Christian Staal's Blog

Psykologi, Videnskab & Kommunikation

Tag: positive nyheder

Gode nyheder: Bedre adgang til næring og rent drikkevand

To kommentarer før vi starter:

  1. Giver det overhovedet mening at tale om “gode nyheder” alt imens COVID-19 krisen raser verden over? Ja, det gør det. Selvom krisen er alvorlig ændrer den ikke på, at verden er på vej til at blive bedre. Se hvorfor i artiklen her.
  2. Nedenstående er et uddrag fra bogen Gode nyheder.

Sult har i årtusinder været menneskehedens værste fjende[i]. Før den industrielle revolution var Europa ofte ramt af hungersnød. Millioner sultede ihjel eller blev drevet til tiggeri, fejlernæring og endda kannibalisme[ii]. Selv i de gode perioder, fik de færreste nok at spise[iii].

Datidens eksperter så ingen grund til optimisme. I 1798 forudså økonomen Thomas Malthus, at hungersnød kun ville blive værre med tiden. Hans begrundelse var, at befolkningen voksede eksponentielt, mens stigningen i fødevareproduktion var lineær[iv]:

Ifølge teorien vil madproduktionen ikke kunne følge med befolkningstilvæksten på lang sigt, og derfor er hungersnød uundgåelig.

Heldigvis gik profetien ikke i opfyldelse. De næste par afsnit fortæller historien om hvad, der faktisk skete – og hvorfor begge Malthus’ kurver viste sig at være forkerte. Men lad os først se på hvordan det går med at brødføde menneskeheden i dag.

GOD NYHED: FÆRRE SULTER END FØR

Siden Malthus udgav sin teori, er verdensbefolkningen mere end nidoblet:

Kilde: baseret på Our World in Data[v].

… alligevel er der mere mad til hver person nu:

Kilde: Enlightenment Now af Steven Pinker (kapitel 7)

Grafen viser hvor mange kalorier, der historisk har været til rådighed pr. indbygger. (Ifølge Sundhedsstyrelsen har en person på 70 kg brug for cirka 2.100 kalorier om dagen[vi]).

Færre lider af underernæring

I dag slår overvægt flere mennesker ihjel end underernæring[vii]. Fedme er et alvorligt problem. Men sammenlignet med hvor mange af vores forfædre, der sultede ihjel, er det fremgang.

Siden Anden Verdenskrig er antallet af mennesker, der lider af sult, styrtdykket:

Kilde: Progress af Johan Norberg (kapitel 1)

Siden årtusindskiftet er underernæring blevet et mindre problem i alle de verdensdele, hvor der har været mest brug for det:

Kilde: Vox[viii].

Der er flere kalorier tilgængelige (pr. person) i nutidens fattige lande, end der var i fortidens rige lande[ix]. 

Færre sultkatastrofer

Grafen herunder viser, hvor mange menneskeliv hungersnød løbende har kostet siden slutningen af 1800-tallet:

Kilde: Our World In Data[x].

To ting at lægge mærke til:

  • Tallene er lavere nu end førhen, selvom der lever mere end seks gange så mange mennesker i dag som i 1860’erne.
  • Ingen af sultkatastroferne fandt sted i et demokrati.[xi]

Den data som ovenstående graf bygger på, går kun halvandet århundrede tilbage, men ifølge andre kilder var det endnu mere kritisk, hvis vi kigger længere tilbage i tiden[xii].

Malthus’s profeti gik altså ikke i opfyldelse. Det skyldes blandt andet en ung amerikaner, der drømte om at skaffe mad til hele verdens befolkning.

GOD NYHED: MAD TIL 7 MILLIARDER MENNESKER

I 1940’erne opgav agronomen Norman Borlaug en lovende erhvervskarriere, for at forfølge et ambitiøst mål: at forhindre den enorme hungersnød, som ifølge eksperter var på vej til at ramme den tredje verden[xiii].

Det ville han gøre ved at udvikle en ny hvedesort, som kunne brødføde flere mennesker med færre ressourcer. Kornsorter udvikler sig, ligesom dyrearter, gennem evolution. Som survival of the fittest siger, overlever de sorter, som bedst tilpasser sig omgivelserne — men det er ikke nødvendigvis dem, der kan brødføde flest mennesker.

Hvede har brug for sollys og bruger derfor meget energi på at udvikle en høj stilk. Når energien går til stilken (som ikke kan spises), er der derfor mindre energi til kernerne (og mindre næring i hveden). Desuden kan den høje stilk få hveden til at knække, hvis det lykkes at skabe en hvedesort med flere eller større kerner.

Borlaug ville udvikle en hvedesort med en kortere stilk og flere afgrøder.

Derfor krydsede han forskellige hvedesorter med hinanden — og gentog gang på gang processen med nogle udvalgte sorter. I løbet af et årti skabte han over 6.000 forskellige krydsninger. Det resulterede blandt andet i:

  • En ny dværghvede, som havde kortere strå end almindelig hvede, men lige så mange hvedekorn.
  • Hvede der kunne modstå svampe, der ellers i nogle tilfælde ødelagde afgrøderne.
  • Muligheden for to årlige hvedehøster, i stedet for kun én.
  • Nye ris- og majssorter, der ligeledes flerdoblede disse afgrøders næring.

Borlaugs arbejde forhindrede hungersnød i en række lande, bl.a. Mexico, Indien og Pakistan. Disse tre lande blev endda i løbet af få år i stand til at producere så meget korn, at de kunne eksportere det til andre lande. Borlaug modtog nobelprisen i 1970. Det estimeres, at hans arbejde har reddet over en milliard menneskeliv.[xiv]

Norman Borlaug underviser en gruppe mexicanske landmænd[xv].

Det fik dog ikke kritikerne til at falde ham om halsen.

Mange eksperter frygtede, at det ville føre til overbefolkning, når så mange flere mennesker overlevede. En af de mest prominente kritikere var Stanford-professoren Paul Erlich, der i bestselleren The Population Bomb (1968) erklærede kampen mod hungersnød for tabt, og skrev at hundrede millioner mennesker ville komme til at sulte[xvi].

Frygten for en “befolkningseksplosion” fik mange til at argumentere imod at hjælpe fattige lande med at skaffe mad nok til deres befolkninger[xvii]. Argumentet var, at det er bedre at lade “naturen gå sin gang”, for dem vi redder nu, kommer til at sulte senere, og til den tid vil katastrofen være endnu værre.

Hvordan løser man problemet med en befolkningseksplosion, der gør det umuligt at brødføde hele menneskeheden? Som næste afsnit viser, løser problemet i en vis udstrækning sig selv.

MYTEN OM OVERBEFOLKNING

Frygten for en befolkningseksplosion lever stadig i dag. Bill Gates har de seneste årtier investeret milliarder af dollars i at redde børneliv i fattige lande (bl.a. gennem bekæmpelse af Malaria). Han er gang på gang blevet kontaktet af bekymrede folk, der vil have ham til at stoppe[xviii]:

Argumentet er kynisk og ubarmhjertigt, men hvis man ser på en graf over verdensbefolkningens udvikling, er det nemt at forstå hvor frygten kommer fra:

Kilde: Factfulness af Hans Rosling (kapitel 3)

 Grafen ser ud til at bekræfte Malthus’ teori: Befolkningstallet stiger eksponentielt. Problemet med teorien er dog, at den bygger på to forkerte antagelser:

  1. at folk får lige mange børn uanset hvilke forhold de lever under, og
  2. at jordens befolkningstal derfor vil fortsætte med at stige eksponentielt.

I land efter land viser det sig, at når flere børn overlever, får folk færre børn. Typisk får befolkningen i udviklede lande få børn (næsten alle overlever), mens befolkningen i udviklingslande får mange børn (hvoraf mange dør):

Kilde: Factfulness af Hans Rosling (kapitel 1). Boblerne repræsenterer forskellige lande; større boble = større befolkning. 

Kilde: Factfulness af Hans Rosling (kapitel 1). Boblerne repræsenterer forskellige lande; større boble = større befolkning.

Det er ikke så underligt, at skeptikerne frygter en befolkningseksplosion, hvis næsten alle de børn, der fødes i udviklingslandene overlever. Men der er et enkelt problem med grafen ovenfor: den er fra 1960’erne. Her er en opdateret version fra 2017:

Kilde: Factfulness af Hans Rosling (kapitel 1).

Langt de fleste lande har opnået en lavere børnedødelighed — og samtidig får befolkningen i disse lande færre børn. I Vietnam, Iran og Brasilien bliver der i dag født under to børn pr. kvinde — ligesom i Danmark. Det samlede globale gennemsnit er faldet fra fem til to en halv siden 60’erne:

Kilde: Our World In Data[xix].

Vi er derfor ikke på vej mod den befolkningseksplosion mange frygter.

Kilde: Our World In Data[xx].

Før 1800-tallet steg befolkningen ganske langsomt, fordi mange mennesker døde, før de blev gamle. I løbet af 1900-tallet begyndte flere børn at overleve – og det fik stigningen til at accelerere. I dag fødes der gennemsnitligt lidt færre end 2.5 børn pr. kvinde i verden. FN forventer, at verdensbefolkningen vil stagnere på ca. 11 milliarder ved udgangen af de 21. århundrede[xxi]:

Kilde: Factfulness af Hans Rosling (kapitel 3).

Den kvikke læser vil måske tænke:

Hvorfor i alverden vil befolkningen stige så meget frem til år 2100, hvis der i dag bliver født 2-3 børn pr. forældrepar?

For at finde svaret, skal vi se på hvor mange mennesker der findes i verden inden for forskellige aldersgrupper:

De 0 – 30-årige, der findes i dag, forventes at blive over 60 år. Befolkningstilvæksten de næste 80 år sker altså ikke fordi, der kommer flere børn, men fordi der kommer flere voksne.

Hvis fertilitetsraten på omtrent to børn pr. kvinde holder, vil verdensbefolkningen derfor udvikle sig til at se således ud:

Det er selvfølgeligt en udfordring, at der inden for 100 år skal være tilstrækkeligt med mad, vand, plads og elektricitet til 11 milliarder mennesker – og det sætter ikke mindst pres på jordklodens klima. Men vi er ikke på vej mod den befolkningseksplosion, som mange frygter.

ER DETTE EN NYHED FOR DIG?

I så fald er du ikke alene. Organisationen Gapminder har stillet følgende spørgsmål til folk i adskillige lande:

I 1950 var der færre end én milliard børn i verden (0-14 år). I år 2000 var der næsten to milliarder. Hvor mange børn mener FN’s eksperter, at der vil være i år 2100?

Kilde: Gapminder.org (figuren optræder desuden i Factfulness).

Som du kan se er, er det de færreste mennesker, der svarer rigtigt på det spørgsmål:

Et par kommentarer:

  • Danmark-tallene forovenbygger på min egen undersøgelse, som 169 personer deltog i.
  • De fire andre landes tal bygger på Gapminders undersøgelser[xxii].
  • Abens tal (nederst på grafen) bygger på tilfældighed. Hvis man gav en abe mulighed for at svare, ved at vælge mellem tre forskellige bananer, ville den have 1/3 sandsynlighed for at vælge det rigtige svar. Gapminder-folkene bruger i bogen Factfulness* abe-metaforen til at illustrere, at folk ved så lidt om verden, at de ofte ville få flere point, hvis de svarede tilfældigt.

*Læs den, læs den, læs den. Den er fantastisk.

EN GOD NYHED: MERE MAD OG FÆRRE MENNESKER

Thomas Malthus forudså, at befolkningstallet ville eksplodere, mens fødevareproduktionen ville vokse lineært. Som Johan Norberg har pointeret, endte det modsatte med at ske: fødevareproduktionen eksploderede, og befolkningstilvæksten stagnerede[xxiii].

Nutidens mennesker har derfor bedre forudsætninger for at leve et langt og sundt liv, end vores forfædre havde.


Vil du have mine bedste artikler?
Tilmeld dig mit gratis nyhedsbrev her (udkommer max fire gange om året).

Kilder

[i] Homo Deus af Yuval Noah Harari, kapitel 1.

[ii] Enlightenment Now af Steven Pinker, kapitel 7 + Progress af Johan Norberg, kapitel 1.

[iii] Progress af Johan Norberg, kapitel 1.

[iv] Enlightenment Now af Steven Pinker, kapitel 7 + wikipedia.

[v] https://ourworldindata.org/world-population-growth

[vi] Sundhed.dk

[vii] Homo Deus af Yuval Noah Harari, kapitel 1 + Nature

[viii] https://www.vox.com/2014/11/24/7272929/global-poverty-health-crime-literacy-good-news

[ix] Progress af Johan Norberg, kapitel 1.

[x] https://slides.ourworldindata.org/hunger-and-food-provision/#/Area-harvested-and-production-for-wheat-in-France_Ausubel-Wernick-and-Waggoner-2013

[xi] Progress af Johan Norberg, kapitel 1.

[xii] Progress af Johan Norberg, kapitel 1.

[xiii]  Enlightenment Now af Steven Pinker, kapitel 7 + videnskab.dk.

[xiv] Enlightenment Now af Steven Pinker, kapitel 7 + Wikipedia + New York Times.

[xv] Foto: https://dl.sciencesocieties.org/publications/csa/articles/59/3/4

[xvi] Progress af Johan Norberg, kapitel 1 + Enlightenment Now af Steven Pinker, kapitel 7.

[xvii] Progress af Johan Norberg, kapitel 1 + Enlightenment Now af Steven Pinker, kapitel 7. Se også Factfulness.

[xviii] Kilde: Factfulness af Hans Rosling, kapitel 3

[xix] https://ourworldindata.org/fertility-rate

[xx] https://slides.ourworldindata.org/hunger-and-food-provision/#/Area-harvested-and-production-for-wheat-in-France_Ausubel-Wernick-and-Waggoner-2013

[xxi] Hans Rosling giver en strålende forklaring i denne dokumentar, som ligger på YouTube. Jeg vil stærkt anbefale at se hele dokumentaren, men hvis du blot vil høre forklaringen om befolkningstilvækst, kan du spole frem til 23:26 ved at klikke her)

[xxii] https://www.gapminder.org/test-questions/how-many-children-will-there-be-in-2100/

[xxiii] Progress af Johan Norberg, kapitel 1.

Gode nyheder: Sygdom koster færre liv

Dette er et uddrag fra bogen Gode nyheder.

I 1330’erne begyndte bakterien Yersinia pestis at inficere mennesker i Asien[i]. Det resulterede i en grusom pest-epidemi, der senere blev kendt som Den Sorte Død. Lopper og rotter spredte pesten til Europa, hvor den dræbte over en tredjedel af befolkningen og lagde hele regioner øde[ii].

“Dødens Dans” af Harman Schedel (1493) (Wikimedia Commons[iii].)

Smitsomme sygdomme er en af de største menneskedræbere nogensinde[iv]. Den udvikling tog fart, da de første byer opstod for cirka 9.500 år siden[v]. Byer bragte mange fordele med sig, men de havde den ulempe, at de gjorde det nemt for smitsomme sygdomme at sprede sig[vi]. Sygdomme som pest, kolera, gul feber, kopper, malaria, mæslinger og tuberkulose har de seneste årtusinder kostet mange millioner mennesker livet.

Den sorte død er nok verdenshistoriens mest berygtede epidemi, men adskillige sygdomsudbrud har været lige så forfærdelige. Her er et par eksempler:

  • Et udbrud af kopper ramte Japan i 812, og udryddede i løbet af to år næsten halvdelen af landets befolkning[vii].
  • Et udbrud af kopper (som europæerne bragte med sig), ramte Mexico i 1520, og i løbet af 30 år omkom mere end 90% af landets befolkning[viii].
  • Den spanske syge (en slags influenza) spredte sig i 1918 til adskillige verdensdele, og kostede mere end 50 millioner menneskeliv … på under et år. (Til sammenligning anslås første verdenskrig at have kostet cirka 40 millioner menneskeliv).[ix]

Utallige epidemier har plaget menneskeheden de seneste årtusinder, men selv når det ikke var tilfældet, mistede mange mennesker livet på grund af sygdom.

Siden da er der sket store fremskridt. Hvornår har du sidst hørt om en epidemi, der kostede millioner af mennesker livet?

NUTIDENS VÆRSTE SYGDOMME

Smitsomme sygdomme er stadig et alvorligt problem i dag. Sygdomme som malaria og mæslinger koster hvert år millioner af mennesker livet — mange af dem børn. Heldigvis går udviklingen den rigtige vej. Smitsomme sygdomme slår færre børn ihjel i dag end for tyve år siden:

Kilde: Enlightenment Now af Steven Pinker (kapitel 6).

 En af fortidens største dræbere, kopper, optræder ikke engang på grafen. WHO erklærede sygdommen for udryddet i 1980[x].

Antallet af mennesker, der dør er af HIV/AIDS, er faldet de sidste femten år:

Kilde: Our World in Data[xi]

 … og det samme gælder Malaria:

Kilde: Our World in Data[xii]

Den fremgang skyldes blandt andet udbredelsen af myggenet:

Kilde: Vox / WHO[xiii]

Nogle eksperter vurderer, at malaria muligvis vil blive udryddet helt i løbet af de kommende årtier[xiv].

Flere tiltag har medvirket til bekæmpelsen af smitsomme sygdomme. Nogle af dem har været simple, mens andre har været mere avancerede. De simple tiltag inkluderer bl.a. håndhygiejne, myggenet og rent drikkevand.

Milliarder af mennesker har fået bedre adgang til rent vand de seneste årtier. Man hører dog sjældent om det. Forestil dig, at du tænder dit TV og ser denne nyhed:

Ud fra en gennemsnitsberegning kunne den nyhed have været bragt hver eneste dag i årene 1990 – 2015[xv]. Man hører ikke om den positive udvikling, fordi den er gradvis og ikke særligt sensationel.

De mere avancerede tiltag, der har reddet mange liv, inkluderer piller, vaccination og antibiotika. Metoderne har det tilfælles, at de bygger på en grundlæggende forståelse for hvordan sygdomme opstår og spreder sig.

Den viden har reddet millioner, hvis ikke milliarder, af liv. For at forstå hvor den kommer fra, skal vi tilbage et østrigsk hospital, der i midten af 1800-tallet havde et forfærdeligt problem.

VIDEN REDDER LIV

Allgemeines Krankenhaus i Wien[xvi]

 I 1847 havde hospitalet Allgemeines Krankenhaus i Wien et alvorligt problem: mange fødende kvinder fik barselsfeber, der resulterede i dødsfald. Det var især tilfældet på den ene af hospitalets to afdelinger – og det mærkværdige var, at det var de riges afdeling, der led mest under problemet:

Kilder: baseret på Videnskab.dk[xvii] og Wikipedia[xviii].

 En ung læge ved navn Ignaz Semmelweis satte sig for at finde forklaringen. Han havde flere teorier. Kunne det være fordi kvinderne i overklassens afdeling fødte liggende på ryggen, mens kvinderne på den anden afdeling lå på siden? Semmelweis fik kvinderne på overklassens afdeling til også at ligge på siden, men det ændrede ikke på noget, så den forklaring blev udelukket. (Dette er et af de tidligste eksempler på en læge, der går videnskabeligt til værks ved at eksperimentere).

Semmelweis testede på lignende vis en række andre teorier, som heller ikke holdt stik. Da en af lægerne på hospitalet blev smittet med – og døde af – barselsfeber, efter at have obduceret liget af en kvinde, fik Semmelweis en ny idé:

Kunne barselsfeberen have noget med obduktioner at gøre?

Dér var årsagen til problemet – og nøglen til løsningen. Kvinderne fra overklassen blev tilset af læger, mens de andre kvinder kun havde råd til at blive tilset af jordmødre. Lægerne varetog andre opgaver end fødsler (bl.a. obduktioner), mens jordmødrene udelukkende hjalp til med fødsler.

Lægerne gik i nogle tilfælde direkte fra lighuset ind på fødegangen. Semmelweis’ hypotese var nu, at lægerne overførte noget fra ligene, som gjorde kvinderne syge. For at teste hypotesen, fik han lægerne til at vaske både deres hænder og operationsinstrumenter i en klor-opløsning. Det reducerede dødeligheden blandt de fødende til omkring én procent på begge afdelinger:

Kilder: baseret på Videnskab.dk[xix] og Wikipedia[xx].

Semmelweis’ eksperiment, reddede liv på hospitalet i Wien, men hans metode blev, på trods af at være veldokumenteret, ikke anerkendt i hans levetid. Semmelweis’ idé passede ikke ind i datidens paradigme — og videnskabelige eksperimenter havde ikke den anerkendelse, som de har i dag.

I begyndelsen af 1800-tallet, vidste man ikke hvordan bakterier spreder sig. Man vidste end ikke, at der findes bakterier. I stedet mente man dengang, at sygdomme spredte sig gennem lugt. (Lægestuderende på Københavns Universitet røg derfor cigar i klasseværelset, når de obducerede lig, for at beskytte sig mod lugten. Røgen i lokalet blev til tider så tæt, at man ikke kun se, hvad der foregik. Det resulterede i et rygeforbud — nok det første i Danmarkshistorien*).

*Det har jeg hørt, men det er ikke lykkes at bekræfte det – så tag cigarhistorien med det forbehold.

I løbet af 1800-tallet vandt teorien om bakterier frem, og hen mod århundredeskiftet, var den blevet en af lægevidenskabens grundpiller.

Semmelweis’ eksperiment har, sammen med andre opdagelser, reddet millioner af mødre fra at dø:

Kilde: Our World In Data[xxi].

 Udbredelsen af teorien om bakterier er en af hovedårsagerne til, at smitsomme sygdomme koster færre menneskeliv i dag end førhen.[xxii]

Historien om Ignaz Semmelweis er et af mine favoriteksempler på lægevidenskab, der redder liv. Men den er blot en dråbe i det hav af medicinske fremskridt, som du og jeg nyder godt af den dag i dag.

En af de andre succeshistorier er vaccination.

Vaccination redder liv

Ordet vaccine kommer fra ordet vacca (latinsk for ko). Navnet kommer af, at videnskabsmanden Edward Jenner i 1700-tallet hørte om malkepiger, der efter at have været smittet med kokopper var blevet immune overfor den dødbringende sygdom, kopper.[xxiii]

Jenner testede teorien ved at inficere raske mennesker med kokopper, for at se om det gjorde dem immune overfor kopper. Resultatet var en succes: efter at have været smittet med kokopper, blev folk immune overfor kopper.[xxiv]

Idéen om vaccination har imidlertid en lang historie bag sig. Nogle kilder hævder endda, at metoden blev brugt i Kina allerede før Kristi fødsel.[xxv]

Vaccination er et af de områder, hvor der er sket enorm fremgang de seneste årtier. Ifølge WHO fik 22% af alle børn i verden mindst én vaccination før deres 1-års fødselsdag i 1980. I 2016 var det firdoblet til 88%:

Kilde: Factfulness af Hans Rosling (introduktion).

Hvis vi kigger på difteri- kighoste- og stivkrampevaccination, ser de seneste to århundreders udvikling sådan ud:

Kilde: Our World In Data[xxvi].

Kapitlet her kunne hurtigt udvikle sig til en hel bog om medicinske gennembrud, men der er mange andre fremskridt, som jeg også vil nå at fortælle om. Derfor slutter jeg denne sektion af med en kort opsummering af fire gennembrud, der hver især har reddet millioner af menneskeliv:

Kilde: baseret på Enlightenment Now af Steven Pinker (kapitel 6).

Forebyggelse, behandling og udryddelse af smitsomme sygdomme, har de seneste århundreder reddet milliarder af mennesker fra en tidlig død.

Fraværet af sygdom bringer os imidlertid kun halvvejs mod et langt og sundt liv. Næste kapitel ser nærmere på noget, der er mindst ligeså vigtigt: ernæring.


Vil du have mine bedste artikler?
Tilmeld dig mit gratis nyhedsbrev her (udkommer max fire gange om året).

Kilder

[i] Homo Deus af Yuval Noah Harari, kapitel 1

[ii] Progress af Johan Norberg, kapitel 3 + A Pest in the Land: New World Epidemics in a Global Perspective af Suzanne Austin Alchon, side 21

[iii] https://en.wikipedia.org/wiki/File:Dancing_skeletons,_%27Dance_of_Death%27_Wellcome_L0006816.jpg

[iv] Enlightenment Now af Steven Pinker, kapitel 6 + Homo Deus af Yuval Noah Harari, kapitel 1. Se også Wikipedia-siden her.

[v] Mindre byer opstod allerede 7.500 år f.Kr.; mere komplekse samfund opstod omtrent 3.000 år f.Kr. – https://en.wikipedia.org/wiki/History_of_the_city & https://courses.lumenlearning.com/boundless-sociology/chapter/urbanization-and-the-development-of-cities/

[vi] Homo Deus af Yuval Noah Harari, kapitel 1

[vii] A Pest in the Land: New World Epidemics in a Global Perspective af Suzanne Austin Alchon (side 21)

[viii] Homo Deus af Yuval Noah Harari, kapitel 1.

[ix] Homo Deus af Yuval Noah Harari, kapitel 1.

[x] Wikipedia.

[xi] ourworldindata.org/hiv-aids

[xii] https://ourworldindata.org/malaria

[xiii] https://www.vox.com/2014/11/24/7272929/global-poverty-health-crime-literacy-good-news

[xiv] Progress af Johan Norberg, kapitel 3.

[xv] Progress af Johan Norberg, kapitel 2.

[xvi]  Billede: https://geschichte.univie.ac.at/de/artikel/das-alte-allgemeine-krankenhaus-altes-akh

[xvii] https://videnskab.dk/kultur-samfund/da-handvask-blev-en-videnskab

[xviii] https://en.wikipedia.org/wiki/Germ_theory_of_disease

[xix] https://videnskab.dk/kultur-samfund/da-handvask-blev-en-videnskab

[xx] https://en.wikipedia.org/wiki/Germ_theory_of_disease

[xxi] https://ourworldindata.org/maternal-mortality

[xxii] Enlightenment Now af Steven Pinker, kapitel 6.

[xxiii] Progress af Johan Norberg, kapitel 3 + Videnskab.dk + Historyofvaccines.org.

[xxiv] Progress af Johan Norberg, kapitel 3 + Videnskab.dk + Historyofvaccines.org.

[xxv] Progress af Johan Norberg, kapitel 3 + Videnskab.dk + Historyofvaccines.org.

[xxvi] https://ourworldindata.org/a-history-of-global-living-conditions-in-5-charts

Gode nyheder: Derfor er det vigtigt at høre om det, der går godt

Dit verdensbillede er som et puslespil. For at det kan være korrekt, skal alle brikker med — både de positive og de negative:

De røde brikker får allerede meget opmærksomhed. Det giver mening: Global opvarmning og truet biodiversitet er vigtige problemstillinger, som fortjener meget opmærksomhed. Det samme gør forurening af verdenshavene, immigrationskrisen, stigende ekstremisme, og en lang række andre problemstillinger, som enten allerede gør verden til et dårligere sted, eller truer med at gøre det

Men ofte er der så meget fokus på negative nyheder, at de positive udviklinger helt bliver glemt. Resultatet er, at mange tror, at det går dårligere i verden, end det faktisk gør. Den negativitet kan føre til håbløshed – og kan derved blive en selvopfyldende profeti.

Derfor er det vigtigt at inkludere positive nyheder i sit verdensbillede. Med det i tanke, skrev jeg sidste år en kort bog om væsentlige udviklinger, der har gjort verden bedre. Den fremgang, som bogen fokuserer på, udgør en vigtig del af historien om, hvordan det går i verden.

De kommende uger og måneder, vil jeg dele uddrag fra bogen. Jeg håber at disse kommende indlæg kan bidrage til at give dig et mere nuanceret verdensbillede — og en følelse af, at det hele ikke går så skidt, som man ofte hører.

Vil du have mine bedste artikler? Tilmeld dig mit gratis nyhedsbrev her (udkommer max fire gange om året).