Christian Staal's Blog

Psykologi, Videnskab & Kommunikation

Tag: læring

Ordlyd: Brug de idéer, du læser om

Det er ikke en hemmelighed, at jeg elsker bøger (her er mine favoritter). Men jeg løber ofte ind i en udfordring:

Jeg får ikke brugt de mange gode idéer, jeg læser om.

Sidste år fandt jeg ud af, at min ven Danni Liljekrans havde samme udfordring. Derfor besluttede vi os for at lave en podcast, hvor vi udfordrer hinanden til at redegøre for hvilke specifikke idéer vi har taget med os fra nogle udvalgte bøger –  og hvordan vi har brugt idéerne.

Målet er at blive bedre til at omsætte læsning til handling, og at inspirere lytteren til det samme. Derudover kan podcasten fungere som en lyn-introduktion til bøgerne, hvis man ikke har læst dem i forvejen.

Det er blevet til en sæson på syv episoder, som bliver udgivet henover sommeren. Hvis du vil have episoderne, kan du subscribe til podcasten i iTunes eller hvor du ellers lytter til podcast (det hjælper også mig, da Apple har det med at vise populære podcasts til flere potentielle lyttere). Episoderne kan desuden høres på siden her.

Du er meget velkommen til at dele dine kommentarer eller boganbefalinger med os. Danni finder du her; mig kan du kontakte ved at skrive en kommentarer herunder eller ved at sende en e-mail.

Idéen der ændrede mit liv

3783198574_2bbe012655_b

Foto: Julian Santacruz

Nogle kalder mig en læsehest, men jeg er nærmere et læse-monster. Jeg læser alle de gode bøger jeg kan få fingre i. Filosofi, psykologi, Stephen King-romaner og alt derimellem. I min læsning møder jeg to udfordringer: At huske hvad jeg læser, og at bruge det jeg lærer. I 2014 læste jeg en idé, der hjalp mig med at blive bedre til begge dele. Men den gjorde mere end det. Idéen ændrede mit liv.

Når man læser meget opdager man hurtigt hvor dårligt man husker. Sokrates sagde engang: “Jo mere jeg ved, jo mere ved jeg, at jeg intet ved.” For mig er det sådan her: “Jo mere jeg læser, jo mere ved jeg hvor lidt jeg husker.” Det sker tit at en af mine venner snakker om en bog, jeg har læst, og spørger mig hvad den handler om. Der er ingen værre følelse end at måtte sige, “Det kan jeg ikke huske.”

Der findes mange metoder til at huske hvad du lærer. Én metode er strategisk repetition, der handler om at genlære tingene efter noget tid, for at lagre dem i langtidshukommelsen. Man kan også bruge husketeknikker. Du har sikkert hørt om folk der kan huske over 1000 decimaler af pi, eller rækkefølgen på 4 sæt kortspil. De bruger husketeknikker, og nogle af disse teknikker er forholdsvis simple at lære. Hvis du vil have en underholdende introduktion til husketeknikker, vil jeg anbefale bogen Moonwalking with Einsten af Joshua Foer. Du kan også se hans TED Talk som varer 20 minutter. Hvis du vil lære selv at bruge husketeknikker, anbefaler jeg bogen Memo af Oddbjørn By. Jeg har haft stor glæde af både strategisk repetition og husketeknikker, men det var en tredje metode der ændrede mit liv.

Idéen introduceres i ‘Den ottende vane’ af Stephen Covey, og den handler om hvad man skal gøre når man lærer noget vigtigt. Ifølge Covey er det en fordel at gøre to ting: At lære det videre, og selv at bruge det man har lært.

Lær det videre

Albert Einstein sagde: Hvis du ikke kan forklare det på en simpel måde, er det fordi du ikke har forstået det godt nok. For at lære noget fra dig, er du nødt til at forstå det. Desuden får du repeteret hvad du har lært, når du genfortæller det, hvilket gør det nemmere for dig at huske det i fremtiden. Man kan lære fra sig på mange måder. En af de sjoveste er at fortælle sine venner og familie om hvad man har lært. Man kan også bruge andre metoder. Jeg benytter min blog og holder foredrag om spændende ting som jeg selv gerne vil forstå på et dybere plan, og som jeg vil huske. Det tvinger mig til at sætte mig ind i de emner jeg skriver om. Desuden tvinger det mig til hele tiden at læse og lære nye ting, så jeg har noget interessant at skrive om hver uge.

En anden fordel ved at lære fra dig, er at du påvirker din underbevidsthed. Når jeg skriver artikler om søvn eller taknemmelighed, tvinger jeg mig selv til at følge mine egne råd. Hvis jeg skriver at det er vigtigt at være taknemmelig, ville jeg være en hykler hvis jeg ikke selv var det. På engelsk kalder man det ‘Practice what you preach.’ Hvordan kan jeg prædike om et emne, uden selv at leve efter hvad jeg siger?

Brug det du lærer

Et gammelt ordsprog siger at viden er magt. Anthony Robbins siger, “Knowledge is only potential power.” Du har kun gavn af din viden, hvis du bruger den. Man har ikke gavn af at vide at forskning viser at søvn er vigtigt, hvis man alligevel ikke sover nok. Når du lærer noget værdifuldt, er det en god idé at spørge dig selv hvordan du kan bruge idéen i dit liv. Man kan ikke bruge alle de idéer man hører om. Mennesker har en begrænset mængde viljestyrke. Derfor er det mest effektivt at udvælge én ny ting ad gangen, og gøre det ordentligt. Hvis du hører en idé, der kan ændre dit liv på en god måde, er det en fordel straks at lave en plan for hvornår og hvordan du vil implementere idéen i dit liv.

Brug idéen til at hjælpe andre

Du kan bruge idéen til at hjælpe menneskerne omkring dig med at få mest muligt ud af hvad de lærer. Forestil dig, at du er leder, og har en medarbejder, der skal på kursus. Bed hende om at lave en kort præsentation af hvad hun har lært på kurset. Sådan deles informationen med andre ansatte, og du sikrer dig at hende du sender på kursus får mest muligt ud af det. Når hun ved at hun skal lære materialet fra sig vil hun være ekstra koncentreret under kurset. Hvis du har børn der går i skole kan du tilsvarende spørge hvad de har lært.

Idéen der ændrede mit liv

Jeg har altid elsket at lære. Idéen om at lære de bedste lektioner fra mig, har ændret mit liv. Det er en af grundene til, at jeg skriver artikler samt holder foredrag.

For tiden arbejder jeg på en artikel om konsekvenserne ved altid at være på Facebook. Jeg skriver artiklen fordi jeg selv har brug for at læse den. Jeg er selv nødt til at bruge mindre tid på Facebook. Når jeg skriver om emnet påvirker jeg min egen adfærd, fordi jeg bliver mere bevidst om det.

Idéen om at undervise i emner jeg selv vil være dygtigere til er en af hovedårsagerne til, at jeg arbejder som teamleder på Camp True North. Campen lærer unge mennesker om optimisme, vedholdenhed, ansvar og integritet, som alt sammen er ting jeg ønsker at blive bedre til. Når jeg er en del af et team, der underviser i disse ting, hjælper det mig til at huske koncepterne fordi jeg anvender dem regelmæssigt. Og det hjælper mig til at efterleve dem. Hvordan kan jeg undervise i optimisme, hvis jeg selv brokker mig over regnvejr og forsinkede toge?

Hvad er vigtigt for dig at huske? Hvordan kan du lærer det fra dig? Hvad kan du gøre for at blive bedre til at bruge de ting du lærer i dit liv?

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Denne artikel optræder som gæsteindlæg på tjeck.dk.

Link til foto.

Lær af de bedste, tab til de bedste

IMG_1935

Billedet er fra Tallinn i Estland, og viser et mindesmærke fra det sted hvor Dannebrog faldt ned fra himlen i år 1219.

Denne uge har jeg arbejdet som teamlederCamp True North, som er en camp hvor teenagerer udvikler sig, møder nye venner og lærer om livet. Fredag da campen sluttede, fløj jeg til Tallinn i Estland for at deltage i en tale-konkurrence, jeg havde kvalificeret mig til. Det har været en intens og lærerig uge, hvor jeg lærte en vigtig lektion: Kunsten at lære af mennesker, der er dygtigere end mig selv.

Udfordringszonen

På Camp True North lærer man blandt andet om forskellen på komfortzonen og udfordringszonen. Din komfortzone er de ting du er komfortabel med. Det er typisk ting som du kender godt, og som ikke udfordrer dig (fx at sidde på sofaen, at se TV eller at rejse på charterferie til en græsk ø). Udfordringszonen er ting som udfordrer dig, og som kan gøre dig nervøs (fx at springe i faldskærm, at tale for en stor forsamling, eller at dykke). Zonerne er forskellige fra person til person. For nogle er en charterrejse i komfortzonen, for andre er den i udfordringszonen.

Mange mennesker bruger størstedelen af deres tid i komfortzonen. Grunden er simpel: Det er komfortabelt. Men det kommer med en pris. Hvis du ikke udfordrer dig selv, går du i stå. Derfor bliver deltagerne på Camp True North udfordret. For mange er det i sig selv en udfordring at tage alene af sted på en camp, hvor man tilbringer en uge med over 100 mennesker man aldrig har mødt. Derudover bliver man udfordret med forskellige øvelser, der blandet inkluderer sceneshows og public speaking.

Kunsten at lære af mennesker, der er dygtigere end dig selv

Jim Rohn sagde engang: “Du er gennemsnittet af de fem mennesker du bruger mest tid sammen med.” Du bliver påvirket af de mennesker du omgås. Hvis du er sammen med positive, ambitiøse og hjælpsomme mennesker, bliver du selv mere positiv, ambitiøs og hjælpsom. 

Dine omgivelser påvirker dine hjerneceller. Indenfor hjerneforskning taler man om ‘spejlneuroner’. Når du ser en der smiler, opfører nogle nerveceller i din hjerne sig som om du selv smiler. Denne viden kan du bruge på følgende måde. Tænk på hvordan du gerne vil være. Vil du være gladere, mere beslutsom eller vil du udvikle en bestemt evne? Tilbring tid med mennesker, der har de evner og karaktertræk som du ønsker at udvikle. Find nogle der er bedre end dig selv.

Du kan arbejde sammen med dem, eller konkurrere mod dem. Begge metoder indebærer, at du træder ind i udfordringszonen (det er mere komfortabelt selv at være den bedste).

Første metode: Samarbejd med mennesker, der er dygtigere end dig selv

Det gjorde jeg på Camp True North. Campen har tre facilitatorer, der afvikler undervisningen. Et af mine mål er at blive en verdensklasse taler. Når jeg arbejder sammen med talere, der er dygtigere end mig, sender jeg et signal til min underbevidsthed om at jeg selv kan blive bedre. Desuden ser jeg hvad de gør på scenen, og nogle af dem tilbyder endda at give mig råd til hvordan jeg kan blive dygtigere som taler. (Campen har også givet mig mulighed for at lære om lederskab, udholdenhed og coaching, fra mennesker, der er dygtigere end mig.)

Læringen sker på to planer: Det bevidste (når jeg lægger mærke til noget, og tager det til mig) og det ubevidste (når jeg ser en mere erfaren person i aktion, og spejlneuronerne i min hjerne bliver aktiveret).

Hvem kan du samarbejde med, som er dygtigere end dig selv?

Anden metode: Konkurrer mod personer, der er dygtigere end dig selv

Et klassisk råd hvis man vil forbedre sig som skakspiller, er at spille mod nogle der er dygtigere end én selv. Selvom man taber, er det en effektiv måde at lære på. Du kan ikke undgå at lære en masse, når du taber til en spiller, der er dygtigere end dig selv. Det er sjovere for dit ego at spille mod modstandere du kan besejre, men det er ikke den mest effektive måde at lære på. Hvis vi omskriver citatet fra Jim Rohn kunne det lyde sådan her: “Du er gennemsnittet af de fem modstandere du kæmper mest mod.” Jo dygtigere modstandere du har, jo bedre vil du selv blive.

Det samme gælder public speaking. Jeg forsøger at konkurrere mod de bedste. Når jeg stiller op til tale-konkurrencer i Toastmasters, møder jeg talere, der er dygtigere end mig selv. Der findes altid en dygtigere taler. I Tallinn blev jeg nummer to, og blev jeg slået ud af konkurrencen af en svensk taler med mere erfaring end mig. Jeg kæmpede i en liga, hvor jeg ikke har kæmpet før, og jeg tabte. (Hvis jeg havde vundet, var jeg gået videre til en sværere konkurrence, hvor jeg sandsynligvis ville have tabt). Det var ikke komfortabelt, men jeg ved at jeg har forbedret mine evner denne weekend.

Hvem kan du kæmpe mod, som er dygtigere end dig selv?

Det har været en lang uge i udfordringszonen, og nu glæder jeg mig til at komme hjem til Danmark, og hjem til komfortzonen. Som Kathrine sagde i Matador: Med måde er nu alting godt.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder

Om spejlneuroner og hjerneceller: http://videnskab.dk/krop-sundhed/social-intelligens-hjernen-spejler-andres-adfaerd

 

3 grunde til at læse bøger

“The man who does not read has no advantage over the man who cannot read.” – Mark Twain

I 2011 genoptog jeg en af de bedste vaner fra min barndom: Jeg begyndte at læse bøger igen. Det er den bedste beslutning jeg nogensinde har truffet. Bøger giver viden, inspiration, kreativt input, idéer og forståelse for verden omkring mig. Læsning har været en stor gave for mig, og i dag vil jeg give den videre. Her er 3 grunde til, at bøger kan forbedre dit liv.

1. 20 års erfaring på 10 timer

Filosoffen René Descartes sagde: “at læse bøger er som at have samtaler med de forrige århundreders største tænkere.” Ved at læse bøger kan du få de bedste idéer, historier og opdagelser fra de største tænkere der har levet. Jo mere viden du har, jo bedre mulighed har du for at klare dine udfordringer. Når jeg møder en udfordring, er der ofte en mere erfaren person, som har været i samme situation, og har skrevet sine erfaringer ned. Bøger kan inspirere dig til hvordan du kan løse dine problemer.

Ved at bruge 10 timer på at læse en bog, kan du få 20 års erfaring fra en ekspert inden for det område, som du vil være klogere på. Steve Jobs sagde, at kreativitet opstår når man kombinerer eksisterende ting på en ny måde. Jo mere viden du har, jo flere kilder kan du trække på. Bøger kan øge din kreativitet og gøre dig bedre til at løse problemer.

2. Skønlitteratur forbedrer din kommunikation

Skønlitteratur giver dig en intuitiv forståelse for story-telling. Det forbedrer dine evner til at formidle dit eget budskab på en fængende måde. Det hjælper dig, når du forsøger at sælge et produkt, invitere din drømmepige ud, eller få dine børn til at rydde op efter sig.

Ifølge forskere fra York Univeristy bliver du desuden mere empatisk når du læser skønlitteratur. Når du bedre forstår andre mennesker, kan du bedre kommunikere med dem.

Læsning øger dit ordforråd, hvilket gør dig i stand til at udtrykke dig selv mere præcist. Det gør din kommunikation mere alsidig.

3. Du HAR tid til at læse

Den hyppigste grund folk angiver til ikke at læse er tidsmangel. Som Tim Ferriss siger: ‘mangel på tid er mangel på prioritering.’ Ifølge Danmarks Radio ser danskerne gennemsnitligt 3 timers TV om dagen. Ved at bruge bare halvdelen af den tid på at læse bøger ville man kunne læse over 40 bøger om året, selv hvis man læser langsomt. Arnold Schwarzenegger skriver i sin selvbiografi, at hvis præsidenter og topledere har tid til at træne, så har almindelige mennesker også. Det samme gælder læsning. Vi har alle 24 timer i døgnet, og hvis Mark Zuckerberg, Bill Gates og Barrack Obama har tid til at læse bunker af bøger hvert år, så har du også.

Når jeg læser bøger er jeg tit enig i nogle ting, og uenig i andre. Du kan sagtens have gavn af en bog hvor du er uenig i 90% af indeholdet. Det er en del af at være en kritisk læser og af at have et nuanceret verdensbillede. Jeg oplever tit, at læse en bog på 300 sider, hvor det meste enten er uinteressant eller noget jeg allerede har læst et andet sted. Det ser jeg ikke som spild af tid. Hvis en bog har bare én idé der kan forbedre mit liv, læser jeg gerne hele bogen for at finde den.

For omkring 500 år siden sagde Desiderius Erasmus: ‘Når jeg har penge, køber jeg bøger. Hvis jeg har lidt til overs køber jeg mad og tøj.’ Det synes jeg er en beundringsværdig måde at prioritere på. Det er ikke penge, men tid der er den største begrænsning for de fleste moderne mennesker. Derfor har jeg opdateret citatet til: ‘Jeg bruger min tid på at læse. Hvis jeg har tid til overs spiser jeg og tager tøj på.’

Mange klassiske bøger kan downloades gratis til iPad og Kindle. De danske biblioteker har også et imponerende udvalg. Hvis du vil eje bøgerne, og vil have dem på engelsk, kan du ofte finde dem billigt på amazon.com og amazon.co.uk.

Sådan kommer du i gang med at læse flere bøger

Hvis du gerne vil læse flere bøger, vil jeg foreslå dig at reflektere over disse spørgsmål:

  • Hvilke bøger kunne du tænke dig at læse? (Hvis du leder efter inspiration, kan du finde beskrivelser af mine favoritter her).
  • Hvad ville det giver dig at få dem læst?
  • Hvor mange bøger vil du læse resten af året?
  • Hvor skal tiden komme fra? Vil du læse før sengetid, i toget på vej til arbejde eller høre lydbøger mens du træner?

Jeg vil slutte af med at dele et tip, som har forbedret min læseoplevelse betydeligt: Det at man har læst starten af en bog betyder ikke, at den er værd at læse færdig. I mange år færdiggjorde jeg alle de bøger jeg påbegyndte, og det resulterede i, at jeg læste mange bøger som ikke var min tid værd. I dag er min tilgang anderledes. Mit mål med at begynde på en bog er ikke at læse den færdig, men at finde ud af om den er værd at læse. Min læseglæde er steget betydeligt efter, at jeg begyndte at bruge metoden.

Bøger har været en stor gave for mig, og jo mere jeg læser jo gladere bliver jeg for det. Jeg håber at du vil finde lige så stor glæde i at læse, som jeg gør. Tak fordi du læste med.

Vil du høre om de bedste bøger jeg læser?

4-6 gange om året sender jeg et nyhedsbrev med mine bedste artikler og udvalgte boganbefalinger. Tilmeld dig her.

Lignende artikler:

Artikler om tre af mine yndlingsbøger:

At tænke – hurtigt og langsomt

Syv gode vaner

Mindwise: En bog om at forstå andre mennesker

De fem bedste bøger jeg har læst i 2017

Min læseliste er et monster

… og her kan du finde beskrivelser af flere af de bedste bøger jeg har læst.

Kilder

3 timers TV om dagen: http://www.dr.dk/Om_DR/Nyt+fra+DR/artikler/2014/01/02140022.htm

Du bliver mere empatisk af at læse ifølge forskere fra York University: http://www.degruyter.com/view/j/comm.2009.34.issue-4/comm.2009.025/comm.2009.025.xml

Link til foto.

Min læseliste er et monster

‘The more I learn, the more I realize how much I don’t know.’ – Albert Einstein

FullSizeRender (5)

Kender du myten om Hercules der kæmpede mod udyret Lernaean Hydra? Udyret havde mange hoveder, og hver gang Hercules huggede et hoved af voksede der to nye frem. Min læseliste er på samme måde. En af mine største udfordringer er at der altid dukker nye bøger op jeg vil læse. Hver bog jeg læser refererer til to nye som jeg så også vil læse.

Sådan vælger jeg bøger

Det bedste ville være hvis jeg havde tid til at læse alt på min læseliste, men det ser ikke ud til at den drøm går i opfyldelse i den nærmeste fremtid. Det næstbedste er at kunne udvælge de vigtigste bøger. Som Stephen Covey engang sagde: det vigtigste må ikke ofres på bekostning af det mindst vigtige. For at vælge de rigtige bøger er jeg nødt til at danne mig et indtryk af hvad bogen vil give mig. Jeg har syv værktøjer der hjælper mig med det. Værktøjerne er mest relevante for faglitteratur, men kan i nogle tilfælde bruges på skønlitteratur.

De syv værktøjer

  1. Læs indholdsfortegnelsen og konklusionen. Denne idé gælder kun for faglitteratur. Indholdsfortegnelse og konklusion kan fortælle dig meget om hvad du vil lære fra bogen. En ekstra fordel ved at læse indholdsfortegnelsen og konklusionen er at bogen bliver lettere for dig at forstå når du har noget baggrundsviden.
  2. Boganmeldelser. Anmeldelser kan give dig et indtryk af en bogs indhold. Du læser måske allerede boganmeldelser i tidsskrifter. En god idé kan være at supplere med brugeranmelder på internetsider som www.goodreads.com og www.amazon.com. Det vigtigste er at eksperimentere og finde ud af hvad der fungerer for dig.
  3. Resuméer. Jeg ser op til mange forfattere og bloggere. Jeg er er altid nysgerrig efter hvad de læser. Mange af dem (eksempelvis Ryan Holiday) deler korte bogresuméer af de bedste bøger de læser. Jeg gør det samme i mit nyhedsbrev, som jeg sender ud 4-6 gange om året. Du kan desuden finde et referat af en af mine yndlingsbøger, Syv gode vaner her samt resuméer af de fem bedste bøger jeg læste i 2014 her.
  4. Noter og essays. Bill Gates deler sine personlige noter til mange bøger på gatesnotes.com. Derek Sivers gør det samme. Maria Popova skriver essays om de bøger hun læser. Noter og essays minder om anmeldelser, men der er en vigtig forskel. Noter og essays handler i højere grad om bogens indhold, mens anmeldelser handler mere om hvad anmelderen synes om bogen – og i nogle tilfælde hvordan bogen kan tolkes og perspektiveres til andre bøger.
  5. Artikler. Mange faglitterære forfattere skriver blogindlæg og artikler. Dette er et godt sted at starte fordi de kan læses hurtigt. Se om du kan lide forfatterens måde at skrive på og få et indtryk af hans troværdighed.
  6. Taler. Mange forfattere holder foredrag om deres materiale. Når jeg støder på en ny forfatter går jeg ind på Youtube og søger på hans navn. Mange interessante forfattere har enten givet en Google Talk eller en TED Talk. Ved at se en tale kan man danne sig et indtryk af en forfatter uden at bruge de 10 timer det ville have taget at læse hendes bog. Hvis forfatteren er troværdig kommer bogen op i toppen af min læseliste. Ellers bliver den slettet fra min liste, og så har jeg (i de fleste tilfælde) stadig lært noget nyt. Jeg ser også taler af forfattere jeg ikke ville læse bøger af, bare for at lære noget om et nyt emne. Hvis du vil bruge taler til at sortere i din læseliste er det vigtigt at være opmærksom på at en forfatter kan være super skarp på skrift, selvom hun ikke er karismatisk live.
  7. Podcasts. Denne metode har en klar fordel over de andre. De andre metoder bliver taget fra min læsetid. Hvis jeg læser en anmeldelse eller ser en tale kunne jeg i stedet have brugt den tid på hugge hoveder af monstret. Podcasts er anderledes. Jeg lytter til podcasts i situationer hvor jeg ikke kunne have læst. Jeg lytter når jeg går ned til toget, når jeg vasker op og når jeg er i fitness center. (Dette forudsætter at jeg er alene – ellers ville det være asocialt). På den måde kan jeg sortere i min læseliste og lærer nye ting i situationer hvor det ikke er muligt at læse.

Opdatering 16. december 2017: Jeg har for nyligt fundet en god metode til at udvælge bøger.