Christian Staal's Blog

Psykologi, Videnskab & Kommunikation

Tag: optisk illusion

Optiske illusioner

For nyligt morede jeg mig med at lede internettet igennem efter de bedste optiske illusioner. Det kommer dig til gode nu, da jeg har samlet de 10 bedste her. Vi lægger ud med min favorit:

1. Hvilket felt er mørkest?

Felt A ser mørkere ud end B, men de har samme farve. Skyggen fra cylinderen, kombineret med de omkringliggende felter, snyder vores øjne. Du tænker sikkert, at det ikke kan være rigtigt. Sådan havde jeg i det hvert fald selv. Derfor printede jeg illusionen ud og lavede en test på gammeldags manér:

2. Cirkler der forsvinder


Hvis du stirrer på krydset i midten i 30 sekunder, forsvinder de lyserøde cirkler.

3. Hvilken bordplade er breddest? Hvilken er længst?

Du kan sikkert gætte hvor vi er på vej hen: De to bordplader er ens. Denne illusion troede jeg heller ikke på. Men da jeg klippede bordpladerne ud, viste den sig at være god nok:

4. Kanizsa’s trekant

Der ser ud til at være en stjerne, dannet af to trekanter. Det er fordi den menneskelige hjerne automatisk finder mønstre hvor det er muligt. Det er samme mekanisme, der somme tider får skyer til at ligne dyr eller ansigter.

5. Hvilken vej?

De fleste ser den som om den drejer enten mod uret eller med uret. Men fordi der er tale om silhuet, kan vi ikke se hvilken vej den drejer. Den kan lige så godt dreje den ene vej som den anden. Hvis du kigger længe, kan du måske “få den til at dreje den anden vej”. Her er et lignende eksempel med et tog:

6. En umulig situation

Her er ikke tale om en illusion, men om en “umulig tegning” som ikke kunne lade sig gøre i virkeligheden. Jeg ville kun have haft ti illusioner med i denne artikel, men jeg snyder og tilføjer et par ekstra eksempler på umulige tegninger:

Ved første øjekast ligner det en almindelig elefant, men når du kigger nærmere, vil du se at der er noget galt med benene.

En anden klassiker: Den umulige figur:

7. Bevæger det sig?


Jeg var overbevist om, at der var bevægelse i denne illusion. Men du kan bekræfte, alting står stille ved at fokusere på et bestemt punkt i ti sekunder. Når du ikke flytter dine øjne, står alting stille. For lignende eksempler på billeder, der ser ud som om de bevæger sig, kan du se dette, dette og dette. (Advarsel: Du skal ikke kigge for længe på den slags illusioner, hvis du har tømmermænd. Trust me)

8. Hvilken farve har cirklerne?

Der ser ud til at være både sorte og hvide cirkler, men alle cirklerne er faktisk hvide. Du kan se det ved, at hvis du fokuserer på en bestemt cirkel, er den altid hvid.

9. Ung kvinde eller gammel dame?

Du kender den sikkert – men den er for god til at undlade. Ser du en ung kvinde eller en gammel dame? Hvis du kun kan se en af de to, kan denne skitse hjælpe dig til at få øje på begge muligheder.

Her bliver jeg igen nødt til at snyde, da følgende tvetydige billeder ikke kan udelades:

Ansigter eller vase?

En anden klassiker: Delfiner

Det var vel delfinerne du fik øje på først?

Jeg bliver også nødt til at dele billedet af disse træer:


Skibe eller en bro?

En romantisk middag:

Hare eller and?

Bonus-information om hare/anden: I en undersøgelse fra 1993 viste et forskerteam en version af billedet til 265 forsøgspersoner ved påsketid, og til 276 personer tæt på Thanksgiving. Årstiden påvirkede resultatet: Ved påsketid var der flere, der så en hare end omkring Thanksgiving.

10. Den smilende kat

Den her kendte jeg ikke før jeg skrev artiklen – og den er nu en af mine favoritter. Hvis du fokuserer på krydset i midten i 30 sekunder, forsvinder katten – men smilet vil stadig være der.

11. Kjolen som ingen kan blive enige om

Hvilke farver har kjolen? Spørg fem af dine venner – og nogle af jer vil (næsten) helt sikkert være uenige! Nogle ser kjolen som hvid/guld; andre ser den som blå/sort. (Her er en artikel om hvorfor folk ser den forskelligt).

Psykologiske illusioner

Du kendte formentligt allerede til optiske illusioner (hvor dine øjne bliver snydt), men hvor bekendt er du med psykologiske illusioner (hvor din hjerne bliver snydt)? Her er fire artikler om de mest betydningsfulde psykologiske illusioner:

  1. At tænke — hurtigt og langsomt. Artiklen her opsummerer bogen At tænke — hurtigt og langsomt af den nobelprisvindende psykolog Daniel Kahneman. Her får du kendskab til en håndfuld psykologiske illusioner (eller kognitive biases, som de kaldes af fagfolk).
  2. Confirmation bias. Mennesker fokuserer på information, som bekræfter vores ønskede verdensbillede, og vi ignorerer information, der indikerer at vi tager fejl.
  3. Attributionsfejl. Vi undervurderer hvor meget kontekst påvirker vores medmenneskers måde at handle på i forskellige situationer.
  4. Eksponerings-effekten. Jo mere vi ser en given ting, jo bedre kan vi lide den.

Du kan finde mere information om psykologiske illusioner i denne artikel. Hvis du vil vide mere om optiske illusioner vil jeg anbefale denne artikel, denne Youtube-video, Wikipedia-siden om optiske illusioner samt denne TED Talk.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

At tænke – hurtigt og langsomt

Artiklen her gennemgår de vigtigste koncepter fra bogen At tænke – hurtigt og langsomt (2011) af Daniel Kahneman:

Hurtigt overblik: Mennesker træffer hver dag tusindvis af beslutninger. Størstedelen af dem er automatiske, og vi er ikke bevidste om dem. Hjernens intuitive dømmekraft er imponerende, men nogle gange bliver den snydt – uden at vi bemærker det.

Daniel Kahneman

Bogens forfatter: Daniel Kahneman er en af vor tids mest indflydelsesrige psykologer. I 2002 modtog han Nobelprisen i økonomi for at have integreret forskning inden for psykologi og økonomi.

Daniel Kahneman udviklede flere af sine banebrydende teorier i samarbejde med Amos Tversky. Artiklen her fokuserer på Kahneman, men nøglen til deres succes var deres samarbejde.

Michael Lewis (forfatter til bl.a. Moneyball og The Blind Side) udgav i 2016 en fremragende bog om Kahneman og Tverskys partnerskab:


Her skåler de to genier for deres samarbejde:

Amos Tversky (tv.) og Daniel Kahneman (th.) (ukendt år i 1970’erne).

Med baggrunden på plads, er vi nu klar til at dykke ned i bogens indhold. Men først et spørgsmål: Hvilket felt er mørkest: A eller B?

Felt A ser mørkest ud, men de to felter har samme farve. Det er et klassisk eksempel på en optisk illusion. Skyggen fra cylinderen, kombineret med de omkringliggende felter, snyder vores øjne. Hvis du ligesom jeg er skeptisk, kan du printe billedet ud og holde de to felter op mod hinanden – eller du kan se en forklaring her.

Psykologiske illusioner: Hjernen bliver snydt

De fleste kender til optiske illusioner. En af Kahnemans opdagelser er, at der ligeledes findes psykologiske illusioner – og de forekommer langt oftere. I fagsprog omtaler man disse som kognitive biases. Et bias er en fejl som gentager sig selv på en systematisk måde. I 1970’erne opdagede Kahneman, at mennesker er udsat for en serie af kognitive biases. De seneste 40 år har forskere verden over påvist hundredevis af andre kognitive biases.

Men hvordan opstår disse biases? For at besvare spørgsmålet, skal vi have fat i bogens mest centrale koncept: Forskellen på hurtig og langsom tænkning.

At tænke – hurtigt og langsomt

Den menneskelige hjerne opererer ud fra to forskellige systemer, som Kahneman kalder System 1 og System 2. Lad os se nærmere på dem:

System 1 (hurtig tænkning)

Overvej følgende spørgsmål:

  • Hvad er 2 + 2?
  • Hvad synes du om Paris?
  • Du er ved at gå over vejen, og en bil er ved at køre dig ned. Hvad gør du?

Når du ser regnestykket 2 + 2 vil du automatisk tænke på tallet 4. Du behøver ikke at prøve  – det sker af sig selv. Når du tænker på Paris vil du formentligt tænke på Eiffeltårnet – igen uden at forsøge på det.


Hvis du går over en vej, og er ved at blive kørt ned, vil du springe til siden, for at undgå at blive ramt. Du vil ikke nå at tænke over det, før du allerede har flyttet dig.

Dette er System 1 i aktion. Her er nogle af System 1’s kendetegn:

  • Det går hurtigt
  • Det sker automatisk
  • Processen er ubevidst

Du har måske hørt historien om et hold brandmænd, der arbejder på at slukke ilden i et brændende hus. Pludseligt råber deres indsatsleder “Vi skal ud!”. De skynder sig ud, og kort tid efter falder huset sammen. Dette er et eksempel på System 1: Det var indsatslederens intuition, der fortalte ham, at der var noget galt. Du kan læse den fulde historie her.

System 2 (langsom tænkning)

Et par spørgsmål:

  • Hvad er 22 x 17?
  • Hvordan ville du forklare til en ven hvad begrebet kognitivt bias betyder?
  • Hvis du kunne ændre tre ting i Danmark, hvad skulle det så være?

Disse tre spørgsmål kan du kun besvare ved at tænke dig om. Spørgsmålene er for komplicerede til, at System 1 kan give dig et automatisk svar, og derfor er du nødt til at aktivere System 2.

System 2’s kendetegn:

  • Det er langsomt
  • Det kræver opmærksomhed
  • Processen er bevidst

Nogle aktiviteter kan flyttes fra System 2 til System 1 gennem træning. Når du lærer at køre bil, er dit System 2 konstant på overarbejde. Du er bevidst om hver en udkobling og gearskifte. Gennem erfaring kan disse handlinger blive automatiske, hvilket frigør mentale resurser.


Hvorfor vi har brug for System 1:

  • Nogle problemer kræver en hurtig beslutning. Hvis man er ved at blive kørt ned, er det en dårlig idé at sætte sig ned og analysere situationen.
  • Vi er konstant omgivet af tusindvis af tanker, følelser og sanseindtryk. Vi har ikke tilstrækkelige mentale resurser til at være bevidste om alting. Derfor har har vi brug for System 1 til at bestemme hvad vi skal fokusere på.

Hvorfor vi har brug for System 2:

  • System 1 har udviklet sig gennem millioner af år, til at træffe gode beslutninger på kort tid. Men System 1 er ikke i stand til at løse alle problemer. Nogle slags problemer, eksempelvis strategisk planlægning og komplicerede problemer, kræver System 2’s opmærksomhed.

System 1 begår somme tider fejl. Det er grunden til, at der opstår kognitive biases. Eftersom System 1 opererer automatisk, er vi ikke selv bevidste om det, når det sker.

I den følgende sektion får du et overblik over fire af de mest væsentlige kognitive biases.

Kognitive biases (psykologiske illusioner)

1. Confirmation bias (bekræftelsesbias)

I 1960’erne spurgte et forskerteam, en gruppe forsøgspersoner, hvilken af følgende artikler de helst ville læse:

Derefter spurgte de forsøgspersonerne: “Ryger du?” Svarene viste, at rygerne havde størst tilbøjelighed til at ville læse om, at rygning ikke er farligt. Grunden er, at det var hvad de ønskede at høre. Confirmation bias er tendensen til at favorisere belejlig information.

Effekten er i senere studier blevet demonstreret i mange sammenhæng. I et andet eksperiment var forsøgspersoner, der fik et positiv resultat i en intelligenstest mere tilbøjelige til at kalde testen troværdig end personer, som fik et negativt resultat.

Confirmation bias er farligt, fordi det gør os blinde for vores fejltagelser og misforståelser.

Til et af mine foredrag udførte jeg ryger-eksperimentet med 86 deltagere – og fik følgende resultat:


Et par observationer:

  • Der er chokerende mange af landets gymnasieelever der ryger. Tallene herover er fra et stort gymnasium i København, og det er tæt på det samme på mange andre gymnasier hvor jeg har gennemført undersøgelsen.
  • Både rygerne og ikke-rygerne er mest interesserede i at læse om, at rygning ikke er farligt.
  • Blandt rygerne er tendensen særligt stor til helst at ville læse om, at rygning ikke er farligt, hvilket bekræfter teorien. (Men måske ser jeg blot hvad jeg ønsker at se, fordi jeg gerne vil bekræftes i at effekten findes?)
  • Jeg har gentaget eksperimentet ved flere lejligheder og mønsteret er omtrent (+/- 10%) det samme hver gang (med undtagelse af en enkelt virksomhed, hvor der ikke var nogle rygere – en akavet situation).

OPDATERING 4. JUNI 2019. Herunder er en opsummering af resultaterne fra alle de foredrag, hvor jeg har udført dette eksperiment:

System 1 og 2 - taenke hurtigt og langsomt - Confirmation bias - irrationel - bekraefte hvad men vil vide

Du kan læse mere om confirmation bias her, og om hvordan effekten ødelægger vores evne til at lære af hinanden her.

2. Ankereffekten

Hvis man lagde blodårene fra et voksent menneske ud som én lang linje, ville linjen så være længere eller kortere end 25 meter?

Her er et sværere spørgsmål: Hvor lang ville linjen være? Gæt før du læser videre.

I dette eksempel fungerer tallet 25 som anker. De fleste mennesker bruger 25 som udgangspunkt, når de skal gætte den præcise længde. Hvis man gætter over i spørgsmål 1 (hvilket er korrekt), vil man i spørgsmål 2 ubevidst spørge sig selv “Hvor meget mere end 25 meter er der tale om?” Man vil gradvist justere op indtil man mener, at man er nået til det korrekte svar. De fleste mennesker stopper med at justere for tidligt, og gætter derfor for tæt på ankeret. Det korrekte svar er 100.000 km, svarende til mere end to gange jordens omkreds – en absurd længde, som jeg næsten ikke kan få mig selv til at tro på.

Ankre påvirker ikke kun gæt, men også beslutninger (fx hvor meget vi synes, at ting er værd). Du kan læse mere om ankereffekten her og om hvordan du kan udnytte effekten her.

3. Når sandsynlighed snyder

Forestil dig et hospital, hvor der bliver født lige mange drenge (D) og piger (P). I dag er der blevet født seks børn – hvilket udfald er mest sandsynligt?

A: D P D D P D

B: D D D P P P

Den øverste sekvens føles mest sandsynlig, men begge sekvenser er lige sandsynlige. Hjernen bliver snydt fordi den nederste sekvens ikke ser lige så tilfældig ud som den øverste. Hvis du er en nørd som mig, og vil udfordres med et par endnu sværere problemer, kan jeg anbefale Monty Hall problemet (se også denne forklaring og videoen her) og fødselsdagsproblemet (og denne forklarende video).

4. Eksponeringseffekten (mere exposure effect)

Psykologen Robert Zajonc indrykkede i 1969 annoncer i studenterbladene på to universiter i staten Michigan. Hver annonce indeholdt et af disse ord: kadirga, saricik, biwonjni, nansoma, eller iktitaf (en blanding af tyrkiske ord og opdigtede ord). Nogle af ordene optrådte flere gange end andre.

Efterfølgende sendte Zajonc et spørgeskema rundt, hvor de studerende skulle beskrive deres indtryk af, hvorvidt ovennævnte ord betød noget godt eller noget ondt.

Jo flere gange et ord havde været trykt, jo mere tilbøjelige var de studerende til at se ordet som noget godt. Sagt på en anden måde: Jo mere de studerende havde været eksponeret for et ord, jo bedre syntes de om det. Resultatet er siden blevet bekræftet i andre eksperimenter, blandt andet med kinesiske symboler og tilfældigt formede figurer.

Eksponeringseffekten har mange implikationer for vores liv. Her er tre eksempler:

  1. Virksomheder udnytter effekten, når de gennem reklamer eksponerer os for deres brand.
  2. Effekten gør os fordomsfulde og mistroiske overfor mennesker som vi ikke kender så godt.
  3. Ifølge charmetrolden herunder, spiller effekten også en rolle i forførelsens kunst:


Du kan læse mere om eksponeringseffekten i denne artikel.

Et par afsluttende ord

Kognitive biases sker fordi System 1 bliver snydt. Da System 1 opererer underbevidst, opdager vi ikke når det sker.

En god måde at forebygge kognitive biases på, er gennem bevidsthed (“Nu skal jeg ikke lade mig snyde af ankereffekten”), da det aktiverer System 2.

For at holde artiklen på en overkommelig længde, har jeg udeladt flere relevante biases og koncepter (bl.a. Prospekt Teori og The Peak-End Rule). I sektionen forneden giver jeg forslag til videre læsning.

Tak fordi du læste med. Hvis du kender én som vil finde artiklen interessant, er du meget velkommen til at dele den. Du kan desuden modtage mit bedste materiale gratis 4-6 om året, ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev her.

Forslag til videre læsning

Jeg kan varmt anbefale bogen. Den er til tider krævende at læse, men er tætpakket med værdifuld information. Links til engelsk udgave: bogpriser.dk og Amazon. Link til dansk udgave: bogpriser.dk. Bogen findes også på mange af landets biblioteker.

Artikler fra min blog, som kredser lignende emner: 

Jeg vil desuden anbefale disse bøger:

… Og disse 4 artikler:

… Og disse 3 bonusser:

  • Denne podcast episode hvor Kahneman for nyligt blev interviewet af Krista Tippett
  • En video som Kahneman omtaler i bogen:

  • Kahneman’s TED Talk:

God fornøjelse!

Når hjernen bliver snydt

Untitled2
Optiske illusioner – når vores øjne bliver snydt

Se på figuren herover. Hvilket felt er mørkest: A eller B? Felt A ser mørkest ud, men de to felter har samme farve. Illusionen opstår fordi Felt A er omringet af lyse felter, mens Felt B er omringet af mørke felter. Personligt kunne jeg ikke få mig selv til at tro på, at de to felter har samme farve. Derfor tjekkede jeg efter på gammeldags manér. Hvis du er skeptiker ligesom mig, kan du klippe et lille gækkebrev, og holde op til skærmen, så du kun kan se Felt A og Felt B. Så vil du se at de to felter har samme farve. (Advarsel: Det kan ikke anbefales at gøre dette i offentligheden.)

Du har måske set illusionen før, og ellers har du formentligt set andre optiske illusioner. Det er efterhånden almindeligt kendt, at vores øjne nogle gange bliver snydt. Hvad færre ved er, at det samme sker for vores hjerne.

Psykologiske illusioner – når hjernen bliver snydt

Forestil dig at du er med i et psykologisk eksperiment fra 1974. Din opgave er at gætte en persons profession ud fra en beskrivelse givet af hans nabo. Her er beskrivelsen: “Steve er meget genert og indadvendt. Han interesserer sig ikke for verden omkring ham, men han er altid hjælpsom. Han er detaljeorienteret, og har en god ordenssans.”

Steve er tilfældigt udvalgt fra den amerikanske befolkning. Det eneste du ved om ham er de oplysninger du netop har fået. Her er spørgsmålet: Er det mest sandsynligt, at Steve er bibliotekar eller bondemand? Tænk over det et øjeblik. Hvad ville du svare?

Hvis du er som størstedelen af deltagerne i eksperimentet, gætter du på at Steve er bibliotekar. Hans personlighed passer perfekt på stereotypen af en bibliotekar. Svaret er forkert. Det er mere sandsynligt, at Steve er bondemand.

Der er noget de fleste glemmer at tænke over. Beskrivelsen ovenfor er alt vi ved om Steve. Men for at svare på spørgsmålet, skal populationen som Steve kommer fra, tages i betragtning. I 1970’erne var der 20 gange så mange mandlige bondemænd, som mandlige bibliotekarer i USA. Derfor er sandsynligheden størst for, at Steve er bondemand, selvom beskrivelsen passer bedre på stereotypen af en bibliotekar. Eksperimentet er blevet gentaget i andre versioner, med samme resultat.

Hvorfor bliver hjernen snydt?

Du træffer mange beslutninger hver dag. Mennesker har ikke mentale resurser til at være bevidste om alle de beslutninger vi tager. Derfor er vi afhængige af intuitiv tænkning. Den menneskelige intuition har gennem millioner af år udviklet sig til at have stor præcision.

Langt de fleste af vores ubevidste antagelser er hensigtsmæssige. Men nogle gange føles en antagelse korrekt, selvom den er forkert. Når det sker, er vi ofre for psykologiske illusioner. Resultatet fra eksperimentet med Steve, opstår fordi der sker en psykologisk illusion.

Sådan undgår du at blive snydt

Første skridt i kampen mod psykologiske illusioner er bevidsthed. Ved at kende til hjernens svagheder, skaber du en mulighed for at kompensere for dem. De seneste 50 år, har psykologiske eksperimenter kortlagt hvordan den menneskelige hjerne bliver snydt, samt hvorfor det sker. Jeg har skrevet om flere psykologiske illusioner, eksempelvis:

På Wikipedia kan du desuden finde en oversigt over ‘cognitive biases‘, som er fagtermet for psykologiske illusioner. Hvis du vil i dybden med psykologiske illusioner, anbefaler jeg bogen Thinking, Fast and Slow af Daniel Kahneman.

I de senere år er der lavet forskning om hvordan man undgår at blive snydt af psykologiske illusioner. Hvis der er interesse for det, vil jeg skrive om det her på bloggen. Indtil da kan jeg anbefale følgende artikler:

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder

Eksperimentet med “Steve” kommer fra: Tversky, A., & Kahneman, D. (1974). Judgment under uncertainty: Heuristics and biases. science, 185(4157), 1124-1131.

Link til illustration.

En version af denne artikel optræder på foredragsportalen.dk.