Christian Staal's Blog

Psykologi, Videnskab & Kommunikation

Tag: psykologi

Skab et Growth Mindset

“Failure is success if we learn from it.” – Malcolm Forbes

2500303479_f9a2e4019f_z

Foto: Kreg Steppe

Tillykke med 12-tallet

En pige kommer hjem fra skole og siger til sine forældre, ”jeg fik 12!”

Forældrene kigger på hinanden. De rækker armene i vejret og jubler.

”Du er så klog,” siger moren.

”Du er genial,” siger faren.

”Da jeg gik i skole, fik man 13,” siger bedstefaren. (Jeg føler mig lidt gammel når bedstefaren i min historie siger som jeg selv plejer at sige).

Hvordan påvirker situationen pigen?

Pigen er glad for forældrenes ros. Men ifølge psykologen Carol Dweck fra Stanford University er det mere kompliceret end det ser ud på overfladen.

Her er et lignende scenarie. En pige kommer hjem fra skole med et 12-tal.

Igen jubler forældrene. Men nu roser de på en anden måde.

”Det var flot,” siger moren. ”Du har også lavet dine lektier og forberedt dig godt.”

”Ja,” siger faren. ”Du har arbejdet for det. Det var flot.”

I eksemplet hvor forældrene siger til datteren at hun er klog og genial, giver de hende det som Dweck kalder et fixed mindset. Det kan oversættes til et fastlåst tankesæt. Mennesker med et fixed mindset mener at vores evner medfødte. Vores gener afgør hvor gode eller dårlige vi er til en given aktivitet.

I det andet scenarie skaber forældrene et growth mindset, der kan oversættes til et udviklende tankesæt. Mennesker med et growth mindset mener at vi kan påvirke vores evner. Øvelse gør os bedre.

Dweck har gennem videnskabelige eksperimenter undersøgt hvilke konsekvenser vores mindset har. I et eksperiment blev elever stillet en opgave. Efter at opgaven var løst, fik alle elever et valg: vil du have en nem opgave eller en svær opgave nu? Elever med et fixed mindset valgte en nem opgave, mens elever med et growth mindset bad om en svær opgave. Det er forståeligt. Elever med et fixed mindset har alt at tabe ved at vælge en svær opgave, da et dårligt resultat vil betyde at de er dumme. Elever med et growth mindset har alt at vinde ved at tage en svær opgave. Da de ikke mener at evner er forudbestemt, ser de ikke et dårligt resultat som en katastrofe. De tager det ikke personligt. Derfor ser de en svær opgave som en mulighed for at lære.

Hjernen siger sandheden

I et andet eksperiment blev elever med et fixed mindset hjerneskannet mens de modtog feedback på opgaver. Når eleverne fik at vide om de havde haft ret eller taget fejl, lyste skanningen op. Her var eleverne opmærksomme. Men når de tog fejl og fik at vide hvorfor, viste skanningen lav hjerneaktivitet. De var ikke interesserede i at høre forklaringen. Eksperimentet viser at en af konsekvenserne af at have et fixed mindset er at vi mister interessen for at lære. I stedet fokuserer vi på om vi har ret eller ej, fordi det fortæller os om vi er kloge eller dumme.

Konklusioner

Gennem andre eksperimenter har Dweck vist at:

  • Personer med et fixed mindset forsøger at bevise sig selv. Personer med et growth mindset forsøger at lære og blive dygtigere.
  • Når fixed-mindset personer fejler, tager de det personligt. Undersøgelser viser at de ofte tager nederlag personligt. De føler sig som tabere. Folk med growth mindset tænker, ”jeg prøver bare igen og øver mig næste gang.”
  • Man kan have et fixed mindset i et område af sit liv, men et growth mindset i et andet område. Fx kan man mene at man er født umusikalsk (fixed mindset) men at man er god til matematik fordi man har studeret hårdt i gymnasiet (growth mindset).
  • Når elever med et fixed mindset får en dårlig karakter bruger de mindre tid på at studere til den næste test. Elever med growth mindset bruger mere tid.
  • Studier viser at elever med et fixed mindset er mere tilbøjelige til at snyde til eksamen end elever med et growth mindset.
  • Et growth mindset gør os interesserede i at lære af vores fejl.
  • Dweck har foretaget mange studier af personer med fixed og growth mindsets. Hun har fundet ud af at både børn og voksne er meget påvirkelige. Personer der normalt har et growth mindset, kan blive presset ind i et fixed mindset – og omvendt.

Et growth mindset er en gave

Det er en gave som du kan give dig selv og menneskerne omkring dig. Her er fire idéer til hvordan.

  • Måden vi roser på er vigtig. Vi kan påvirke menneskerne omkring os til at udvikle fixed eller growth mindsets. Det er især vigtigt for ledere og for forældre. Når dine børn eller ansatte klarer det godt, så vær opmærksom på at rose dem for det arbejde det lagt i opgaven, og ikke for hvor kloge eller geniale de er.
  • Det samme gælder hvis noget går dem imod. Mind dem om at en oplevelse ikke definerer hvem de er og at de kan klare sig bedre næste gang, hvis de arbejder for det. Hvis du selv klarer dig dårligt til en jobsamtale, så lad være med at tage det personligt. Husk at det ikke er fordi du er dum, men fordi du ikke var godt nok forberedt eller fordi du ikke var den rette til jobbet.
  • Hvor i dit liv har du et fixed mindset? For at overvinde det foreslår Dweck en øvelse. Tænk på en person der er dygtigere end dig. Tænk på hvor meget den person må have øvet sig. Ved at fokusere på dette, kan du træne din hjerne ind i et growth mindset.
  • Når vi har succes får vi ofte ros. Og den ros fokuserer gerne på hvor ’gode’ vi er i modsætning til det arbejde vi har lagt i en opgave. Sørg for at minde dig selv om hvor hårdt du har arbejdet. Hvis nogle siger ”det var flot. Du er god til at holde præsentationer,” så tolk det som, ”det var flot. Du var godt forberedt.” På den måde undgår du at din succes giver dig et fixed mindset.

Bonus: Podcast episode om at skabe et Growth Mindset

Opdatering 1. juli 2019: Jeg har for nyligt optaget en podcast episode sammen med Danni Liljekrans, hvor vi taler om bogen “Mindset” af Carol Dweck. Du kan lytte til den herunder  – eller finde den i iTunes eller hvor du ellers får dine podcasts (se mere her).

Kilder

Mindset af Carol Dweck. Dweck har forsket i psykologi i over fyrre år. Meget af den forskning har været i hvordan forskellige mindsets påvirker os. I bogen mindset opsummerer hun sin forskning inden for mindsets.

Link til foto

Hvordan vi skaber minder

”Når enden er god, er alting godt.” – Ordsprog

5685106294_42a8693d76_b

Foto: Pink Sherbet Photography

I 1993 lavede psykologen Daniel Kahneman og tre andre forskere et forsøg, for at undersøge hvordan vi husker smerte. 32 Forsøgspersoner skulle holde en hånd i koldt vandt (14° celsius). Eksperimentet havde to runder. I første runde, holdt forsøgspersonerne sin hånd i vandet i 60 sekunder. I næste runde holdt de hånden i vandet i 90 sekunder. 60 sekunder i 14° efterfulgt af 30 sekunder i 15°. Det er ubehageligt at holde sin hånd i 15° varmt vand, men det er mindre ubehageligt end 14°. (Jeg prøvede selv eksperimentet da jeg skrev dette blogindlæg. Jeg synes ikke at 14° er specielt ubehageligt. Forsøgspersonerne var fra Californien, så det har måske virket mere ubehageligt for dem da de ikke er vant til kulde).

Efter eksperimentet spurgte man forsøgspersonerne hvilken oplevelse der var mest ubehagelig. Hvis vi kigger logisk på spørgsmålet er det en no-brainer. Runde to er værst da den indeholder alt det samme som runde et, bare med et ekstra halvt minut som er mindre intenst.

Det var imidlertid ikke hvad forsøgspersonerne mente. Flertallet mente at runde et var mest ubehagelig. Alle forsøgspersoner blev spurgt: Hvis du skulle have en tredje runde, skulle den så helst være som runde et eller som runde to? 22 ud af 32 deltagere valgte runde to. Hvorfor? Forskernes hovedkonklusionen var at varighed ikke spiller en stor rolle for hvordan vi husker en oplevelse. Det gør afslutningen derimod. Fordi afslutningen i runde to var mindre ubehagelig end afslutningen i runde et, blev oplevelsen husket som mindre slem.

Opfølgende eksperimenter bekræfter konklusionen. Afslutning er vigtigere end varighed for hvordan vi husker en oplevelse. Videre forskning har desuden vist at det ikke kun er afslutning, der påvirker vores minder. En anden vigtig parameter er intensitet: hvor intens oplevelsen er når den er mest ekstrem. Hvis oplevelsen er meget ubehagelig i et kort stykke tid, vil det have stor indflydelse på hvordan vi husker den samlede oplevelse. Konceptet bliver på engelsk opsummeret med navnet: The Peak-End Rule. Peak refererer til intensitet og end til afslutning.

Her er tre eksempler på The Peak-End Rule:

  • Forestil dig at du er på ferie. På feriens næstsidste dag får du dårlig mave. På hjemrejsedagen er du stadig syg. Du vil sandsynligvis huske den samlede ferie som mindre god end du oplevede den.
  • Du ser en middelmådig film. Den har dog et fantastisk klimaks og en god afslutning. Du husker filmen som bedre end du oplevede den.
  • Du er til eksamen. Det går godt det meste af tiden, men da censor stiller sit sidste spørgsmål, lyder dit svar som noget Homer Simpson kunne have sagt. Censor husker din samlede præstation som dårligere end den egentlig var.

Fem idéer til hvordan du kan bruge The Peak-End Rule til din fordel

  • Hvis du skal holde en præsentation, så sørg for at din slutning er god. Den vil have stor betydning for hvordan din præsentation bliver husket.
  • Ønsker du at din næste ferie med familien bliver god, og at I har et godt minde om den? Sørg for at gemme en super god oplevelse til den sidste dag. Brug dagen på noget som du ved I vil elske. Spis på jeres yndlingsrestaurant.
  • Gør som IKEA. I mange IKEA-varehuse sælges der billige hot dogs og is ved udgangen. På den måde får kunderne en god afslutning på shopping-turen. Derfor bliver turen i IKEA husket som bedre end den egentlig var, og kunderne bliver mere tilbøjelige til at vende tilbage i fremtiden.
  • Hvis du har et arbejde hvor du behandler patienter (som fx tandlæge, fysioterapeut eller kiropraktor) så sørg for at oplevelsen på intet tidspunkt bliver ekstremt slem. Under ingen omstændigheder må oplevelsen have en dårlig afslutning, da det vil skabe et negativt minde for patienten. Stop ikke behandlingen mens det er værst for patienten. Patientens oplevelse i øjeblikket hvor behandlingen slutter afgør hvordan hun husker den samlede oplevelse.
  • Hvis du er leder og har en samtale med en medarbejder, så sørg for at slutte på en positiv måde. Organisationen Toastmasters foreslår at man bruger sandwich-modellen til at give feedback. I sandwich modellen starter man med noget positivt og kommer derefter med idéer til forbedring. Afslutningsvis siger man igen noget positivt.

Kilder

Kahneman, D., Fredrickson, B. L., Schreiber, C. A., & Redelmeier, D. A. (1993). When more pain is preferred to less: Adding a better end. Psychological Science, 4, 401-405.

Thinking, Fast and Slow af Daniel Kahneman. Læs mit resumé af bogen her.

http://www.jungleminds.com/articles/peak-end-rule-one-way-to-improve-the-customer-experience/

Foto: https://www.flickr.com/photos/pinksherbet/5685106294/in/photolist-9EnE33-6c59Wq-9GNiVE-73Bta7-c9Vv7d-9dSZEW-8kHEEP-9bkJiF-9sQTty-c1BdBs-2tzYif-8Aer6m-4fDQ6u-eepxFX-6kGmFN-dFSfN2-dFXFYQ-8gXKcp-6gFqCh-4fzSYz-4fzSJk-4fZxfd-4fDPeo-ibB4-fi6z1P-4fDRD1-4fDS2d-4fDStW-a7xWQT-7pu9Sz-4fzMsr-4fDMKU-qbE37b-94f289-56bBSA-2z43wa-7py44S-9mx8TW-dzS16h-6JwAJG-8vEXkh-ap2avn-4fzPqX-4fDRhN-4fDNLG-4fDSmb-4fzNke-4fDRuo-ajJSKH-4fDQE1

Florida-effekten, kaffe og smil

“We are very influenced by completely automatic things that we have no control over, and we don’t know we’re doing it.” – Daniel Kahneman

5468002282_4b3d4d23f7_o

Foto: Ryu1chi Miwa (Flickr.com)

Florida, bingo og pension

I midten af 90’erne lavede Psykologen John Bargh og to kollegaer et verdenskendt psykologisk eksperiment. De bad 34 studerende på New York University om at danne sætninger på fire ord ud fra fem ord som forskerne havde valgt. Det kunne være ord som us bingo sing play let, som i så fald ville blive til let us play bingo. De studerende blev bedt om at løse opgaverne så hurtigt som de kunne. Hvad de studerende ikke vidste var at forskerne var ligeglade med resultaterne.

De studerende blev inddelt i en forsøgsgruppe og en kontrolgruppe. I halvdelen af de sætninger som forsøgsgruppen skulle løse var der ord som man ofte associerer med alderdom (f.eks. bingo, Florida, grå, visdom, pension, osv.). Kontrolgruppens sætninger var neutrale.

Det hemmelige stopur

Da forsøgspersoner troede at forsøget var slut, startede det virkelige eksperiment. En forsker takkede deltagerne, fulgte dem ud ad lokalet og sagde at elevatoren var for enden af gangen. Her stod der en forsker forklædt som civilperson med et hemmeligt stopur og målte hvor lang tid de enkelte deltagere brugte på at gå forbi et bestemt sted på gangen. Forskerne fandt ud af at deltagere i forsøgsgruppen gennemsnitligt gik langsommere ned ad gangen end deltagere i kontrolgruppen. Forklaringen er at de ord som deltagerne associerede med alderdom påvirkede deres underbevidsthed. Eller som forskerne ville sige: deltagerne blev primet af ordene til at gå langsomt. Fænomenet kaldes priming-effekten, og går også under navnet Florida-effekten.

Kaffe, øjne og ærlighed

Eksperimentet har fået kritik, blandt andet for at antallet af deltagere var lavt, men priming-effekten er siden blev dokumenteret i andre forsøg. Et af de mest interessante opfølgende eksperimenter ønskede besvare spørgsmålet: kan vi prime medarbejdere til at være mere ærlige? Eksperimentet tog udgangspunkt i et fælleskøkken på et britisk universitet. Her havde man i flere år haft en ’Honesty Box’, hvor medarbejdere selv skulle lægge penge når de tog te eller kaffe. En dag satte man en plakat op over boksen. Den forestillede et par øjne, der kiggede ud i lokalet. Ugen efter skiftede man til en plakat med blomster. Sådan fortsatte man i ti uger. I lige uger var der en plakat med blomster, i ulige en plakat med øjne. Efter ti uger sammenlignede man hvor mange penge medarbejderne havde lagt pr. liter te eller kaffe. I ulige uger (hvor der havde været plakater med øjne) havde medarbejderne lagt tre gange så mange penge pr. liter som i de uger hvor der havde været plakater med blomster. Følelsen af at blive kigget på havde primet medarbejderne til at lægge flere penge i boksen.

Smil, humor og blyanter

Kan priming gøre tegneserier sjovere? For at besvare spørgsmålet, bad et hold forskere nogle forsøgspersoner om at tage en blyant i munden. Forsøgspersonerne blev inddelt i to grupper. Den første gruppe blev bedt om at placere blyanten så viskelæderet pegede til højre og spidsen til venstre. Den anden gruppe skulle bide fat et stykke over viskelæderet, så blyanten pegede væk fra deres ansigt. Uden at vide det, aktiverede forsøgspersoner i gruppe 1 de samme muskler som vi bruger når vi smiler. Forsøgspersoner i gruppe 2 dannede et mere surt ansigtsudtryk. Samtlige forsøgspersoner blev bedt om at vurdere hvor sjove en række tegneserier fra Gary Larsons The Far Side var. Forsøgspersoner i gruppe 1, der smilte, syntes gennemsnitligt at tegneserierne var sjovere end forsøgspersoner i gruppe 2.

Flere undersøgelser: skoler, matematik og høflighed

De to eksperimenter viser at vi bliver påvirket af vores omgivelser uden selv at være klar over det. Der findes mange andre eksempler på priming. Forsøg har blandt andet vist at:

  • I et eksperiment påvirkede man vælgeres beslutning ved at placere stemmestedet strategisk (fx på en skole)
  • I et andet eksperiment primede man asiatiske kvinder til at klare sig hhv. godt eller dårligt til matematiske prøver
  • En tredje undersøgelse viste at universitetsstuderende i USA kunne primes til at være enige eller uenige i at deres undervisningsudgift skulle sættes op
  • Forsøgspersoner kan desuden primes til at være mere selviske, uhøflige eller generøse end de normalt ville være

Gør Floridaeffekten til din fordel

Her er fem idéer til hvordan du kan bruge Florida-effekten i dit eget liv. Vælg den idé der passer bedst for dig. Brug 30 sekunder på at tænke over hvordan du kan bruge idéen i dag.

  1. Brug kropssprog til at øge din selvsikkerhed når du har brug for det. Forsøgspersoner i blyant-eksperimentet havde større tendens til at grine hvis de allerede smilte. På samme måde vil du føle dig mere selvsikker hvis du bevæger dig selvsikkert. På engelsk kaldes det power-posing. Forestil dig at du skal til jobsamtale. Du sidder i receptionen og venter på at blive kaldt ind. Det værste du kan gøre er at sidde foroverbøjet over din smartphone. Det er en underdanig måde at sidde på. Du sidder med skulderene trukket sammen og du kigger ned mod jorden. Et bedre alternativ ville være at sidde selvsikkert. Ret ryggen, slap af i skulderene. Kig ud i lokalet i stedet for ned i gulvet. Du kan se mere om powerposing i Amy Cuddy’s TED Talk ved at følge dette link. Danske undertekster er tilgængelige.
  2. Planlæg dine arbejdsopgaver efter din energi. Undersøgelser viser at du er bedst til at finde på nye idéer når du er i godt humør og føler overskud. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt at lave brainstorming hvis du har en dårlig hår-dag. Arbejder du altid bedst når du er i godt humør? Nej. Det kommer an på hvilke arbejdsopgaver der er tale om. I de fleste tilfælde viser undersøgelser at glade medarbejdere er mere produktive end utilfredse medarbejdere. Der er dog nogle situationer hvor lidt negativitet kan hjælpe dig. Hvis du læser korrektur eller læser en kontrakt igennem kan en smule negativitet være en fordel. Grunden er at negativitet gør dig mere opmærksom på hvad der er galt. Det forbedrer din evne til at finde fejl. Pointen er ikke at du skal forsøge at skabe negativitet for at blive bedre til at finde fejl i kontrakter. Pointen er at hvis du har en masse forskellige ting du skal have klaret, kan du gøre livet lettere for dig selv ved at tage højde for din energi når du vælger hvornår du vil gøre hvad.
  3. Forsøgspersoner i Florida-eksperimentet, der blev primet med alderdom bevægede sig langsomt. Hvad kan du prime dig selv med? Brug priming til at påvirke dine beslutninger. Hvis du vil begynde at løbe om morgenen, så stil dine kondisko et sted hvor du ser dem når du vågner. Hvis du vil spise flere grøntsager, så hæng en cool plakat som denne op:

6-om-dagen2

Hvis du synes plakaten er plat kan du i stedet sørge for at du altid har friske frugter stående fremme. Og du kan sørge for at grøntsagerne har en tydelig plads i dit køleskab, i stedet for at gemme dem væk i en skuffe i bunden.

  1. Hvis du vil spise mindre slik, så køb poser hvor hvert enkelt stykke slik er pakket ind. Undersøgelser viser at vi spiser mindre slik, når hvert et stykke er pakket ind. Når vi skal pakke de enkelte stykker ud spiser vi langsommere, og vi bliver automatisk gjort opmærksom på hvor meget vi spiser. (Undersøgelser viser ligeledes at casino-gæster bruger færre penge hvis de har flere kuverter med kontanter i end hvis de har én samlet kuvert).

Kilder

Forsøget hvor de deltagere der blev primet gik langsommere end kontrolgruppen: John A. Bargh, Mark Chen, og Lara Burrows, “Automaticity of Social Behavior: Direct Effects of Trait Construct and Stereotype Activation on Action,” Journal of Personality and Social Psychology Copyright 1996 by the American Psychological Association, Inc. 1996. Vol. 71, No. 2. 230-244

Eksperimentet med kaffe og ærlighed: Thinking, Fast and Slow af Daniel Kahneman, side 57 (læs here om Thinking, Fast and Slow her)

Eksperiment med blyanter og smil: Fritz Strack, Leonard L. Martin, og Sabine Stepper, “Inhibiting and Facilitating Conditions of the Human Smile: A Nonobtrusive Test of the Facial Feedback Hypothesis,” Journal of Personality and Social Psychology 54 (1988): 768–77.

Amy Cuddy’s TED Talk om Power-posing 

Andre bøger, der omtaler priming-effekten:

Thinking, Fast and Slow af Daniel Kahneman

The Tipping Point af Malcolm Gladwell

Before Happiness af Shawn Achor

Link til foto 

Spotlight-effekten: Sådan træffer du bedre beslutninger

“Marketing is no longer about the stuff that you make, but about the stories you tell.” – Seth Godin

Foto: Martin FischFoto: Martin Fisch

Når vi træffer beslutninger, glemmer vi ofte at tage højde for information vi ikke kan se. Eksperter bruger forskellige begreber til at beskrive fænomenet. Daniel Kahneman kalder det WYSIATI (What you see is all there is). Chip & Dan Heath kalder det Spotlight-effekten (vi tager kun højde for den information der er lettest at få øje på).

En af mine professorer fra New Bucks University sagde engang at der findes to typer af beslutninger: dilemmaer og reelle valg. I et dilemma har man to muligheder. I et reelt valg har man tre eller flere muligheder. Ohio State University-professoren, Paul Nutt, har gennem videnskabelige studier vist at problemer defineret som dilemmaer ofte ender med at der bliver truffet dårlige beslutninger.

I 1993 analyserede Nutt 168 beslutninger truffet af organisationer. For 29% af beslutningerne blev der overvejet mere end ét alternativ. Senere har man vurderet hvilke beslutninger der var gode og hvilke, der fik beslutningstagerne til at ønske sig en stor tår whisky. Beslutninger defineret som enten-eller-valg fejlede i 52% tilfælde (en terning kunne altså have gjort det bedre). For beslutninger hvor man overvejede tre eller flere muligheder var fejlraten på 32%.

Vores måde at se en problemstilling på kan begrænse hvilke muligheder vi ser. Følgende spørgsmål er eksempler på problemer defineret som dilemmaer:

  1. Jeg er træt af mit arbejde. Skal jeg sige op?
  2. Medarbejderen Mr. X er dårlig til kundekontakt. Skal jeg fyre ham?
  3. Jeg har problemer med skulderen. Skal jeg stoppe med at styrketræne?

Når vi definerer problemer som ja/nej-spørgsmål, gør vi os selv blinde for muligheder. Ovenstående problemer kan i stedet beskrives sådan:

  1. Jeg er træt af mit arbejde. Kan jeg gøre noget for at gøre det mere spændende? Kan jeg tage mere ansvar? Kan jeg finde andre arbejdsopgaver? Er der en særlig opgave jeg skal forsøge at komme af med? Kan jeg blive flyttet til en anden afdeling? Kan jeg tage på kursus og skabe nye kompetencer?
  2. Medarbejderen Mr. X er dårlig til kundekontakt. Hvad er han god til? Hvad kan han lide at lave? Hvad er hans styrker? Kan vi give ham andre opgaver?
  3. Jeg har problemer med skulderen. Kan jeg træne på en måde der skåner skulderen? Kan jeg lave andre former for træning? Hvis problemet har varet længe: skal jeg få min skulder undersøgt?

Somme tider er den bedste mulighed at sige op, fyre en medarbejder eller stoppe med at træne. Men ofte findes måder at løse problemer på, som er svære at se hvis problemerne er defineret som ja/nej-beslutninger.

Kilder

Decisive af Chip og Dan Heath

Surprising but True: Half the Decisions in Organizations Fail af Paul Nutt

De fem bedste bøger jeg har læst i 2014

“I find television very educating. Every time somebody turns on the set, I go into the other room and read a book.” ― Groucho Marx

IMG_0772

Jeg har læst 79 bøger i 2014. Det var hårdt at frasortere 74, men her er korte beskrivelser af de fem bedste bøger jeg har læst i år. Bøgerne kommer i tilfældig rækkefølge.

IMG_0769

WE LEARN NOTHING – TIM KREIDER

“You’d like to think that nearly getting killed would be a permanently life-altering experience, but in truth it was less painful, and occasioned less serious reflection, than certain breakups I’ve gone through.” – Tim Kreider

We Learn Nothing er en essaysamling. Titlen kommer fra det første essay, der handler om at Kreider blev stukket ned. Oplevelsen gjorde livet til et mirakel. Han var taknemmelig over at være i live og brokkede sig ikke længere over småting. Efter et år forsvandt fortryllelsen og han vendte tilbage til sit gamle jeg. Kreider konkluderer at han ikke er i stand til at lære noget, uanset hvor meningsfulde oplevelser livet byder ham. Det er det titlen refererer til. I de andre essays hører vi blandt andet om gamle venskaber, at have travlt, lystløgnere, kønsskifteoperationer og en professor der mener at jorden snart går under. Bogen er en favorit fordi Kreider skriver smukt og fordi den belyser interessante problematikker på en fantastisk sjov måde.

Nysgerrig?

Så kan jeg anbefale at starte med essayet The Busy Trap, der handler om at have travlt. Du kan læse det gratis her.

Du kan desuden læse mange af Kreiders essays på hans hjemmeside.

IMG_0763

THE CHECKLIST MANIFESTO – ATUL GAWANDE

”Research has consistently showed that at least half our deaths and major complications are avoidable.” – Atul Gawande

Flyselskaber har i mange år brugt checklister til at forbedre sikkerhed. Checklister hjælper piloter med at spare mental energi og med at undgå dumme fejl. I The Checklist Manifesto, fortæller kirurgen, Atul Gawande, om hvordan han hjalp UNICEF med at indføre checklister på otte hospitaler rundt om i verden, blandt andet i Filipinerne, Australien, USA og Jordan. Forskerne målte effekten over en kort testperiode på tre måneder. Dødsraten på de otte hospitaler faldt med 47%. Antallet af større komplikationer ved operationer faldt med 36%. Bogen er en favorit fordi den er fuld af videnskabelige undersøgelser og eksempler fra det virkelige liv. Vi hører blandt andet om et passagerfly, der nødlandede på Hudson river ved New York og om hvordan en 3-årig pige blev reddet på mirakuløs vis efter en drukneulykke. 

Nysgerrig?

Så glæd dig til midten af januar hvor jeg poster et blogindlæg, der bygger på bogen. Her vil du læse historien om hvorfor man indførte checklister i cockpits samt hvordan du kan bruge checklister til at forbedre dit liv. En anden mulighed er at se forfatterens TED Talk eller læse hans artikel The Checklist fra The New Yorker.

IMG_0768

A NEW EARTH – ECKHART TOLLE

“Nothing is going to make us free because only the present moment can make us free.” – Eckhart Tolle

A New Earth handler om det samme som forgængeren, The Power of Now: at droppe sit ego og at være i nuet. Den er relevant for dig hvis du er interesseret i spiritualitet. Tolles idéer bygger på buddhisme. Han mener at vores ego er et ’falskt jeg’ og at det er kilden til al lidelse i vores liv. Nogle gange oplever vi vores ego som en stemme i hovedet. ”If you’re wondering what voice I am talking about,” sagde Tolle i et 2012-interview, ”then that is the voice I am talking about.” Der er mange måder at genkende dit ego på. Hvis du diskuterer med din kæreste eller med en kollega og hun ikke vil give dig ret, bliver du så frustreret? I så fald har du sandsynligvis gjort din holdning i den pågældende sag til en del af din selvopfattelse, dit ego. Nøglen til at reducere dit ego er at være opmærksom på det. Opmærksomhed tilintetgør dit ego, på samme måde som lys får mørke til at forsvinde. Som Chuck Palahnuik skriver i Fight Club: ”You are not the car you drive. You’re not the contents of your wallet. You are not your fucking khakis.” Bogen er en af de bedste jeg har læst i år fordi den er fuld af stærke idéer. Den er til tider abstrakt at læse, men det er arbejdet værd. 

Nysgerrig?

Jeg bliver somme tider spurgt om hvilken bog af Tolle jeg vil anbefale at starte med. Jeg vil anbefale at læse A New Earth først, fordi den er mindre abstrakt end The Power of Now.

Oprah har lavet en 10 episoders interviewserie med Tolle hvor de snakker om A New Earth. Den er en anbefaling værd, fordi Oprah er formidabel til at stille spørgsmål der hjælper Tolle til at gøre hans idéer konkrete. Afsnittene kan ses ved at følge ovenstående link. De kan også downloades gratis som Podcast. Tolles Authors@Google-interview er også værd at se.

IMG_0767

THINKING, FAST AND SLOW – DANIEL KAHNEMAN

“Tsunamis are very rare even in Japan, but the image is so vivid and compelling that tourists are bound to overestimate their probability.” – Daniel Kahneman

Hurtig og langsom tænkning er to forskellige måder at tænke på. Hurtig tænkning er intuitiv og automatisk. Langsom tænkning er kontrolleret og bevidst. Mennesker anvender hurtig tænkning mange gange hver dag, for eksempel når registrerer hvad andre føler eller når vi lokaliserer hvor lyd kommer fra. Gennem eksperimenter har nobelprisvinder Daniel Kahneman vist at hurtig tænkning medfører forudsigelige fejl. I Thinking, Fast and Slow, hører vi om de fejl. Et eksempel er anker-effekten, som gør at vi bliver påvirkede af udgangspunktet, når vi gætter eller træffer beslutninger. Det har man vist i eksperimenter ved at dele forsøgspersoner ind i to grupper. Den ene gruppe spørger man: var Gandhi over eller under 114 år da han døde? Den anden gruppe spørger man: var Gandhi over eller unde 35 år da han døde? Derefter spørger man begge grupper: hvor gammel var Gandhi da han døde? 114-gruppen vil gennemsnitligt gætte Gandhi til at have været ældre end 35-gruppen vil. I bogen hører vi om flere versioner af eksperimentet. Vi hører desuden om:

  • Tabsaversion (negativitet vejer tungere end positivitet)
  • Aftagende sensitivitet (det gør mere ondt at miste 200 DKK end 100 DKK. Men det gør ikke dobbelt så ondt)
  • Framing-effekten (måden et spørgsmål bliver stillet på kan ændre hvilken beslutning vi træffer. Du kan læse om effekten her)
  • The Wisdom of Crowds (hvis 1000 mennesker forsøger at gætte hvor langt der er til månen, vil gennemsnittet af deres gæt sandsynligvis være et fornuftigt bud)
  • Prospektteori (teori om beslutningstagen, som bygger på tabsaversion og aftagende sensitivitet. Prospekteori indbragte i 2002 Kahneman en nobelpris)
  • Det erindrende jeg og det oplevende jeg
  • Mange andre koncepter

Bogen bygger på videnskabelige eksperimenter. Den er godt skrevet, men til tider krævende at læse. Det er en af de bedste bøger om psykologi jeg nogensinde har læst, fordi den er fuld af aha-oplevelser baseret på solid videnskab.

Nysgerrig?

Start med min blogpost, Brandmænd, Mirakler & Intuition, der forklarer hurtig og langsom tænkning, samt giver eksempler på fordele og ulemper ved hurtig tænkning.

I april 2014 holder jeg et foredrag for Folkeuniversitet om mirakler og tragedier. Her inddrager jeg mange eksempler og idéer fra bogen.

Hør også Daniel Kahnemans TED Talk, hvor han fortæller om det erindrende jeg og det oplevende jeg. Jeg kan desuden anbefale bogen, The Paradox of Choice af Barry Schwartz. Den forklarer mange af koncepterne fra Thinking, Fast and Slow, på en præcis og simpel måde.

IMG_0765

THE 8TH HABIT – STEPHEN COVEY

Seeing people through the lens of their potential and their best actions rather than through the lens of their current behaviour or weaknesses, generates positivity and energy.” – Stephen Covey

Bogen bygger videre på The Seven Habits of Highly Effective People. Stephen Covey beskriver selv den ottende vane som en tredje dimension til de Syv Gode Vaner. Den ottende vane handler om at finde sin Voice (sit kald i livet) og at hjælpe andre med at finde deres. For at finde vores stemme må vi stille os selv fire spørgsmål:

  • Hvad er jeg god til?
  • Hvad brænder jeg for?
  • Hvad har verden brug for?
  • Hvad fortæller min samvittighed mig?

Når du finder en rolle i verden, der harmonerer med alle 4 spørgsmål, har du fundet dit kald, hvad enten det er at være rockstjerne, pædagog eller maler.

The 8th Habit, hjælper dig med at blive bedre til at bygge tillid, give feedback, motivere dig selv og andre, tage ansvar og meget mere. Bogen er en favorit, fordi den er fuld af idéer der har gjort mig til en bedre person.

Nysgerrig?

Start med The Seven Habits of Highly Effective People. Hvis du ikke har den, så skynd dig at købe den. Hvis du kan lide den og har lyst til at få de vigtigste idéer uddybet, så læs The 8th Habit.

For en hurtig intro til Stephen Coveys idéer vil jeg anbefale denne youtube video.

Hvis du ønsker en hurtig intro til De Syv Vaner, så hold øje med bloggen her. Jeg poster et indlæg i januar, der opsummerer De Syv Vaner.

 

 

Lokkedue-effekten: Paris eller Rom?

“We are fallible, easily confused, not that smart, and often irrational. We are more like Homer Simpson than Superman.” – Dan Ariely

10688187_10201990754284203_5722116450093854914_o

(Fotografiet ovenfor er taget fra Musée d’Orsay i Paris af Philip Staal)

Når mennesker bliver stillet overfor tre muligheder, vælger vi som regel den ”midterste”. Når det omhandler penge har vi især en tendens til ikke at vælge den dyreste mulighed. Det er grunden til at vinbutikker og restauranter som regel har en enkelt super-dyr vin. Chancen for at sælge den dyreste vin er mikroskopisk og det ved ejerne godt. Pointen er at den får de andre vine til fremstå som bedre køb.

Vi træffer beslutninger ud fra sammenligninger. I Predictably Irrational, giver Dan Ariely et eksempel. Forestil dig at du skal på bryllupsrejse til enten Paris eller Rom. Du har tre muligheder, der alle koster det samme:

  • Paris (inkl. fly, hotel, sightseeing ture og morgenmad hver morgen)
  • Rom (inkl. fly, hotel, sightseeing ture og morgenmad hver morgen)
  • Rom (inkl. fly, hotel, sightseeing ture men uden morgenmad)

Stop og tænk. Hvad ville du vælge?

Det mest logiske ville være at starte med at udelukke mulighed #3, da den er magen til #2, bare uden gratis morgenmad. Men sådan fungerer vores hjerner ikke. Den tredje mulighed er det vi kan kalde en ”lokkedue”.

I eksperimenter hvor man stiller forsøgspersoner spørgsmål om ovenstående, vælger de fleste som regel mulighed #2 (i dette tilfælde turen til Rom inkl. gratis morgenmad). Grunden er at vi træffer beslutninger ud fra sammenligninger. Vi vil være sikre på at vælge rigtigt. Det er svært at sammenligne #1 og #2 eller #1 og #3. Er det bedst at komme til Paris eller Rom? Det findes der ikke noget rigtigt svar på.

Det er nemt at sammenligne #2 og #3. De er éns, bortset fra at #2 har morgenmad med i prisen. Derfor kan vi med sikkerhed sige at #2 er bedre end #3.

#2 må altså enten være den bedste eller den næstbedste af de tre muligheder. Denne sikkerhed er grunden til at de fleste forsøgspersoner i eksperimenter som ovenstående vælger #2.

Lokkedue-effekten gør sig ikke kun gældende når det handler om rejser. Det samme sker når vi køber en vaskemaskine eller beslutter hvor vi vil bo.

Et godt køb?

Virksomheden Williams-Sonoma havde en køkkenmaskine til $279 som næsten ikke solgte. Så fik de en genial idé: ”Vi bruger Lokkedue-effekten!” Firmaet introducerede en næsten identisk model til en pris på $429. Resultatet var overvældende. Den nye model solgte de næsten ingen eksemplarer af. Til gengæld blev salget af den oprindelige model næsten fordoblet! Da den dyre model blev introduceret, virkede den originale model som et røverkøb (’se skat, vi sparer 150 dollars ved at købe den her model!’).

Undgå at blive snydt

Vær opmærksom når lokkeduer optræder. Hvis du har tre muligheder at vælge imellem og den ene af mulighederne ligner en lokkedue, så se bort fra den. Du ved at det er en lokkedue, hvis det er en ringere udgave af en af de gode muligheder.

Kilder

Paris/Rom-eksperimentet: Predictably Irraitonal af Dan Ariely, kapitel 1. (I dette kapitel kan du læse om flere eksempler på lokkedue-effekten).

Historien om Williams-Sonoma: avisartikel i The Atlantic.

 

Røntgenbilleder, Mening & Overraskende Opdagelser

“Just as plants need sun, water, and good soil to thrive, people need love, work, and a connection to something larger.” – Jonathan Haidt

X-ray

 Foto: Adrian Barnes

To Slags Opdagelser

Når radiografer ser på røntgenbilleder kan de gøre to slags opdagelser: forventede opdagelser og overraskende opdagelser. Forestil dig at du har brækket en arm (ingen panik – det er bare tankeeksperiment). Du tager på skadestuen og får skannet armen. En radiograf kigger på røntgenbilledet og konstaterer at armen er brækket. Det er en forventet opdagelse. Hvis radiografen derimod kigger på dit røntgenbillede og opdager en svulst, kalder man det en overraskende opdagelse. Overraskende opdagelser er vigtige fordi de hjælper med at opdage sygdomme på et tidligt stadie. Det kan gøre det muligt at behandle eksempelvis cancer, før sygdommen bliver livstruende.

Et Røntgenbillede Blandt Tusind

Joseph Stalin sagde at ét dødsfald er en tragedie, mens en million er en statistik. Historier og følelser rammer os hårdere end tal. En udfordring for radiografer er, at arbejdet kan være ensformigt. For radiografer, der ser tusindvis af røntgenbilleder igennem, kan arbejdet til tider virke upersonligt. Det kan virke meningsløst. Arbejdet føles ikke så vigtigt som det er. Især hvis radiografen aldrig møder patienterne.

Dr. Yehonatan Turner fra Israel havde den udfordring. For at gøre sit arbejde mere personligt og meningsfyldt, forestillede han sig at hvert røntgenbillede han så tilhørte hans far.

I 2008 stod Turner i spidsen for en forskergruppe, der ville forsøge at få radiografers arbejde til at føles mere meningsfyldt. Forskerne lavede et eksperiment på Shaare Zedek Medical Center i Jerusalem. Man skabte en funktion der gjorde at hver gang radiograferne så på et røntgenbillede, poppede der et billede af patienten op. Tanken var at billederne skulle få radiograferne til at føle at de havde med et menneske at gøre. Et menneske med familie og venner – i modsætning til blot endnu et røntgenbillede blandt tusind.

Efter et stykke tid spurgte man radiograferne om deres oplevelse. Samtlige radiografer rapporterede at have følt ’mere empati med patienten’ og at have været ekstra grundige i deres arbejde.

Konkrete Resultater

Men forskere kan godt lide ting der kan måles. Tre måneder senere lavede forskerne en opfølgning til eksperimentet. Man udvalgte alle de røntgenbilleder hvor radiograferne havde gjort overraskende opdagelser. Radiograferne blev bedt om at se på røntgenbillederne igen. Her er der to vigtige ting at være opmærksom på: 1) der var nu ingen billeder af patienterne, og 2) radiograferne vidste ikke at de havde set røntgenbillederne før (og eftersom der var gået tre måneder havde de ingen chance for at huske dem).

Resultatet? Når det kom til forventede opdagelser, gjorde billedet ingen forskel. Radiograferne klarede sig lige godt i fase 1 og fase 2 af eksperimentet. Når det derimod gjaldt overraskende opdagelser, gjorde billedet en stor forskel. 80% af de overraskende opdagelser der var blevet gjort i fase 1, blev overset i fase 2.

Forskerne målte desuden hvor lang tid radiograferne brugte på hvert enkelt røntgenbillede. De brugte lige lang tid uanset om der var et billede af patienten eller ej.

Kritik Og Muligheder

Billeder er ikke en magisk løsning. Et kritisk spørgsmål man kan stille er: vil effekten være lige så stor på langt sigt? Det er der ingen der ved. Men opfølgende forskning vil formentlig besvare spørgsmålet. En anden kritik er at eksperimentet blev udført med en forholdsvis lille stikprøve. Opfølgende eksperimenter skal teste hypotesen.

På trods af kritikken er det en idé med muligheder. Eksperimentet giver anledning til spørgsmål som: hvor mange hospitaler findes der i verden hvor man ikke inkluderer et lille billede af patienten i hjørnet af skærmen? Hvor mange hospitaler i Danmark? På hvilke andre institutioner og arbejdspladser kan man bruge denne idé?

Hvad med jobs hvor medarbejdere laver service for mennesker de ikke kan se?

Kilder

Avisartikel i The New York Times: http://www.nytimes.com/2009/04/07/health/07pati.html?_r=0

Bog: To Sell Is Human af Daniel Pink, side 210-211

Intuition: Gave eller forbandelse?

 

intuition

Et brændende hus

Et hold brandmænd ankommer til et brændende hus. Indsatslederen fører holdet ind ad en bagvej til køkkenet for at sprøjte vand på flammerne. Ilden reagerer ikke på vandet. De forsøger igen, men uden resultat.

”Der er noget galt,” tænker indsatslederen. Han beordrer sine mænd ud af huset. Kort tid efter kollapser køkkengulvet, som de netop har forladt. Hvis de havde stået der var de blevet kastet ned i flammerne under dem.

Hvordan vidste indsatslederen at huset ville falde sammen? Selv siger han at det var hans ’sjette sans’. Psykologen Gary Klein har interviewet indsatslederen og fundet frem til flere interessante ting, der kan hjælpe os med at forstå den menneskelige intuition. Af interviewet fremgår det at indsatslederen ikke vidste at huset havde en kælder. Han vidste altså ikke at det brændte under dem da de stod i køkkenet. Hvad han vidste var at noget var galt. I øjeblikket vidste han ikke hvorfor, men efter at have tænkt over det, kom der er en forklaring. ilden reagerede ikke på vandet. Der var varmere i køkkenet end der burde være. Der var stille – som regel kan man høre lyde når det brænder. I øjeblikket gav det ikke mening. Derfor vidste indsatslederen at der var noget galt. I bakspejlet gav det hele mening. Brandens kilde var under gulvet og den var større end ventet. Det forklarer den høje temperatur, den manglende lyd fra branden og at flammerne ikke reagerede på vandet.

Intuition – Gave Eller Forbandelse?

Vi bruger vores intuition hver dag. Det har nogle konsekvenser. I dette blogindlæg vil jeg vise hvilke fordele og ulemper det medfører, samt hvad vi kan gøre for at undgå at komme galt af sted når vi bruger vores intuition.

Ifølge nobelprisvinder, Daniel Kahneman, har vi to måder at tænke på. I bestselleren, Thinking, Fast and Slow, bruger han begreberne System 1 og System 2 til at beskrive forskellen på de to måder. Kahneman skriver: ’System 1 fungerer automatisk og hurtigt, kræver mindre eller slet ingen anstrengelse og indebærer ingen fornemmelse af bevidst kontrol.’ Nøgleordene her er: automatisk, hurtigt og fravær af ’bevidst kontrol’

Om System 2 skriver han: ’System 2 retter fokus mod anstrengende mentale aktiviteter, der kræver denne opmærksomhed, herunder komplekse beregninger.’

Du bruger System 1 når du:

  • Ser at en person er sur eller ked af det
  • Hører en lyd og finder ud af hvor den kommer fra
  • Hopper til siden for ikke at blive ramt af en bil
  • Griber en frisbee
  • Bruger din intuition

Du bruger System 2 når du:

  • Udviser selvkontrol
  • Siger dit telefonnummer
  • Prøver at finde Holger
  • Fortæller dine venner hvorfor christianstaal.com er din yndlingsblog!
  • Besvarer matematiske spørgsmål som: ’hvad er 77 x 98?’

System 1 Som Superhelt

System 1 opererer automatisk og hurtigt. Det vil sige at du træffer beslutninger uden at være klar over hvorfor. I nogle tilfælde er det en fordel. I andre er det en ulempe.

System 1 Opererer Automatisk

System 1 leder os til lynhurtige konklusioner. Det sker automatisk og ubevidst. Det er en fordel fordi vi på den måde sparer mentale resurser. Vi bliver konstant bombarderet med input. System 1 vælger automatisk hvad der er vigtigt for os at fokusere på. Hvis vi skulle være bevidste om alt der foregår omkring os, ville vores hjerner bryde sammen. System 1 træffer beslutninger på vores vegne helt automatisk og det skal vi være glade for. I de fleste tilfælde træffer System 1 et godt valg på vores vegne. Nu tænker du måske: ’Men hvad sker der når System 1 træffer dårlige valg for os?’ Det spørgsmål vender vi tilbage til.

System 1 Opererer Hurtigt

Hvis der kommer en psykopat løbende mod dig med en kniv, har du brug for System 1 til at træffe en øjeblikkelig beslutning (’løøøøøøøøb!’). I sådan en situation giver det ikke mening at sætte sig ned og tænke situationen grundigt igennem.

I eksemplet med brandmændene, var det indsatslederens System 1, der reddede deres liv. Han handlede øjeblikkeligt og det betød at ingen mistede livet.

Når System 1 Tager Fejl

System 1 træffer som regel gode beslutninger. Som vi har været inde på er det nødvendigt for os at nogle beslutninger sker automatisk. Når System 1 tager fejl, er det en ulempe at det opererer automatisk. Det betyder at vi ikke opdager når vores System 1 begår fejl. Og System 1 begår mange fejl uden at vi tænker over det. Det er uden for dette blogindlægs omfang at beskrive dem alle. I stedet vil jeg fokusere på et enkelt eksempel. Hvis du er sulten efter flere eksempler vil jeg anbefale de tre bøger herunder. Kahnemans bog er mest omfattende og dybdegående. Bøgerne af Gladwell og Schwartz er let læselige og underholdende.

boeger

Liv og Død: Et Grusomt Tankeeksperiment

Her er et klassisk eksempel på hvordan System 1’s automatiske processer kan lede os i problemer. Forestil dig at du er læge og arbejder i en landsby. 600 personer i landsbyen har fået en livstruende sygdom. Der findes to behandlinger som vi kalder Behandling A og Behandling B. Hvis du vælger Behandling A, vil du redde nøjagtigt 200 personer. Hvis du vælger Behandling B, er der 1/3 sandsynlighed for at du vil redde alle 600 personer og 2/3 sandsynlighed for du ikke vil redde nogle af dem. Hvilken behandling vil du vælge? A eller B?

Når man spørger forsøgspersoner i videnskabelige eksperimenter, vælger de fleste som regel Behandling A. De vil hellere være sikre på at redde 200 end at risikere at alle 600 dør.

Her er et lignende eksempel. Forestil dig at du er læge og arbejder i en landsby. 600 personer i landsbyen har fået en livstruende sygdom. Der findes to behandlinger som vi kalder Behandling C og Behandling D. Hvis du vælge Behandling C, vil nøjagtigt 400 personer dø. Hvis du vælger Behandling D, er der 1/3 sandsynlighed for at ingen vil dø, men 2/3 sandsynlighed for at alle vil dø. Hvilken behandling ville du vælge her? C eller D?

Her vælge de fleste forsøgspersoner Behandling D. Grunden er at de hellere vil risikere at alle dør end de med sikkerhed vil dømme 400 personer til døden.

Som den opmærksomme læser måske har opdaget, er der et problem med de to tankeeksperimenter. DE TO SCENARIER ER ENS! De er blot forklaret forskelligt. Hvis du læser scenarierne igennem igen vil du opdage at Behandling A og Behandling C er identiske. Behandling A siger at 200 vil overleve. Behandling C’s beskrivelse siger at 400 vil dø. Det er det samme scenarie beskrevet på en anden måde. Ligeledes er Behandling B og Behandling D ens.

Der er ingen der kan sige med sikkerhed hvilken beslutning der er mest rimelig. Men én ting kan vi sige: det bør ikke komme an på hvordan spørgsmålet bliver stillet. Måden at spørge på spiller en stor rolle fordi spørgsmålets udformning påvirker vores underbevidsthed. System 1 fungerer, som vi har været inde på, automatisk, hurtigt og ubevidst. Derfor opdager vi slet ikke at vi bliver påvirket af spørgsmålets udformning.

Hvad Kan Vi Gøre?

Hvis du stiller dig selv et vigtigt spørgsmål og der øjeblikkeligt popper et svar frem, så stop op. Træk vejret. Tænk over det en ekstra gang. Sæt spørgsmål-tegn ved dine antagelser. Spørg dig selv: kan beslutningen beskrives på en anden måde? Hvordan? Spørg dig selv: er der noget jeg ikke tager højde for? 

Jeg har tidligere skrevet om mental energi og viljestyrke. System 2 hænger i høj grad sammen med hvor meget mental energi du har til rådighed. Derfor bør du kun træffe vigtige beslutninger når du er veludhvilet og føler dig frisk. Ligeledes bør du ikke forsøge at løse komplicerede problemstillinger når du er optaget af andre ting (som fx når du kører bil et trafikeret sted eller mens du laver mad).

Kilder

Læs mere om Framing-effekten her: Tversky, A., & Kahneman, D. (1981). The framing of decisions and the psychology of choice. Science, 211(4481), 453-458.

 

Velkommen til min ugentlige blog

De seneste par år har jeg overvejet at starte en blog. Jeg har løbende spurgt mig selv:

  1. Hvilken slags blog vil du lave?
  2. Hvorfor vil du starte en blog?
  3. Hvor ofte vil du blogge?
  4. Hvad får man ud af at læse din blog?

I dag starter bloggen. Indlægget her besvarer de fire spørgsmål.

Q: Hvilken slags blog vil du lave?

A: Jeg læser 1-2 bøger om ugen. Jeg læser fiktion, biografier, fagbøger og videnskabelige artikler. Emnerne varierer. Hovedtemaerne er psykologi, videnskab og produktivitet.

Her på bloggen vil jeg dele de mest interessante idéer og forskningsresultater jeg læser om. Jeg vil desuden dele korte resumeer af bøger der har inspireret mig. Og jeg vil dele mine tanker.

Q: Hvorfor vil du starte en blog?

A: Der er mange grunde til at jeg vil starte en blog. Her er de tre vigtigste:

  1. Jeg læser tit noget interessant og får lyst til at dele det med omverdenen. Jeg holder tre forskellige foredrag på vegne af Syddansk Universitet hvor jeg deler de mest interessante ting jeg har lært. Bloggen er en mulighed for at sprede de bedste idéer til endnu flere mennesker,
  2. Det er vigtigt for mig at reflektere over det jeg lærer. Når jeg læser sætter det ofte tanker i gang. Ved at skrive blogindlæg om udvalgte emner, tvinger jeg mig selv til at sætte ord på mine tanker. Det skærper min forståelse og hjælper mig til at huske hvad jeg har lært,
  3. Bloggen er en mulighed for at blive bedre til at formidle idéer.

Q: Hvor ofte vil du blogge?

A: Se overskriften.

Q: Hvad får man ud af at læse din blog?

A: Viden, historier og inspiration. Mine læsere får de mest interessante idéer, forskningsresultater og historier fra de 70-80 bøger jeg læser om året. Samtidig får mine læsere korte resuméer af udvalgte bøger, og indblik i de tanker jeg gør mig.