billeder. Man afsluttede eksperimentet med at spørge folk: hvis du fik $1.000, hvordan ville du så bruge pengene? Personer i forsøgsgruppen (der havde set billeder af sig selv som gamle) ville gennemsnitligt spare dobbelt så mange penge op til fremtiden som personerne i kontrolgruppen.

Hidtil har det ikke været muligt for almindelige mennesker at se deres fremtidige jeg. Det har App’en Agingbooth gjort op med. App’en kan downloades til iPhone og Android. Det er en hurtig, nem og sjov måde at påvirke vores egen underbevidsthed på. Det kan ændre din fremtid. Og det er gratis.

Hvis du vil vide mere om viljestyrke, vil jeg anbefale bogen Willpower af Roy Baumeister. Baumeister er verdens ledende forsker i selvkontrol. Der kommer et indlæg her på bloggen inden for et par uger, hvor jeg forklarer om et af hans mest interessante eksperimenter. Du kan også læse denne artikel fra Harvard Business Review.