Christian Staal's Blog

Psykologi, Videnskab & Kommunikation

Kategori: Personlig udvikling

Det gode og det onde i dig

4394641125_27eb149969_o

Foto: Caninest (Flickr)

En gammel indianerhøvding lærer sit barnebarn om livet. “Inde i dig er der en kamp i gang,” siger han. “To ulve kæmper mod hinanden. Den ene repræsenterer vrede, misundelse, sorg, fortrydelse, arrogance, selvmedlidenhed, skyld, had, hovmod, løgn, tvivl og egoisme. Den anden repræsenterer tro, håb, kærlighed, fred, ydmyghed, venlighed, empati, gavmildhed og sandhed.”

Barnebarnet sidder et øjeblik og tænker. “Hvilken ulv vinder?” siger han.

Høvdingen ser barnebarnet i øjnene. “Den du fodrer.”

Kampen om opmærksomhed

Vi er omgivet af idéer, der kæmper om vores opmærksomhed. Reklamer, Tv-serier, festivaller, Facebook-opdateringer, e-mails, nyheder, invitationer og muligheder, trækker os i flere forskellige retninger end nogensinde før. Det du giver opmærksomhed, påvirker dig. Jeg har tidligere skrevet om forskellen på at være proaktiv og reaktiv. Når du er proaktiv tager du ansvar og handler ud fra dine egne værdier. Når du er reaktiv, bliver du styret af dine omgivelser. Når dine omgivelser styrer dig, kommer du nemt til at fodre den onde ulv, uden at være klar over det. Derfor er det vigtigt at være bevidst om hvad du giver din opmærksomhed. I indlægget her får du nogle eksempler på hvordan du kan fodre den gode ulv, og undgå at komme til at fodre den onde.

Den gode ulv

  • Relationer. Du bliver påvirket af menneskerne omkring dig, så brug tid med dem der påvirker dig positivt. Jim Rohn sagde en gang, “Du er gennemsnittet af de fem personer du bruger mest tid med.” Hvis dine nærmeste venner er glade, er du det sandsynligvis også. Hvis de er kriminelle, har du selv større sandsynlighed for at blive det.
  • Fitness. Har du nogensinde fortrudt en løbetur? En af de bedste ting du kan gøre for dig selv, er at få motion. Træning hjælper ikke kun din krop. I bogen Spark, præsenterer forskeren John Ratey adskillige undersøgelser, der viser hvilke konsekvenser motion har for kemien i den menneskelige hjerne. Motion reducerer depression, øger koncentrationsevne og modvirker hjernesygdomme. At motionere træner desuden din viljestyrke.
  • Bøger. Du kan påvirke dig selv positivt ved at læse gode bøger. Du får viden, inspiration og empati for andre mennesker. Ved at læse bøger kan du lære fra fortidens og nutidens store tænkere. Hvis du kunne tænke dig at modtage boganbefalinger fra mig (samt det bedste materiale fra bloggen), kan du tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev her.
  • Taknemmelighed. Videnskabelige undersøgelser viser igen og igen, at taknemmelighed har positiv indflydelse på din glæde. Ved at blive bevidst om hvad du har at være glad for, kan du træne din hjerne til at lægge mærke til de gode ting i livet. Du kan læse mere om taknemmelighed her.

Den onde ulv

Sam Harris har sagt, at visdom er evnen til at følge sine egne råd, men det er ikke altid nemt. Selvom de fleste ved hvad der er godt for dem, går det ofte galt. Her er nogle typiske eksempler på hvordan man kommer til at fodre den onde ulv.

  • Dårlige undskyldninger. Har du nogensinde sagt, “Jeg mente ikke hvad jeg sagde. Jeg var (indsæt din egen undskyldning her).” Når du kommer med dårlige undskyldninger, fraskriver du dig dit ansvar. Det gør at du bliver sværere at stole på, og det påvirke dit selvværd negativt.
  • Tidsspild. Bruce Lee sagde engang, “Hvis du elsker dit liv, så spild ikke din tid, for det er det som livet består af.” Hvis du spilder din tid, spilder du dit liv. Det betyder ikke at du skal være arbejde hele tiden. Hygge er værdifuldt, men aktiviteter, som ikke bidrager med noget, og som du ikke nyder, er spild af tid, og liv.
  • Sladder. Når du bagtaler en person tænker dem som lytter “Han bagtaler sikkert også mig når jeg ikke er til stede.” Hvis du derimod forsvarer den person der er fraværende, viser du at man kan stole på dig.
  • Bekymringer. Store mennesker bekymrer sig ikke om små problemer. Her er en god tommelfingerregel. Hvis et problem ikke ville genere dig, hvis du lige havde fået 12 til eksamen, så er det ikke et stort problem. Mange problemer du havde for et halvt år siden føles ligegyldige nu. Et af mine største dilemmaer i foråret var, hvorvidt jeg skulle aflyse mit første foredrag på Folkeuniversitetet. Det problem kan jeg kun grine af nu, men dengang virkede det alvorligt for mig. Som Mark Twain sagde, “Jeg har haft mange bekymringer i mit liv. De fleste blev aldrig til noget.”

Her er en ting du kan gøre den kommende uge, for at sikre at den gode ulv vinder kampen over den onde. Vælg en ting du vil gøre for at fodre den gode ulv, og en ting du vil undlade, for ikke at fodre den onde. Det kan være ting som jeg har beskrevet i dette indlæg, men det behøver det ikke.

Hvis du har andre eksempler på ting, der repræsenterer den gode eller den onde ulv, er du velkommen til at skrive en kommentar, enten her eller på Facebook.

Denne artikel optræder på tjeck.dk.

Kilder

Link til foto.

Lær af de bedste, tab til de bedste

IMG_1935

Billedet er fra Tallinn i Estland, og viser et mindesmærke fra det sted hvor Dannebrog faldt ned fra himlen i år 1219.

Denne uge har jeg arbejdet som teamlederCamp True North, som er en camp hvor teenagerer udvikler sig, møder nye venner og lærer om livet. Fredag da campen sluttede, fløj jeg til Tallinn i Estland for at deltage i en tale-konkurrence, jeg havde kvalificeret mig til. Det har været en intens og lærerig uge, hvor jeg lærte en vigtig lektion: Kunsten at lære af mennesker, der er dygtigere end mig selv.

Udfordringszonen

På Camp True North lærer man blandt andet om forskellen på komfortzonen og udfordringszonen. Din komfortzone er de ting du er komfortabel med. Det er typisk ting som du kender godt, og som ikke udfordrer dig (fx at sidde på sofaen, at se TV eller at rejse på charterferie til en græsk ø). Udfordringszonen er ting som udfordrer dig, og som kan gøre dig nervøs (fx at springe i faldskærm, at tale for en stor forsamling, eller at dykke). Zonerne er forskellige fra person til person. For nogle er en charterrejse i komfortzonen, for andre er den i udfordringszonen.

Mange mennesker bruger størstedelen af deres tid i komfortzonen. Grunden er simpel: Det er komfortabelt. Men det kommer med en pris. Hvis du ikke udfordrer dig selv, går du i stå. Derfor bliver deltagerne på Camp True North udfordret. For mange er det i sig selv en udfordring at tage alene af sted på en camp, hvor man tilbringer en uge med over 100 mennesker man aldrig har mødt. Derudover bliver man udfordret med forskellige øvelser, der blandet inkluderer sceneshows og public speaking.

Kunsten at lære af mennesker, der er dygtigere end dig selv

Jim Rohn sagde engang: “Du er gennemsnittet af de fem mennesker du bruger mest tid sammen med.” Du bliver påvirket af de mennesker du omgås. Hvis du er sammen med positive, ambitiøse og hjælpsomme mennesker, bliver du selv mere positiv, ambitiøs og hjælpsom. 

Dine omgivelser påvirker dine hjerneceller. Indenfor hjerneforskning taler man om ‘spejlneuroner’. Når du ser en der smiler, opfører nogle nerveceller i din hjerne sig som om du selv smiler. Denne viden kan du bruge på følgende måde. Tænk på hvordan du gerne vil være. Vil du være gladere, mere beslutsom eller vil du udvikle en bestemt evne? Tilbring tid med mennesker, der har de evner og karaktertræk som du ønsker at udvikle. Find nogle der er bedre end dig selv.

Du kan arbejde sammen med dem, eller konkurrere mod dem. Begge metoder indebærer, at du træder ind i udfordringszonen (det er mere komfortabelt selv at være den bedste).

Første metode: Samarbejd med mennesker, der er dygtigere end dig selv

Det gjorde jeg på Camp True North. Campen har tre facilitatorer, der afvikler undervisningen. Et af mine mål er at blive en verdensklasse taler. Når jeg arbejder sammen med talere, der er dygtigere end mig, sender jeg et signal til min underbevidsthed om at jeg selv kan blive bedre. Desuden ser jeg hvad de gør på scenen, og nogle af dem tilbyder endda at give mig råd til hvordan jeg kan blive dygtigere som taler. (Campen har også givet mig mulighed for at lære om lederskab, udholdenhed og coaching, fra mennesker, der er dygtigere end mig.)

Læringen sker på to planer: Det bevidste (når jeg lægger mærke til noget, og tager det til mig) og det ubevidste (når jeg ser en mere erfaren person i aktion, og spejlneuronerne i min hjerne bliver aktiveret).

Hvem kan du samarbejde med, som er dygtigere end dig selv?

Anden metode: Konkurrer mod personer, der er dygtigere end dig selv

Et klassisk råd hvis man vil forbedre sig som skakspiller, er at spille mod nogle der er dygtigere end én selv. Selvom man taber, er det en effektiv måde at lære på. Du kan ikke undgå at lære en masse, når du taber til en spiller, der er dygtigere end dig selv. Det er sjovere for dit ego at spille mod modstandere du kan besejre, men det er ikke den mest effektive måde at lære på. Hvis vi omskriver citatet fra Jim Rohn kunne det lyde sådan her: “Du er gennemsnittet af de fem modstandere du kæmper mest mod.” Jo dygtigere modstandere du har, jo bedre vil du selv blive.

Det samme gælder public speaking. Jeg forsøger at konkurrere mod de bedste. Når jeg stiller op til tale-konkurrencer i Toastmasters, møder jeg talere, der er dygtigere end mig selv. Der findes altid en dygtigere taler. I Tallinn blev jeg nummer to, og blev jeg slået ud af konkurrencen af en svensk taler med mere erfaring end mig. Jeg kæmpede i en liga, hvor jeg ikke har kæmpet før, og jeg tabte. (Hvis jeg havde vundet, var jeg gået videre til en sværere konkurrence, hvor jeg sandsynligvis ville have tabt). Det var ikke komfortabelt, men jeg ved at jeg har forbedret mine evner denne weekend.

Hvem kan du kæmpe mod, som er dygtigere end dig selv?

Det har været en lang uge i udfordringszonen, og nu glæder jeg mig til at komme hjem til Danmark, og hjem til komfortzonen. Som Kathrine sagde i Matador: Med måde er nu alting godt.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder

Om spejlneuroner og hjerneceller: http://videnskab.dk/krop-sundhed/social-intelligens-hjernen-spejler-andres-adfaerd

 

Find dit bedste jeg

15227643647_f4693ecb37_k

Foto: Bea Represa

Hvis du nogensinde har været nervøs før en date eller en jobsamtale, har du sikkert hørt dette råd: “Bare vær dig selv”. Men hvad betyder det egentligt? Vi lever i en tid, hvor mange ting gør det svært at finde sig selv.

Vi har flere muligheder end nogensinde før, uanset om det handler om uddannelser, kropsudsmykning eller tv-programmer. Mulighederne trækker os i forskellige retninger og gør det svært for os at finde os selv.

Jeg vil gerne være rockstjerne, familiefar, surfer, backpacker, forfatter og forretningskonsulent. Men hvordan kan jeg gøre alt det, og hvordan finder jeg ud af, hvem jeg er, når jeg vil så mange forskellige ting?

I et af sine shows fortæller Anders Matthesen en joke om, at han rejste til Indien for at finde sig selv, hvilket slet ikke var nødvendigt … han var lige ude i haven.

Det er ikke altid et godt råd at være sig selv. Hvis du piller næse, mobber andre eller tegner graffiti på kirker, så bare lad være, uanset om det føles naturligt. Et bedre råd er at være den bedste udgave af dig selv. Det er lettere sagt end gjort, men her er fire gode steder at starte.

1. Vær det, du ønsker fra andre

Hvad ville du ønske, at menneskerne i dit liv havde mere af? Ærlighed, optimisme eller hjælpsomhed? Der er sikkert mange ting. De kvaliteter, du værdsætter i andre mennesker, fortæller dig, hvilken person det er godt for dig selv at være. Hvis du værdsætter ærlighed, så vær ærlig.

Her er en hemmelighed, der kan hjælpe dig med at tiltrække personer med de kvaliteter, du ønsker: Sørg for selv at have dem. Du tiltrækker ikke det, du ønsker, men det du er. Det sker på to måder. Den første er, at du påvirker menneskerne i dit liv. Hvis du er optimistisk så påvirker du dem til at være optimistiske. Den anden måde er at nye mennesker, der kommer ind i dit liv med større sandsynlighed vil være optimistiske, hvis du selv er det. De kvaliteter som du værdsætter når andre har, er sandsynligvis en del af dit bedste jeg.

2. Undgå kvaliteter, som du afskyr i andre

Hvilke ting afskyr du, at andre mennesker gør? Bliver du frustreret, når andre brokker sig eller kommer med dårlige undskyldninger? Når andre mennesker irriterer os, er det ofte, fordi de minder os om en side af os selv, som vi ikke er stolte af. Derfor er det en god idé at kigge på dig selv, når du bliver irriteret over andre. Hvis der er en bestemt ting, der ofte irriterer dig ved andre, så spørg dig selv, hvordan du kan være en rollemodel, der gør det modsatte. Hvis du bliver irriteret over brok og dårlige undskyldninger, så bliv selv god til at tage ansvar. Hvis du bliver irriteret over bagtalere, så lad selv være med selv at bagtale andre.

Det virker også den anden vej rundt. Når du ser noget godt i andre, er det, fordi du genkender det i dig selv. Du kan bruge andres kvaliteter som kompas til at finde dit bedste jeg. Når du lægger mærke til beundringsværdige kvaliteter i dine medmennesker, så tænkt over hvordan du selv kan udvikle disse kvaliteter.

3. Tankeeksperiment: Du er gift og har børn

Forestil dig, at du er blevet gift og har fået en datter, som nu er blevet teenager (hvis du er en kvinde, så forestil dig en søn). En dag kommer din teenager hjem med en kæreste, der har samme personlighed som dig. Hvordan ville du have det med det? Har du nogen egenskaber, som du vil være glad for, at din svigersøn besidder? Det kunne eksempelvis være loyalitet, ansvarsbevidsthed eller humor. Er der egenskaber, som du ville være bekymret over? Det kunne være negativitet, egoisme eller dovenskab. Hvis du ikke synes, at en person, du holder af, bør date én som dig selv, så tænk over hvorfor. Det kan gøre dig opmærksom på nogle ting, som ikke er en del af dit bedste jeg.

4. Find dine styrker

Jeg har tidligere skrevet om hvorfor det er vigtigt at kende sine styrker, og hvordan man finder dem. Styrker er relevante, når det kommer til at finde sit bedste jeg, fordi mennesker ofte er den bedste udgave af os selv, når de bruger deres styrker. Når du kender dine styrker, kan du bedre bruge dem i din hverdag. Du kan finde dine styrker ved at tage VIA’s styrketest.

Et godt råd fra Gandhi

Nu har du fået fire idéer til, hvordan du kan blive den bedste udgave af dig selv. Jeg slutter indlægget af med en historie, der viser forskellen på at være sig selv og at tage en maske på. For mange år siden, skulle en indisk kvinde forloves med en mand, hun ikke kendte. Det var et arrangeret ægteskab, men hun havde mulighed for at møde manden én gang og se, om hun ville acceptere ham som ægtemand. Hun opsøgte Gandhi og spurgte ham til råds. Han svarede:

“Se ikke på hvordan han behandler dig. Læg i stedet mærke til, hvordan han behandler sine tjenere.”

Det er ikke nogen kunst at behandle mennesker godt, når man er nødt til det. Men du kan lære meget om en mand ud fra, hvordan han behandler mennesker, som han ikke behøver at behandle godt.

Har du hørt om motorvejs-effekten? Mekanikere langs motorveje gør sig ofte ikke lige så umage med reparationer, som dem i byer. Grunden er, at mekanikere i byer er afhængige af, at kunderne er tilfredse og kommer igen, mens motorvejsmekanikere sjældent får besøg af de samme kunder flere gange.

Spørg dig selv: Hvordan behandler du mennesker, som du ikke behøver at behandle godt?

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder

Link til foto. 

Blogindlægget er udgivet på tjeck.dk.

Syv gode vaner

“The main thing is to keep the main thing the main thing.” – Stephen Covey

Syv gode vaner

Syv gode vaner er en af mine yndlingsbøger, og jeg vender ofte tilbage til lektioner og idéer derfra. Bogen lærer os om ansvar, principper, fokus og tillid. De syv vaner er simple at forstå, men svære at mestre. Artiklen her giver dig en opsummering af de syv vaner.

Første vane: Vær proaktiv

At være proaktiv handler om at tage styringen i sit liv. Det handler om at tage ansvar og initiativ, i stedet for at reagere på omverden. Det handler om at skelne mellem hvad du har indflydelse på, og hvad der ligger uden for din kontrol. Covey citerer i den forbindelse sindsrobønnen: “Gud giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting, jeg kan, og visdom til at se forskellen.”

Når du overholder aftaler (både overfor dig selv og andre) træner du din proaktivitet. Hver gang du fralægger dig ansvar eller påtager dig en offerrolle, mindsker du den.

Anden vane: Begynd med slutningen

Covey foreslår at vi ”begynder med slutningen” forstået på den måde, at overvejer hvad vi vil huskes for når vi en dag skal herfra. Når man bygger et hus, starter man med at lave en tegning over huset. Du kan gøre det samme med dit liv. Spørg dig selv:

  • Hvad er min største drøm?
  • Hvilken person vil jeg være?
  • Hvordan vil jeg huskes når jeg en dag skal herfra?

Tredje vane: Gør det vigtigste først

Covey præsenterer følgende time management matrix:

vigtigt haster matrix - prioritering

Mange mennesker bruger for meget tid i kvadrant 1, 3 og 4. Vi bruger tid på e-mails, TV, Facebook, ligegyldige møder og afbrydelser. Derfor bruger vi ikke nok tid på de vigtige ting, som ikke haster (kvadrant 2). Det betyder at vi ”kommer bagud” og bliver nødt til at bruge tid og energi på at løse kriser, der kunne have være undgået. Jo mere af vores tid vi kan bruge i kvadrant 2 jo bedre. Her er nogle eksempler på kvadrant 2-aktiviteter:

  • Motion
  • Læsning
  • Tid med mennesker du elsker
  • Arbejd på nye muligheder
  • Lær nye ting

Mange mennesker klager over, at de ikke har tid til kvadrant 2-aktiviteter. Det er at påtage sig selv en offerrolle (se første vane). Vi har alle sammen 24 timer i døgnet. Arnold Schwarzenegger siger: “If the president has time and movie stars have time, you have time.”

Fjerde vane: Tænk win/win

Syv gode vaner - win win - Stephen Covey

At tænke win/win handler om at løse konflikter på en måde der gavner alle. Hvis jeg snyder dig er det win/lose. Hvis jeg lader dig træde på mig er det lose/win. Hvis vi finder en løsning vi begge er glade for er det win/win. Vi kan nemt blive fristet til at presse eller manipulere andre mennesker til at gøre det vi ønsker. Det er både amoralsk og skadeligt på lang sigt. Tænk på det sådan her: dit forhold til din kollega eller partner er vigtigere på lang sigt end om du får din vilje i dag.

Femte vane: Søg først at forstå, dernæst at blive forstået

At kommunikere med andre - Syv gode vaner.png

Vi har alle brug for at blive forstået. Derfor er det værdifuldt at være en god lytter. Kommunikation opstår mellem en afsender (der taler eller skriver) og en modtager (der lytter eller læser). Der er en tendens i vores samfund til at lægge for stor vægt på afsenderen. Modtageren har en mere passiv rolle, men er ligeså vigtig. Mortimer Adler sammenligner kommunikation med baseball. Afsenderen kaster bolden, modtageren griber den. Hvis bolden ikke bliver grebet er det ligegyldigt hvor godt kastet var.

Hvornår har du lyttet godt nok? Når taleren føler sig forstået. Når du kan forklare hans budskab lige så godt som han selv kan. Når han føler sig forstået, stiger hans interesse i at høre dit synspunkt.

Sjette vane: Skab synergi

Forestil dig at du laver julehjerter sammen med din kæreste. Vi antager at I laver hver jeres hjerter og at I hver laver ét i timen. Hvis I begynder at arbejde sammen, eksempelvis sådan at hun klipper og du fletter, vil I måske være i stand til at lave 3 eller flere i timen. Synergi opstår når to eller flere mennesker skaber et større samlet output end de kunne have skabt hver for sig. Synergi forudsætter, at man tænker win/win og respekterer hinanden.

Syvende vane: Slib saven

Slib-saven

Forestil dig at du går en tur i skoven. Du ser en skovarbejder, som forsøger at fælde et træ. Saven er gammel og sløv.

”Du er nødt til at slibe saven,” siger du. ”Ellers bliver du aldrig færdig.”

”Jeg har ikke tid til at holde pause,” siger han. ”Jeg skal fælde træet nu.

Hvis skovhuggeren tog sig tid til at slibe saven, ville han blive færdig langt hurtigere.

Vores liv består af fire dimensioner. Den syvende vane er at forny hver dimension regelmæssigt. Her er de fire dimensioner, samt et par eksempler på hvordan man kan slibe saven. Læg mærke til at nedenstående er kvadrant 2-aktiviter. De er vigtige, men de haster ikke. Derfor bliver de alt for tit glemt.

Den fysiske dimension kan vi forny ved:

  • At få motion
  • At spise sundt
  • At sove nok

Den sociale dimension kan vi forny ved:

  • At bruge tid sammen med de mennesker vi holder af
  • At møde nye mennesker
  • At lytte

Den mentale dimension kan vi forny ved:

  • At læse (du er ved at forny den lige nu)
  • At løse problemer (fx planlægningsproblemer, udfordringer på arbejdet eller Sudoku)
  • At skrive journal

Den spirituelle dimension kan vi forny ved:

  • At meditere
  • At reflektere over meningen med vores liv
  • At gøre en forskel for andre

Vil du høre om de bedste bøger jeg læser?

4-6 gange om året sender jeg et nyhedsbrev med mine bedste artikler og udvalgte boganbefalinger. Tilmeld dig her.

Lignende artikler:

Sådan bruger jeg Syv gode vaner (podcast episode)

Mindwise: En bog om at forstå andre mennesker

3 grunde til at læse bøger

Målsætning: En guide til at sætte de rigtige mål

Læseliste (beskrivelser af mine yndlingsbøger)

Køb bogen her:

The Seven Habits of Highly Effective People (Saxo)

Syv gode vaner (Saxo)

The Seven Habits of Highly Effective People (Amazon)