Christian Staal's Blog

Psykologi, Videnskab & Kommunikation

Kategori: Ledelse

Sådan finder du dine styrker

‘Den som kender andre er klog. Den som kender sig selv er vis.’ – Lao-Tzu, kinesisk filosof, ca. 600 år før vor tidsregning.

3797236989_f9862da156_b

Foto: Kevin Dooley

I sidste uge skrev jeg om hvor vigtigt det er at bruge vores styrker. Dette blogindlæg handler om hvordan du finder dine styrker. Der findes mange værktøjer, der kan hjælpe dig på vej. De tre jeg selv har haft mest glæde af er: VIA, StrengthsFinder og Strengthsspotting. Her er et kort overblik over dem.

VIA Character Strengths

Baggrund

I starten af det 21. århundrede stod grundlæggeren af Positiv Psykologi, Martin Seligman, i spidsen for et projekt, der førte til en klassificering af styrker. På dansk omtaler man dem som karakterstyrker. Et stort hold forskere arbejdede sammen om at formulere 24 karakterstyrker, inddelt i seks overordnede kategorier. For at definere karakterstyrkerne, tog forskere udgangspunkt i alverdens kulturer. De undersøgte religioner og uddøde civilisationer, de lånte idéer fra psykologi og filosofi, og de hentede inspiration fra graffiti, Pokémon og de fire huse på Hogwarts.

Undersøgelsen

Undersøgelsen består af 120 udsagn, hvor du skal tage stilling i hvor høj grad de beskriver dig. Det tager cirka en halv time. Herefter får du vist dine styrker i rækkefølge, samt en kort beskrivelse af hvad styrkerne betyder. Testen er gratis. Du kan selv vælge om du vil tage den på dansk, engelsk eller indonesisk. Link til test.

Her er tre steder at starte, hvis du vil vide mere:

  1. Bogen Authentic Happiness af Martin Seligman (flere af kapitlerne handler om VIA styrkerne). Bogen er let læselig og giver et godt overblik over forskning inden for Positiv Psykologi.
  2. (VIAs officielle hjemmeside. Her kan du læse i dybden om de forskellige styrker samt den nyeste research.
  3. Hvis du vil have baggrundsinformation om styrkerne, uden at give dig i kast med en hel bog, er Wikipedia-siden ’Character Strengths and Virtues’ et fint sted at starte.

Clifton StrengthsFinder

Baggrund

Gallup introducerede StrengthsFinder i 2001 i bogen Now, Discover Your Strengths. Testen minder om VIA, men hvor VIA er udviklet på baggrund af alverdens kulturer, tager StrengthsFinder udgangspunkt i forretningsverdenen. Gennem interviews af ledere har Gallup udviklet 34 temaer (deres ord for styrker).

Undersøgelsen

Testen fungerer på samme måde som VIA, og tager lige så lang tid. Du får adgang til den ved at købe bogen StrengthsFinder 2.0 af Tom Rath. I bogen kan du læse om hvad de 34 temaer betyder. Når du tager testen får du en rapport med dine top fem temaer. Hvis dine ansatte eller kollegaer også tager testen får I forslag til hvordan I kan arbejde effektivt sammen baseret på jeres temaer. Link til test.

Her er tre steder at starte, hvis du vil vide mere:

  1. StrengthsFinders officielle hjemmeside.
  2. Strengths based leadership af Tom Rath og Barry Conchie
  3. StrenghtsFinder 2.0 af Tom Rath

Strengthsspotting

Strenghtsspotting er udviklet af Alex Linley, som er en af Storbritanniens førende forskere inden for Positiv Psykologi. Strenghtsspotting er anderledes end VIA og Strengthsfinder, idet metoden er kvalitativ hvor de andre er kvantitative. I VIA og Strenghtsfinder besvarer du udsagn ved hjælp af tal, hvorefter testen beregner dine styrker matematisk. I Strengthsspotting finder du dine styrker gennem refleksion. Linley mener at vore styrker er karakteriseret ved at: 1) det føles naturligt og autentisk at bruge dem, og 2) det giver os energi at bruge dem.

Hvis du er god til noget er det ikke nødvendigvis en styrke. Det kan være en tillært adfærd. Forskellen på de to er at en styrke er naturlig for dig at bruge, hvor en tillært adfærd er noget du skal ”tvinge dig selv til”. Hvordan ved du om noget er en styrke, en svaghed eller tillært adfærd? Her er nogle indikatorer. Når du bruger dine styrker vil du typisk:

  • Føle dig energisk
  • Miste tidsfornemmelsen
  • Være produktiv
  • Være i godt humør

Desuden har vi ofte lyst til at bruge vores styrker selv når vi er trætte, og næsten altid får opgaver klaret der involverer vores styrker.

Du kan også bruge Strenghtsspotting til at lære noget om dine kolleager eller venners styrker. Her er nogle indikatorer Linley foreslår at fokusere på, for at finde andres styrker. Når en person fortæller om hendes styrker eller om situationer hvor hun har brugt dem vil hun ofte:

  • Tale højt
  • Leve sig ind i det hun fortæller
  • Tale i lang tid
  • Have et åbent og selvsikkert kropssprog

Du kan læse mere om Strengthsspotting i Average to A+ af Alex Linley i kapitlet ’Strengthsspotting’.

Det næste skridt

Hvis du vil have et hurtigt billede af hvad dine styrker er, vil jeg anbefale VIA-testen. Sæt en halv time af til at lave undersøgelsen og 15-20 minutter til at læse resultatet. Det giver et stort udbytte i forhold til hvor lidt tid det tager.

Hvis du vil gå i dybden vil jeg foreslå at bruge alle tre værktøjer. Strengthsspotting fungerer godt som supplement til VIA og StrengthsFinder fordi den er kvalitativ. De kvantitative værktøjer er begrænset til de styrker som forskerne har defineret. De er stærke værktøjer, men de fungerer bedre hvis du bruger dem som supplement til din egen refleksion i stedet for som en erstatning.

Link til foto.

Flere artikler om positiv psykologi:

Positiv Psykologi: Hvad vi ved om lykke i dag

Introduktion til Positiv Psykologi

Bruger du dine styrker?

”Our job in this life is not to shape ourselves into some ideal we imagine we ought to be, but to find out who we already are and become it.” – Steven Pressfield

6782320425_64ea6b157f_o

Foto: Matt Paish

I bogen The Element fortæller Sir Ken Robinson en historie fra 1930’erne. Historien handler om Gillian Lynne, der dengang var 8 år. Hun boede i England med sin familie. Lærerne på hendes skole var bekymrede for hende. Hun afleverede sine lektier for sent, hendes håndskrift var ulæselig og hun sad ofte og kiggede ud ad vinduet. En dag tog hendes mor hende med til psykolog for at finde ud af hvad der var galt. Gillian blev fulgt hen til en sofa, hvor hun satte sig ned. Psykologen gik hen til sit skrivebord og snakkede med moren, men han holdt øje med Gillian, der forsøgte at sidde stille. Hun ville ikke have at psykologen skulle tro at der var noget galt med hende. Hun frygtede at blive sendt på specialskole. Efter 20 minutter, gik psykologen hen til Gillian. ”Du har været meget tålmodig, men du er nødt til at være tålmodig lidt endnu. Jeg skal snakke med din mor alene et øjeblik.”

På vej ud ad lokalet, tændte psykologen sin radio.

”Stå her et øjeblik.” Psykologen kiggede på Gillians mor. ”Stå her og se hvad hun gør.”

De kiggede på Gillian igennem et vindue. Gillian kunne ikke længere sidde stille. Hun rejste sig og dansede til musikken. Dansen var yndefuld og fuld af glæde og begejstring.

”Din datter er ikke syg,” sagde psykologen til moren. ”Hun er en danser. Tag hende på danseskole.”

Vi har brug for vores styrker

Når vi bruger vores styrker lever vi os ind i vores arbejde. Arbejdet får vores fulde opmærksomhed og vi bliver engagerede. Desværre er mange organisationer dårlige til at engagere deres ansatte. En undersøgelse foretaget af Gallup viser at 70% af amerikanske medarbejdere er uengagerede på deres arbejde. Gallup vurderer at dette koster amerikanske organisationer 550 milliarder dollars om året. En Gallup-undersøgelse fra 2010 viser at 84% ansatte på verdensplan er uengagerede på jobbet. En af grundene er at de bliver tvunget til at fokusere på deres svagheder i stedet for på deres styrker. Ifølge Gallup er en medarbejder der bruger sine styrker hver dag seks gange så tilbøjelig til at være engageret, som én der ikke gør.

Når vi ikke må danse

I 1970’erne lavede psykologen Mihaly Csikszentmihalyi et eksperiment der nær var gået galt. Han ville undersøge hvad der sker når vi mister vores yndlingsaktiviteter. Aktiviteterne var defineret ved at de ikke tjente et praktisk formål, udover at forsøgspersonerne nød dem. Reglen var at deltagerne ikke måtte lave nogle af deres yndlingsaktiviteter mens eksperimentet stod på. Dansere måtte ikke danse, bogelskere måtte ikke læse (jeg havde ikke overlevet eksperimentet). Forsøget havde dramatiske konsekvenser. Nogle forsøgspersoner fik hovedpine, andre oplevede koncentrationsbesvær. Nogle var trætte, mens andre var søvnløse. Efter to dage var symptomerne så stærke at Csikszentmihalyi stoppede eksperimentet, fordi det havde været uforsvarligt at fortsætte.

Tre undersøgelser om styrker

  • I 2002 udgav The Corporate Leadership Council i England et studie med 19.187 medarbejdere. Studiet skulle blandt andet besvare spørgsmålet: når vi laver medarbejderevalueringer, er det så mest fordelagtigt at fokusere på medarbejdernes styrker eller svagheder? Konklusionen var, at fokus på styrker var forbundet med en 36% stigning i produktivitet. Fokus på svagheder var forbundet med et produktivitetsfald på 26%.
  • En artikel fra 2013 udgivet i det videnskabelige tidsskrift Journal of Positive Psychology viser ligeledes en sammenhæng mellem fokus på styrker og medarbejderproduktivitet.
  • I en videnskabelig artikel fra 2000 viser en af de førende forskere inden for Positiv Psykologi, Barbara Fredrickson, at vores chancer for lykke stiger når vi bruger vores styrker hver dag.

Bob Dylan: vær dig selv

Det ændrede Gillian Lynnes liv at blive sendt på danseskole. Her var hun omringet af mennesker der ikke kunne sidde stille. Hun blev optaget på den Kongelige Balletskole i England, og var senere med til at skabe forestillinger som Cats og Phantom of the Opera. Hun har sagt at hun skylder psykologen alt hvad hun har opnået. Hvordan havde hendes liv været hvis hun var blevet sendt på specialskole? Hvor mange børn bliver sendt på specialskole fordi de ikke får en chance for at udtrykke deres styrker? Hvor meget talent går til spilde fordi vi tvinger folk til at fokusere på deres svagheder når de kunne blomstre ved at fokusere på deres styrker? Hvis vi hjælper medarbejdere, venner og familiemedlemmer med at bruge deres styrker, kan vi bidrage til at de bliver gladere og mere produktive. Lad danserne danse. Bob Dylan sagde det bedst: All I can do is be me, whoever that is. 

Opdatering: du kan læse et indlæg her om hvordan du finder dine styrker.

Kilder

Historien om Gillian Lynne er taget fra The Element af Sir Ken Robinson, kapitel 1.

Gillian Lynne fortæller selv historien i dette radiointerview: http://www.npr.org/2014/10/04/353679082/dancer-needed-to-move-to-think

Eksperiment hvor Csikszentmihalyi bad forsøgspersoner om at droppe deres yndlingsaktiviteter i en kort periode. Taget fra Drive af Daniel Pink, kapitel 5.

Corporate Leadership Council (2002). Performance Management Survey.

Corporate Leadership Council (2002). Building the High-Performance Workforce A Quantitative Analysis of the Effectiveness of Performance Management Strategies.

Dubreuil, P., Forest, J., & Courcy, F. (2013). From strengths use to work performance: The role of harmonious passion, subjective vitality and concentration. Journal of Positive Psychology. Vol 9(4). DOI:10.1080/17439760.2014.898318

Fredrickson, B. (2000). Why positive emotions matter in organizations: Lessons from the broaden-and-build model. The Psychologist-Manager Journal, Vol 4(2), 2000, 131-142. http://dx.doi.org/10.1037/h0095887

Gallupundersøgelserne er taget fra bogen The Best Place to Work af Ron Friedmann. Du kan desuden læse mere ved at følge dette link: http://blogs.hbr.org/2013/06/ten-charts-that-show-weve-all-got-a-case-of-the-mondays/

Ifølge Gallup er medarbejdere der bruger deres styrker hver dag seks gange så tilbøjelige til at være engagerede som medarbejdere der ikke gør: https://www.gallupstrengthscenter.com/Home/en-US/About

Link til Foto

Flere artikler om positiv psykologi:

Positiv Psykologi: Hvad vi ved om lykke i dag

Introduktion til Positiv Psykologi

Sådan stopper du en vred folkemængde

”We think we are thinking outside the box only because we can’t see how big the box really is.”  – Daniel Gilbert

3645211083_43ed00c6e5_b

Foto: Robert Couse-Baker

For nogle år siden havde man problemer med vrede folkemængder i byen Kufa i Irak. Oprørerne fulgte samme mønster dag efter dag. Det startede med demonstranter. Efter nogle timer dukkede tilskuere op, samt købmænd med små madboder. I løbet af aftenen tog begivenhederne ofte en farlig drejning. Folkemængden blev voldelig.

Ingen vidste hvordan problemet kunne løses, før en major fra den amerikanske hær fik en idé. Majoren mødtes med Kufas borgmester og spurgte ham, ”kan vi forbyde købmændene at sælge mad på de åbne pladser?”

”Ja,” sagde borgmesteren.

Et par uger senere var der igen udsigt til ballade. En gruppe samledes ved Al-Kufa moskéen. I løbet af dagen blev gruppen større. Folk begyndte at synge vrede slagsange. Irakisk politi stod klar til at gribe ind.

Da tusmørket faldt på begyndte oprørerne at blive sultne. De ledte efter købmændene, der normalt var overalt på de åbne pladser. Da der ikke var nogle købmænd at finde, gik oprørerne hjem for at spise. Omkring klokken otte var alle oprørerne taget hjem. Politiet havde ikke nået at træde i aktion.

Hvilken løsning har jeg overset?

Hvis du forsøger at ændre en rutine, så spørg: hvilken mulig løsning har jeg overset?

For at gøre spørgsmålet nemmere at overskue, kan du skrive alle step i rutinen ned. Hvis vi bruger den vrede folkemængde som eksempel, ser steppene sådan ud:

  1. Vrede demonstranter møder op
  2. Folkemængden bliver langsomt større
  3. Tilskuere og købmænd dukker op
  4. Demonstranter køber mad af købmænd
  5. I løbet af aftenen eskalerer situationen og bliver voldelig

Når vi ser på udviklingen et step ad gangen, bliver nye løsninger tydeligere for os.

Vær opmærksom på at hvis du er stresset eller føler dig presset, har du sværere ved at se nye løsninger. Det kan være en fordel at lægge problemet fra dig i nogle timer. Løb en tur. Gem problemet til i morgen og angrib det med friske øjne. Før præsident Obama autoriserede aktionen hvor Osama bin Laden blev dræbt, valgte han at sove på det. Når vi lægger et problem fra os og hviler os, arbejder vores underbevidsthed videre. Jeg har tidligere skrevet om viljestyrke. Vi har en samlet mængde viljestyrke som vi bruger til alle mentale aktiviteter. Når vi bruger mental energi på én opgave, har vi mindre overskud til andre opgaver. Vi oplader vores viljestyrke ved spise eller ved at hvile os. Sørg for at din viljestyrke er opladt og at du har overskud, før du forsøger at løse vigtige problemer. Du kan bedre se nye løsninger hvis du er veludhvilet. Vi tror ofte at vi tænker ud af boksen. Men som Daniel Gilbert siger, er det kun fordi vi ikke forstår hvor stor boksen i virkeligheden er.

Kilder

Historien om Kufa: The Power of Habit af Charles Duhigg. En fantastisk bog som kan anbefales! Se et interview med bogens forfatter her: https://www.youtube.com/watch?v=voX0gUn_JOI

Obama sov før stor beslutning: The Best Place to Work af Ron Friedman, kapitel 2, samt http://www.businessinsider.com/with-big-decisions-sleep-on-it-like-obama-did-2011-5?IR=T

Vores underbevidsthed arbejder videre, når vi sover: https://hbr.org/2011/05/a-counter-intuitive-approach-t/

Foto: https://www.flickr.com/photos/29233640@N07/3645211083/in/photolist-6y7EfX-4SNpAW-pUNsp2-6zMVmm-91WpPi-7KmbJE-91Wev2-6rAnjS-7bQaAS-gQ1i3x-arwdq7-6BuUaw-cfaw3C-4d9Yxy-91WjtT-uVhN7-efc5HR-aiXZKP-pnmaAv-91Wd8X-9cpBQg-8nfgMa-91ZjUW-kEnk1D-91WeGc-e2Bvm-aQKBTr-8qBxwe-acSHBP-2X9xfP-79bfmm-6P3sTh-28oLy-8HhbtL-6NYjp8-6NYjXt-6NYjai-6P3tvb-6NYj2B-6NYjFB-6NYiJZ-6NYjPz-6P3tih-osxo2b-5G5XnS-91WfW4-91Wgrz-4SkoLL-91WirV-91Zmy1

Bananer, problemer og muligheder

“If you aren’t in over your head, how do you know how tall you are?” ― T.S. Eliot

1249337589_b11286a6a0_b

Foto: Ian Ransley

Grønne og modne bananer

I slutningen af 1800-tallet var bananindustrien begyndt at blomstre i Amerika. Bananerne blev typisk fragtet med sejlskib fra Sydamerika til New Orleans, Mobile eller Boston. I disse byer stod købmænd klar til at købe. En af udfordringerne ved at fragte bananer er at de skal holde sig friske under rejsen. Hvis man trykker på en grøn banan vil den modnes i løbet af dage i stedet for uger. Når en banan begynder at modne får den de omkringliggende bananer til at modnes hurtigere end de ellers ville. I 1800-tallet var det ikke unormalt at 15% af bananerne i en sending gik til spilde. Når bananerne ankom til USA var købmændene derfor på udkig efter grønne bananer. Det var for risikabelt at købe modne bananer, fordi det var svært at nå sælge dem i tide. Derfor var de billige og mange så dem i højere grad som affald end som et produkt.

Emigranten fra Moldova

En af de købmænd der stod klar til at købe bananer var 18-årige Sam Zemurray. Han var emigreret til USA fra Moldova 4 år tidligere. Sam havde haft alverdens job siden sin ankomst og havde på den måde sparet $150 op. Han var klar til at være købmand. Da han så hvor mange modne bananer der gik til spilde besluttede han sig for at købe dem. Han tænkte at hans $150 ville række længere hvis han købte de billige bananer. Han var klar over at det var en stor chance at tage. Han ville kun have 3-5 dage til at sælge bananerne inden de blev for gamle. Hvis han ikke nåede hjem til sin by med lasten inden da ville hans opsparing være spildt.

Sam købte bananer for næsten alle pengene. Han gemte dog nogle dollar til at betale for fragten. Han havde ikke penge til overs til sin egen togbillet, så han rejste i lastrummet med sine bananer.

Toget blev forsinket. Sam snakkede med togpersonalet. Der var ikke udsigt til at forsinkelsen ville blive indhentet. En medarbejder sagde til Sam at hvis han bare kunne sprede nyheden i de kommende byer på turen, ville det sikkert være muligt at få købmændene til at komme hen til stationen og købe bananer til en god pris.

Da toget igen holdt stille på grund af yderligere forsinkelse, gik Sam ind på et Western Union kontor. Sam havde ikke penge til at sende en besked med telegraf, men han gav kontoret et tilbud. Hvis telegrafen ville sørge for at købmænd på ruten fik besked om at der var billige bananer at købe på de pågældende stationer, ville Sam give dem en procentdel af salget.

Ved næste station ventede købmændene. Sam stod i togvognen og solgte bananer. Det forsatte fra by til by. Han solgte den sidste banan da toget ankom til hans hjemby, Selma. Sam talte sine penge og opdagede at han havde tjent $40 på seks dage. Det var mange penge at tjene på under en uge, når man tænker på at det havde taget ham fire år at spare $150 op.

Problemer, udfordringer og muligheder

Sam Zemurray så modne bananer som et nicheprodukt, hvor andre havde set dem som affald. Hvor i vores liv ser vi affald hvor vi kunne se muligheder? Jeg har tidligere skrevet om spotlight-effekten. Vores måde at beskrive et problem på, bestemmer hvilke løsninger vi finder på. De fleste så modne bananer og tænkte: hvordan kommer vi af med dem? Sam tænkte: hvilke muligheder er der i dem? 

Et klassisk mundheld lyder: det er ikke et problem… det er en udfordring. Jeg deltog i et seminar på New Bucks University i november 2014. Forelæseren, Andrew Machon, foreslog at idéen kan tages et skridt videre. Han sagde: it’s not a problem, and it’s not a challenge. It’s an opportunity.

Mange af de bedste idéer starter som frustrationer. Hvis Steve Jobs ikke havde været frustreret over de uduelige telefoner på markedet, havde vi ikke haft iPhones i dag. Hvad er de største problemer i din hverdag? Kan du se dem som muligheder i stedet? Alle kan brokke sig. Hvis du kan forvandle et problem til en mulighed, har du chancen for at løse problemet for dig selv og for andre.

Kilde: The Fish that Ate the Whale af Rich Cohen

Syv gode vaner

“The main thing is to keep the main thing the main thing.” – Stephen Covey

Syv gode vaner

Syv gode vaner er en af mine yndlingsbøger, og jeg vender ofte tilbage til lektioner og idéer derfra. Bogen lærer os om ansvar, principper, fokus og tillid. De syv vaner er simple at forstå, men svære at mestre. Artiklen her giver dig en opsummering af de syv vaner.

Første vane: Vær proaktiv

At være proaktiv handler om at tage styringen i sit liv. Det handler om at tage ansvar og initiativ, i stedet for at reagere på omverden. Det handler om at skelne mellem hvad du har indflydelse på, og hvad der ligger uden for din kontrol. Covey citerer i den forbindelse sindsrobønnen: “Gud giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting, jeg kan, og visdom til at se forskellen.”

Når du overholder aftaler (både overfor dig selv og andre) træner du din proaktivitet. Hver gang du fralægger dig ansvar eller påtager dig en offerrolle, mindsker du den.

Anden vane: Begynd med slutningen

Covey foreslår at vi ”begynder med slutningen” forstået på den måde, at overvejer hvad vi vil huskes for når vi en dag skal herfra. Når man bygger et hus, starter man med at lave en tegning over huset. Du kan gøre det samme med dit liv. Spørg dig selv:

  • Hvad er min største drøm?
  • Hvilken person vil jeg være?
  • Hvordan vil jeg huskes når jeg en dag skal herfra?

Tredje vane: Gør det vigtigste først

Covey præsenterer følgende time management matrix:

vigtigt haster matrix - prioritering

Mange mennesker bruger for meget tid i kvadrant 1, 3 og 4. Vi bruger tid på e-mails, TV, Facebook, ligegyldige møder og afbrydelser. Derfor bruger vi ikke nok tid på de vigtige ting, som ikke haster (kvadrant 2). Det betyder at vi ”kommer bagud” og bliver nødt til at bruge tid og energi på at løse kriser, der kunne have være undgået. Jo mere af vores tid vi kan bruge i kvadrant 2 jo bedre. Her er nogle eksempler på kvadrant 2-aktiviteter:

  • Motion
  • Læsning
  • Tid med mennesker du elsker
  • Arbejd på nye muligheder
  • Lær nye ting

Mange mennesker klager over, at de ikke har tid til kvadrant 2-aktiviteter. Det er at påtage sig selv en offerrolle (se første vane). Vi har alle sammen 24 timer i døgnet. Arnold Schwarzenegger siger: “If the president has time and movie stars have time, you have time.”

Fjerde vane: Tænk win/win

Syv gode vaner - win win - Stephen Covey

At tænke win/win handler om at løse konflikter på en måde der gavner alle. Hvis jeg snyder dig er det win/lose. Hvis jeg lader dig træde på mig er det lose/win. Hvis vi finder en løsning vi begge er glade for er det win/win. Vi kan nemt blive fristet til at presse eller manipulere andre mennesker til at gøre det vi ønsker. Det er både amoralsk og skadeligt på lang sigt. Tænk på det sådan her: dit forhold til din kollega eller partner er vigtigere på lang sigt end om du får din vilje i dag.

Femte vane: Søg først at forstå, dernæst at blive forstået

At kommunikere med andre - Syv gode vaner.png

Vi har alle brug for at blive forstået. Derfor er det værdifuldt at være en god lytter. Kommunikation opstår mellem en afsender (der taler eller skriver) og en modtager (der lytter eller læser). Der er en tendens i vores samfund til at lægge for stor vægt på afsenderen. Modtageren har en mere passiv rolle, men er ligeså vigtig. Mortimer Adler sammenligner kommunikation med baseball. Afsenderen kaster bolden, modtageren griber den. Hvis bolden ikke bliver grebet er det ligegyldigt hvor godt kastet var.

Hvornår har du lyttet godt nok? Når taleren føler sig forstået. Når du kan forklare hans budskab lige så godt som han selv kan. Når han føler sig forstået, stiger hans interesse i at høre dit synspunkt.

Sjette vane: Skab synergi

Forestil dig at du laver julehjerter sammen med din kæreste. Vi antager at I laver hver jeres hjerter og at I hver laver ét i timen. Hvis I begynder at arbejde sammen, eksempelvis sådan at hun klipper og du fletter, vil I måske være i stand til at lave 3 eller flere i timen. Synergi opstår når to eller flere mennesker skaber et større samlet output end de kunne have skabt hver for sig. Synergi forudsætter, at man tænker win/win og respekterer hinanden.

Syvende vane: Slib saven

Slib-saven

Forestil dig at du går en tur i skoven. Du ser en skovarbejder, som forsøger at fælde et træ. Saven er gammel og sløv.

”Du er nødt til at slibe saven,” siger du. ”Ellers bliver du aldrig færdig.”

”Jeg har ikke tid til at holde pause,” siger han. ”Jeg skal fælde træet nu.

Hvis skovhuggeren tog sig tid til at slibe saven, ville han blive færdig langt hurtigere.

Vores liv består af fire dimensioner. Den syvende vane er at forny hver dimension regelmæssigt. Her er de fire dimensioner, samt et par eksempler på hvordan man kan slibe saven. Læg mærke til at nedenstående er kvadrant 2-aktiviter. De er vigtige, men de haster ikke. Derfor bliver de alt for tit glemt.

Den fysiske dimension kan vi forny ved:

  • At få motion
  • At spise sundt
  • At sove nok

Den sociale dimension kan vi forny ved:

  • At bruge tid sammen med de mennesker vi holder af
  • At møde nye mennesker
  • At lytte

Den mentale dimension kan vi forny ved:

  • At læse (du er ved at forny den lige nu)
  • At løse problemer (fx planlægningsproblemer, udfordringer på arbejdet eller Sudoku)
  • At skrive journal

Den spirituelle dimension kan vi forny ved:

  • At meditere
  • At reflektere over meningen med vores liv
  • At gøre en forskel for andre

Vil du høre om de bedste bøger jeg læser?

4-6 gange om året sender jeg et nyhedsbrev med mine bedste artikler og udvalgte boganbefalinger. Tilmeld dig her.

Lignende artikler:

Sådan bruger jeg Syv gode vaner (podcast episode)

Mindwise: En bog om at forstå andre mennesker

3 grunde til at læse bøger

Målsætning: En guide til at sætte de rigtige mål

Læseliste (beskrivelser af mine yndlingsbøger)

Køb bogen her:

The Seven Habits of Highly Effective People (Saxo)

Syv gode vaner (Saxo)

The Seven Habits of Highly Effective People (Amazon)