Christian Staal's Blog

Psykologi, Videnskab & Kommunikation
januar 19, 2017

Nå dine mål #4: Skab konsekvenser for dig selv

Dette er fjerde artikel i serien ”Nå dine mål”. Artiklerne kan læses uafhængigt af hinanden, men du får mest ud af at læse dem i rækkefølge. Du kan finde en oversigt her.

evernote-snapshot-20170108-181018

Da Alexander den Store ankom til Persiens kyster 334 år før vor tidsregning, stod han overfor en udfordring. Hans hær var i undertal i forhold til den persiske hær. Her sagde Alexander, “brænd bådene.”

“Hvordan kommer vi så hjem?” spurgte hans næstkommanderende.

Alexander svarede: ”Vi tager deres skibe, når vi har vundet slaget.”

Da Alexander brændte bådene var der ingen anden udvej end at vinde slaget. Det betød at ingen af mændene stak af. Det betød også at de ikke brugte mental energi på at overveje det. Muligheden var der ganske enkelt ikke. Soldaterne kæmpede som aldrig før, og besejrede fjenden.

Du kan bruge Alexanders strategi til at nå dine mål, uden at sætte ild til noget. Du brænder bådene ved at gøre det umuligt (eller svært) at bakke ud. Skab konsekvenser for dig selv. Tving dig selv til at nå dit mål. Hvis du ikke har nogen anden udvej, er du nødt til at nå dit mål. Her er 5 idéer til hvordan du kan skabe konsekvenser for dig selv.

1. Offentliggør dit mål. Dine medmenneskers forventninger til dig påvirker din underbevidsthed, og det kan du bruge til din fordel. Hvis din omgangskreds kender dit mål, stiger din motivation til at arbejde på det. Vær så specifik som muligt. Sig ikke kun at du vil bestige et bjerg. Vælg hvilket bjerg og sig hvornår du senest vil gøre det. Lav en plan for hvordan du kan få det til at ske.

Nogle mener at det er en dårlig idé at offentligøre sine mål, fordi det kan give bagslag. Kritikken går på at hvis man oplever tilfredsstillelse når man snakker om målet, kan man risikere at miste motivationen for at udleve det. I slutningen af denne artikel henviser jeg til nogle kilder, der går mere i dybden med kritikken.

Mennesker er forskellige. For mig virker det godt at fortælle andre om mine mål. Hvis du tror at du kan risikere at miste motivationen hvis du snakker om dine mål, så lad være. For at undgå at det sker, kan du med fordel fokusere på handling i stedet for resultater. Og du kan bede dine venner om at spørge ind til, om du gør hvad der skal til for at nå målet. På samme måde kan du hjælpe dine venner, når de deler deres mål med dig. Del deres entusiasme og glæde, men sørg for også at spørge hvordan de vil gøre og hvornår. Så undgår I at det bliver ved snakken.

2. Få en accountability buddy. Dette er en personlig og strategisk version af idéen ovenfor. En accountability buddy er en ven, der hjælper dig med at nå dit mål. Aftal for eksempel at din ven ringer til dig en gang om ugen eller en gang om måneden, og spørger dig hvilke fremskridt du har gjort. Når du står til regnskab overfor din ven, er du nødt til arbejde på dit mål. Der er ingen vej udenom. Det er vigtigt, at din accountability buddy ikke lader dig slippe af sted med dårlige undskyldninger. Metoden virker kun hvis personen er streng.

3. Brug tracking. Tracking er at måle. Man kan påvirke menneskelig adfærd med målinger. Det fandt Henry Landsberger ud af i 1950’erne da han analyserede data fra eksperimenter foretaget på Hawthorne-fabrikken i Illinois, USA. Fabrikken havde forbedret lyset i produktionshallen, og det havde ført til forøget produktivitet. Senere lavede man et eksperiment i en anden produktionshal, hvor man forværrede lyset. Igen målte man effekten, og til stor overraskelse fik man samme resultat: Produktiviteten steg. Grunden til den forbedrede produktivitet havde ikke noget at gøre med lys. De ansatte blev mere produktive fordi de vidste at deres produktivitet blev målt. Indenfor samfundsvidenskab kalder man det Hawthorne-effekten.

Man kan bruge effekten til sin fordel. Det gør kostvejledere eksempelvis når de får deres klienter til at fotografere alt hvad de spiser. Smartphone applikationen YouFood er udviklet til dette formål. Alternativt kan man notere hvad man spiser i en notesbog.

Tracking virker fordi det skaber bevidsthed. Det er en måde at være accountability buddy for dig selv på. Du kan kombinere idéen med ovenstående idé, ved at sende tracking til din accountability buddy.

4. Lav væddemål. Kender du konceptet at ligge i planke? Det er en styrkeøvelse, hvor man ligger på sine tæer og underarme, og holder kroppen ret som en planke. Det er hårdt at ligge sådan længe ad gangen. En af mine venner har et mål om at træne sig op til at ligge i planke i 4 minutter og 24 sekunder (tiden på Snoop Dogg’s ‘Drop it like it’s hot’). Han har væddet med to venner (ikke mig – så stærk er jeg slet ikke) om at de skal kunne dette inden en bestemt dato. Hvis han ikke når målet, taber han væddemålet. Det motiverer ham til at træne hver morgen.

Jeg har andre venner, der har haft væddemål om at tabe sig, eller om at gå alkoholfri indtil en bestemt dato (ofte dagen hvor Roskilde Festival starter).

5. Brænd bådene. Hvis målet er vigtigt, kan det være en idé at brænde bådene. Kan du sætte dig selv i en situation hvor du er nødt til at nå dit mål? Det kommer an på situationen hvordan du kan gøre det. Hvis du vil forfølge en ny karriere, kan en måde være at opsige dit nuværende job. Hvis du vil være god til klatring, kan det være at købe en billet til en tur hvor du skal bestige et bjerg. Der findes mange versioner af denne taktik. Hvorvidt det er en god idé at bruge den afhænger af situation og personlighed.

Eksempel: Sådan har jeg brugt strategien

Da jeg startede min blog fortalte jeg det til alle der ville lytte (og et par der ikke ville). Mine venner ved at jeg blogger ugentligt, hvilket skaber forventninger. Hvis jeg stopper vil de tænke, “hvor bliver det nye indlæg af?” Det giver ekstra motivation.

Jeg bruger tracking til at holde styr på om jeg når mine mål. Hver søndag sætter jeg mål for den kommende uge. Ved samme lejlighed gennemgår jeg målene for den uge der lige er gået. Jeg deler min ugentlige tracking med nogle af de nærmeste mennesker i mit liv, blandt andet min accountability buddy. Hvis jeg ikke når mine ugemål bryder helvede løs. Det hjælper mig til ikke at falde af på den. Hvis jeg dropper et mål på grund af dovenskab, ved jeg at jeg kommer til at stå til regnskab for det.

Øvelse: Hvordan kan du bruge strategien?

Jo flere konsekvenser du skaber, jo mere sandsynligt er det at du når dine mål. Her er nogle spørgsmål, der kan hjælpe dig i gang med at bruge strategien:

  • Hvor kan du offentliggøre dit mål? Ved du nøjagtigt hvad dit mål er? (Ellers kan du bruge SMART-metoden til at definere det)
  • Ville det hjælpe dig at have en Accountability buddy? Hvem kunne det være?
  • Hvordan kan du bruge tracking til at følge op på dine mål? Hvilke ting kan du tracke?
  • Er du konkurrence-menneske? Kan du lave væddemål med nogle i din omgangskreds om hvorvidt du når dit mål eller ej?
  • Kan du brænde bådene, så du er nødt til at nå dit mål?

Vælg gerne flere metoder. På den måde gør du det sværere for dig selv at lade dig stoppe af dårlige undskyldninger.

Den næste artikel i serien kommer om to uger. Den handler om hvordan du gør det nemt at komme i gang med at nå dine mål.

Kilder og videre læsning

Historie om Alexander den Store er taget fra kapitel 5 bogen ’Alexander the Great’s Art of Strategy’ af Partha Bose. Du kan læse kapitlet her (side 110).
Om kritik af at offentliggøre sine mål:

Tidligere blogindlæg om Tracking / Hawthorne-effekten.

Skriv en kommentar
januar 8, 2017

Nå dine mål #3: En ide til 400.000 dollars

Dette er tredje artikel i serien ”Nå dine mål”. Artiklerne kan læses uafhængigt af hinanden, men du får mest ud af at læse dem i rækkefølge. Du kan finde en oversigt her.

evernote-snapshot-20161230-163358

Mennesker har en begrænset mængde mental energi, som bruges til at træffe beslutninger, løse opgaver og udvise selvkontrol.

Forestil dig at du sidder i sofaen og ser en god Tv-serie. Du har en svær opgave, som du burde gå i gang med. Det kunne være et universitetsprojekt eller noget du skal forberede til din arbejdsplads.

Opgaven er svær at komme i gang med, og det eneste du har lyst til, er at blive siddende i sofaen. Det er svært at komme i gang fordi du har to kræfter imod dig. Indre modstand og negativt momentum.

Efter et par afsnit, tænker du, “Nu er det nok!”. Du rejser dig og går i gang. Det har kostet dig mere end din tid at udskyde det så længe. Hvis du længe har forsøgt at tage dig sammen, har du langsomt tæret på din viljestyrke. Du har altså spildt en del af din mentale energi, og har derfor færre resurser til rådighed når du går i gang med at løse din opgave.

Hvad kan du gøre for at komme i gang med din vigtigste opgave, uden at bruge mental energi på at tage dig sammen? For at besvare dette spørgsmål skal vi 99 år tilbage i tiden.

En idé til 400.000 dollars

I 1918 ønskede Charles Schwab at forbedre produktiviteten på Bethlehem Steel. Derfor mødtes han med konsulenten Ivy Lee. Lee ville have 15 minutter med hver af virksomhedens topledere. Schwab spurgte om prisen. Lee svarede: “Om tre måneder, kan du sende mig en check på det beløb som du mener, at min hjælp var værd.”

Lee lærte toplederne en hemmelighed om produktivitet. Den gik ud på at afslutte hver arbejdsdag med at prioritere de seks vigtigste opgaver for den kommende dag. Dagen efter starter man med den vigtigste opgaver, og arbejder sig igennem listen. Man arbejder altid på den vigtigste opgave.

Flere forfattere har foreslået lignende metoder. I bogen Syv Gode Vaner, er den tredje vane eksempelvis at gøre det vigtigste først. Idéen er simpel, men svær at følge. Din vigtigste opgave er oftest svær at komme i gang med, fordi din indre modstand er stærkest her. Bethlehem Steel brugte metoden i tre måneder, som aftalt, hvilket resulterede i stor fremgang. Schwab skrev en check til Lee på $25.000 (svarende til cirka $400.000 i dag).

Beslut dig på forhånd

Lee’s metode kan hjælpe dig med at fokusere på hvad der er vigtigt, og med at spare på din mentale energi. Når du starter dagen med at finde en liste frem med dagens vigtigste opgaver, behøver du ikke tage stilling til hvilken opgave du skal gå i gang med. Beslutningen er truffet. Eftersom beslutningstagen er noget af det mest drænende for din mentale energi betyder dette, at du har mere energi til rådighed til at løse dagens opgaver. Du bruger mindre energi på at vælge hvad du skal arbejde på, og mere energi på at klare opgaverne.

Vær så specifik som muligt. Hvornår vil du stå op, og hvornår vil du gå i gang med opgaven? Jo mere specifik du er, jo større er sandsynligheden for at du vil følge din plan. Det er blandt andet blevet demonstreret i en artikel udgivet i Journal of Personality and Social Psychology. Studerende skulle aflevere et projekt efter en ferie. De studerende blev inddelt i en forsøgsgruppe og en kontrolgruppe. Forsøgsgruppen blev bedt om at lægge planer for hvornår de ville sætte tid af til at lave opgaven, og hvor de ville være mens de lavede den. Kontrolgruppen fik ingen instrukser. I forsøgsgruppen afleverede 75% projektet til tiden. I kontrolgruppen afleverede 33% projektet til tiden. Lignende undersøgelser bekræfter resultatet.

Skab positivt momentum

Når du går i gang med din vigtigste opgave skaber du momentum. Det gør det nemmere at klare resten af dagens opgaver. Ligesom det er nemt at fortsætte med at skubbe en bil når den er kommet i gang, er det nemt at fortsætte med at løse dagens opgaver, når du først er i gang.

Når du slutter dagen med at vælge hvilke opgaver du skal løse i morgen, er du proaktiv. Du vælger hvad du bruger din tid på, ud fra dine mål og værdier, i modsætning til at reagere på omgivelser og humør. På den måde tager du ansvar for dit liv, og skaber positivt momentum.

Hvis du ikke selv vælger hvad du vil, bliver det overladt til tilfældigheder. Hvis det sker vil du sandsynligvis bruge tid på at tjekke Facebook, læse nyheder eller besvare e-mails, i stedet for at gøre hvad der skal til for at nå dine mål.

Eksempel: Sådan har jeg brugt strategien

Hver morgen når jeg vågner, finder jeg dagens to-do liste frem. Jeg går i gang med den vigtigste opgave. Jeg nægter at logge på Facebook eller tjekke e-mail før jeg har arbejdet uforstyrret mindst et par timer. Jeg ved at hvis jeg går på Facebook bliver jeg distraheret.

Det lykkes ikke altid. Nogle gange falder jeg for fristelsen og starter dagen med Facebook eller YouTube-videoer. De dage hvor jeg gør det, når jeg aldrig så meget som når jeg starter dagen proaktivt. Jeg er heller ikke så glad, fordi jeg føler at jeg spilder min tid. Derfor forsøger jeg at starte hver morgen med at løse dagens vigtigste opgave.

Øvelse: Hvordan kan du bruge strategien?

Bethlehem Steel fik så meget ud af strategien, at Schwab valgte at betale Lee $25.000. Du kan bruge strategien på dit arbejde, eller til at nå dine personlige mål. Hvad ville det give dig, hvis du startede hver dag med at løse din vigtigste opgave, i stedet for at fokusere på mindre vigtige ting?

Hvad er dine vigtigste opgaver for i morgen? Hvis det er svært at vælge, kan du bruge disse spørgsmål som inspiration:

  • Hvilken opgave ville påvirke dit liv mest at få løst?
  • Hvilken opgave har du længe udsat på grund af undskyldninger eller frygt?
  • Hvilken opgave negligerer du selvom du ved, at den er vigtig?
  • Hvis du med 100% sikkerhed vidste du havde gjort en bestemt ting om en uge, hvad ville du så ønske den ting var?

Normalt laver jeg morgendagens to-do-liste om aftenen, men uanset hvornår på dagen du læser dette foreslår jeg at gøre det nu. Vælg de opgaver, der er vigtige for dig og prioriter dem. Bestem dig nu for hvad tidspunkt i morgen du sætter af til disse opgaver. Det bedste er at gøre det som det første når du står op. Eller endnu bedre, gå i gang med det samme. Så har du allerede positivt momentum i morgen.

Den næste artikel i serien handler om hvordan du kan skabe konsekvenser, der gør dig mere tilbøjelig til at nå hvad du sætter dig for. Den kommer om to uger.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder og videre læsning

Skriv en kommentar
december 30, 2016

Året der gik, 2016

pexels-photo-2

For mig har temaet for 2016 været forandring. Jeg er flyttet fra Nyborg til København, og er gået fra at være studerende til at arbejde på fuld tid. Indlægget her er en personlig refleksion, over året der gik.

Graduation
I januar blev jeg færdig som cand.merc. på Syddansk Universitet. Jeg lagde mange kræfter i min afhandling, og endte med et resultat som jeg stadig er glad for. Dette på trods af, at der gik nogle ting galt undervejs, og at jeg overvejede at skrotte projektet. I det nye år vil jeg huske, at fejltagelser er en del af succes’er.

Min kandidatafhandling handlede om motivation på arbejdspladsen. Den har dannet baggrund for et par artikler som jeg skrev for henholdsvis Børsen Ledelse og altomledelse.dk.

Camino
I maj vandrede min kæreste, Malene, og jeg over 600 kilometer på pilgrimsruten Camino de Santiago i Nordspanien. Jeg elsker den simple livsstil, og kan godt lide tanken om at have alt hvad man behøver i en rygsæk. Oplevelsen har stadig stor betydning for os begge. Den bragte os tættere på hinanden og på naturen, og den viste hvor få materielle ting man har brug for.

Trollbeads
Jeg tilbragte en stor del af 2016 som arbejdssøgende. I august blev jeg ansat som projektleder i virksomheden Trollbeads. Du kan læse om min oplevelse som arbejdssøgende, samt om mit nye job her.

København
Malene og jeg er flyttet fra Nyborg til København. København er flot og fuld af muligheder, men det er en stor omvæltning for mig at bo langt væk fra min familie og de fleste af mine venner.

Idéer og formidling
I 2016 har jeg udforsket min interesse for idéer og formidling. Hovedsageligt gennem bloggen her, men også i form af gæsteartikler, foredrag og workshops. Jeg har desuden startet en Facebook-side dedikeret til idéer. I januar sender jeg et nyhedsbrev hvor jeg deler mit bedste materiale fra i år.

Tak for i år, og tak fordi du læste med. Vi ses i 2017!

I næste uge kommer næste artikel i serien “Nå dine mål”.

Skriv en kommentar
december 27, 2016

De fem bedste bøger jeg har læst i 2016

Jeg har læst 52 bøger i år. I indlægget her beskriver jeg, traditionen tro, de fem bedste. Bøgerne er listet i tilfældig rækkefølge (med undtagelse af ‘Hackers and Painters’, som bevidst ligger øverst).

 

Hackers and Painters (2004) af Paul Graham
91wxulun8vl

Dette er en essay-samling, som undersøger en bred vifte af spørgsmål fra “hvorfor er nørder upopulære?” til “hvad betyder rigdom?“. Idéerne virker åbenlyse nu, men flere af tingene havde jeg ikke selv tænkt over. Du kan læse Grahams essays gratis på hans hjemmeside. Jeg vil foreslå at starte med et af de to ovenstående essays. Hvis du kan lide dem, er bogen værd at købe. (Et par af bogens kapitler handler om programmering. Jeg læste dem fordi jeg er fascineret af Grahams måde at formidle på, men hvis du ved lige så lidt om programmering som jeg, er de tunge at komme igennem. Disse kapitler kan godt springes over, uden at resten af bogen mister sin værdi.)

 

Benjamin Franklin (2003) af Walter Isaacson12646880_757925054309352_965971676529834_o

Benjamin Franklin (1706-1790) var videnskabsmand, legebarn, kvindebedårer og diplomat. Han er især kendt, for sin medvirken i kampen om Amerikas uafhængighed, og for at have opdaget, at lyn består af elektricitet (du har sikkert hørt om eksperimentet, hvor han fløj med drage i tordenvejr). Walter Isaacson’s biografi fortæller om Franklins betydning for verden, men også om personen bag facaden. Hvis du kan lide biografier, og interesserer dig for historie, kan jeg ikke komme i tanke om en bedre bog at anbefale.

 

Superintelligence (2014) af Nick Bostromsuperintelligence-paths_dangers_strategies

Bogen handler om et af vor tids vigtigste spørgsmål: Hvad sker der når mennesket en dag skaber en kunstig intelligens, der er klogere end os selv? Jeg kan ikke høre spørgsmålet uden at tænke på Terminator-filmene. Det lyder som science fiction, at maskiner en dag bliver klogere end mennesker, at de måske en dag vil arbejde mod menneskets vilje. Men det utænkelige sker ofte. For 40 år siden var det utænkeligt, at en maskine ville blive i stand til at besejre verdens dygtigste skakspiller. Nick Bostrom tager læseren på en rejse, hvor han viser hvorfor kunstig intelligens bør tages alvorligt. Bogen er velskrevet, men til tider tung på grund af emnets kompleksitet. Hvis emnet interesserer dig, vil jeg anbefale at starte med denne TED Talk af Sam Harris.

Opdatering 9. december 2017: Jeg har for nyligt læst en fremragende artikel om kunstig intelligens. Den kan stærkt anbefales.

 

Originals (2016) af Adam Grantadam-grant-cover-originals

Hvad kræver det at føre gode idéer ud i livet? Adam Grant angriber spørgsmålet fra forskellige vinkler. Bogen er fuld af overraskende undersøgelser og provokerende eksempler. Tilgangen er videnskabelig, men Grant formår at gøre indholdet brugbart og relevant. Hvis du interesserer dig for innovation og kreativitet, er bogen værd at læse. Jeg vil anbefale at starte med at se Adam Grant’s TED Talk.

 

Cooperative Learning (2007) af Kagan og Stenlev500x0

Cooperative Learning er en tilgang til undervisning, der sigter mod at skabe bedre læring. Benjamin Franklin sagde: “Tell me and I forget. Teach me and I remember. Involve me and I learn.” De fleste lærer bedre ved at gøre, end ved at lytte. Bogen her er fuld af værktøjer til hvordan du opnår dette, og selvom den er rettet mod skoler, har jeg brugt flere af dens værktøjer i forbindelse med mine foredrag og workshops.

Listen var svær at lave i år. Jeg er i gang med flere bøger lige nu, som er værdige kandidater, bl.a. The Undoing Project af Michael Lewis og The One World Schoolhouse af Salman Khan. Hvis de lever op til mine forventninger, fortæller jeg om dem her på bloggen til næste år.

Hvad er de bedste bøger du har læst i år?

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

4 kommentarer
december 17, 2016

Nå dine mål #2: Loven om momentum

Dette er anden artikel i serien ”Nå dine mål”. Denne artikel kan godt læses uafhængigt af den første, men du får mest ud af at læse dem i rækkefølge. Du kan finde den første artikel her.

evernote-snapshot-20161216-200302
Har du nogensinde haft svært ved at gå i gang med et projekt, der var vigtigt for dig? For eksempel at komme i form, at få dit drømmejob eller at invitere en dejlig person på date. Mennesker er i stand til at rejse ud i rummet, men nogle gange kan vi ikke komme op af sofaen.

I 2011 var jeg afhængig af Tv-serien The Big Bang Theory. Det samme scenarie gentog sig hver aften. Det startede med at jeg så et enkelt afsnit. Når det var slut så jeg som regel et afsnit til. Tyve minutter til eller fra gør ingen forskel, sagde jeg til mig selv. Klokken blev ofte tre eller fire om natten før jeg stoppede. Dagen efter var jeg træt, og fik derfor ikke det optimale ud af undervisningen på universitetet.

En vis mand sagde engang: Det enkelte snefnug føler sig aldrig ansvarlig for en lavine. Det er det samme med Big Bang-episoder, og mange andre distraktioner i livet. De tyve minutter et afsnit varer, er ikke et problem, men det holder sig sjældent til tyve minutter.

Din drøm er som koldt vand

Har du oplevet følgende? Du er i svømmehallen, men er træt og ugidelig. Alligevel går du i bad, tager svømmetøj på, og går ud til bassinet. Du har ikke lyst til at hoppe i vandet, fordi du ved det vil være koldt og ubehageligt. Du står på kanten og overbeviser dig selv om at det er en god idé at udskyde svømmeturen. Omsider tager du dig sammen og hopper i. Det er koldt. Du begynder at svømme, og får hurtigt varmen. Du svømmer i en halv time, og undrer dig over at det var så svært at komme i gang. Efter svømmeturen har du det fantastisk.

At arbejde på sin drøm er som at springe i det kolde vand. Det er svært at tage sig sammen, men når man er i gang føles det fantastisk.

Hvorfor er det svært?

Forfatteren Steven Pressfield mener, at alle mennesker oplever en form for indre modstand mod at arbejde på deres mål. Han siger at alt lys kaster en skygge. Den skygge som ambitioner kaster, er indre modstand. Det er vigtigt at forstå denne modstand, fordi forståelsen hjælper dig med at overvinde den.

Indre modstand kan stoppe dig på flere måder. De mest almindelige er undskyldninger, udskydelser og frygt. Har du nogensinde haft følgende samtale med dig selv? “Jeg vil i gang med at træne, men jeg er for træt i dag. I morgen melder jeg mig ind i et fitness center, laver en træningsplan, og begynder at træne regelmæssigt. Til sommer er jeg i topform.” Det er et eksempel på at man ødelægger sine chancer for at nå sit mål.

Jeg oplever selv indre modstand på flere måder. Jeg har længe villet skrive denne artikelserie, men min indre modstand var for stor. Jeg blev ved med at udskyde det. Jeg har også længe villet deltage til en open mic stand-up aften, for at rykke mine grænser og hjælpe mig til at indarbejde humor i mine foredrag. Her har min indre modstand taget form som frygt. Hvad hvis jeg ikke er sjov?

Indre modstand har en lang historie bag sig. Da mennesker levede i jæger-samler samfund, var det klogt at lytte til sin frygt. Janteloven var en god overlevelsesstrategi. Det var en dårlig idé at tro, at man var noget. Det kunne koste én livet. Frygten hjalp mennesker til at holde lav profil. Men det har ændret sig. I dag bliver du ikke udstødt fra stammen eller slået ihjel for at sige noget dumt (her taler jeg af personlig erfaring). For at nå dine mål er du nødt til at overvinde din indre modstand.

Loven om momentum

Har du prøvet at skubbe en bil i gang? Det sværeste er at få bilen til at bevæge sig. Når den først triller, er det nemt at fortsætte med at skubbe den af sted.

Fænomenet kan forklares ud fra Newtons første lov: Et legeme forbliver i sin tilstand af hvile eller jævn, retlinjet bevægelse, medmindre det af ydre kræfter tvinges til at ændre denne tilstand.

Inden for psykologi kan Newtons Lov omskrives til Loven om momentum. Den siger at uanset hvad du gerne vil, er det sværeste at få begyndt. Når du først er i gang, er det nemt at fortsætte.

Princippet er det samme uanset hvad du udskyder. Det kan være svært at tage sig sammen til at tage på arbejde, gøre rent eller at løbe en tur. Men når du er i gang, føles det godt, ligesom at springe i det kolde vand.

Forestil dig at du står på toppen af et bjerg med en snebold. Du kaster den af sted, og den begynder at trille ned ad bjerget. Mens den ruller, samler den sne, og vokser sig større. Jo større bolden bliver, jo mere kraft får den. Og jo sværere bliver den at stoppe. Til sidst er det en lavine. Den har så meget momentum, at den er umulig at stoppe. Psykologisk momentum virker på samme måde. Jo længere du udskyder noget, jo sværere bliver det at komme i gang. Hvis du udskyder på grund af frygt, vil frygten vokse. Hvis du udskyder på grund af dårlige undskyldninger, vil du finde på flere af dem.

Positivt og negativt momentum

Der findes både positivt og negativt momentum. Da jeg var afhængig af The Big Bang Theory havde jeg negativt momentum. Jo flere aftener jeg brugte på at se serien, jo sværere blev det at bryde vanen. Jeg har haft mange former for negativt momentum i mit liv. Det har gjort det svært at komme i form, at komme i gang med at læse bøger, og at nå mine mål.

De senere år har jeg lært hvor effektivt det er at skabe positivt momentum. Det har været det vigtigste værktøj for mig, til at nå mine mål. Momentum har gjort det muligt for mig at holde foredrag, at fastholde min blog og at træne regelmæssigt. Du kan også bruge momentum til at nå dit mål.

I de kommende artikler får du specifikke strategier til at komme i gang når det er svært, og til at fastholde momentum når du har det. I hver artikel er der et eksempel på hvordan jeg har brugt strategien, og en øvelse, der viser hvordan du kan bruge den til at nå dit mål. Hvis du ikke har et specifikt mål, er det her din chance. Gå tilbage til artiklen fra sidste uge og lav øvelsen. Du kan gøre det på 15 minutter, eller måske 45 hvis du er lige så langsom som mig. Strategierne fra de kommende artikler har været til stor gavn for mig. Hvis du bruger dem, kan de også være det for dig.

Den næste artikel i serien “Nå dine mål” kommer i uge 1.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, inklusive en samlet oversigt over denne artikelserie? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder og videre læsning

Hvad er dit mål? (Om at sætte mål)

Artikel om Newtons første lov

Skriv en kommentar
december 3, 2016

Nå dine mål #1: Hvad er dit mål?

pexels-photo-102644

I dag starter jeg et nyt projekt her på bloggen. Gennem en serie på i alt 8 artikler, får du de bedste strategier til hvordan du når dine mål. Strategierne bygger på psykologisk forskning, min personlige erfaring, samt case studies. Du får blandt andet et par tricks som Albert Einstein og Stephen King har benyttet.

Det første skridt til at nå dit mål, er at vide hvad det er. Der er sikkert mange ting du gerne vil. Men hvad er vigtigst? Hvis man forsøger at opnå alting på en gang, ender man som regel med ikke at gøre noget helhjertet.

Et SMART mål

Når du har et mål, er det en god idé at gøre det SMART, hvilket vil sige:

  • Specifikt (hvad vil du helt nøjagtigt opnå?)
  • Målbart (hvordan definerer du om målet er nået?)
  • Attraktivt (hvorfor er målet vigtigt?)
  • Realistisk (har du en chance for at nå målet?)
  • Tidsbestemt (hvornår har du deadline?)

Min erfaring er at de største faldgrupper er ’målbart’ og ’tidsbestemt’. Man kommer nemt til at sige ”jeg vil i bedre form”. Men man definerer ikke hvad det vil sige, og man sætter ikke en deadline. Sådan satte jeg mål i årevis, men det virker ikke.

Det er bedre at gøre det specifikt, målbart og tidsbestemt, eksempelvis ved at sig ”jeg vil være i stand til at løbe 10 km på 45 minutter, og det skal ske inden den første juli næste år”. Når du giver dit mål en definition og en deadline, oplever din hjerne det som mere virkeligt. Derfor stiger sandsynligheden for, at du vil nå målet.

Det er fristende at læse SMART-spørgsmålene, uden at lave øvelsen. Men spørgsmålene er ikke mere værd end de svar de får dig til at give. Derfor er det en god idé at tænke godt over dem, og skrive dine svar ned.

Hvad er dit vigtigste mål? Det er klogt at skrive målet et sted hvor du ser det jævnligt. Du er meget velkommen til at dele dit mål i en kommentar.

Næste artikel i serien kommer om to uger. Den handler om hvad jeg mener er nøglen til at nå dit mål, når du først har besluttet hvad det er.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Skriv en kommentar
november 17, 2016

3 lektioner fra Pokémon GO: Sådan får du din idé til sprede sig

pokemon_go

Der findes to slags mennesker: Pokémon-jægere og almindelige mennesker. Pokémon GO gik på kort tid fra at være et spil for 13-årige nørder til at at være et verdensomspændende fænomen. Alle har en holdning til spillet. Nogle elsker det, andre hader det. Der er også stor uenighed om hvor spillet er på vej hen. Nogle mener at det er på vej frem, andre mener at det er på vej ud. Det eneste alle er enige om er at spillet spredte sig imponerende hurtigt. Artiklen her giver 3 bud på hvad Pokémon GO kan lære os om hvordan man får sin idé til at sprede sig.

1. Kombinér eksisterende idéer

Steve Jobs sagde: Creativity is just connecting the dots. Du behøver ikke at opfinde noget nyt fra bunden for at skabe et hit. Du kan med fordel kombinere eksisterende idéer. Det gjorde Niantic da de skabte Pokémon GO. De fleste kender til Pokémon i forvejen, men det er kun halvdelen af opskriften på Pokémon GO’s succes. Spillet er stærkt inspireret af det tidligere spil Ingress. Teknologien og gameplayet er det samme – det foregår blot med Pokémons.

1-1024x621

Hvilke idéer kan du kombinere for at skabe noget nyt?

2. Start småt

Det føles forkert at sige nej til kunder. Derfor kommer de fleste til at sigte for bredt. Det føles mere sikkert. Men hvis du vil have have millioner af mennesker til at kunne lide dit produkt, må du først få en lille gruppe til at elske det.

I dag er Pokémon GO et hit på tværs af køn, alder og nationalitet. Men det startede med 13-årige nørder. Det samme kan siges om Harry Potter, The Beatles og Facebook. De startede alle med at henvende sig til en klart defineret gruppe.

Del vandene. Hvis du vil have nogle til at elsker dit produkt, vil der også være nogle der hader det. Nogle elsker Pokémon GO, andre hader det. Men det er i hvert fald værd at tale om.

Hvem er din målgruppe? Hvordan kan du dominere din niche?

3. Udnyt Metcalfe’s Lov

Den første person, der ejede en telefon, havde ikke nogen at ringe til. Visse ting er kun noget værd, hvis andre personer også ejer en. Metcalfe’s Lov siger, at værdien af et netværk er lig med antallet af brugere opløftet i anden.

3-1024x621

Jo flere telefoner der findes i verden, jo mere er en telefon værd. Det er et samme med fax-maskiner, Twitter og Facebook. Hvis værdien af din idé stiger i takt med, at flere kender til den, vil den sprede sig hurtigere.

2-446x1024

To telefon har 1 forbindelse, fem telefoner har 10 forbindelser, og ti telefoner har 66 forbindelser.

Pokémon GO udnytter Metcalfe’s Lov. Jo flere Pokémon-jægere der er i et område, jo flere Pokémons dukker der op. Derfor er Haven ved det Kongelige Bibliotek i København et godt sted for Pokémon-jægere. Og det bliver bedre og bedre jo flere spillere der kommer til. Det er som en snebold der vokser, og opbygger momentum for hvert minut der går.

Hvordan kan du udnytte Metcalfe’s Lov? Hvad kan du gøre for, at din idés værdi stiger med antallet af brugere?

Sådan kan du bruge de 3 marketing-lektioner

Her er er en kort opsummering af artiklens idéer. Besvar spørgsmålene for at se hvordan du selv kan bruge idéerne.

  1. Det er ikke nødvendigt at opfinde noget helt nyt for at skabe en idé der spreder sig. Hvilke idéer kan du kombinere for at skabe noget nyt?
  1. Hvem er din målgruppe? Jo mere specifik du er, jo større sandsynlighed har du for at dominere gruppen.
  1. Hvordan kan du udnytte Metcalfe’s Lov? Kan du give din idé et komponent, der gør den mere værdifuld i takt med at flere mennesker kender den?

Videre læsning

For videre læsning om hvordan idéer spreder sig, vil jeg anbefale bøgerne The Tipping Point af Malcolm Gladwell og Unleashing the Ideavirus af Seth Godin.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Skriv en kommentar
november 6, 2016

Etisk dilemma: Vil du ofre en person for at redde fem andre?

img_1332
En sporvogn kommer kørende. Den kan ikke standse, fordi bremserne er gået i stykker. Fem personer er bundet fast til sporet lidt længere fremme. Du står ved siden af et håndtag. Hvis du trækker i det, vil sporvognen bliver ført ned ad et andet spor. Her sidder der én person bundet fast. Ville du ofre den ene person for at redde de fem andre? “Sporvognsproblemet” er i årevis blevet brugt af filosoffer til at belyse etiske problematikker.

trolley_problem
Ved at besvare spørgsmålet, vælger du mellem to filosofiske tankegange: utilitarisme og deontologisk etik. Hvis du ofrer den ene, for at redde de fem andre, tænker du utilitaristisk. Her forsøger man at tilgodese flest muligt mennesker. Fem dødsfald er værre end et, og derfor vil en utilitarist trække i håndtaget.

Deontologisk etik griber sagen anderledes an. Her defineres moral ud fra nogle principper, som mennesker altid bør overholde. Her gælder princippet: Det er forkert at slå en uskyldig person ihjel, selv hvis det gavner flertallet.

Problemstillingen ligger tæt op ad spørgsmålet om hvorvidt målet helliger midlet. Ifølge utilitarisme helliger målet midlet; mens deontologisk etik siger, at det ikke gør.

Sporvognsproblemet er blevet kritiseret for at repræsentere virkeligheden på en unuanceret måde. Det har filosoffer som bl.a. Judith Thomson delvist kompenseret for ved at udtænke flere scenarier, der bringer nogle nuancer i spil.

Et sværere etisk dilemma?

Her er en anden version. En sporvogn med ødelagte bremser er på vej til at køre fem personer ned. Sporvognen kører snart under en bro, hvor du står ved siden af en meget stor mand. Han står så tæt på kanten, at du nemt kan skubbe ham ned på skinnerne. Du ved med absolut sikkerhed, at mandens krop er stor nok til at standse sporvognen. Vil du ofre hans liv, for at redde de fem andre?

Der er stor forskel på hvad flertallet ville gøre i de to scenarier. I en undersøgelse på Harvard University svarede 5.000 forsøgspersoner på de to problemer. 89% var villige til at trække i håndtaget, men kun 11% ville skubbe den store mand.

Forskelle på problemerne

Begge scenarier handler om hvorvidt man vil ofre én person for at redde fem andre. Men der er nogle væsentlige forskelle på situationerne. De fleste filosoffer lægger vægt på intention. Hvis man trækker i håndtaget er den uskyldige mands død en bivirkning. Hvis manden på mirakuløs vis nåede væk fra skinnerne ville man være glad for det. Hvis man derimod skubber den store mand ned på skinnerne, har man en klar intention om, at han rammes af toget, for at redde de fem andre.

Hvis man skubber manden, er der desuden fysisk kontakt. Det er der ikke hvis man trækker i et håndtag, og derfor har man mindre medfølelse med ham.

De to scenarier er så forskellige, at den menneskelige hjerne reagerer forskelligt på dem. Det har Joshua Greene fra Harvard University vist med fMRI-skanninger. Man kan se hvilke områder i hjernen, der bliver aktiveret, når forsøgspersoner svarer på de to spørgsmål. Scenariet med håndtaget aktiverer frontallappen, som man bruger til logisk og kritisk tænkning. Scenariet med den store mand aktiverer amygdala, som er forbundet med følelser. I det første scenarie beslutter vi med hjernen, i det andet vælger vi med hjertet.

Sporvognsproblemet i virkeligheden

Man kan fristes til at tro, at sporvognsproblemet er forbeholdt filosoffer. Men der findes lignende dilemmaer i virkeligheden. Det stod klart for den britiske premierminister Winston Churchill i 1944, da nazisterne bombede London. Nazisternes mål var Londons centrum, men de fleste af bomberne faldt et par kilometer syd for byens midte.

Briterne fik en idé om at narre nazisterne til at tro, at bomberne faldt for langt mod nord. Det kunne få nazisterne til at sigte endnu mere for kort, og således ramme et mindre tæt bebygget område. Men det indebar at ofre nogle uskyldige mennesker i den sydlige del af London. Nogle i regeringen mente, at det var uacceptabelt, men Churchill endte med at godkende operationen.

Tag stilling: Etiske dilemmaer bliver til virkelighed

Churchills dilemma var en særlig situation. Men den teknologiske udvikling har gjort dilemmaet mere relevant end nogensinde før. Den offentlige diskurs fokuserer især på selvkørende biler. Problematikken vil brede sig til flere domæner i takt med, at kunstig intelligens ”lærer” at varetage flere opgaver. Men i den nære fremtid er selvkørende biler den vigtigste udfordring.

Mennesker er ikke nødt til at vide på forhånd hvad de vil gøre i enhver tænkelig situation. Men maskiner gør hvad de er blevet programmeret til. Hvis en selvkørende bil skal ”vælge” mellem at ofre sin egen passager eller ti fodgængere, hvad skal den så gøre? De fleste mener, at bilen bør prioritere fodgængerne højest. Alligevel foretrækker de fleste at køre i den bil, der redder dem selv.

Bilerne er på vej, og de har fart på. Medmindre vi beslutter i fællesskab hvordan bilerne skal agere i etiske dilemmaer, kommer bilproducenterne til at bestemme. Jeg synes den mest rimelige udvej er fælles spilleregler. Staten skal ikke styre alt, men i denne situation er lovgivning passende. Alle bilproducenter skal overholde samme etik. Når man køber bil, bør det ikke være op til den enkelte, hvorvidt man helst vil redde sit eget liv eller andres.

Hvordan vi vælger

Bør vi ofre en person for at redde fem andre? Og skal vores biler gøre det? Umiddelbart ser de to spørgsmål ens ud, men det er de ikke nødvendigvis.

Jeg synes det er tvivlsomt hvorvidt vi vil leve i en verden, hvor vi skubber den store mand. Utilitarister mener, at denne holdning udtrykker en manglende evne til at handle rationelt. Men måske er det ikke meningen, at mennesker altid skal være rationelle. Vi er mennesker, ikke robotter, og der går noget menneskelighed tabt, hvis vi altid handler rationelt.

En ny undersøgelse fra Oxford University med over 2.400 forsøgspersoner, giver indsigt i de menneskelige implikationer af vores valg i sporvognsproblemet. Undersøgelsen viser, at de fleste har mest tillid til personer, der nægter at skubbe den store mand ned.

Hvad skal en selvkørende bil gøre?

Hvis vi nægter at ofre den store mand, betyder det så, at en selvkørende bil heller ikke bør gøre det? Ikke nødvendigvis. Måske vil vi have maskiner til at handle anderledes end os selv. Man skåner ikke den store mands liv fordi det er mere værd end andres, men fordi vi mister noget af vores menneskelighed, hvis vi ofrer hinanden, når det er fordelagtigt.

Der er forskel på menneskers og maskiners rolle i sporvognsproblemet. Mennesker træffer vidt forskellige beslutninger, afhængigt af hvilken version der er tale om. Mennesker bliver traumatiserede, hvis vi slår nogle ihjel, selv hvis det sker for at redde andre. Det gør sig ikke gældende for maskiner, og derfor skal de ikke nødvendigvis programmeres til at handle på samme måde som os.

Jeg synes det er vigtigt at vi diskuterer sporvognsproblemets implikationer, og skaber fælles regler for alle selvkørende biler. Hvad mener du?

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder og videre læsning om etiske dilemmaer

OPDATERING D. 26 MARTS, 2020: Jeg er netop faldet over bogen, Moral Tribes af Joshua Greene, som er en af forskerne bag nogle af ovenstående eksperimenter. Hvis du vil i dybden med problemstillingerne i indlægget her, kan jeg ikke forestille mig en bedre bog at anbefale!

Jeg har ikke opdigtet nogle af tankeeksperimenterne i denne artikel. De er alle klassikere inden for filosofi. Hvis du vil i dybden med de forskellige versioner af Trolley-problemer, vil jeg anbefale denne artikel, hvor flere af versionerne blev introduceret for første gang.

FMRI-skanninger: Greene, J. D., Sommerville, R. B., Nystrom, L. E., Darley, J. M., & Cohen, J. D. (2001). An fMRI investigation of emotional engagement in moral judgment. Science, 293(5537), 2105-2108.

Nogle forskere mener, at sporvognsproblemet repræsenterer virkeligheden på en dårlig måde. Det er udenfor min artikels omgang at gå i dybden med dette, men hvis du er interesseret vil jeg foreslå denne artikel:  http://www.theatlantic.com/health/archive/2014/07/what-if-one-of-the-most-popular-experiments-in-psychology-is-worthless/374931/

Undersøgelsen fra Harvard University i 2003. Taget fra bogen “The Trolley Problem, or Would You Throw the Fat Guy Off the Bridge?: A Philosophical Conundrum” af Thomas Cathcart (side 29 og 30).

Kort video, der opsummerer sporgvognsproblemet (engelsk): https://www.youtube.com/watch?v=bOpf6KcWYyw

Undersøgelse fra Oxford Universitet: Everett, J. A., Pizarro, D. A., & Crockett, M. J. (2016). Inference of trustworthiness from intuitive moral judgments. Journal of Experimental Psychology: General, 145(6), 772.

Du kan høre forfatteren Sam Harris fortælle om Trolley-problemet ved at følge dette link.

Skriv en kommentar
oktober 19, 2016

Om at blogge

De seneste par måneder har jeg tænkt over hvordan jeg ser blogging, og hvorfor det er vigtigt for mig. Det har resulteret i denne artikel, samt det nedentående billede.

blogging_christianstaal

Skriv en kommentar
oktober 7, 2016

Taknemmelighed er den bedste medicin

 

xxcx

Mange tror at de ville blive gladere hvis de fik hvad de ønskede sig, men ofte er det vigtigere at lære at sætte pris på det vi allerede har.

Jeg har tidligere skrevet om forskning inden for positiv psykologi, og om hvorfor taknemmelighed er afgørende for hvor lykkelig man er.

For nyligt hørte jeg om en tilgang til taknemmelighed. Idéen går ud på at gøre taknemmelighed svær. Når man laver taknemmeligheds-øvelser, er det nemt at finde de mest åbenlyse ting at være taknemmelig for. At man bor i Danmark, har en dejlig familie, er ved godt helbred, osv.

Gør taknemmelighed til en udfordring

I stedet for at vælge de mest åbenlyse ting, kan du udfordre dig selv. Find en ting, som irriterer dig, og se hvad du har at være taknemmelig for i den forbindelse.

Her er et eksempel fra mit eget liv. For nyligt havde jeg en frustration på mit arbejde, fordi jeg ikke kunne få kalender-systemet til at virke.

Jeg spurgte mig selv: Hvad kan jeg være taknemmelig for her? Det var nemt at svare på. For to måneder siden søgte jeg arbejde — nu har jeg et job som jeg brænder for. Det gav problemet perspektiv, og fik mig til at indse hvor lille en bagatel kalender-problemet var. Det lyder måske åbenlyst. Men gevinsten var, at jeg gik fra at være sur, til at tænke over hvor glad, jeg er for mit arbejde.

Sådan gør du taknemmelighed svær — på den gode måde

Vælg et problem der irriterer dig. Spørg dig selv hvad du kan være taknemmelig for i den forbindelse.

Udover at give dig glæden ved taknemmelighed, formindsker øvelsen ofte også din irritation.

Hvis du laver øvelsen vil jeg være taknemmelig over at høre om hvad du får ud af det. Skriv en kommentar eller send en mail på kontakt@christianstaal.com.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilde og videre læsning

17 ting jeg er taknemmelig for

Her kan du læse om taknemmelighedsøvelser.

Her kan du læse om forskning inden for positiv psykologi.

Jeg hørte om øvelsen i nedenstående interview af James Altucher. Interviewet er fyldt med gode idéer om kreativitet og livsglæde.

 

Skriv en kommentar
september 19, 2016

Sådan øger du dine medarbejderes motivation

Har du brug for at skabe motivation på arbejdspladsen? Få nogle tips i denne artikel, som bygger på den research, jeg lavede til min kandidat-afhandling.

Skriv en kommentar
september 5, 2016

Service er marketing

staal_top

Marketing er et godt værktøj, men den bedste marketing er at behandle sine eksisterende kunder godt. Tillid tager lang tid at skabe, men kan ødelægges på et øjeblik. Virkningen af flere års succesfulde marketingkampagner går tabt efter bare én dårlig oplevelse. Derfor er det vigtigt at finde en løsning, når kunden har et problem.

Det er især vigtigt, hvis problemet opstår, fordi virksomheden begår en fejl. I de tilfælde kan de fleste virksomheders respons beskrives som enten god eller dårlig. Forestil dig, at du er på restaurant og klager over, at maden er kold. Hvis maden stadig er kold, når den kommer tilbage, har restauranten fejlet. Hvis maden derimod kommer tilbage og er perfekt, har de rettet op på fejlen.

  Dårligt Godt
Beskrivelse Ignorerer fejlen Retter op på fejlen
Kundens reaktion Utilfreds Tilfreds
Syn på fejl Problem Udfordring
Eksempel Maden er stadig kold Maden er perfekt

Nogle virksomheder ser fejltagelser som et problem, andre ser dem som udfordringer. Det påvirker, hvor god virksomheden er til at rette op på fejl. Hvis du håndterer en fejltagelse godt, føles det som om, den ikke er sket. Du bevarer kundens tillid.

Kundeservice i verdensklasse

Virksomheden Zappos, der sælger sko online, er berømt for deres gode kundeservice. Hemmeligheden er simpel: De vil gerne tale med deres kunder. Det virker åbenlyst, men står i skarp kontrast til de fleste virksomheder med call-centre, som gør telefonnummeret svært at finde, og opfordrer ansatte til at afslutte samtaler hurtigst muligt. Zappos’ nummer står øverst på deres hjemmeside, og de gør, hvad der skal til for at løse kundens problem. Ofte gør de langt mere end hvad kunden forventer. Derfor er Google fyldt med gode kundeservice-historier, hvis man søger på “Zappos Customer Service Story”.

Her er et eksempel. En kunde havde glemt sine sko, da hun rejste til Las Vegas. Eftersom byen er hjemsted for Zappos’ hovedkontor, ringede hun til dem for at høre om hun kunne købe et par magen til. De var udsolgt, men Zappos-medarbejderen gav ikke op. Han kørte hen til en konkurrent, købte skoene, og afleverede dem til kunden på hendes hotel. Zappos mistede en indtægt på kort sigt, men vandt en kunde for livet.

Jeg køber tit brugte bøger på Amazon. Enkelte gange har bogen været i middelmådig stand, selvom der har stået “som ny” i beskrivelsen. En dårligt respons ville være: “vi beklager, men sådan kan det gå”. En tilfredsstillende respons ville være: “send bogen tilbage, så sender vi en ny.” Men Amazon går skridtet videre. De har typisk refunderet det fulde beløb, og ladet mig beholde bogen som undskyldning for besværet. Amazon har tillid til, at jeg ikke snyder, og det giver mig lyst til at handle med dem igen og igen.

Fejl, som ikke er din skyld, kan også danne grundlag for at overraske dine kunder positivt. Her er et eksempel fra Starbucks. En ansat ser en frustreret stamkunde stå ved siden af sin bil foran Starbucks. Den ansatte går derud, og det viser sig, at kunden har låst sine nøgler inde i bilen. Medarbejderen går ind og henter en telefon, en telefonbog og kundens sædvanlige drik. En dårlig oplevelse bliver forvandlet til en mulighed for at overgå kundens forventninger.

Fra udfordring til mulighed

Mange virksomheder løser kundernes problemer, men stopper der. Amazon, Starbucks og Zappos overstiger kundernes forventninger. Hvor andre virksomheder ser et problem eller en udfordring, ser de en mulighed for at investere i kunderelationen. Afkastet af investeringen er, at de vinder kunder for livet, og at kunderne anbefaler virksomhederne til andre.

  Dårligt Godt Verdensklasse
Beskrivelse Ignorerer fejlen Retter op på fejlen Overstiger forventninger
Kundens reaktion Utilfreds Tilfreds Meget tilfreds
Syn på fejl Problem Udfordring Mulighed
Eksempel ”Sådan kan det gå.” “Send bogen tilbage.” ”Behold bogen, vi sender en ny.”

De fleste virksomheder giver god service. Det er ikke længere nok for at skille sig ud. Ved at betragte fejl som muligheder, kan din virksomhed investere i relationen og skabe kundeservice i verdensklasse.

5 spørgsmål til at sætte fokus på service

  1. Hvilke serviceniveau ligger din virksomhed på? (De fleste ligger i midten)
  2. Ville det give mening i forhold til jeres strategi at hæve serviceniveauet?
  3. Hvilke frustrationer har kunderne hyppigst, når de handler med din virksomhed? Hvordan kan I forbedre det?
  4. Hvilke fejl begår din virksomhed til frustration for kunderne? (Hvordan kan I håndtere fejl på en måde, der overstiger kundernes forventninger?)
  5. Hvordan er dine ansattes forudsætninger for at give kundeservice i verdensklasse? (Skal de følge regler til punkt og prikke, eller har de friheden til at tænke ud ad boksen? Zappos’ medarbejdere må gøre hvad de vil, så længe de kan stå inde for det, og det kommer kunden til gode.)

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder

Kundeservice-historie om Zappos: Decisive af Chip og Dan Heath, side 213 (læs mere om Zappos i bogen “Delivering Happiness“, som er skrevet af virksomhedens CEO Tony Hsieh)

Starbucks-eksempel: The Starbucks Experience af Joseph Michelli, side 64

Denne artikel optræder på mxmedia.dk. 

Skriv en kommentar
august 31, 2016

Man har et standpunkt (kronik)

Danskerne snakker i munden på hinanden. Vi forsøger at overbevise andre om vores holdninger, men nægter at genoverveje hvad vi selv mener. Vi vil hellere vinde en diskussion end udvide vores horisont. Man har et standpunkt til man tager et nyt, men for de fleste sker det alt for sjældent.

Når vi i dag citerer Jens Otto Kraghs berømte ord: “Man har et standpunkt, til man tager et nyt,” er det oftest for at gøre nar ad folk, der er for hurtige til at ændre mening. Men jeg synes snarere, at danskerne ændrer mening for lidt, end for meget.

I december, da vi stemte om retsforbeholdet til EU, var uenigheden i befolkningen stor. På Facebook florerede der et billede af Dannebrog med teksten: “Jeg lytter kun til nej-sidens argumenter, for der findes ikke et eneste argument, som kan retfærdiggøre et ja. Et land skal aldrig nogensinde afgive sin selvbestemmelse!” Uanset hvad man synes om retsforbeholdet, er det et problem, at vi ikke lytter til dem, der er uenige med os. Vi er blevet så stædige og sikre på egne synspunkter, at man fristes til at omskrive citatet til: “Man har et standpunkt, til man dør.”

Noget lignende skete for nyligt, da Storbritannien stemte om hvorvidt de skulle forlade EU. Dagen efter valget lå spørgsmålet “What is the EU?” nummer to på listen over hyppigst Googlede spørgsmål i Storbritannien. Mange havde ikke undersøgt hvad de stemte om. De har følt sig så sikre, at det ikke var nødvendigt for dem at undersøge sagen nærmere. Det var ikke nødvendigt at betvivle deres egen holdning, og derfor heller ikke grund til at lytte til dem, der var uenige.

Når man har ret, skal man selvfølgelig ikke ændre mening, men i de fleste tilfælde står man ikke ved sit standpunkt på grund af rationelle overvejelser, men fordi det er nemmest.

Videnskabelige eksperimenter har vist, at når man offentliggør sin mening, falder éns villighed til at ændre den. Jo flere følelser, der er involveret i sagen, jo mindre villig er man til at skifte synspunkt på grund af logik. At ændre mening implicerer, at man hidtil har taget fejl. Derfor kan de færreste lide at ændre mening. Til gengæld vil vi gerne ændre andres meninger. Det er måske derfor, at de fleste hellere vil være overbevisende talere end gode lyttere. Men det er absurd. Filosoffen Mortimer Adler sammenligner det med baseball. Ham der griber bolden er ligeså vigtig som hende, der kaster den. Lytteren i en diskussion er lige så vigtig som taleren. I dag forsøger alle at være gode kastere, men ingen griber de budskaber, der bliver kastet rundt med. Vi har glemt værdien af at lytte. Som Benjamin Franklin engang sagde, bliver man klogere ved at lytte, ikke ved at tale.

At vinde en diskussion

Det menneskelige ego har det med at have ret, som børn har det med slik. Hvis du nogensinde har sagt “hvad sagde jeg?”, ved du måske hvad jeg mener. Udtrykket “at vinde en diskussion” er sigende. Hvis vinderen er den der har ret, må taberen være den der tager fejl. Hvis man ser diskussionen som en konkurrence, er det klart, at man hellere vil vinde, end at lytte til den man taler med.

Det er ikke et svaghedstegn at ændre mening. Når du ændrer mening, er det fordi du ved mere end du gjorde før – ikke fordi du ved mindre. Hvis du derimod aldrig ændrer mening, er det enten fordi du lyver for dig selv, eller fordi du aldrig bliver klogere.

I diskussioner føles det godt at være sikker på sig selv. Selvsikre mennesker er overbevisende, og man skulle tro, at jo mere man tænker over noget, jo mere sikker bliver man på det. Men nogle gange føler man sig sikker, fordi man ikke har overvejet modpartens argumenter. Jo bedre man forstår modparten, jo mere vil man betvivle, at ens eget synspunkt er det eneste rigtige. Derfor er det fristende at gøre som i Facebook-eksemplet foroven. Ved at gemme hovedet som en struds, undgår man at tvivle på sit synspunkt.

Det skaber et paradoks, hvor de personer der er mest selvsikre, ofte er dem der har tænkt mindst over tingene. Viden skaber ikke selvsikkerhed, men ydmyghed. Det er som Sokrates sagde: “Jo mere jeg ved, jo mere ved jeg, at jeg intet ved.”

Ønsket om selvsikkerhed skaber stædighed. Man frygter at tabe diskussionen, hvis man giver modparten medhold i nogle af hans argumenter. Det er nemmere at beslutte på forhånd, at man selv har ret. Så risikerer man ikke så nemt at lade sig overbevise. Men selvsikkerhed behøver ikke at ske på bekostning af evnen til at lytte. Videnskabsmanden Karl Weick sagde engang: “Argumentér som om du har ret, og lyt som om du tager fejl.” På den måde kan man kombinere troen på sig selv, med villigheden til at blive klogere.

Snak mindre, lyt mere

På overfladen ligner det, at man overbeviser andre ved at tale. Hvis man blot gentager sine argumenter nok, vil folk måske forstå, at man har ret. Men dine chancer er bedre, hvis du lytter til den person du snakker med. Det er ligesom historien om Solen og Nordenvinden, der diskuterede hvem der var stærkest. De aftalte at se hvem, der kunne få en mand nede på jorden til at tage sin jakke af. Nordenvinden blæste af alle kræfter, men jo mere det stormede, jo hårdere holdt manden fast i jakken. Da solen efterfølgende sendte sine varme stråler ned mod manden, tog han jakken af frivilligt. Jo mere du forsøger at overbevise, jo mere vil andre kæmpe imod. Jo bedre du forstår dem, jo mere vil de lytte til dig.

Det er fristende at holde fast i, hvad man allerede mener. Umiddelbart ser det ud som om man er klog, fordi man altid har ret. Det er en nem måde at give sit ego en pose slik på. Men sådan begrænser man sig selv. Ønsket om at føle sig klog, ødelægger muligheden for at blive det. Som den stoiske filosof Epictetus sagde: “Det er er umuligt at lære hvad man tror, at man allerede ved.”

Lyt til det du ikke vil høre

Siden 1960’erne har forskning gentagne gange vist, at mennesker favoriserer information, der fortæller os hvad vi ønsker at høre. Det påvirker os i diskussioner. Når modparten siger noget klogt, forsøger vi straks at modbevise det. Fordi det sker ubevidst tror vi, at vi har båret os rationelt ad.

Evnen til at overvinde denne tendens, kendetegner nogle af verdenshistoriens største ledere. Da Abraham Lincoln blev præsident, nominerede han sine politiske modstandere til sit kabinet, fordi uenigheden ville give ham konstruktivt modspil. Under anden verdenskrig frygtede Winston Churchill, at ingen ville turde overbringe ham de værste nyheder. Derfor oprettede han en afdeling, udelukkende med det formål at overbringe ham dårlige nyheder.

Hvordan undgår man at ignorere gode argumenter, blot fordi de er ubelejlige? Du kan bruge din irritation som et kompas. Hvis et argument irriterer dig, selvom du ikke kan finde en logisk fejl i det, er nok fordi det er en sandhed du ikke ønsker at høre. Jo mere fristende et argument er at ignorere, jo vigtigere er det at lytte.

Jeg synes vi skal væk fra idéen om, at vinderen af en diskussion er den, der får ret. Det er ligegyldigt hvem, der har ret. Man vinder ved at blive klogere. Hvis begge bliver klogere er begge vindere, og hvis ingen bliver klogere, er begge tabere. Vi kan lære af hinanden ved at prioritere nysgerrighed over stolthed, eller endda sætte stolthed i at give slip på vores ego, i stedet for at bukke under for det. Men det sker kun, hvis vi stopper med at se det som et nederlag at ændre mening. Derfor foreslår jeg en omskrivning af Jens Otto Kraghs ord: Man har et standpunkt, til man bliver klogere.

Denne artikel oprådte som kronik i Kristeligt Dagblad den 28. august 2016.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Skriv en kommentar
august 15, 2016

Et nyt kapitel: Jeg har fået nyt job

I dag startede et nyt kapitel i mit liv. Jeg er blevet ansat som projektleder ved virksomheden Trollbeads i København.

Untitled

Foto: Wilhelm Joys Andersen

Jeg afsluttede min cand.merc. den 27. januar. Jeg var stolt af mit resultat, og husker tydeligt samme aften, da jeg var i byen for at fejre det med min kæreste Malene og min ven Casper.

Vi mødte en gruppe af Caspers venner, og han introducerede os for hinanden.

”I skal lige møde min ven, Christian,” sagde han. ”Han er lige blevet arbejdsløs.”

Det beskriver meget godt hvad der skete i mit liv fra den ene dag til den anden. Jeg havde besteget et af mit livs vigtigste bjerge, men i samme øjeblik dukkede der er nyt op. På et øjeblik gik jeg fra at være studerende til at være arbejdsløs.

Untitled2

Jobsøgningsprocessen har været hård, hvilket er kommet som en overraskelse. Jeg har naivt troet, at ledighed blandt nyuddannede akademikere kun rammer andre.

Det seneste halve år har jeg ledt efter den bedst mulige start på min professionelle karriere. Jeg har stillet mig selv de klassiske spørgsmål om hvad jeg brænder for, hvad jeg er god til, og hvor jeg ser mig selv om 5 år. Det vigtigste spørgsmål har været: “Hvilke kriterier har jeg for mit første job?” Her er mit svar:

  1. Ansvar. Muligheden for at tage ansvar og vokse med opgaven.
  2. Stejl læringskurve. At udvikle kompetencer jeg værdsætter.
  3. Passion. Jeg arbejder hårdt, og derfor har jeg brug for at have hjertet med.

Siden januar har jeg gradvist erfaret hvor lidt jeg ved om arbejdsmarkedet. Det har tvunget mig til at blive klogere, og har heldigvis resulteret i et job som jeg brænder for. Jeg planlægger at skrive et par artikler med jobsøgningstips, så mine erfaringer kan komme andre til gode.

Om min nye arbejdsplads

Trollbeads er en dansk smykkevirksomhed, som designer, producerer og sælger smykker. Virksomheden er grundlagt i 1976 og har hovedsæde i København. Trollbeads er kendt for konceptet ”Bead on Bracelet”, hvor man sætter kugler (også kendt som ’charms’ og ’beads’) fast på armbånd og halskæder.

Untitled3

Man kan have én eller flere kugler på samme kæde. De er nemme at flytte rundt på efter behov, hvilket giver brugeren frihed til at skabe sit eget personlige smykke.

Om jobbet

Jeg skal være med til at udvikle og implementere et internt træningsakademi. Formålet er at sikre en stærk virksomhedskultur, hvor medarbejderne har de kompetencer og den viden, som det kræver at præstere bedst muligt i smykkebranchen.

Jeg er især spændt på jobbet fordi det lever op til mine tre kriterier ansvar, stejl læringskurve og passion. Derudover er jeg glad for muligheden for at arbejde med HR udvikling, psykologi og undervisning, da dette er mine største professionelle interesser.

Vil du have opdateringer på Facebook?

Jeg har for nyligt lavet en Facebook-side, hvor jeg deler mine idéer og artikler, samt de bedste ting jeg støder på. Du kan finde den her.

Links

Artikel om lektion fra min kandidatafhandling.

Om Trollbeads – fra virksomhedens egen hjemmeside.

Om Trollbeads – fra Wikipedia.

Trollbeads Beginner’s Guide – blogpost fra charmsaddict.com.

http://www.endangeredtrolls.com/ – populær engelsk blog om ’charm jewellery’

Trollbeads-billedet er taget fra Trollbeads.com.

Billede af København.

1 kommentar
august 7, 2016

Når hjernen bliver snydt

Untitled2
Optiske illusioner – når vores øjne bliver snydt

Se på figuren herover. Hvilket felt er mørkest: A eller B? Felt A ser mørkest ud, men de to felter har samme farve. Illusionen opstår fordi Felt A er omringet af lyse felter, mens Felt B er omringet af mørke felter. Personligt kunne jeg ikke få mig selv til at tro på, at de to felter har samme farve. Derfor tjekkede jeg efter på gammeldags manér. Hvis du er skeptiker ligesom mig, kan du klippe et lille gækkebrev, og holde op til skærmen, så du kun kan se Felt A og Felt B. Så vil du se at de to felter har samme farve. (Advarsel: Det kan ikke anbefales at gøre dette i offentligheden.)

Du har måske set illusionen før, og ellers har du formentligt set andre optiske illusioner. Det er efterhånden almindeligt kendt, at vores øjne nogle gange bliver snydt. Hvad færre ved er, at det samme sker for vores hjerne.

Psykologiske illusioner – når hjernen bliver snydt

Forestil dig at du er med i et psykologisk eksperiment fra 1974. Din opgave er at gætte en persons profession ud fra en beskrivelse givet af hans nabo. Her er beskrivelsen: “Steve er meget genert og indadvendt. Han interesserer sig ikke for verden omkring ham, men han er altid hjælpsom. Han er detaljeorienteret, og har en god ordenssans.”

Steve er tilfældigt udvalgt fra den amerikanske befolkning. Det eneste du ved om ham er de oplysninger du netop har fået. Her er spørgsmålet: Er det mest sandsynligt, at Steve er bibliotekar eller bondemand? Tænk over det et øjeblik. Hvad ville du svare?

Hvis du er som størstedelen af deltagerne i eksperimentet, gætter du på at Steve er bibliotekar. Hans personlighed passer perfekt på stereotypen af en bibliotekar. Svaret er forkert. Det er mere sandsynligt, at Steve er bondemand.

Der er noget de fleste glemmer at tænke over. Beskrivelsen ovenfor er alt vi ved om Steve. Men for at svare på spørgsmålet, skal populationen som Steve kommer fra, tages i betragtning. I 1970’erne var der 20 gange så mange mandlige bondemænd, som mandlige bibliotekarer i USA. Derfor er sandsynligheden størst for, at Steve er bondemand, selvom beskrivelsen passer bedre på stereotypen af en bibliotekar. Eksperimentet er blevet gentaget i andre versioner, med samme resultat.

Hvorfor bliver hjernen snydt?

Du træffer mange beslutninger hver dag. Mennesker har ikke mentale resurser til at være bevidste om alle de beslutninger vi tager. Derfor er vi afhængige af intuitiv tænkning. Den menneskelige intuition har gennem millioner af år udviklet sig til at have stor præcision.

Langt de fleste af vores ubevidste antagelser er hensigtsmæssige. Men nogle gange føles en antagelse korrekt, selvom den er forkert. Når det sker, er vi ofre for psykologiske illusioner. Resultatet fra eksperimentet med Steve, opstår fordi der sker en psykologisk illusion.

Sådan undgår du at blive snydt

Første skridt i kampen mod psykologiske illusioner er bevidsthed. Ved at kende til hjernens svagheder, skaber du en mulighed for at kompensere for dem. De seneste 50 år, har psykologiske eksperimenter kortlagt hvordan den menneskelige hjerne bliver snydt, samt hvorfor det sker. Jeg har skrevet om flere psykologiske illusioner, eksempelvis:

På Wikipedia kan du desuden finde en oversigt over ‘cognitive biases‘, som er fagtermet for psykologiske illusioner. Hvis du vil i dybden med psykologiske illusioner, anbefaler jeg bogen Thinking, Fast and Slow af Daniel Kahneman.

I de senere år er der lavet forskning om hvordan man undgår at blive snydt af psykologiske illusioner. Hvis der er interesse for det, vil jeg skrive om det her på bloggen. Indtil da kan jeg anbefale følgende artikler:

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder

Eksperimentet med “Steve” kommer fra: Tversky, A., & Kahneman, D. (1974). Judgment under uncertainty: Heuristics and biases. science, 185(4157), 1124-1131.

Link til illustration.

En version af denne artikel optræder på foredragsportalen.dk.

Skriv en kommentar
juli 22, 2016

Derfor blogger jeg

3576474626_5ec7027515_b

Foto: Luke Andrew Scowen

Til november har jeg blogget i to år. Jeg bruger meget tid på at skrive. De fleste af mine artikler har mange timers research bag sig. Når man bruger så meget tid på at skrive, må man spørge sig selv hvorfor.

Svaret er kærlighed til idéer. James Allen sagde engang: “Egetræet sover i agernet; fuglen venter i ægget.” Ligesom et agern kan blive til et egetræ, har idéer potentiale til at ændre verden. Alt som mennesket har skabt startede som idéer.

Steve Jobs sagde: “Creativity is just connecting things.” Derfor er det vigtigt, at have kendskab til mange ting. Jo flere idéer du kender til, jo flere kreative forbindelser kan du selv skabe. Hjernen har brug for idéer, ligesom maven har brug for mad.

Når jeg forelsker mig i en idé, vil jeg gerne dele den med andre. Bloggen er mit forsøg på at inspirere min læser, og præsentere dig for nye idéer.

4 TING SOM BLOGGING HAR GIVET MIG

Glæden ved at dele idéer er stor, men bloggen giver mig meget andet. Jeg nyder at læse om spændende idéer, men jeg har et særligt forhold til de idéer jeg har skrevet om.

1. Blogging gør mig bedre til at skrive

Mit mål er at skrive to artikler om måneden. Hver artikel forbedrer mine evner som skribent. Jeg kommunikerer tydeligere nu, end jeg gjorde sidste sommer. Om et år vil jeg være endnu skarpere. Jeg har et mål om at blive en så dygtig forfatter som jeg har potentiale til. Bloggen sørger for at jeg løbende forbedrer mig, fordi jeg konstant får øvelse.

2. Blogging tvinger mig til at lære

Jeg har svært ved at finde tid til at lære alt det jeg gerne vil. Min appetit for læring er stor. Men ofte lokker komedier mere end dokumentarfilm. Min blog tvinger mig til at lære noget nyt mindst to gange om måneden.

3. Blogging hjælper mig med at huske

Jeg har ofte svært ved at huske de idéer jeg læser om. Men når jeg skriver om en idé, husker jeg den i længere tid end jeg ellers ville. Det bruger jeg strategisk. Jeg skriver kun om idéer, som jeg ønsker at have i min langtidshukommelse. Og hvis jeg glemmer nogle detaljer, tjener bloggen som en offentlig notesbog, hvor jeg hurtigt kan genopfriske hukommelsen.

4. Blogging påvirker min adfærd

Når jeg læser om en god idé, får jeg lyst til at bruge den i mit liv. Ved at skrive om idéen, tvinger jeg mig selv til det. Jeg bryder mig ikke om at give andre tips, som jeg ikke selv følger. I vinters skrev jeg en artikel om, at danskerne er for afhængige af smartphones. Jeg skrev artiklen, fordi jeg selv havde brug for den. Det gjorde mig mere bevidst om min egen adfærd, og efterfølgende blev jeg bedre til at lægge telefonen væk, og se mine medmennesker i øjnene.

Hvis du blogger vil jeg gerne høre hvad du får ud af det. Du er velkommen til at skrive en kommentar.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Jeg sender snart mit nyhedsbrev ud. Her får du det bedste materiale fra bloggen, samt andre spændende anbefalinger. Du kan tilmelde dig her. Jeg sender det 4-6 gange om året, og det er gratis!

Videre læsning og kilder

Artikel om at danskerne er afhængige af Facebook.

Artikel om hvordan blogging påvirker min adfærd.

Kilde til foto.

Skriv en kommentar
juli 5, 2016

Forbrugerne ignorerer dig

Her er en artikel om marketing, som jeg har skrevet for MX Media.

Danske virksomheder tvinger forbrugerne til at høre deres budskab, og forbrugerne forsøger at ignorere dem. Virksomhederne opfører sig, som om de var med i tv-serien Mad Men. Men 1960’erne er for længst forbi, og reglerne har ændret sig. Det virker ikke længere at afbryde forbrugerne. I dag handler det om tillid og værdi.

gæsteblog-christian

Tv-serien Mad Man omhandler et amerikansk reklamebureau i 1960’erne. Her handler marketing om at lave reklamer og drikke whisky. Men 60´ernes reklamer har ikke den samme effekt i dag som dengang. Verden har ændret sig. Det største problem for marketingfolk er, at antallet af valgmuligheder er eksploderet. Der kommer hele tiden nye idéer, budskaber og produkter, der kæmper om forbrugernes opmærksomhed. Hvor mange slags shampoo, ketchup og juice tror du, man kunne vælge imellem i 1960’erne? Og hvor mange er der i dag? Det er ikke længere en udfordring at finde et produkt; i dag er det en udfordring at fange folks opmærksomhed.

Hvis du får tilsendt et tilbud på e-mail fra en virksomhed, du ikke kender, vil du så tage dig tid til at læse det? De fleste kalder det spam, og mange betragter ligeledes tv-reklamer som spam. Derfor er de fleste forbrugere blevet mestre i at ignorere reklamer. Tv-stationerne skruer derfor op for lyden i reklamepausen, og som modsvar slukker seerne helt for lyden. Det samme sker på Youtube med den yngre generation: Virksomhederne sætter korte reklamefilm ind i starten af Youtube-klip, og de fleste Youtubere spoler forbi reklamen, så snart det er muligt.

Det virker ikke at tvinge folk til at lytte. Jo højere du råber, jo mere vil de kæmpe for at ignorere dig. Hvad med at prøve en helt anden tilgang? Hvordan ville det være, hvis du og forbrugeren var på samme hold? Det sker eksempelvis når du får forbrugeren til at sprede dit budskab gennem Word of Mouth, og når forbrugeren har lyst til at høre, hvad du har at sige.

Word of Mouth: Er det værd at tale om?

Idéer har altid spredt sig fra person til person, men på grund af internettet kan Word of Mouth nu sprede sig hurtigere end nogensinde før. Tænk på de mest succesfulde virksomheder fra de sidste 20 år. Hvilke firmaer tænker du på? Når jeg stiller dette spørgsmål til mine foredrag, bliver følgende virksomheder ofte nævnt: Google, Dropbox, Twitter og Instagram, Youtube, Amazon, Skype og Facebook. Her er der en ting, som de har til fælles: De voksede gennem Word of Mouth.

Men hvordan udnytter man Word of Mouth? Svaret er simpelt, men nemmere sagt end gjort: Skab noget der er værd at tale om. Folk fortæller ikke deres venner om Google for at hjælpe virksomheden. De gør det, fordi Google er værd er tale om. Men hvad hvis man ikke er Google? Hvad kan en almindelig virksomhed gøre? Her er eksempel. Hver gang skoproducenten Toms Shoes sælger et par sko, forærer de et par sko til velgørenhed. Det får forbrugerne til at tale med hinanden, fordi det er værd at tale om.

En anden måde at få folk til at tale sammen er at overraske dem, og få dem til at grine. Hvem vil ikke gerne dele en sjov historie med sine venner? Når man bestiller en CD gennem CD Baby, modtager man en bekræftelse på e-mail. Virksomhedens grundlægger Derek Sivers, syntes bekræftelses-mailen var for kedelig og upersonlig. Derfor skrev han en sjovere version:

Your CD has been gently taken from our CD Baby shelves with sterilized contamination-free gloves and placed onto a satin pillow. A team of 50 employees inspected your CD and polished it to make sure it was in the best possible condition before mailing.

Our packing specialist from Japan lit a candle and a hush fell over the crowd as he put your CD into the best gold-lined box that money can buy.

We all had a wonderful celebration afterwards and the whole party marched down the street to the post office where the entire town of Portland waved “Bon Voyage!” to your package, on its way to you, in our private CD Baby jet on this day, Friday, June 6th.

I hope you had a wonderful time shopping at CD Baby. We sure did. Your picture is on our wall as “Customer of the Year.” We’re all exhausted but can’t wait for you to come back to CDBABY.COM!!

Mailen var så uventet og sjov, at mange af CD Babys kunder videresendte den til venner og kollegaer. Bloggere og online tidsskrifter begyndte at dele historien. Folk talte om det. Ikke fordi de blev tvunget til det, men fordi det var værd at tale om.

Kunsten at skabe tillid: Giv forbrugeren noget værdifuldt

I slutningen af 1990’erne var CDNow verdens førende virksomhed inden for salg af CD’er. Hver fredag sendte de et nyhedsbrev til deres kunder, med en anbefaling på en ny CD. Kunderne glædede sig til at se, hvad ugens CD var. Mere end en tredjedel af CDNow’s omsætning kom fra deres ugentlige nyhedsbrev. Sammenlignet med tv-reklamer er et nyhedsbrev en billig måde at markedsføre på.

CDNow’s nyhedsbrev virkede, fordi kunderne så frem til den ugentlige e-mail, som ofte indeholdt en spændende anbefaling, og ikke blot var en undskyldning for at sælge. I 1998 blev CDNow børsnoteret, og ledelsen begyndte at fokusere på forbedring af resultaterne på kort sigt. Derfor øgede de antallet af ugentlige mails, først til to, og senere til fem. På kort sigt steg omsætningen fra nyhedsbrevet. Men efter nogle måneder stoppede nyhedsbrevet med at virke. Kunderne havde mistet tilliden, og de stoppede med at læse nyhedsbrevet. Menneskers tillid er svær at vinde, men nem at tabe.

Hvis kunden har tillid til dig, er I på samme hold. Det er ikke længere en kamp, hvor du forsøger at råbe højt, og hun forsøger at ignorere dig. Hun har lyst til at høre fra dig. Hun forventer det. I takt med at antallet af budskaber, der kæmper om kundens opmærksomhed, stiger, bliver det sværere at få den gennem tvang. Derfor er tillid den mest effektive metode. Der findes mange eksempler på tillidsforhold, hvor kunderne har lyst til at høre fra en virksomhed: Bogklubber, Folkeuniversitetets katalog, og (forhåbentligt) mit nyhedsbrev. Andre eksempler er udsalg eller spændende events som TEDx konferencer, som folk gerne vil høre om. Hvis forbrugeren ønsker at høre, hvad du har at sige, er du på rette spor.

Sådan skaber du tillid og Word of Mouth

Don Drapers tid er forbi. Forbrugerne ignorerer de budskaber, de ikke finder værd at lytte til. Forbrugerne lytter til dig, hvis du skaber tillid ved at varetage deres interesser, og de taler om dig, hvis du er værd at tale om. Her er 4 spørgsmål, der kan inspirere dig til at skabe tillid og Word of Mouth:

  1. Hvad kan du gøre, der er værd at tale om? (Inspiration: Toms Shoes giver et par sko til velgørenhed for hvert par sko, de sælger. Kan du gøre noget, der er så interessant, at dine kunder har lyst til at fortælle deres venner om det?)
  2. Kan du skabe en forbindelse til kunden ved at være sjov eller menneskelig? (Inspiration: CD Baby lavede en morsom bekræftelses-mail. Hvad kan du gøre for at vise menneskeligheden i din organisation?)
  3. Hvordan kan du skabe tillid blandt forbrugerne, så de får lyst til at høre fra dig? (Inspiration: CDNow gav en ugentlig anbefaling. Hvad er dit ekspertise-område? Kan du dele din viden med dine kunder, eller skabe værdi for dem på andre måder?)
  4. Tænk et år frem. Forestil dig, at tilliden til dine kunder er blevet ødelagt. Hvad kan have forårsaget dette? Hvordan kan du forhindre det i at ske? (Inspiration: CDNow ødelagde kundernes tillid ved at sende deres nyhedsbrev for ofte. Hvordan kan du risikere at ødelægge dine kunders tillid, og hvordan sørger du for, at det ikke

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder og videre læsning

  • Historien om CD Babys bekræftelsesmail er taget fra “Anything You Want” af Derek Sivers, side 47.
  • Historien om CDNow er taget fra Seth Godins ‘Modern Marketing Workshop’ på skillshare.com (lektion 18).

Denne artikel er hovedsaligt inspireret af Seth Godin’s idéer om marketing. Hvis du vil i dybden vil jeg foreslå følgende bøger:

  • Unleashing the Ideavirus af Seth Godin. Om hvordan man kan få idéer til at sprede sig gennem Word of Mouth.
  • Purple Cow af Seth Godin. Om hvad der gør idéer og produkter værd at tale om.
  • Permission Marketing af Seth Godin. Om at skabe tillid blandt forbrugerne.
  • The Tipping Point af Malcolm Gladwell. Om at idéer spreder sig på samme måde som epidemier.

Artiklen optræder på mxmedia.dk.

Skriv en kommentar
juni 24, 2016

Beskyt dig online

20447259789_e823ae6656_k

Foto: Christiaan Colen

Den 26. maj fik jeg en e-mail fra LinkedIn. De skriver blandt andet: “On May 17, 2016, we became aware that data stolen from LinkedIn in 2012 was being made available online.”

Jeg har været på LinkedIn siden 2011, hvilket vil sige at mine kontooplysninger kan være mellem de stjålne. Jeg har skiftet kodeord efter 2012, men det fik mig alligevel vil tænke på hvor sårbar man er online.

Når en side som LinkedIn bliver hacket, er ens LinkedIn-profil ikke den eneste grund til bekymring. Hvis du bruger samme e-mail og password kombination på andre hjemmesider, får hackerne også adgang til disse konti. Eksempelvis blev Mark Zuckerberg’s Twitter og Pinterest konti hacket i starten af juni 2016, hvilket kan være fordi LinkedIn blev hacket.

Hvis du bruger samme e-mail og kode på flere hjemmesider, er du sårbar hvis dine oplysninger bliver stjålet fra en af siderne. Her er et par tips til hvordan du kan beskytte dig.

Råd som du allerede kender

1. Vælg et sikkert password (brug tal, symboler, samt store og små bogstaver)

2. Skift password regelmæssigt

3. Brug forskellige koder til forskellige hjemmesider

Rådene er besværlige at følge. Der findes software der kan mindske byrden. “Password manager” programmer holder styr på dine login-oplysninger, når du sidder ved din egen computer.

Et ekstra lag sikkerhed: Totrinsbekræftelse

Når man handler med VISA kort over nettet, bliver man nogle gange bedt om at verificere sin identitet. Man modtager en SMS med en sekscifret kode, der skal skrives før købet kan gennemføres. Hvis nogle stjæler dine kreditkortoplysninger, kan de derfor ikke gennemføre køb (medmindre de også har din telefon).

Mange seriøse hjemmesider har totrinsbekræftelse. Blandt andet Google. Hvis du sætter det op skal du bruge din mobil hver gang du logger ind på din Google konto fra en ny computer. Når du har logget ind én gang er computeren godkendt, og du kan logge af og på som normalt. Besværet er minimalt, og sikkerhedseffekten er stor: Hackere kan ikke få adgang til din personlige data, medmindre de har din mobil.

Her er nogle eksempler på platforme, hvor du kan sætte totrinsbekræftelse op:

  • Amazon
  • Apple / iCloud
  • Dropbox
  • Evernote
  • Facebook
  • Google
  • WordPress
  • Wunderlist
  • Yahoo

Hvis du tit bruger nye computere er totrinsbekræftelse nok for besværligt. Men hvis du bruger de samme computere hver eneste dag, er det en nem måde at øge sikkerheden på. Det er nemt og hurtigt at sætte op, og når du først har gjort det, kører det automatisk.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder og videre læsning

Google forklarer hvad totrinsbekræftelse er, hvordan det virker, og hvorfor de anbefaler, at man bruger det.

Zuckerberg hacket.

Artikel af LinkedIn om hacker-situationen.

Artikel fra Lifehacker om “Password managers”.

Link til foto.

 

Skriv en kommentar
juni 10, 2016

Skab motivation gennem mening

Her er en artikel jeg har skrevet for Børsen Ledelse, om at skabe motivation gennem mening.

2246017748_640eff414b_b

Foto: elwood (Flickr)

Penge som motivationsfaktor

Mange danske virksomheder motiverer deres medarbejdere med bonusordninger. Bluegarden lavede i 2015 en undersøgelse af 19.540 ansatte fra 306 danske virksomheder. 48 pct. af de ansatte havde resultatløn som en del af deres lønpakke. Videnskabelige undersøgelser viser, at bonusser virker i nogle situationer, men har negative konsekvenser, hvis de bruges forkert. For videnarbejdere kan en bonusordning gøre mere skade end gavn, fordi den begrænser medarbejderens kreativitet og mindsker arbejdsglæden.

Videnskaben om meningsfuldhed

Videnskabelige eksperimenter viser, at et meningsfuldt arbejde er motiverende. Adam Grant undersøgte eksempelvis i 2008 medarbejderne på University of Michigans callcenter. Her ringer de ansatte til tidligere studerende og beder om et bidrag til universitetet.

Grant inddelte medarbejderne tilfældigt i tre grupper. Eksperimentet varede to uger. Gruppe 1 blev bedt om at læse et kort brev hver dag før arbejde. Brevet var skrevet af en tidligere medarbejder og handlede om, hvad personen havde lært af at arbejde på callcentret, og hvordan det havde gavnet vedkommendes senere karriere. Gruppe 2 læste breve fra mennesker der havde haft gavn af call-centrets arbejde, eksempelvis studerende, der havde modtaget et legat fra universitetet. Gruppe 3 blev brugt som kontrolgruppe og læste ingen breve.

Efter de 14 dage undersøgte Grant, hvor meget hver medarbejder havde indbragt. Gruppe 1 og 3 havde klaret sig lige godt. Det havde altså ikke gjort nogen forskel for medarbejderne i gruppe 1 at læse breve om, at jobbet ville gavne deres fremtidige karriere. Gruppe 2 klarede sig bedre. De indbragte dobbelt så højt et beløb pr. medarbejdertime, som de to andre grupper. Arbejdet var blevet meningsfuldt for dem, fordi de kunne se, at de gjorde en forskel.

I en lignende undersøgelse øgede Dr. Yehonatan Turner meningsfuldheden blandt en gruppe radiografer på Shaare Zedek Medical Center i Jerusalem. Han ændrede softwaren på hospitalets maskiner til automatisk at vise portrætter af de patienter, som radiograferne kiggede på røntgenbilleder af. Resultatet var, at radiografernes nøjagtighed steg betydeligt – de blev især bedre til at se problemer, som ikke var åbenlyse ved første øjekast.

Gør arbejdet meningsfuldt

Hvordan kan du skabe motivation gennem meningsfuldhed? Mulighederne varierer fra sted til sted. Det vigtigste er at sætte fokus på, at dine ansatte gør en forskel. De behøver ikke at redde verden, for at du kan bringe meningsfuldhed i spil. Man gør også en forskel, hvis man gør dagen nemmere for kolleger eller kunder. Her er fire spørgsmål, der kan hjælpe med at identificere mulighederne for at skabe meningsfuldhed i din organisation:

  1. Hvem har gavn af det arbejde, de ansatte udfører?
  2. Er det nogle kolleger i organisationen?
  3. Er det kunder?
  4. Er det andre stakeholders? Hvem?

De fleste ansatte gør på en eller anden måde livet nemmere for nogle, uden selv at tænke over det. Callcenter-medarbejderne på Univeristy of Michigan var ikke bevidste om, at de penge, som de samlede ind, gjorde en forskel. Radiograferne på Shaare Zedek Medical Center i Jerusalem havde set på så mange billeder, at de glemte, at de havde med mennesker at gøre. Når du har identificeret, hvem dine ansatte gør livet nemmere for, er næste skridt at finde en passende måde at fortælle dem det på. Her er tre idéer til, hvordan det kan gøres:

  1. Lad medarbejderen mødes med den person, som hun gør en forskel for
  2. Med en kort besked eller et videoklip fra en tilfreds kunde
  3. Sæt fokus på det til et møde eller en medarbejdersamtale

Mennesker har behov for at bidrage til verden omkring os, og for at der bliver sat pris på vores indsats. Som leder kan du bruge dette behov til at motivere dine ansatte. Det behøver ikke at tage lang tid at bringe meningsfuldhed i spil. Potentialet er især stort, hvis dine ansatte ikke allerede er bevidste om, hvilken forskel de gør. Vis dem, at deres indsats gør en forskel. Sådan skaber du motivation gennem meningsfuldhed.

Kilder

http://www.bluegarden.dk/Loesninger/Loenstatistik

Grant, A. M. (2008). The significance of task significance: Job performance effects, relational mechanisms, and boundary conditions. Journal of applied psychology, 93(1), 108.

https://www2.rsna.org/timssnet/media/pressreleases/pr_target.cfm?ID=389

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Link til foto.
Denne artikel optræder på borsen.dk.

Skriv en kommentar
april 29, 2016

Sådan bliver du lykkelig

9151232338_d86c348654_k

Foto: Ghatamos (Flickr)

I mit seneste blogindlæg skrev jeg om problemet med jagten på lykke. Hvis du forsøger at være glad, kan det formindske din glæde. Men hvis man ikke kan jage lykken, hvad gør man så?

Den bedste løsning kommer fra Viktor Frankl, en jødisk psykolog, der overlevede at være fanget i koncentrationslejr under 2. verdenskrig. I bogen Man’s Search for Meaning, skriver Frankl, at jo mere man gør lykke til et mål, jo mere vil man skyde forbi. Det eneste man kan gøre er at fokusere på andre ting, og håbe på at glæde opstår som en sidegevinst.

Hvis du vil jage lykke, så tag en omvej

Man hører altid om genveje, men hvis du vil være glad, er det smartere at tage en omvej. Jagten på lykke giver bagslag, fordi man er for fokuseret på at blive glad, og for opmærksom på hvor glad man er. Den bedste metode er derfor at tage en omvej, hvor målet ikke er lykke, men hvor lykke naturligt opstår som en sidegevinst. Her er fem omveje du kan tage:

Første omvej: Taknemmelighed

Taknemmelighed er som en muskel. Jo mere du sætter pris på hvad du har, jo mere vil du lægge mærke til hvor meget du har at sætte pris på.

I en 10-ugers lang undersøgelse fra 2003, bad Robert Emmons nogle forsøgspersoner om at skrive fem ting ned som de var taknemmelige for hver uge. Ved slutningen af de ti uger var disse forsøgspersoner lykkeligere end kontrolgruppen, som ikke havde lavet taknemmelighedsøvelser. Gentagne eksperimenter har vist samme effekt.

I sektionen “kilder” nederst på siden, er et link med forslag til hvordan du kan bruge taknemmelighed i dit liv.

Anden omvej: Motion

Når du får pulsen op, udløser din hjerne endorfiner, hvilket giver en følelse af lykke. Prøv at være sur mens du hopper på en trampolin i fem minutter i træk. Det er svært (jeg har prøvet).

Undersøgelser viser gang på gang, at motion gør mennesker gladere. Og effekten er stor. Hvis man er deprimeret kan motion i nogle tilfælde have en lige så stor effekt som lykkepiller.

Tredje omvej: Meditation

Meditation kan hjælpe dig med at være til stede i nuet, og med at acceptere livets svære stunder.

Videnskabelige undersøgelser har gentagne gange vist, at meditation kan gøre mennesker gladere, og at det kan reducere stress, angst og depression.

Hvis man ikke kender til meditation kan det godt lyde lidt mystisk og “wuu-wuu-agtigt”. Det synes jeg ikke det er. Og i modsætning til hvad mange tror, behøver meditation ikke at være forbundet til religion. Du behøver ikke være buddhist for at meditere, ligesom du ikke behøver at være kristen for at udvise næstekærlighed.

Meditation handler om at være til stede i øjeblikket. Det kan man eksempelvis gøre ved at fokusere på sit åndedræt. Hvis du vil lære om filosofien bag meditation vil jeg anbefale bogen “A New Earth” af Eckhart Tolle. Hvis du foretrækker en mere videnskabelig tilgang, anbefaler jeg “Waking Up” af Sam Harris.

Fjerde omvej: Skab relationer til andre mennesker

Mennesker er flokdyr, og relationer til andre mennesker har stor betydning for vores lykke. Ifølge undersøgelsen Very Happy People, er relationer til andre mennesker den mest afgørende faktor for hvor lykkelig en person er.

Skab gode relationer, og bevar de relationer, der er vigtige for dig. Intet er vigtigere.

Femte omvej: Gør noget for andre

Dette er rådet som Viktor Frankl giver i Man’s Search for Meaning. Han så følgende mønster i koncentrationslejrene: Mennesker der levede for noget som var vigtigere end dem selv, var mest tilbøjelige til at overleve.

Når du gør en forskel for andre vil lykke ifølge Frankl opstå som en naturlig sidegevinst.

Videnskabelige eksperimenter bekræfter Frankls tese. I et eksperiment på University of British Columbia sammenlignede forskeren Michael Norton effekten af at købe noget til én selv med effekten af at købe en gave til andre. Dem der købte noget til andre var gladere end dem der købte noget til sig selv. I stedet for at give gaver, kan man også give sin tid. Research viser, at frivilligt arbejde kan have en positiv effekt på den frivilliges lykke.

Det er som Carit Etlar (forfatter til Gøngehøvdingen) sagde: ”Glæden er som et lys. Tænder du det for andre, skinner det tilbage på dig selv”.

Sådan får du mest ud af omvejene

Nu har du læst fem omveje til at skabe lykke i dit liv. Hvilken af dem har du mest lyst til at afprøve? Og hvordan kan du gå i gang med det allerede i dag?

Når du tager en af de fem omveje, så fokusér på selve aktiviteten, og ikke på hvor glad den gør dig.

Hvis du afprøver en af de fem omveje vil jeg gerne høre om din oplevelse. Du er velkommen til at skrive en kommentar eller skrive til mig på kontakt@christianstaal.com.

Der går længe før du hører fra mig igen

I næste uge rejser min kæreste og jeg til Spanien for at gå en lang pilgrimstur. Næste blogindlæg kommer derfor først til juni. Den næste udgave af mit nyhedsbrev er gjort klar til afsending. Det vil blive sendt i midten af maj. I denne udgave af nyhedsbrevet får du mine tre bedste artikler fra 2016, og anbefalinger på tre ting jeg har fået øjnene op for de seneste måneder. Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. (Det kommer 4-6 gange om året, og det er gratis!)

Kilder og videre læsning

Bæredygtig glæde. Artikel om hvordan du opnår både øjeblikkelig glæde og langtsigtet glæde.

Verdens tredjelykkeligste land. Artikel om lykkeforskning.

Hvad er du taknemmelig for? – Blogindlæg med tips til hvordan du kan indarbejde taknemmelighed i dit liv.

En anden undersøgelse har vist, at frivilligt arbejde kan have en positiv effekt på arbejderens lykke: The Happiness Hypothesis af Jonathan Haidt, s. 174

Dem der købte noget til andre var gladere end dem der købte noget til sig selv – TED Talk af Michael Norton.

Hvis man er deprimeret kan motion i nogle tilfælde have en lige stor effekt som lykkepiller. : The How of Happiness af Sonja Lyubomirsky, s. 255.

Videnskabelige studier af meditation. Se: Harte, J., Eifert, G., & Smith, R. (1995). The effects of running and meditation on beta-endorphin, corticotrophin-releasing hormone and cortisol in plasma, and on mood. Biological Psychology, 40(3), 251-265, og: Kabat-Zinn, J. (2003). Mindfulness-Based Interventions in Context: Past, Present, and Future, University of Massachusetts. 144-156. DOI: 10.1093/clipsy/bpg016 og: Smith, P., Compton, W. & Beryl, W. (1995). Meditation As An Adjunct To A Happiness Enhancement Program. Journal of Clinical Psychology, 51, 269-273.

Undersøgelsen “Very Happy People” – Very Happy People af Ed Diener og Martin Seligman: http://pss.sagepub.com/content/13/1/81.abstract

Studie af 159 hjertepatienter: Love and Survival af Dean Ornish, s. 24

Man’s Search for Meaning af Viktor Frankl. Her er et citat fra bogen, der beskriver Frankls holdning på en elegant måde:

“Don’t aim at success. The more you aim at it and make it a target, the more you are going to miss it. For success, like happiness, cannot be pursued; it must ensue, and it only does so as the unintended side effect of one’s personal dedication to a cause greater than oneself or as the by-product of one’s surrender to a person other than oneself. Happiness must happen, and the same holds for success: you have to let it happen by not caring about it. I want you to listen to what your conscience commands you to do and go on to carry it out to the best of your knowledge. Then you will live to see that in the long-run—in the long-run, I say!—success will follow you precisely because you had forgotten to think about it”

Kilde til foto.

Flere artikler om positiv psykologi:

Positiv Psykologi: Hvad vi ved om lykke i dag

Introduktion til Positiv Psykologi

Skriv en kommentar