Christian Staal's Blog

Folk spørger tit ind til mit Ph.D.-studie. Et af mine forskningsområder omhandler konstruktiv journalistik, som er et forsøg på at gøre op med nyhedsmediernes negative bias. Artiklen her handler om, hvad konstruktiv journalistik er, hvorfor det er relevant, og hvordan tilgangen påvirker nyhedsforbrugere.

Negative nyheder: Man hører mest om det der går galt

“If it bleeds, it leads.” – Eric Pooley

Det er ingen hemmelighed, at nyhederne har det med at fokusere på det negative: 

Medierne fremstiller ofte virkeligheden som mere farlig og ubehagelig end den er:

Det ved de fleste godt, og mange er trætte af det. Det hører jeg gang på gang, når jeg taler med folk om mine studier.

Den samme trend ses også i internationale undersøgelser. Reuters Institute adspurgte i 2017 mere end 70.000 mennesker fra 36 lande om deres nyhedsvaner. Mange undgår bevidst nyhederne (læg dog mærke til, at tendensen er mindre udbredt i Danmark):

Den hyppigste årsag? Du har sikkert gættet det. Det er at nyhederne påvirker folks humør negativt:

Nyhedernes overvældende negativitet kan have konsekvenser udover at gøre folk i dårligt humør. Under en pandemi kan det måske ligefrem være skadeligt. I hvert fald valgte de amerikanske sundhedsmyndigheder i 2020 at anbefale folk at skrue ned for nyhedsforbruget for at reducere risikoen for at udvikle stress og angst. Forskning tyder også på, at negative nyheder om COVID-19 (der eksempelvis overdriver, hvor dårligt det går) kan gøre folk mere angste, sammenlignet med nyhedshistorier, der præsenterer de samme problematikker fra et mere positivt perspektiv.

Jeg tror desuden at mediernes negative bias er medårsag til, at mange tror det går dårligere i verden end det faktisk gør. Tænk over det: Hvordan kan det undgå at forskrue éns verdensbillede, hvis man kun hører om det, der går galt?

Desuden kan mediernes negative tilgang underminere hele pointen med journalistik. Hvis nyhederne er så negative, at folk vender dem ryggen, hvordan skal de så kunne opfylde deres mål om at holde befolkningen orienteret om, hvad der foregår?

Nyhederne er ikke bare negative: de er mere negative end førhen:

Som du kan se, er nyhedernes tone blevet mere negativ de seneste par årtier. Det er ironisk, da der netop er sket stor fremgang i verden i løbet af den periode. Her er et andet eksempel, fra et hollandsk studie: I perioden 1991 – 2015 begyndte flystyrt at fylde mere i hollandske aviser, selvom det i samme periode blev mere sikkert at flyve, hvilket reducerede antallet af flystyrt.

Hvorfor er nyhedsmedierne så negative?

En stor del af forklaringen ligger i forventningen om, at nyhedsmedierne er samfundets “vagthund”, som har til opgave at kaste lys på magtmisbrug og andre demokratiske problemstillinger. Uden dem ville det være nemt for magthaverne at slippe af sted med hvad som helst. Men den rolle får også journalister til at lede efter problemer, hvilket er en af grundene til, at de ofte fremstiller verden som værre end den er.

Negativiteten har også evolutionære rødder. Den menneskelige hjerne er udviklet til at lægge mere vægt på negativ end positiv information. Da homo sapiens levede som jægere og samlere var det altafgørende at reagere hurtigt på trusler. Det var skidt at overse en mulighed, men ikke nødvendigvis altafgørende. Hvis vores forfædre missede en mulighed, mistede de måske chancen for at få aftensmad eller finde en mage. Hvis det sker for tit, vil man ikke kunne overleve og give sine gener videre, men det er ikke katastrofalt, hvis det sker en gang i mellem (“der kommer altid en sporvogn og en pige til”).

Hvis vores forfædre derimod overså en trussel (fx en sulten tiger), fik de ikke flere chancer. Derfor udviklede menneskehjernen sig, gennem millioner af år, til at være særlig opmærksom på negativ information. Og derfor er tendensen stadig med moderne mennesker i dag.* Det betyder at journalister lægger mere mærke til negativ end positiv information og at de finder det vigtigere. Det betyder også at nyhedsforbrugere bliver mere påvirket af negative end positiv information.

*Negativitetsbias, som tendensen ofte kaldes, medfører flere problemer end dem jeg allerede har nævnt. Negative følelser og begivenheder påvirker som sagt mennesker mere end positive følelser og begivenheder. Ifølge Barbara Fredrickson, en af de førende forskere inden for positiv psykologi, har mennesker derfor brug for en ratio på én til tre–altså tre positive ting for hver negativ ting de oplever eller føler. Ellers bliver negativiteten for tung til, at vi kan trives og præstere optimalt.

Men hvad kan man gøre for at modvirke mediernes negative bias? Et muligt svar er konstruktiv journalistik. Det handler resten af artiklen om.

Hvad er konstruktiv journalistik?

Her er den definition af konstruktiv journalistik som forskerne oftest anvender: 

Journalistik der bruger teknikker fra positiv psykologi til at skabe mere produktive og engagerende nyhedshistorier uden at svigte journalistikkens kernefunktioner.

Jeg har tilladt mig at skære definitionen lidt ind til benet. Her er den originale definition:

Pointen om ikke at svigte journalistikkens kernefunktioner er vigtig at have med. Nogle tror at konstruktiv journalistik betyder positiv journalistik eller ukritisk journalistisk, men det er ikke tilfældet.

En anden definition kommer fra Ulrik Haagerup, som er grundlægger af Constructive Institute. Han sætter den konstruktive tilgang i forhold til “breaking news” og “investigative reporting”:

Fælles for de forskellige definitioner er, at konstruktiv journalistik fokuserer på hvad der kan gøres i stedet for (kun) at handle om hvad der er galt.

Konstruktiv journalistik er ofte blevet implementeret ved:

• At fortælle både om det der går godt og det der går skidt. At medtage positiv information, hvor det er relevant i stedet for kun at medtage negativ information. Det skaber balance og giver folk et mere nøjagtigt billede af, hvad der foregår i verden.
• At fortælle om løsninger. At fortælle om løsninger til problemer i stedet for kun at fortælle om problemer. (Det kan du se mange eksempler på her). 

Effekten af konstruktiv journalistik: Hvad forskningen har vist

Det seneste årti er forskere verden over begyndt at undersøge, hvordan konstruktiv journalistik påvirker nyhedsforbrugerne. Det kan gøres på flere måder. Man kan for eksempel interviewe folk eller analysere deres kommentarer på de sociale medier. Ønsker man imidlertid at kortlægge årsags-virkning sammenhænge, er videnskabelige eksperimenter ofte det bedste værktøj. Dem har forskere efterhånden lavet nogle stykker af for at kortlægge effekterne af konstruktiv journalistik. Det foregår typisk nogenlunde sådan her: 

Først rekrutterer man en gruppe forsøgspersoner. Dernæst følger man typisk proceduren skitseret på billeder herover:

• Forsøgspersonerne inddeles tilfældigt i to (eller flere) grupper. Lad os kalde dem Gruppe A og Gruppe B.
• Dem i Gruppe A læser en nyhedshistorie med et negativt fokus om et givet emne.
• Dem i Gruppe B læser en anden version af samme nyhed, som har den ene forskel at der blevet anvendt et eller flere principper fra konstruktiv journalistik til at skrive den. Det kan eksempelvis være at Gruppe A læser om et samfundsproblem, mens Gruppe B læser om et samfundsproblem og en løsning til det problem.

Derefter måler man om der er forskelle på de to grupper. Det gør man typisk ved at stille dem spørgsmål, eksempelvis om hvad de føler, hvorvidt de tror at samfundets problemer kan løses, hvor meget tillid de har til nyhedsmediet, og mange andre ting. (Det at stille spørgsmål på en måde så målingerne bliver valide er i sig selv en videnskab).

Hvis forsøgspersonerne i Gruppe A efterfølgende føler mere negativitet end dem i Gruppe B vil man måske konkludere, at det skyldes de nyhedshistorier der er blevet læst – og derfor at konstruktive nyhedshistorier påvirker folk anderledes end negative nyhedshistorier.*

*Den skarpe læser vil måske tænke: ”Hvordan ved man, at nyhedshistorien var årsag til forskellen på de to grupper? Det kan jo være, at folk der kom i Gruppe A bare tilfældigvis var mere negative end dem der kom i Gruppe B, uden at det har noget at gøre med de nyhedshistorier de læste”. Det er rigtigt nok en mulighed og det er her statistisk analyse kommer ind i billedet. Statistiske værktøjer som t-tests eller variansanalyser (ANOVA) kan afklare, hvor sandsynligt det er, at man observerer en given effekt eller forskel på grund af sådan en tilfældighed. Når forskere siger, at en forskel er “signifikant”, betyder det (groft sagt), at det er usandsynligt, at man observerer forskellen på grund af en tilfældighed. (Læs mere om statistisk signifikans her).

Det seneste årtis eksperimenter har bl.a. vist, at konstruktiv journalistik kan:

• Forstærke positive følelser og formindske negative følelser hos nyhedsforbrugere[i]
• Skabe mere tillid til nyhedsmediet[ii] (én undersøgelse viste dog, at forsøgspersoner der så konstruktive nyheder var mere tilbøjelige til at mene, at nyhederne indeholdt skjulte reklamer[iii])
• Øge nyhedsforbrugernes interesse og engagement i nyhederne[iv]
• Styrke nyhedsforbrugernes tro på, at de er i stand til at hjælpe med at løse samfundets problemer[v]
• Reducere folks angst og fordomme mod etniske minoriteter i krisetider[vi]

Betyder det, at konstruktiv journalistik er løsningen på alle mediernes problemer? Nej. Der er ikke lavet særligt mange af den slags eksperimenter endnu. Resultaterne skal derfor tages med det forbehold. Men de indledende resultater er lovende – og de kommende års forskning vil udfordre og bygge videre på ovenstående resultater.

Konstruktiv journalistik er en lovende tilgang for både journalister, der ønsker at fastholde folks opmærksomhed, og nyhedsforbrugere, der ønsker at holde sig orienteret, uden at blive overvældet af mediernes negativitet. Det hele er ikke nødvendigvis så skidt, som mange går rundt og tror, og selv de værste undtagelser, kan der gøres noget ved. Og det er godt at vide.

PS. Vil du have mine bedste artikler og anbefalinger? Så tilmeld dig mit gratis nyhedsbrev her (det udkommer typisk én til få gange om året).

---

Kilder og videre læsning

• Coronavirus coverage: The effects of headlines and images on Facebook (en rapport som jeg har været med til at udarbejde ved the Center for Media Engagement; lettere læsning end det meste af den forskningslitteratur, jeg har citeret i artiklen her)
• Gode nyheder: Det går bedre i verden end du tror (min første bog, der handler om, at det hele ikke går så skidt, som de fleste går rundt og tror)
• Solutions Journalism Network (amerikansk organisation, der forsøger at udbrede løsningsorienteret journalistik)
• Our World In Data og Gapminder (hjemmesider der deler data om hvordan det går i verden; handler ikke decideret om konstruktiv journalistik, men taler ind i den samme narrativ om, at alting ikke er så skidt, som folk går rundt og tror)
• En oversigt over forskning i konstruktiv journalistik (bliver jævnligt opdateret)
• Constructive Institute (organisation i Aarhus, der arbejder med udbredelsen af konstruktiv journalistik)
• Constructive News (bog af Ulrik Haagerup, stifter af Constructive Institute)
• From Mirrors to Movers (bog af Catherine Gyldensted, dansk journalistik og pioneer inden for konstruktiv journalistik)
• You Are What You Read (bog af Jodie Jackson; handler om konstruktiv journalistik set fra nyhedsforbrugerens perspektiv)

Tak til Mette Overgaard Larsen, Henrik Staal Larsen, Philip Overgaard Staal Larsen, og Casper Rasmussen for feedback på artiklen her.

Citerede værker

---

[i] Mariska Kleemans et al., “Children’s Responses to Negative News: The Effects of Constructive Reporting in Newspaper Stories for Children: Effects of Constructive News on Children,” Journal of Communication 67, no. 5 (October 2017): 781–802, https://doi.org/10.1111/jcom.12324; Denise Baden, Karen McIntyre, and Fabian Homberg, “The Impact of Constructive News on Affective and Behavioural Responses,” Journalism Studies 20, no. 13 (October 3, 2019): 1940–59, https://doi.org/10.1080/1461670X.2018.1545599; Liesbeth Hermans and Tineke Prins, “Interest Matters: The Effects of Constructive News Reporting on Millennials’ Emotions and Engagement,” Journalism, 2020, https://doi.org/fpdj; Karen McIntyre, “Constructive Journalism: The Effects of Positive Emotions and Solution Information in News Stories” (2015), [Unpublished doctoral dissertation]. The University of North Carolina at Chapel Hill.; Karen McIntyre, “Solutions Journalism: The Effects of Including Solution Information in News Stories about Social Problems,” Journalism Practice 13, no. 1 (January 2, 2019): 16–34, https://doi.org/10.1080/17512786.2017.1409647.

[ii] Kathryn Thier et al., “A Narrative Solution: The Relationship between Solutions Journalism, Narrative Transportation, and News Trust,” Journalism, 2019, https://doi.org/10.1177/1464884919876369; Overgaard, C. S. B. (2022). Mitigating the consequences of negative news: How constructive journalism enhances self-efficacy and news credibility. Journalism. https://doi.org/10.1177/14648849211062738

[iii] Klaus Meier, “How Does the Audience Respond to Constructive Journalism?: Two Experiments with Multifaceted Results,” Journalism Practice 12, no. 6 (July 3, 2018): 764–80, https://doi.org/10.1080/17512786.2018.1470472.

[iv] Nicole Smith Dahmen, Kathryn Thier, and Brent Walth, “Creating Engagement with Solutions Visuals: Testing the Effects of Problem-Oriented versus Solution-Oriented Photojournalism,” Visual Communication 20, no. 2 (March 21, 2019): 271–88, https://doi.org/fpdh; McIntyre, “Constructive Journalism: The Effects of Positive Emotions and Solution Information in News Stories”; A.L. Curry and K.H. Hammonds, “The Power of Solutions Journalism,” Solutions Journalism Network and Engaging News Project, 2014, https://bit.ly/2WEXUJR.

[v] Overgaard, C. S. B. (2022). Mitigating the consequences of negative news: How constructive journalism enhances self-efficacy and news credibility. Journalism. https://doi.org/10.1177/14648849211062738; Curry and Hammonds, “The Power of Solutions Journalism.”

[vi] Overgaard, C. S. B. (2021). Constructive Journalism in the Face of a Crisis: The Effects of Social Media News Updates About COVID-19. Journalism Studies, 1-19. https://doi.org/10.1080/1461670X.2021.1971107; se også rapporten her, som giver en kortere opsummering af samme project: Overgaard, Christian Staal Bruun and Stroud, Natalie Jomini. (2020, August). Coronavirus coverage: The effects of headlines and images on Facebook. Center for Media Engagement. https://mediaengagement.org/research/coronavirus-headlines-and-images