Christian Staal's Blog

Dette er et uddrag fra bogen Gode nyheder.

Næstefter sult og sygdom har menneskehedens største fjende historisk set været os selv. Vi mennesker har gennem årtusinder udøvet vold mod hinanden på adskillige måder, inklusive krig, mord, terror, tortur, voldtægt og folkemord^[i].

De seneste to årtier har ikke været en undtagelse. Siden årtusindskiftet, har adskillige voldsudbrud raseret og hærget: 9/11, ISIS, Breivik, Irak-krigen, masseskyderier, borgerkrigen i Syrien, terror i adskillige hovedstader, og folkemord i bl.a. Myanmar og Yemen.

Måske er det grunden* til, at mange tror, at verden er mere voldelig end førhen. Det mener Harvard-psykologen Steven Pinker^[ii] — og min egen undersøgelse peger i samme retning:

*En anden mulig årsag til den opfattelse er mediernes negative fokus. Man hører ofte om de mord, voldtægter og terrorangreb der sker, men ikke om alle dem, der ikke sker[iii].

I virkeligheden forholder det sig lige modsat af, hvad mange tror. På trods af de forfærdelige ting, der stadig finder sted, lever vi lige nu i verdenshistoriens fredeligste tidsalder.

I The Better Angels of Our Nature* præsenterer Steven Pinker adskillige statistikker, der viser at verden de seneste årtusinder, århundreder og årtier gradvist er blevet mere fredsommelig. De næste sider opsummerer bogens hovedpointer, krydret med et par andre kilder.

*Herefter forkorter jeg titlen til “Better Angels”. I øvrigt: hvis du vil i dybden med hvordan og hvorfor verden er blevet mere fredelig, kan jeg ikke forestille mig, et bedre sted at sende dig hen. Den er en tand tungere og sværere at komme igennem end Factfulness, men den er al tiden værd.

FORTIDEN VAR … RET VOLDELIG

Hvis du tror, at forhistoriske mennesker levede i harmoni med hinanden, kan du godt tro om igen. Da mennesket levede som jægere og samlere, var der langt flere, der led en voldelig død, end der er i dag. Forskellen ser nogenlunde sådan ud:

Et par kommentarer:

• Tallene for forhistoriske mennesker bygger blandt andet på undersøgelser af forhistoriske skeletter. Tallene er dog forbundet med en vis usikkerhed, og derfor er det vigtigt at se på forskellige undersøgelser. Det gør jeg på de kommende sider, og alt peger i samme retning: Verden har det meste af menneskets historie været langt mere voldelig end den er i dag.
• Grafen for nutidens mennesker underdriver hvor fredelig verden er i dag. Det værktøj jeg har brugt til at lave grafen, kan ikke farvelægge halve mennesker … men det ville have være mere nøjagtigt kun at gøre lidt under én procent af en mand rød.

Jeg elsker statistikker, men de er ikke det eneste værktøj til at forstå verden. Før vi kaster os over Steven Pinkers blodige datasæt, skal vi derfor en kort tur forbi nogle andre metoder, som kan hjælpe os med at forstå vores fortid.

Her er en håndfuld kunstmalerier, som alle er fra 700 – 1500[iv]. Når man ser hvordan middelalderens kunstnere portrætterede verden, kan man godt tvivle på om den var lige så hyggelig som i eventyrene. Mange klager over at nutidens film er for voldelig, men de færreste film, er lige så modbydelige som malerierne her:

This slideshow requires JavaScript.

En anden metode er at se på de mest velbevarede moselig, som gennem tiderne er blevet fundet. Her præsenteres fem af de mest kendte lig fra Danmark, samt hvad vi ved om hvordan de døde:

• Grauballemanden levede ca. 290 f.Kr. Han blev myrdet (sandsynligvis som en form for ofring)^[v]
• Tollundmanden levede ca. 300 år f.Kr. Han døde ved hængning.^[vi]
• Egtvedpigenlevede ca. 1.370 f.Kr. Dødsårsagen er ukendt, men hun blev kun 16-18 år.^[vii]
• Borremosemanden levede ca. 840 f.Kr. Han blev myrdet. ^[viii]
• Ellingpigen levede ca. 200 f.Kr. Man regner med, at hun blev hængt som 25-årig.^[ix]

I denne stikprøve led enten 80% eller 100% en voldelig død, alt efter hvad der skete med Egtvedpigen. (Ikke en god statistik for ”de gode gamle dage”).

Der er selvfølgeligt grænser for, hvor stærke konklusioner man drage ud fra en håndfuld eksempler. (Og der er ingen garanti for, at disse eksempler er repræsentative for datidens befolk-ning). Derfor er det godt, at der findes undersøgelser, som kan give os en mere nuanceret og præcis forståelse for udviklingen.

De næste par afsnit:

• Præsenterer en håndfuld anerkendte statistikker, der viser at verden er blevet mindre voldelig.
• Udforsker hvordan det er gået til.

Men først skal vi se lidt nærmere på hvorfor vold det hele taget opstår.

FEM GRUNDE TIL, AT FOLK BEGÅR VOLD

Voldens historie er lige så lang som menneskets. Formentligt længere. Studier viser, at chimpanser udøver mange former for vold mod hinanden^[x].

Det er relevant, fordi chimpansens og menneskets stamtræ først delte sig fra hinanden for cirka seks millioner år siden*. Det at både chimpanser og mennesker er voldelige, tyder på at vores fælles forfædre også har været det. I så fald var vi voldelige før vi blev til mennesker. Det er dog ikke noget man ved med sikkerhed, og forskellige eksperter har forskellige meninger om det.^[xi]

*En lidt syret tanke: Ved du hvem din tip-tip-tip oldemor er? Hvis du skriver ordet tip 550.000 gange, så ville vedkommende være … en abe. Hvis du skriver tip 2.5 millioner gange, vil svaret være … en fisk.^[xii]

Men hvorfor begår mennesker vold? Ifølge Steven Pinker er der fem grunde:

Jeg har bevidst brugt mænd i de ovenstående eksempler, fordi mænd gennemsnitligt er langt mere voldelige end kvinder. En af grundene til, at verden er blevet mere fredelig, er udbredelsen af feminisme.^[xiii]

Heldigvis er menneskets psyke udstyret med fire kræfter, der trækker os i en mere fredelig og tilgivende retning. Steven Pinker beskriver dem som “engle”, og det er dem hans bog er opkaldt efter. Her er de:

Med den baggrund på plads er vi klar til at kaste os over spørgsmålet om, hvorfor verden pludseligt begyndte at blive mindre voldelig. For at gøre det, skal vi have fat i et tankeeksperiment.

FANGERNES DILEMMA

Forestil dig, at du har begået en forbrydelse, sammen med din ven. I har lovet hinanden at nægte jer skyldige, hvis I bliver fanget.

Politiet fanger jer, og for at presse jer til en tilståelse, afhører de jer hver for sig. De lover jer hver især, at hvis I tilstår forbrydelsen, og samarbejder med politiet, får I nedsat jeres straf.

Samlet set vil det klogeste dog være, at ingen indrømmer noget. Politiet har ikke gode beviser, og I vil i så fald slippe med et års fængsel hver. Hvis I derimod begge tilstår, bliver I begge idømt otte års fængsel.

Men hvad hvis du tilstår og samarbejder med politiet, mens din makker forbliver loyal og tier stille? Så vil du slippe for at komme i fængsel, mens din makker vil få den hårdest tænkelige straf på 10 år.

De forskellige udfald kan opsummeres således:

Her grunden til, at der er tale om et dilemma:

Det valg som gavner den enkelte, er ikke det samme valg som gavner gruppen.

Uanset hvad din makker gør, er det mest optimale (om end egoistiske) valg for dig personligt at samarbejde med politiet. Hvis du er loyal, får du 1 eller 10 år; hvis du samarbejder med politiet, får du 0 eller 8 år.

Problematikken findes mange steder i den virkelige verden. Når studerende laver gruppearbejde, har de hver især et incitament til at lade de andre klare det sure arbejde, men det er bedst for gruppen som helhed, hvis alle bidrager. Folk der deler et fælleskøkken, har hver især et incitament til at læne sig tilbage, og håbe på at de andre holder det rent … men det er bedst for kollektivet, hvis alle yder en indsats.

Samme problematik, gør klimakrisen svær at løse: Alle ville være bedre stillet, hvis vi alle udledte mindre CO₂. Men det egoistiske valg er at bruge løs, fordi kun en meget lille del af éns indsats kommer én selv til gavn. (Økonomer kalder problematikken ”Tragedy of the Commons” – Fællesskabets tragedie, på dansk).

Men hvad har tankeeksperimentet med vold at gøre?

HULEMANDENS DILEMMA

Mød din tip-tip-tip-tip-tip-tip* oldefar:

*Teknisk set skulle der have stået ”tip” cirka 2000 gange, men det blev lige langt nok.

Han er leder af sin klan og har netop fundet ud af, at der er kommet en anden klan til området. Han forsøger at vælge, hvordan han skal håndtere det. Skal han forfølge en voldelig strategi? Skal han lave et bagholdsangreb, dræbe mændene i den nye klan, og stjæle deres kvinder og værdigenstande?

Eller skal han i stedet forfølge en fredelig strategi? Skal han lade den nye klan være i fred — eller måske endda give dem en velkomstgave, og håbe på at de vil være mulige handels- og samarbejdspartnere?

Hvad ville du råde ham til at gøre?

Overvej det et øjeblik, før du læser videre.

Du vil formentligt helst have ham til at finde en fredelig løsning. Hvis de to klaner lever side om side på fredelig vis, kan de måske have glæde af hinanden. Hvis de derimod bekriger hinanden, vil de begge tabe på det.

Problemet er, ligesom i fangernes dilemma, at du ikke ved hvad modparten gør. Hvis du forfølger en fredelig strategi, og ikke er klar til kamp, risikerer du det værst tænkelige udfald, hvis den anden klan overrasker dig med et angreb.

Hvis du derimod laver et overraskelsesangreb, vil du måske få det bedst tænkelige udfald for din egen klan — set med egoistiske og kyniske øjne.

De forskellige scenarier kan opsummeres i en tabel, der minder om den fra fangernes dilemma. I stedet for antal år i fængsel, bliver de forskellige udfald beskrevet med point. Det er måske lidt abstrakt, men point betyder egentligt bare hvad-der-er-værdifuldt-for-klanen, hvad end det måtte være mad, værktøj, fødedygtige mager, eller noget fjerde.

Her er dilemmaet:

• Det er samlet set bedst for de to klaner, hvis begge forfølger en fredelig strategi.
• … men de har hver især mest ud af at forfølge en voldelig strategi (uanset, hvad den anden klan gør).
• … og derfor er der en vis sandsynlighed for, at klanerne ender med at gå i krig, hvilket de begge taber på.

Den teori fremlægger Steven Pinker i Better Angels. Teorien kan hjælpe os med at forstå, hvorfor verden gik hen og blev mindre voldelig. Der skete nemlig noget, som løser hulemandens dilemma.

STATER SKABER FRED (👑→🕊)

I Det gamle testamente bliver Kong Salomon opsøgt af to kvinder med et spædbarn, som de begge hævder er deres. Den ene af kvinderne har mistet sit barn, og insisterer derfor på, at hun er er mor til den anden kvindes barn. Solomon skal afgøre hvem, der i virkeligheden er mor til barnet. Så han sender bud efter et sværd og siger:

“Del barnet i to — og giv kvinderne hver en halvdel.”

Den ene kvinde accepterer dommen; den anden bønfalder Solomon om at give barnet til den første kvinde, i stedet for at slå det ihjel.

Solomon konkluderer, at kvinden, der for enhver pris vil skåne barnet, må være dets rigtige mor.

To ting at lægge mærke til:

• Gamle tekster er … ret voldelige. Ikke mindst Det gamle testamente. Kein dræber Abel. David dræber Goliath. Gud dræber Jobs børn (for at teste ham). To andre klassiske tekster fra samme tid, Odyséen og Illiaden, er ligeledes fyldt med vold. Achilleus dræber Hector. Paris dræber Achilleus. Odyséeus dræber sin kones bejlere. (De var måske selv uden om det, men det er ikke desto mindre ret voldeligt).
• En statsmagt skaber fred. Hvis ikke Kong Solomon havde været der til at løse kvindernes uenighed hvordan tror du så det var endt? Mit bedste gæt: voldeligt.

Ingen har lyst til at modsætte sig kongens ordre, fordi det formentligt vil medføre en straf. Det sammen vil ske, hvis man voldtager eller bekriger andre borgere i kongeriget. Det er ikke i kongens interesse, at hans folk slår hinanden ihjel, fordi det svækker rigets styrke og derved hans magt. Derfor agerer kongen som ordensmagt, og straffer dem, der udøver ulovlig vold.

Ved at indføre en straf (markeret med rød) for voldelig adfærd, løser kongen hulemandens dilemma:

Det siger teorien i hvert fald.

Videnskab fungerer bedst, når teorier sættes op mod relevant data. Lad os derfor se nærmere på nogle statistikker, der sammenligner vold i stater, med vold i ikke-stater*. På den måde kan vi se om teorien holder vand.

*Ikke-stater betyder ganske enkelt, at der ikke er en statsmagt til stede, hvad end det så måtte være en konge, diktator eller folkevalgt statsminister.

Grafen herunder sammenligner hvor mange mennesker i fire forskellige samfundstyper, der omkommer i krig. De tre øverste kategorier er alle eksempler på ikke-stater, mens den nederste kategori er stater:

Kilde: The Better Angels of Our Nature af Steven Pinker (kapitel 2).

Som du kan se, er folk, der lever i stater langt mindre i fare for at miste livet i krig. Krig er dog blot en af mange voldelige måder at miste livet på. En anden er mord.

Også her ser vi, at stater er mere fredelige end ikke-stater:

Kilde: The Better Angels of Our Nature af Steven Pinker (kapitel 2).

USA bliver ofte beskrevet som et voldeligt land, hvor der sker mange mord. Men ovenstående graf viser tydeligt, at nutidens USA ligger langt bedre stillet end samtlige ikke-stater på grafen. Er det mon bare fordi Steven Pinker har valgt at vise særligt voldelige ikke-stater? Det har hans kritikere undersøgt, men der er intet, som tyder på det.[xiv]

Da en af mine venner læste afsnittet her, spurgte han:

”Er der ikke undtagelser? Jeg tænker der er mange mord pr. indbygger i eksempelvis Mexico og Sydafrika.” Godt spørgsmål. Her er en graf med de relevante tal:

Kilde: ourworldindata.org/homicides

Et par tanker:

• Jeg har inkluderet et par ekstra regioner, som mange nok vil tro er voldelige (Rusland, Cambodia og Mellemøsten). Rusland har en høj mordrate, men Cambodia og Mellemøsten ligger ganske lavt).
• Jeg tog Danmark med for sjov. Vi ligger mega-lavt. 🇩🇰🥳
• Mexico og Sydafrika har ganske rigtigt en høj mordrate*. Især hvis vi ser på, hvordan det var i Sydafrika for et par årtier siden.

*Landene er ikke nødvendigvis farlige at besøge. Jeg har været begge steder, og betragter dem som sikre rejsemål … så længe man følger myndighedernes anvisninger og udviser forsigtighed.

Det er svært er opnå præcision i den slags statistikker. Tallene varierer derfor fra den ene undersøgelse til den anden. Men de peger alle i samme retning: stater er langt fredeligere end ikke-stater.

Her er en graf, der ikke adskiller mord fra krig, og opsummerer hvor mange mennesker, der samlet set lider en voldelig død:

Kilde: Our World In Data[xv].

Hvad end der er tale om en konge, diktator eller præsident, har en statsmagt den positive virkning, at den kraftigt reducerer mange former for vold.

En statsmagt er altså som udgangspunkt en god ting … der dog har nogle ulemper, som jeg vender tilbage til om lidt.

HANDEL SKABER FRED (💸→🕊)

Straf er ikke den eneste måde stater løser hulemandens dilemma på. Et andet væsentligt bidrag er, at en statsmagt kan gøre det mere attraktivt for folk at handle med hinanden.

Det sker på flere måder:

• Når staten bygger veje, bliver det nemmere for folk at trans-portere deres varer. Det sænker handelsomkostningerne, og gør derfor handel mere lukrativt.
• Når staten siger god for en valuta, skaber det tillid, og får mange til at acceptere valutaen. Det gør handel mere effektivt og gnidningsfrit.
• Når der findes en lov, som kræver at kontrakter bliver håndhævet, er der færre risici forbundet med at handle med folk, som man ikke kender.

Jo nemmere det er at handle med hinanden, jo mindre grund er der til at udøve vold for at opnå en gevinst. Du kan måske score en fortjeneste ved at udplyndre mig … men du kan få en større fortjeneste ved at handle med mig:

En statsmagt skaber altså fred på to måder:

• Vold bliver mindre attraktiv, fordi den bliver straffet.
• Fred bliver mere attraktiv, fordi det bliver nemmere, mere sikkert, og mere profitabelt, for folk at handle med hinanden. (Sidespring: handel har desuden gjort verden bedre, fordi det har skabt rigdom og innovation – mere om det i et senere kapitel).

Udbredelsen af stater bragte derfor menneskeheden et stort skridt tættere på en fredeligere verden. Da mennesker begyndte at leve i byer, faldt andelen af voldelige dødsfald derfor til cirka en femtedel, sammenlignet med før. ^[xvi]

Statsmagter skaber fred, men selv efter udbredelsen af konge- og kejserriger er den positive udvikling fortsat. I Europa* er mordraten siden middelalderen styrtdykket til under en tiendedel:

Kilde: Our World In Data[xvii].

*Jeg tager udgangspunkt i Europa, fordi det er det eneste kontinent, hvor der findes nok data, til at beskrive udviklingen helt tilbage til middelalderen^[xviii].

Selv hvis vi zoomer ind på de seneste årtier, har udviklingen været positiv, både i Danmark og i verden:

Kilde: Our World In Data[xix].

 De næste par afsnit undersøger, hvorfor verden siden middelalderen er fortsat med at blive mere fredelig. En af hovedårsagerne er noget, som man nok skal være påpasselig med at tage for givet: demokrati.

DEMOKRATI SKABER FRED (🇪🇺→🕊)

Statsmagter skaber fred ved at løse hulemandens dilemma. Men historiebøgerne er dog fulde af konger og diktatorer, der har udøvet vold mod deres folk, blandet andet i form af tortur, slaveri, folkemord, henrettelser og menneskeofringer.

Hvis der ikke er en magtfuld stat, udøver folk vold mod hinanden. Hvis staten er for magtfuld, udøver den (i nogle tilfælde) vold mod folket.

Demokratiet skaber en gylden middelvej: Staten tvinger folket til at opfører sig ordenligt, og folket tvinger staten til at gøre det samme.

Det gør ikke demokratiet perfekt, hvilket Churchill mindede os om for et halvt århundred siden:

Jeg vil ikke give mig i kast med demokratiets problemer. I stedet vil jeg fokusere på, hvordan dets udbredelse har gjort verden mere fredelig. Hvis du vil i dybden med demokratiets udfordringer, kan jeg anbefale disse to bøger* af Oxford-historikeren Yuval Noah Harari:

*Hvis du bare er den mindste smule historieinteresseret, vil jeg også anbefale hans bog Sapiens, der beskriver menneskets udvikling og historie.

Demokratiet er kommet en lang vej siden det gamle Grækenland. Det meste af vejen er blevet tilbagelagt de sidste to århundreder. For 200 år siden levede 1% af verdens befolkning i demokrati; i dag er det steget til over 50%:

Kilde: Our World In Data[xx].

Et par tanker:

• Stort set ingen levede i demokratier, for blot et par århundreder siden.
• Kvinder har stemmeret i moderne demokratier.
• Kun omkring 10% af verdens befolkning levede i et demokrati i starten af 1900-tallet.
• Nu er det vi oppe på over 50% … og det gør nutiden til historiens suverænt mest demokratiske tidsalder.

Demokratiets udbredelse har skabt adskillige fordele:

• Demokratiske ledere har det med at passe bedre på deres folk end konger og diktatorer. Det er svært at slippe afsted med folkemord, henrettelser og menneskeofringer, når man er afhængig af folkets opbakning.
• Sultkatastrofer har gennem de seneste århundreder slået millioner af mennesker ihjel, men der har aldrig fundet en sultkatastrofe sted i et demokrati.^[xxi]
• Demokratier går sjældent i krig … ifølge nogle eksperter har der aldrigværet krig mellem to demokratier. (Det er der dog uenighed om. Hvis du vil læse argumenterne for og imod, vil jeg anbefale kapitel fem i Better Angels). 

Demokrati er altså en af årsagerne til, at verden er blevet mere fredelig. En anden grund er, at mennesker er blevet mere empatiske.

EMPATI SKABER FRED (❤️→🕊)

*Sikke et ord (prøv at sige det fem gange i træk). Til dig der tilfældigvis ikke lige er über-nørd: det er at tillægge et dyr eller objekter menneskelige egenskaber.

Empati er en af menneskets fire psykologiske “engle”. Når man føler empati for andre, ønsker man ikke at se dem lide. Udbredelsen af empati har gjort verden mindre voldelig, fordi empatiske mennesker selv oplever en del af den smerte, som de tilfører andre.

På den måde løser empati (delvist) hulemandens dilemma. Hvis vi antager, at du mærker en anden persons følelser med samme styrke som ham selv (og omvendt), ser det sådan ud:

Når der sker noget godt for den anden, sker der automatisk noget godt for dig, fordi du deler hendes glæde. Ligeledes er det ubehageligt for dig, som empatisk menneske, at volde den anden person skade.

De røde tal i tabellen er naturligvis en overdrivelse. Man kommer nok næppe til at føle så meget empati, at andres glæde og sorg føles lige så intens som éns egen. Men selv hvis andres følelser kun påvirker os i begrænset omfang, vil det trække os i en fredeligere retning.

Mennesker har altid næret empati for sin nærmeste familie. Sådan har naturen indrettet os, fordi det får os til at tage os af vores børn, mens de er små og hjælpeløse. Det sikrer artens overlevelse.

I det meste af menneskets historie, har empati dog været begrænset til den nærmeste familie. Mennesker med andre religioner blev enten dæmoniseret eller set som ligegyldige. Tortur og henrettelser blev ikke kun brugt som straf, men endda som underholdning. Selv uskyldige dyr blev tortureret som underholdning^[xxii].

Det er en underdrivelse at sige, der er sket lidt af et skift. Tortur som underholdning. Det er utænkeligt i dag (i hvert fald i det meste af verden).

Steven Pinker beskriver det som en cirkel af empati, der gennem de seneste århundreder gradvist har udvidet sig, fra at gælde vores nærmeste, til at gælde alle:

Kilde: baseret på The Better Angels of Our Nature af Steven Pinker (kapitel 9).

Den udvikling har en række årsager:

• Videnskab. I dag ved vi, at dyr er i stand til at lide. Det er nemt at ryste på hovedet ad middelalderfolk, som torturerede dyr for sjov. Men man så anderledes på verden dengang: Datidens mennesker var overbeviste om, at dyr ikke kunne lide, fordi det kun var mennesket, Gud gav en sjæl.^[xxiii]
• Handel. I middelalderen blev handel, som vi allerede har været inde på, mere og mere udbredt. Handelsfolk var nødt til at sætte sig i kundens sted, for bedre at kunne forstå deres behov og dermed sælge til dem^[xxiv]. Hvis man ikke forstår, hvad kunden har brug for, er det ret svært at løse hans (eller hendes) problem:

• Bøger. Når man hører folks historie, udvikler man (ofte) empati for dem. I middelalderen havde kun de færreste læsefærdigheder eller råd til at rejse. Folk havde derfor ikke særligt meget indsigt i, hvordan fremmede mennesker levede, hvilke udfordringer de havde, og hvad der var vigtigt for dem. Udbredelsen af bøger (og læsefærdigheder) åbnede folks øjne, og øgede deres evne til at sætte sig i andres sted. Beretninger om livet som slave, soldat, eller undertrykt kvinde skabte forståelse for disse skæbner — og fik folk til at udvikle empati for dem.^[xxv]

Idéen om at bøger kan øge vores empati er veldokumenteret.^[xxvi] Først og fremmest giver det mening i et historisk perspektiv: humanisme, ligestilling, menneskerettigheder, afskaffelse af dødsstraf, og slaveriets ophør, kom alle i kølvandet på udbredelsen af aviser og bøger.

Desuden har adskillige videnskabelige eksperimenter vist, at det at læse om andre mennesker, kan øge vores empati for dem. Og den empati skaber motivation for at hjælpe de personer, som vi læser om. Selv fiktion kan øge éns empati for andre mennesker.^[xxvii]

FLERE TING DER SKABER FRED (✊→🕊)

Nu kender du de væsentligste tendenser, der har gjort verden mere fredelig. Det er dog et ret kompliceret emne, og for at holde kapitlet her på en overskuelig længe, har jeg kun fokuseret på det (i mine øjne) mest essentielle.

Her er en lyn-gennemgang af nogle flere ting, som har bidraget til, at verden er blevet mere fredelig:

• Humanisme går, kort fortalt, ud på, at man værdsætter menneskeliv, menneskerettigheder og menneskets meninger højere end noget andet. Udbredelsen af den måde at se verden på, gør at man i dag ser menneskeliv som noget uvurderligt, der ikke må gå til spilde…
• … og det har ændret vores normer.Før middelalderen var en konge sej hvis han erobrede fremmede territorier — og han blev set som fej, hvis han kæmpede for at finde en fredelig løsning, frem for at gå i krig. I dag er omvendt: Krigsgalningen fremstår usympatisk, mens pacifisten bliver set som en helt^[xxviii]. Forestil dig reaktionen hvis Danmarks statsminister foreslog at gå i krig mod Sverige, med det formål at udvide kongeriget. I gamle dage var det hans jobbeskrivelse.^[xxix]
• I middelalderen skete der et skift, hvor man i højere grad begyndte at værdsætte selvkontrol, etikette, samarbejde og høflighed, og i mindre grad beundrede stolthed, aggression, dominans og kampkunst. Folk reagerede på de ændrede normer ved at blive bedre til at udvise selvkontrol.^[xxx]
• De seneste årtier er mennesker begyndt at blive klogere. Det ene årti efter det andet, ser man at folks gennemsnitlige IQ stiger (et fænomen, der kaldes Flynn-effekten). Det har formentligt medvirket til en mere fredelig verden. Studier viser en negativ sammenhæng mellem IQ og voldelig adfærd: klogere folk er gennemsnitligt mindre voldelige^[xxxi].

Man kan nemt komme til at tro, at vi lever i en voldelig tidsalder. Billeder af tvillingetårnene i flammer brændte sig ind på vores kollektive nethinde. På trods af den slags skrækeksempler er verden mere fredelig i dag end førhen. Færre mennesker lider en voldelig død end nogensinde før. Flere mennesker dør i trafikuheld end af krig, mord og terrorisme tilsammen^[xxxii]. Det er selvfølgeligt i sig selv tragisk. Men det er et tegn på fremgang.

Menneskehedens største dræbere, sult, sygdom og vold, har altså været på tilbagetog de seneste årtier, århundreder og årtusinder. Men hvad med de dødsfald, der ikke sker på grund af den slags modbydeligheder, men på grund af uforsigtighed? Det ser vi nærmere på i næste indlæg.

---

Vil du have mine bedste artikler?
Tilmeld dig mit gratis nyhedsbrev her (udkommer max fire gange om året).

Kilder

^[i] Homo Deus af Yuval Noah Harari, kapitel 1.

^[ii] The Better Angels of Our Nature, Kapitel 1 + The Better Angels of Our Nature af Steven Pinker.

[iii] Det kan du læse mere om i ”Enlightenment Now” af Steven Pinker.

[iv] Malerierne er taget fra The Better Angels of Our Nature af Steven Pinker, samt den fremragende blog Wait but Why (https://waitbutwhy.com/2013/07/medieval-people-in-bad-situations.html)

^[v] Wikipedia-siden her + Denne Wikipedia-side

^[vi] http://www.museumsilkeborg.dk/hvordan-d%C3%B8de-tollundmanden

^[vii] natmus.dk

^[viii] Danmarks Radio

^[ix] Danmarks Radio

^[x] The Better Angels of Our Nature af Steven Pinker, kapitel 2.

^[xi] The Better Angels of Our Nature af Steven Pinker, kapitel 2.

^[xii] https://waitbutwhy.com/2013/12/your-ancestor-is-jellyfish.html

^[xiii] The Better Angels of Our Nature af Steven Pinker, kapitel 8 og 9.

[xiv] https://ourworldindata.org/ethnographic-and-archaeological-evidence-on-violent-deaths

[xv] https://slides.ourworldindata.org/war-and-violence/#/1

^[xvi] The Better Angels of Our Nature af Steven Pinker, forord.

[xvii] https://ourworldindata.org/homicides

^[xviii] The Better Angels of Our Nature af Steven Pinker, forord.

[xix] https://ourworldindata.org/homicides

[xx] https://ourworldindata.org/a-history-of-global-living-conditions-in-5-charts

^[xxi] Progress af Johan Norberg, kapitel 1.

^[xxii] The Better Angels of Our Nature af Steven Pinker, kapitel 9.

^[xxiii] The Better Angels of Our Nature af Steven Pinker, kapitel 9.

^[xxiv] The Better Angels of Our Nature af Steven Pinker, kapitel 4.

^[xxv] The Better Angels of Our Nature af Steven Pinker, kapitel 9.

^[xxvi] The Better Angels of Our Nature af Steven Pinker, kapitel 9.

^[xxvii] The Better Angels of Our Nature af Steven Pinker, kapitel 9.

^[xxviii] The Better Angels of Our Nature af Steven Pinker, kapitel 9.

^[xxix] Jeg skriver med vilje “hans”, fordi mænd dominerende verden dengang. En af de mange ting, der er blevet bedre, men som stadig ikke er perfekt, er udbredelsen af ligestilling.

^[xxx] Du kan læse om noget interessant forskning i selvkontrol i artiklen her.

^[xxxi] The Better Angels of Our Nature af Steven Pinker, kapitel 9.

^[xxxii] Enlightenment Now af Steven Pinker, kapitel 12.