Christian Staal's Blog

Psykologi, Videnskab & Kommunikation

Tag: læse

De fem bedste bøger jeg har læst i 2020

En af mine nytårstraditioner er, at jeg hvert år skriver en artikel om de bedste bøger, jeg har læst i løbet af året. Her er en kort artikel om de fem bedste bøger jeg læste i 2020. Flere af dem omhandler politisk polarisering, som er den stigende uenighed og mistillid mellem den politiske venstre- og højrefløj i en række vestlige demokratier.

FRENEMIES (2018) AF JAIME SETTLE

Bogen handler om, hvilken rolle de sociale medier spiller i den politiske polarisering, der har fundet sted siden årtusindskiftet. Polariseringen er sket i takt med at de sociale medier har vundet frem, og mange har argumenteret for, at udbredelsen af de sociale medier har ført til øget polarisering. Men årsag-virkning sammenhæng er svært at etablere, da korrelation ikke nødvendigvis er lig med kausalitet. Jamie Settle bruger et mix af eksperimenter og spørgeskemaundersøgelser til at etablere et evidensbaseret argument for, at der er en kausal sammenhæng. Konklusionen er, at de sociale medier sandsynligvis øger politisk polarisering i USA (og nok også i andre lande).

Supplerende læsning: Niche News af Natalie Stroud.

UNCIVIL AGREEMENT (2018) AF LILIANA MASON

“Fortæl mig hvad du mener om global opvarmning, og jeg skal fortælle dig hvad du mener om våbenlovgivning!” USA er ikke blot ramt af politisk polarising, men også af en form for “politisk sortering”, hvor både republikanere og demokrater i stigende grad er enige med deres partifæller om alting og uenige med deres politiske modstandere i alting. Fænomenet strækker sig sågar udover den politiske arena: demokrater og republikanere bor i stigende grad i forskellige nabolag, deltager i forskellige fritidsaktiviteter, og ser forskellige underholdningsprogrammer i TV. Og de dæmoniserer hinanden mere end førhen. Liliana Mason dokumenterer disse tendenser, og bruger socialpsykologiske teorier til at belyse, hvad der er sket og hvorfor.

Supplerende læsning: The Story of US (gratis artikelserie fra Wait but Why).

MORAL TRIBES (2013) AF JOSHUA GREENE

Vi mennesker står grundlæggende overfor to slags moralske problemstillinger: “Mig mod os” (Hvordan vi behandler medlemmer af vores social gruppe) og “Os mod dem” (Hvordan vi behandler andre grupper). Det er prisværdigt at behandle andre godt, men evolutionært set, har det en pris. Hvis man er for flink ved andre, er det måske på bekostning af én selv. Derfor har mennesket udviklet sig til at varetage sine egne interesser. For meget selviskhed har dog også en pris (udover at være amoralsk): hvis medlemmerne af en gruppe kun tænker på sig selv, ødelægger det gruppens evne til at samarbejde. Bogen her viser at menneskets sans for etik og moral udviklede sig for at forbedre vores forfædres evne til at arbejde sammen (ved at løse fangernes dilemma).

Moralsk intuition løser altså “mig mod os”-problemet, men ifølge Joshua Greene har den det med at forværre “os mod dem”-problemet. Fænomener såsom racisme, tribalisme, fordomsfuldhed, diskrimination, og politisk polarisering bliver alle forværret af menneskers intuitive følelse af, at deres egen sociale gruppe er moralsk overlegen sammenlignet med andre grupper.

Hvad kan vi gøre for at forbedre samarbejdet på tværs af sociale grupper? Her er to forslag fra bogen:

  • Brug utilitarisme som dit moralske kompas (dette er bogens hovedpointe). Tænk “mest muligt lykke for flest muligt mennesker”. Greene argumenterer for, at fordi forskellige samfund, religioner og sociale grupper har forskellige idéer om moral og etik, er det svært at finde en “moralsk valuta”, som alle kan blive enige om. Det er der imidlertid brug for i en globaliseret verden. Selvom utilitarisme ikke er perfekt, er det Greene’s bedste bud på en fælles moralsk valuta.
  • Følg din intuition i situationer, der handler om hvordan du skal agere overfor medlemmer af din sociale gruppe; brug utilitarisme i situationer, der handler om hvordan du skal agere overfor andre sociale grupper.

Supplerende læsning: Vil du ofre en person for at redde fem andre? (artikel); The Better Angels of Our Nature; The Righteous Mind; The Story of US

GUNS, GERMS, AND STEEL (1997) AF JARED DIAMOND

Guns, Germs, and Steel starter med et simpelt spørgsmål: Hvorfor blev europæerne så magtfulde, da de sejlede ud i verden for cirka et halvt årtusind siden? Hvorfor var europæerne eksempelvis i stand til at erobre Nord- og Sydamerika – og ikke omvendt? Svarene gemmer sig i bogens titel*: europæerne var, i modsætning til amerikanerne, udstyret med skydevåben (Guns) og en stålproduktion, der effektiviserede fremstilling af våben og værktøjer (Steel). Europæerne medbragte desuden smittesomme sygdomme (Germs), som de selv var resistente overfor, men som slog store dele af lokalbefolkningerne i Nord- og Sydamerika ihjel.

*Europæerne havde også andre fordele, der ikke nævnes i bogens titel, såsom heste, læsefærdigheder, og politiske systemer. I indlægget her fokuserer jeg desuden på Europa og Amerika, men bogen har også meget at sige om den historiske udvikling i Afrika, Asien, og Australien. 

Den første del af forklaringen er altså, at europæerne var udstyret med skydevåben, stål, og resistens overfor smitsomme sygdomme. Men hvorfor var de så det? Hvorfor havde lokalbefolkningerne i Nord- og Sydamerika ikke disse ting? Ifølge Jared Diamond skyldes det ikke biologiske forskelle på europæerne og de amerikanske befolkningsgrupper. Det skyldes derimod geografiske forhold. Europa havde suverænt flest plante- og dyrearter, som egnede sig til landbrug. Landbrug er væsentligt fordi det er mere effektivt end at jage og samle. Europa havde desuden en geografi og et klima, der faciliterede samhandel og deling af innovationer. Det betød at europæerne byggede større byer*, hvilket forklarer hvorfor de var hurtigere end de amerikanske lokalbefolkninger til at udvikle skydevåben, stål, og smitsomme sygdomme.

*Skydevåben og stål-produktion kan ikke udvikles af jæger-samlere eller mindre landbrugssamfund. Den slags innovation kræver en grad af specialisering, der kun er mulig i byer af en vis størrelse. På lignende vis, udvikler smitsomme sygdomme sig kun, hvis tilstrækkeligt mange mennesker bor sammen på tilstrækkelig lille plads. 

Europæernes magt udspringer altså ifølge Jared Diamond ikke fra intelligens, kreativitet eller lignende. Europæernes fordel skyldes derimod geografiske fordele, der gav dem et forspring ift. til at udvikle landbrug og senere hen byer, politiske systemer, og moderne teknologi.

Supplerende læsning: Big History Project (gratis online kursus), Origin Story, Sapiens, Prisoners of Geography.

DESIGNING EXPERIMENTS FOR THE SOCIAL SCIENCES (2019) AF RENITA COLEMAN

Jeg elsker videnskabelige eksperimenter. Jeg vil gå så langt som at kalde det min yndlingsmetode (jeg er dog begyndt at få øjnene op for Big Data metoder). Designing Experiments for the Social Sciences gennemgår, hvordan forskere designer og udfører samfundsvidenskabelige eksperimenter. Bogen starter med en historisk gennemgang af, hvordan eksperimenter har udviklet sig som metode gennem årene. Dernæst går bogen i dybden med de mange beslutninger man tager, når man udfører samfundsvidenskabelige eksperimenter: Hvor mange forsøgspersoner skal deltage? Hvor skal de komme fra? Skal de inddeles i forskellige grupper? Hvis ja, hvordan? Hvordan skal selve eksperimentet udføres? Jeg vil især anbefale bogen til samfundsvidenskabelige forskere og universitetsstuderende, der ønsker at lære mere om eksperimenter som metode. Men bogen er værd at læse for enhver, der ønsker ekspertise i udførelsen af samfundsvidenskabelige eksperimenter. Selv hvis du ikke har tænkt dig at udføre eksperimenter, kan bogen skærpe din evne til at evaluere andres forskning.

FLERE BØGER, DER ER VÆRD AT NÆVNE

  • NEUROCOMIC (2013) AF HANA ROŠ & MATTEO FARINELLA. En grafisk novelle om den menneskelige hjerne. En af forfatterne er hjerneforsker, og der er gjort meget ud af nøjagtighed. Bogen er underholdende, veludført, og informativ.
  • MENTAL MODELS (2019) AF FARNAM STREET. Hvis man har en hammer, ligner alle problemer søm. Derfor er det vigtigt at have et arsenal af mentale modeller. Bogen her præsenterer ni mentale modeller, der skærpe din tænkning. Du kan læse meget af indholdet gratis på Farnam Street’s hjemmeside. (Læs om vigtigheden af mentale modeller i denne klassiske tale af Charlie Munger).
  • YOU LOOK LIKE A THING AND I LOVE YOU (2019) AF JANELLE SHANE. En letlæselig introduktion til kunstig intelligens og machine learning. Man lærer om hvordan kunstig intelligens udvikles og hvilke styrker og begrænsninger det har. (Fun fact: bogens titel er skrevet af en kunstig intelligens, der forsøgte på at skrive en scorereplik).
  • NEGATIVITY IN DEMOCRATIC POLITICS (2014) AF STUART SOROKA. Jeg taler somme tider om, at det går bedre i verden, end de fleste tror – og at medierne har det med at fremstille virkeligheden som mere negativ end den er. Bogen her dokumenterer mediernes negative bias, og viser hvorfor det opstår.
  • WHY WE SLEEP (2017) AF MATTHEW WALKER. En bog om hvorfor søvn er vigtigt og hvad det gør for kroppen og hjernen. Jeg læste den ved hjælp af detektiv-metoden; find de vigtigste råd om søvn her.
  • TALKING TO STRANGERS (2019) AF MALCOLM GLADWELL. Gladwell har skrevet mange gode bøger, men dette er i mine øjne hans bedste. Han undersøger hvorfor vi mennesker har så svært ved at forstå hinanden, og hvilke konsekvenser det har. (Supplerende læsning: Mindwise).

I år genlæste jeg desuden fire af mine yndlingsbøger. De er stadig fantastiske og derfor værd at nævne her:

  • Hackers and Painters (tankevækkende essays om alt fra filosofi til computerprogrammering)
  • The Elements of Style (læs den for at blive bedre til at skrive)
  • The War of Art (læs den hvis du har svært ved at komme “i gang” med et vigtigt projekt; supplerende læsning: “Nå dine mål”)
  • Prisoners of Geografi af Tim Marshall (hvordan international politik formes af geografi)

Det var alt for nu. Lad os håbe at 2021 bliver bedre end 2020. 🤞❤️🎊

PS. Vil du have mine bedste artikler og anbefalinger? Så tilmeld dig mit gratis nyhedsbrev her (det udkommer typisk et par gange om året).

PPS. Vil du se flere artikler om bøger og læsning?klik her.

Billederne til indlægget her er taget af Elizabeth Overgaard.

Detektiv-metoden: En ny måde at læse fagbøger på (som er mere effektiv end at lære at læse hurtigt) 🕵️‍♂️🔎📚

En epidemi af dårlige læsevaner hærger. Det får mange til at sige farvel til fagbøger, når deres uddannelse slutter. Bedre læsevaner gør det sjovere at læse fagbøger, og det kan flerdoble udbyttet af din læsning. I indlægget her viser jeg hvordan. 

PART I: PROBLEMET MED DEN “NORMALE” METODE AT LÆSE PÅ

Den mest udbredte læse-teknik er at starte på side 1 og stoppe, når bogen slutter. Det er fint i nogle situationer, såsom poesi, skønlitteratur, lektier, og noget faglitteratur. Den normale måde at læse på skaber imidlertid nogle problemer:

  • Folk går i stå med at læse. Mange har en bog, de er gået i stå i, som Naval Ravikant har pointeret. De føler at de skal læse bogen færdig før de må starte på en ny. Derfor stopper de helt med at læse bøger.
  • Læsning føles som en pligt. I skolen læser man fordi man skal. Det er bl.a. derfor det er kedeligt, for de fleste elever. Hvis man føler at alle (selv middelmådige) bøger skal færdiggøres, bliver læsning kedeligt.
  • Spild af læsetid. Selv hvis man kæmper sig igennem en middelmådig bog, er det vigtigt at spørge: var den det værd? Der findes flere topklasse bøger end du kan læse i løbet af dit liv – så hvorfor spilde din tid på at læse middelmådige bøger?

PART II: SÅDAN GENVINDER DU LÆSELYSTEN – OG FÅR MERE UD AF DE FAGBØGER DU LÆSER

Løsningen er at ændre hvordan du læser fagbøger. Det kan du finde inspiration til i bogen How to Read a Book (se en opsummering her). Her er nogle principper, der er værd at følge:

  • Husk at det vigtigste er, at det er sjovt at læse. Hvis læsning er sjovt, vil du komme til at læse meget. Den vane er vigtigere end den specifikke viden som et par enkelte bøger kan give dig. Læs derfor først og fremmest de bøger, som du har mest lyst til at læse, uanset hvilken genre det er.
  • Inspicér fagbøger før du læser dem. Brug 15 minutter på at få så meget ud af dem som muligt. Skim bogen igennem og find ud af hvad dens hovedbudskab er, hvordan forfatteren understøtter det, og hvor relevant det er for dig at forstå det mere i dybden. Læs kun bogen hvis den er din tid værd.
  • Færdiggør kun de bøger, der fortjener det. Will Rogers sagde: hvis du finder ud af, at du er i et hul, så stop med at grave. Det samme gælder bøger: hvis du finder ud af, at en bog er dårlig (eller bare irrelevant for dig), så stop med at læse den. Det er sværere end man skulle tro. Folkeskolen træner os til at bøger skal færdiggøres. Det skal de ikke nødvendigvis i voksenlivet. Det er bedre at droppe en irrelevant bog end at droppe læsning. Bøger findes for at tjene dig – ikke omvendt.
  • Læs flere bøger ad gangen. Forskellige bøger egner sig til forskellige situationer. Komplicerede bøger er eksempelvis svære at læse i situationer, hvor der er mange forstyrrelser. Inspirerende bøger kan gøre det svært at falde til ro, og egner sig derfor ikke altid til godnatlæsning. Hvis du har gang i flere bøger, er der flere situationer, der egner sig til at læse. Dette kan desuden forhindre at en enkelt kedelig bog sætter en stopper for din læsning.
  • Læs udvalgte kapitler. I nogle bøger vil enkelte kapitler være relevante for dig. Det er ikke nødvendigvis en god grund til at læse hele bogen.

PART III: DETEKTIV-METODEN: FIND DE SVAR DU LEDER EFTER 🕵️‍♂️

Detektiv-metoden virker sådan her:

  1. Du har et specifikt spørgsmål du vil have svar på.
  2. Du finder nogle bøger/artikler/rapporter, der kunne give svaret.
  3. Du inspicerer disse kilder i din søgen efter svar.
  4. Nogle af kilderne er irrelevante. Dem lægger du til side.
  5. Nogle af kilderne er lidt relevante. Ved at inspicere dem, finder du ud af hvilke der er mest relevante. Du fokuserer på de dele og dropper resten.
  6. Nogle af kilderne er meget relevante. Dem læser du i dybden og analyserer. (Senere i artiklen uddyber jeg hvad “analyserer” betyder i denne sammen hæng).

Du er med andre ord som en detektiv, der vil opklare et mysterie. Du læser ikke bare for at læse. Du læser for at finde svar på vigtige spørgsmål. Jo bedre end bog er til at besvare dine spørgsmål, jo mere tid fortjener den. Som Francis Bacon sagde: “Nogle bøger skal smages, andre skal sluges, og nogle få skal tygges og fordøjes”. Din tid er begrænset. Hvis du spilder tid på at færdiggøre dårlige/irrelevante bøger, er det på bekostning af bedre bøger.

Forestil dig at Sherlock Holmes er ved at forfølge et spor, og finder ud af, at det ikke er relevant alligevel. Han ville skynde sig videre til et mere relevant spor. Han ville ikke føle sig forpligtet til at “lede færdig”. Det ville være absurd. 

Det er lige så absurd at færdiggøre en dårlig bog, fordi du føler at du “skal”. Specifikke bøger betyder ikke noget. Pointen med at læse fagbøger er at finde svar på de spørgsmål, der er vigtige for dig*. Når du læser bliver du hele tiden klogere – også på hvad der er værd at læse. Hvis du ikke bruger den viden, snyder du dig selv.

*Der kan også være andre pointer. Det handler om at vide hvad du vil have ud af din læsning. Mere om det længere nede.

TO EKSEMPLER: SÅDAN BRUGTE JEG FOR NYLIGT DETEKTIV-METODEN 🔎

Eksempel 1: Gode søvnvaner.

Sidste år hørte jeg om bogen Why We Sleep af Matthew Walkers. Jeg er overbevist om at god søvn er utroligt vigtigt – og undervurderet af de fleste. Så det “mysterie” jeg gerne ville opklare var: hvordan får jeg gode søvnvaner, baseret på hvad forskerne ved?

Jeg inspicerede bogen, og fandt ud af, at den ikke handler om praktiske råd. I stedet handler den om videnskaben om søvn. Forfatteren refererer dog til en artikel fra de amerikanske sundhedsmyndigheder, med nogle praktiske råd, som han beskrev som “superbe”. Da jeg læste det, gik det op for mig, at det var mere relevant for mig at læse artiklen om praktiske råd, som jeg nu havde læst at en af verdens førende søvneksperter havde sagt god for. 

Det tog mig et par timer at finde frem til den pågældende artikel, læse den, og lave en plan for hvordan rådene kunne implementeres. Hvis jeg havde brugt den normale metode, havde det taget mig betydeligt længere … og jeg ville ikke have fundet frem til, hvordan jeg skaber gode søvnvaner. (Du kan få de vigtigste råd om søvn her).

Eksempel 2: En stor stak bøger.

Som Ph.D.-studerende på University of Texas at Austin tager lektie-læsning det meste af min læsetid. Jeg støder på flere spændende bøger end nogensinde før, men har mindre tid til at læse dem. Jeg har løbende købt de vigtigste af bøgerne online, men har kun nået at læse en smule i dem. Derfor hobede der sig lidt af en stak op, som jeg ville læse i sommerferien:

Tip til at spare penge på bøger: Køb dem brugt online eller lån dem på biblioteket.

Tip til at spare penge på bøger: Køb dem brugt online eller lån dem på biblioteket.

I år havde jeg to ugers sommerferie, og jeg ville gerne nå at andet end at læse. Bøgerne på billedet herover er studierelevante bøger, og dem ville jeg gerne arbejde mig igennem på et par dage. Det ville have været umuligt med den normale læsemetode. Derfor brugte jeg detektiv-metoden.

Jeg inspicerede samtlige bøger og spurgte: Hvorfor er den vigtig? Hvad skal jeg have ud af den? Hvor meget tid vil jeg bruge på den lige nu? Baseret på det inddelte jeg bøgerne i fire grader af relevans:

  • Kategori 4: Relevant som opslagsværk eller ikke relevant. Et par af bøgerne var ikke nødvendige at gøre noget ved lige nu. 

Jeg brugte en eftermiddag på at gennemgå bøgerne, og derudover brugte jeg et par dage på at læse de vigtigste af dem. På et par dage fik jeg det vigtigste udbytte af en stak bøger, som det ville have taget mig flere måneder at læse med den normale metode. Fordi jeg lavede en grundig inspektion og tog noter, er jeg på nogle måder bedre stillet end hvis jeg havde læst samtlige bøger med den normale metode, men ikke havde taget noter.

OM AT INSPICERE OG ANALYSERE BØGER

Jeg har brugt disse begreber løbende i artiklen. Det er værd at beskrive nærmere hvad de betyder:

  • En inspektion er en hurtig gennemgang, hvor du identificerer bogens emne og hovedbudskab, og beslutter om den fortjener mere af din tid. Jeg klarer typisk sådan en gennemgang på et kvarter til en halv time, men det varierer fra et par minutter til et par timer. Læs bagside-coveret og indholdsfortegnelsen. Læs titlen og under-titlen og overvej hvad de betyder (de siger ofte ret meget!). Skim bogen igennem. Læs evt. Introduktionen og konklusionen (hvor forfattere ofte opsummerer deres værk). Udover at hjælpe dig med at vælge hvilke bøger, der er værd at læse, hjælper sådan en gennemgang med at forstå bogen og forholde dig kritisk, hvis du læser den.
  • En analyse af bogen handler om at skabe en dybere forståelse. Du kan analysere bogen ved at finde svarene på følgende spørgsmål: Hvad er bogens vigtigste budskab? Hvad er de vigtigste argumenter, evidens og eksempler, der understøtter det budskab? Er det overbevisende? Hvilke implikationer har bogen? 
  • Tip: Vær konstant bevidst om bogens hovedbudskab og hvordan de enkelte kapitler, eksempler, og argumenter understøtter det. Det løfter din forståelse af bogen og din evne til at forholde dig kritisk til den. Det hjælper dig også med at prioritere hvor meget tid du bruger på enkelte kapitler. Et eksempel: En af de førnævnte bøger – Frenemies – udforsker hvordan sociale medier øger politisk polarisering i USA. Et af kapitlerne handler om, at mange bruger Facebook. Det understøtter hovedbudskabet på følgende måde: det er vigtigt at undersøge Facebooks demokratiske konsekvenser, fordi utroligt mange mennesker bruge platformen. Jeg var imidlertid allerede overbevist om, at mange bruger Facebook, og at det er vigtigt at forstå hvilke demokratiske konsekvenser det har. Derfor var det nok for mig at skimme det kapitel. Jeg fik stort set lige så meget ud af bogen, som hvis jeg havde læst alle kapitlerne i dybden. Hvis jeg havde læst hvert enkelt kapitel i dybden, havde det taget mange gange så lang tid … og så var jeg ikke kommet igennem stakken af bøger.
  • Tip: Find budskabets modsætning. Det lærte jeg tidligere på året fra min lærer Mary Bock. Forfattere har ofte et budskab som de forsøger at argumentere imod. Why We Sleep argumenterer imod idéen om, at man godt kan klare sig med fem timers søvn; Frenemies argumenterer imod idéen om, at sociale medier er harmløse. Når du kender bogens modsætning, er det somme tider som at se “matrixet” – det gør det nemt at forstå hvor forfatteren vil hen.

KONKLUSION: VÆR BEVIDST OM, HVORFOR DU LÆSER

Efter at have kritiseret den “normale” måde at læse på, er det tid til en indrømmelse: det er ikke nødvendigvis dårligt at læse fagbøger på gammeldags manér, fra start til slut. Den normale metode er mest afslappende og er derfor god til hyggelæsning. Detektiv-metoden er mest effektiv og er derfor god, når du vil maksimere dit udbytte, eksempelvis i forbindelse med arbejde, uddannelse, research, eller praktiske formål. 

Ofte giver det mening at kombinere de to metoder. Jeg bruger ofte detektiv-metoden til at gennemgå en masse bøger, hvorefter jeg vælger hvilke bøger, der skal læses fra start til slut. Nogle gang er det omvendt: Jeg begynder  at læse en bog normalt, men finder så ud af, at en detektiv-gennemgang er tilstrækkelig. Det vigtigste er at vide hvorfor du læser en given bog og at vælge en passende metode til at læse den. På den måde bliver din læsning både mere effektiv og en større fornøjelse.

KILDER OG VIDERE LÆSNING

How to Read a Book (se en opsummering af bogen her). Idéen om at inspicere og analysere bøger kommer herfra.

Tre grunde til at læse bøger (fra bloggen her).

De bedste bøger fra 2010’erne (fra bloggen her).

Boganbefalinger (fra bloggen her).

Artikel om at inspicere bøger før du læser dem.

De ti bedste bøger fra 2010’erne

“A great book should be savored like a gourmet meal, not inhaled like fast food.” – Adam Grant

Her er et udpluk af mine yndlingsbøger fra 2010’erne. (Foto: Malene Elizabeth Staal Bruun Overgaard).

Her er et udpluk af mine yndlingsbøger fra 2010’erne. (Foto: Malene Elizabeth Staal Bruun Overgaard).

Hvert år, i slutningen af december, skriver jeg en kort artikel om de fem bedste bøger, jeg har læst i løbet af året. I år er imidlertid noget særligt, fordi det er slutningen på et årti. Derfor kigger jeg i denne artikel tilbage på 2010’erne og giver mit bud på årtiets ti bedste bøger. Men først en kort historie.

En bog om ugen

Den første januar 2012 tog jeg en af mit livs vigtigste beslutninger:

Jeg startede med Linchpin af Seth Godin (som kan anbefales!), og fortsatte derefter med at læse en bog om ugen resten af året. Dermed genfandt jeg læselysten fra mine barndomsår. De efterfølgende år bibeholdt jeg målet om at læse en bog om ugen. Det startede den læringsrejse, der fik mig til at starte bloggen her i 2014, og at flytte til USA for at tage en Ph.d. i journalistik og psykologi tidligere i år.

Halvt så mange bøger, dobbelt så meget læring

De seneste to år er jeg gået i en anden retning. Jeg læser færre bøger, men til gengæld er de ofte længere og mere komplekse. Og jeg dykker mere ned i indholdet – på flere måder:

  • Tid til eftertanke. Det er muligt at læse hurtigt, men mange bøger bliver bedre, af at tage sig tid til refleksion. Her er nogle spørgsmål, jeg ofte vender tilbage til: Hvad er bogens vigtigste budskab? Er argumentationen overbevisende? Hvad er bogens implikationer? (Spørgsmålene er inspireret af bogen How to Read a Book; se en opsummerende artikel om den her).
  • “Bogklubben”. Min bror og jeg har lavet en to-mands bogklub, hvor vi taler om udvalgte bøger. Typisk læser vi et kapitel til en given dag, og bruger så en times tid på at diskutere indholdet. Det hjælper os med at forstå samt huske bogens indhold bedre. Og det er et godt forum til refleksionerne fra ovenstående punkt.
  • Skriv resuméer af de vigtigste bøger. Det gør jeg i denne artikel. Det er en god øvelse at koge en bogs essens ned til et par sætninger. Og ved at offentliggøre resuméerne, tvinger jeg mig selv til at gøre det så skarpt, som jeg kan.
  • Podcast: “Ordlyd”. Tidligere i år udgav jeg, sammen med min ven Danni Liljekrans, en mini podcast-serie. Den handler om at bruge de idéer, man læser om. Du kan finde episoderne på iTunes eller hvor du får dine podcasts – eller her.
  • Supplerende læsning. Jeg læser andre tekster end bøger – eksempelvis videnskabelige artikler, og hjemmesider som Wait but Why, Big History og Our World in Data.

Disse vaner tager tid. Men de har flerdoblet værdien af min læsning.

Mine ti yndlingsbøger fra dette årti

2010 – The Rational Optimist (Matt Ridley)

Menneskers evne til at arbejde sammen, er kilden til vores magt. The Rational Optimist er en historisk tidsrejse, der viser hvordan byttehandel og samarbejde gjorde mennesket til jordens hersker. Matt Ridley viser desuden, hvordan den udvikling løbende gør verden til et bedre sted. (Bogen var en inspiration til min egen bog om, at det går bedre i verden, end de fleste tror).

Runner-up* for 2010: Linchpin af Seth Godin

*Nogle år var der flere exceptionelle bøger. Derfor har jeg, for nogle af årene, valgt at inkludere en eller flere kandidater til førstepladsen for de pågældende år.

2011 – Thinking, Fast and Slow (Daniel Kahneman)

Måske den vigtigste bog jeg har læst i mit liv. Den lærte mig ikke bare utallige ting om psykologi – den gjorde mig også interesseret i forskning. Psykologen Daniel Kahneman (nobelprisvinder, 2002) mener, at mennesker har to måder at tænke på. System 1 tænkning er hurtig, ubevidst og automatisk (hvis du hører “2 + 2”, tænker din hjerne automatisk  “4”). System 2 er langsom, bevidst og krævende (hvis du hører “17 x 34” skal du arbejde for at finde svaret). System 2 bruges sjældent, fordi det kræver tid og energi. Derfor er vi i høj grad styret af System 1. Problemet er, at System 1 ofte begår forudsigelig fejl, der strider mod al fornuft. Bogen viser hvilke fejl. (Du kan læse mit bud på de fire vigtigste fejl i denne opsummering af bogen).

Runner-ups for 2011: The Better Angels of Our Nature af Steven Pinker, Sapiens af Yuval Noah Harari og Steve Jobs af Walter Isaacson.

2012 The Icarus Deception (Seth Godin)

Ikaros var ifølge græsk mytologi den første mand til at flyve. Efter sigende måtte han hverken flyve for lavt eller for højt. Hvis han fløj for lavt, ville fugten fra havet opløse voksen på hans kunstige vinger; hvis han fløj for højt, ville solen smelte voksen. I den mest kendte version af myten fløj Ikaros for højt – og moralen er, at hovmod står for fald. Seth Godin er uenig i den fortolkning. Problemet i dag er ikke, at vi flyver for højt, men at mange flyver for lavt. Bogen handler derfor om at finde modet, til at flyve højt og udleve sit potentiale. (I denne podcast-episode deler Danni Liljekrans og jeg hver især vores tre yndlingsidéer fra bogen. Episoden kan desuden findes i iTunes samt adskillige Podcast App’s – det er episode 004).

Runner-up for 2012: We Learn Nothing af Tim Kreider.

2013 The Infinite Resource (Ramez Naam)

“Det var den bedste tid, det var den værste tid.” Ramez Naam starter bogen ved at citere Charles Dickens (To Byer). Nutidens mennesker lever i den bedste tid, fordi livskvaliteten er højere for de fleste mennesker end nogensinde før. Vi lever samtidig i den værste tid, fordi menneskehedens eksistens er mere truet end tidligere (især pga. global opvarmning). Bogen gennemgår hvorfor klimakrisen er så svær at løse, og hvorfor det kan blive umuligt – eksempelvis hvis isen i Sibirien, hvorunder der gemmer sig store mængder metan-gas, smelter så gassen bliver optaget i atmosfæren. Størstedelen af bogen handler om, hvordan innovation (som er the infinite resource”) kan bidrage til at løse klimakrisen. Det er den bedste bog jeg har læst om emnet. Hvis du kender andre gode bøger om klimakrisen, må du meget gerne kommentere!

Runner-up for 2013: How to Get Filthy Rich in Rising Asia af Mohsin Hamid.

2014 Mindwise (Nicholas Epley)

Mennesker har det med at overvurdere, hvor godt vi forstår hinanden. Det er roden til mange misforståelser:

Mindwise udforsker problematikken, ved at beskrive relevante videnskabelige eksperimenter. Bogen forklarer, hvorfor mennesker ofte begår fejl – og giver forslag til, hvordan man kan undgå at misforstå hinanden. Ligesom Thinking, Fast and Slow er Mindwise tæt-pakket med værdifuld viden, men Mindwise er lettere at læse. (Her er en mere dybdegående opsummering af Mindwise).

2015 Prisoners of Geography (Tim Marshall)

Hvorfor er verdens stormagter interesserede i Grønland? Hvorfor er det så svært at skabe fred i Mellemøsten? Og hvorfor er det et problem, at en stor del af Europas gasforsyning kommer fra Rusland? Prisoners of Geography viser, hvordan en lang række politiske problemstillinger formes  af de involverede landes geografi. Bogen er en fremragende introduktion til emnet geopolitik – og den giver god baggrundsviden, til at følge med i internationale nyheder.

2016 – The Undoing Project (Michael Lewis)

Michael Lewis er i mine øjne en af vor tids bedste faglittertære forfattere. Han er især kendt for Moneyball og The Blind Side, men jeg synes, at The Undoing Project er hans bedste bog. Den handler om venskabet mellem de to formidable psykologer Amos Tversky og Daniel Kahneman (Thinking, Fast and Slow). Bogen fortæller historien om deres venskab og samarbejde, som kulminerede i, at Kahneman modtog Nobelprisen i økonomi i 2002 (Tversky, der gik bort i 1996, kunne ikke modtage prisen, som kun uddeles til nulevende personer).

Runner-ups for 2016: Tools of Titans af Tim Ferriss og The Elon Musk Blog Series af Tim Urban.

2017 – Tribe of Mentors (Tim Ferriss)

En lang række dygtige folk – inklusive entertainere, entreprenører, forfattere og forskere – deler livsråd og produktivitetstips. Man hører bl.a. fra Steven Pressfield, Susan Cain, Sam Harris, Tim Urban, Matt Ridley, Jimmy Fallon, Kevin Kelly, Larry King og Neil Gaiman. Hver person har sit eget kapitel, hvor de besvarer et eller flere spørgsmål, eksempelvis: Hvordan siger du nej? Hvad gør du, når du føler dig overvældet og ufokuseret? Hvilken ny adfærd, vane eller overbevisning har forbedret dit liv mest de seneste fem år?

Runner-up for 2017: Principles af Ray Dalio (som desuden blev lavet til en fin lille YouTube serie)

2018 – Factfulness (Hans Rosling, Ola Rosling og Anna Rosling Rönnlund)

De fleste mennesker ved overraskende lidt om, hvad der foregår i verden. Factfulness belyser nogle af de fejltagelser, som mange begår. Bogen giver ti specifikke råd til, hvordan man kan skabe et mere faktabaseret verdensbillede. Det er en af de bedste bøger jeg nogensinde har læst. Den var let læselig og underholdende – og den ændrede min måde at se verden på. Den var en stor inspirationskilde til min første bog, Gode nyheder: Det går bedre i verden, end du tror (få den gratis, ved at klikke på linket).

Runner-ups for 2018: Enlightenment Now af Steven Pinker, I Wrote This Book Because I Love You af Tim Kreider, og 21 Lessons for the 21st Century af Yuval Noah Harari.

2019 – The Story of Us (Tim Urban)

Dette er ikke en bog, men en artikelserie. Serien handler om polarisering og tribalisme – om hvorfor USA er mere splittet end i tidligere årtier (en problemstilling, der også er relevant i Europa). For at finde årsagen, ser Tim Urban tilbage på menneskets evolution. Han undersøger nogle af de psykologiske mekanismer, der får mange til at se deres politiske modstandere som fjender. Serien er fuld af værdifulde indsigter, og er desuden vildt sjov.

Runner-up for 2019: You Are What You Read af Jodie Jackson.

Det var alt for nu. Del gerne dine yndlingsbøger i en kommentar! Tak fordi du læste med – godt nytår! 🥳🎆🎊

PS. Vil du have mine bedste artikler og anbefalinger? Så tilmeld dig mit gratis nyhedsbrev her (udkommer max fire gange om året).

 PPS. Her er titlerne på de fem bedste bøger, jeg læste i 2019:

Ordlyd: Brug de idéer, du læser om

Det er ikke en hemmelighed, at jeg elsker bøger (her er mine favoritter). Men jeg løber ofte ind i en udfordring:

Jeg får ikke brugt de mange gode idéer, jeg læser om.

Sidste år fandt jeg ud af, at min ven Danni Liljekrans havde samme udfordring. Derfor besluttede vi os for at lave en podcast, hvor vi udfordrer hinanden til at redegøre for hvilke specifikke idéer vi har taget med os fra nogle udvalgte bøger –  og hvordan vi har brugt idéerne.

Målet er at blive bedre til at omsætte læsning til handling, og at inspirere lytteren til det samme. Derudover kan podcasten fungere som en lyn-introduktion til bøgerne, hvis man ikke har læst dem i forvejen.

Det er blevet til en sæson på syv episoder, som bliver udgivet henover sommeren. Hvis du vil have episoderne, kan du subscribe til podcasten i iTunes eller hvor du ellers lytter til podcast (det hjælper også mig, da Apple har det med at vise populære podcasts til flere potentielle lyttere). Episoderne kan desuden høres på siden her.

Du er meget velkommen til at dele dine kommentarer eller boganbefalinger med os. Danni finder du her; mig kan du kontakte ved at skrive en kommentarer herunder eller ved at sende en e-mail.

De fem bedste bøger jeg har læst i 2018

De seneste par år har jeg haft en nytårstradition, hvor jeg ser tilbage på de bedste bøger jeg har læst i løbet af året. 📚🎉

I år har flere af dem handlet om den samme grundlæggende idé: at det går meget bedre i verden end de fleste tror. Det er en idé som har påvirket mig dybt, og som jeg vil udforske nærmere i fremtiden. Jeg håber at de fem bøger herunder vil give dig lige så stor glæde og inspiration som de har givet mig. 🤓

FACTFULNESS (2018) AF HANS ROSLING

Hans Rosling har gennem de seneste ti år stillet tusindvis af mennesker spørgsmål om verdens udvikling (bl.a. om fattigdom, ligestilling og befolkningstilvækst). Resultatet er chokerende: de fleste ved ikke hvad der foregår i verden (den gennemsnitlige score ville have været højere, hvis alle havde svaret tilfældigt på spørgsmålene). Factfulness giver læseren et faktabaseret verdensbillede, og en værktøjkasse til at bibeholde det. Bogen er underholdende og samtidig tætpakket med relevant viden om verdenssituationen og banebrydende idéer om hvordan man kan forbedre sin tænkning. Det er en af de bedste bøger jeg nogensinde har læst, og jeg kan ikke komme i tanke om en bog, som jeg hellere vil anbefale til enhver nysgerrig sjæl.

Bonus: Tre gode videoklip med forfatteren

Man skal ikke bruge medier til at forstå verden – Deadline på DR2 (TV-klip, 9 min)

Hans Rosling showing the facts about population (foredrag, 1 time)

The best stats you’ve ever seen (TED Talk, 20 min)

THE BETTER ANGELS OF OUR NATURE (2011) AF STEVEN PINKER

Hvis man følger med i nyhederne, kommer man nemt til at tro, at vi lever i en voldelig tidsalder. Verden har imidlertid aldrig været mere fredelig end den er nu. Der er stadig alt for mange, der dør som følge af krig, mord og undertrykkelse, men der var langt flere af vores forfædre, som led disse skæbner. Bogens titel refererer til fire “Better Angels, som psykolog Steven Pinker mener har medvirket til den fredelige udvikling: empati, selvkontrol, moral og fornuft. Bogen udforsker hvorfor verden gradvist er blevet mindre voldelig de seneste titusinde år. Bogen er svær, men den er besværet værd.

Bonus:

Steven Pinker TED Talk (19 min)

Steven Pinker on the Better Angels of Our Nature (Podcast, 1,5 time)

ENLIGHTENMENT NOW (2018) AF STEVEN PINKER


Bliver verden bedre? I jagten på et sagligt svar gennemgår Steven Pinker data for følgende: vold, mord, krig, fattigdom, børnedøldelighed, sygdom, levealder, demokrati, ligestiling, uddannelse, intelligens, lykke, fritid, frihed og klimaforandringer. Størstedelen af disse indikatorer viser stor fremgang, og på det grundlag konkluderer Pinker, at verden bliver bedre. Pinker argumenterer for, at en stor del af verdens fremgang kan tilskrives tre idealer fra oplysningstiden: humanisme, videnskab og rationalitet. Rationalitet og videnskab har gjort os bedre til at træffe faktabaserede beslutninger, og humanisme har fået os til at prioritere menneskers (og dyrs) velbefindende over andre værdier (fx. “Guds vilje” eller “nationens storhed”). Tilsammen har de tre idealer gennem de seneste 200 år, gjort verden til et bedre sted, og ifølge Pinker er der god grund til at tro, at den positive udvikling vil fortsætte.

Bonus:

Steven Pinker: Is the world getting better or worse? (TED talk, 18 min)

Steven Pinker on the case for optimism (podcast-interview, 1 time)

Steven Pinker and Sam Harris Waking Up Book Club (præsentation + interview, 2,5 time)

THE RATIONAL OPTIMIST (2010) AF MATT RIDLEY


Mennesker kan ikke særligt meget alene, men sammen er vi utroligt magtfulde. Intet menneske kan på egen hånd fremstille en computermus, men sammen kan vi sende sonder til fremmede planeter. Mennesket er det eneste dyr, der kan samarbejde om uendeligt mange forskellige problemer. Ifølge Matt Ridley er dét kilden til vores magt. The Rational Optimist er en rejse gennem menneskets historie, som fokuserer på hvad byttehandel og samarbejde har betydet for vores udvikling. Bogen argumenterer for, at udviklingen har gavnet menneskeheden, og han mener ligesom Steven Pinker, at der er grund til at være optimistisk omkring vores fremtid.

Bonus:

When ideas have sex (TED Talk, 16 min)

Munk Debate On Progess (Debat, 1,5 time. Debatten handler om hvorvidt verden bliver bedre eller ej. Matt Ridley og Steven Pinker taler for; Malcolm Gladwell og Alain de Botton taler imod).

PRINCIPLES (2017) AF RAY DALIO

Principper er værktøjer og metoder, som du kan bruge til at opnå dine mål. Her deler CEO Ray Dalio sine principper, og giver råd om hvordan man kan udvikle sine egne. Principperne er inddelt i to kategorier: Life Principles handler om succes i en bred forstand; Work Principles henvender sig til organisationer. Her er tre af mine yndlingsidéer fra bogen:

  1. Vær glad når du opdager noget, som du er dårlig til. Det mest intuitive er at være frustreret, men vi har alle svagheder, og det er en fordel at kende dem. Så drop frustrationen, når der er noget du ikke kan finde ud af. Sæt i stedet pris på, at du er blevet klogere på dig selv, og derfor bedre rustet til at nå dine mål.
  2. Smerte + Reflektion = Fremgang. At reflektere over sine nederlag, er som at så frø til sin fremtidige succes. Det er fristende at fortrænge sine nederlag, men så går du måske glip af den indsigt, som kunne have ført dig til en sejr senere hen.
  3. Vær upræcis. Hvis man går i detaljer, kan det ske på bekostning af det overordnede billede. Præcision er ofte unødvendig for at træffe en god beslutning. En simpel udregning på bagsiden af en konvolut skaber ofte mere klarhed end et Excel-ark fyldt med tal og formler. Så glem detaljerne, og gem din energi til det som er vigtigst.

Bonus:

Principles For Success (animeret film, 29 min)  

Tak fordi du læste med. Du er velkommen til at dele et par af dine yndlingsbøger i en kommentar.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud cirka fire gange om året, og det er gratis!

Lignende artikler

Sådan finder du de bedste bøger

Tre grunde til at læse bøger

De bedste bøger jeg læste i 2014, 2015, 2016 og 2017.

Min læseliste er et monster

Mine yndlingsbøger

Boganbefalinger fra Bill Gates.

 

 

 

Når links distraherer

2084287794_ecbee303db_b

Foto: Jared Tarbell

Vi lever i en online verden. Internettet har ikke kun ændret hvordan vi arbejder, kommunikerer, og søger information, men også hvordan vi læser og skriver. Det er eksempelvis blevet nemmere at lave henvisninger når man skriver. Det er ikke længere nødvendigt med en kildehenvisning i slutningen af teksten. Man kan placere links i selve teksten, som læseren kan trykke på hvis hun vil have noget uddybet.

Det er belejligt for skribenten at henvise ved at sætte links i teksten. Man skal bare markere et stykke tekst, og sætte linket ind. Hvis skribenten tidligere har skrevet en artikel om emnet, kan man passende linke til den. På den måde skaber man trafik til sine gamle indlæg.

Links er også belejlige for læseren. Hvis du som læser vil have noget uddybet er det kun et klik væk. Det er nemmere, end at skulle bladre ned til bunden af siden, og lede efter en reference (især fordi mange hjemmesider er dårlige til at gøre det klart hvilke referencer der passer til hvilke påstande i teksten).

Jeg var selv tidligere tilhænger af links i teksten. De fleste af de blogs jeg følger bruger det, og jeg syntes det var en god metode. I mine tidligere indlæg er der mange links i teksten.

Problemer med links i teksten

Jeg har tidligere skrevet om at mennesker har en begrænset mængde mental energi, og om de mentale omkostninger ved at fokusere på flere ting på samme tid. Når der er links i en tekst, koster det mere mental energi at læse teksten, end hvis der ikke er links. For det første, skaber det forvirring hvis man trykker på mange links, og pludseligt har åbnet 10 links fra den samme artikel. Men links kan forringe læseoplevelsen, selv hvis du ikke trykker på dem.

For hvert link du ser, er du nødt til at træffe en beslutning om hvorvidt du vil trykke eller ej. Beslutningen tager kun et øjeblik, men det er nok til at distrahere dig fra det du læser.

Effekten blev dokumenteret i videnskabelige undersøgelser, hvor nogle forsøgspersoner læste en tekst med links, mens andre forsøgspersoner læste den samme tekst uden links. I en undersøgelse fra 2001, viste forskerne David Miall og Teresa Dobson således, at links i teksten nedsætter både læsehastighed og forståelse.

Andre eksperimenter har vist, at man opnår større forståelse for det man læser, ved at læse én artikel færdig, før man klikker videre til den næste.

Forståelse er vigtigst

På min blog er forståelsen vigtigst. Det er grunden til, at jeg har valgt et simpelt design, og at der ikke er bannere, reklamer eller pop-up vinduer på min blog. For at prioritere forståelse frem for bekvemmelighed, vil jeg fremover placere alle links i bunden af artiklen, i stedet for i selve teksten.

Jeg vil gerne høre din mening. Hvordan foretrækker du at få dine links serveret?

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder og videre læsning

Om at links forringer læseoplevelsen, uanset om man trykker på dem.

Videnskabelig artikel af David Miall og Teresa Dobson: “Reading Hypertext and the Experience of Literature,” Journal of Digital Information, 2, no. 1 (August 13, 2001).

Generel beskrivelse af forskningen om links i teksten: Kapitel 7 “The Juggle’s Brain” i bogen “The Shallows” af Nicholas Carr. (Noget af samme forskning er beskrevet i denne artikel som Carr skrev til Wired Magazine: “Author Nicholas Carr: The Web Shatters Focus, Rewires Brains”

Mere om problemet med links i tekst: Side 157 i bogen “Happiness by Design” af Paul Dolan.

Blogindlæg om problemet med multitasking.

Blogindlæg om mental energi.

Link til foto.

Mine yndlingsbøger

“Never trust anyone who has not brought a book with them.” – Lemony Snicket

IMG_0053

Jeg elsker at læse, og bliver tit spurgt om hvordan jeg udvælger bøger. En af mine yndlingsmetoder er at høre om bøger, der har inspireret andre. Jeg har lavet en liste med 35 bøger, der har inspireret mig. Dette er 35 af de absolut bedste bøger jeg har læst i mit liv. For hver bog har jeg skrevet et kort resumé. Du kan finde listen her.

 

Mine fem yndlingsbøger (fiktion)

12016631_10206327599982870_1256455433_n

En af livets største gaver er at læse. Jeg har tidligere skrevet om hvorfor det er vigtigt at læse, og hvordan jeg udvælger bøger. De senere år har jeg hovedsageligt læst faglitteratur, men jeg ser stadig skønlitteratur som en vigtig kilde til glæde, inspiration og udvikling. I indlægget her fortæller jeg om de fem bedste skønlitterære bøger jeg har læst. Rækkefølgen er tilfældig.

1. Fight Club (1996) af Chuck Palahniuk

12007026_10206327416538284_7860999_n

“The first rule of Fight Club is: You do not talk about Fight Club”

I et par år var Fight Club min yndlingsfilm, og jeg var chokeret over at opdage, at bogen er endnu bedre end filmen. Chuck Palahnuik har skrevet flere gode bøger, men Fight Club er hans bedste. Humoren er mørk, satirisk, og gør grin med forbrugsvanviddet i det moderne samfund.

Man får aldrig navnet på hovedpersonen, men på grund af forskellige hints bliver han ofte omtalt som “Joe”. Joe arbejder for et bilfirma, hvor hans job er at udregne hvorvidt det kan betale sig for firmaet at trække biler med fejlproduktion tilbage fra markedet. Han har mange problemer. Et af dem er, at han ikke kan falde i søvn. Et andet problem for Joe er at han er afhængig af at købe ting. Han køber altid den sidste nye ting fra IKEA-kataloget, selvom han allerede har alt hvad han har brug for. Han identificerer sig med sine ting. Dette begynder at ændre sig, da han møder karaktereren Tyler Durden, der på (næsten) alle punkter er hovedpersonens modsætning. Tyler, halvt psykopat, halvt rockstjerne, deler sin visdom gennem mindeværdige citater, såsom “The things you own end up owning you.”

Bogen er især god på grund af skrivestilen. Glem alt om skrivetips: Hvis du vil lære at skrive, så læs Palahniuk. (Undtagelsen er ‘The Elements of Style’, som jeg anbefaler til alle ambitiøse skribenter). Hvis du har læst Fight Club, og kunne tænke dig at læse andet af forfatteren, vil jeg anbefale at starte med Survivor.

2. Fountainhead (1943) af Ayn Rand

12033687_10206327574022221_1282834889_n

“Integrity is the ability to stand by an idea.”

Det engelsk ord Fountainhead kan oversættes til ‘kilde’ eller ‘oprindelse’. Ordet bliver ofte brugt i forbindelse med floder. Victoria søen er Nilens fountainhead, Tinnet Krat er Gudenåens fountainhead. I kunst refererer Fountainhead til originalitet. Når noget udspringer fra dig, er det originalt.

Hovedpersonen, Howard Roark, er et Fountainhead. Bogen starter med at han bliver smidt ud af arkitektskolen, fordi han nægter at indordne sig under skolens traditioner. Skolen underviser i klassisk og romantisk arkitektur, men Roark er interesseret i minimalisme, og han er komprosmisløs. Hvis ingen kan se, at hans tegninger er bedre end underviserens, er det ikke hans problem.

Et af bogens temaer er den konflikt, der opstår mellem ens private ambitioner og omverdenens forventninger. Den eneste måde at skabe noget originalt på, er at gøre noget anderledes. Når man gør tingene anderledes bliver man ofte kritiseret. Det er der flere grunde til, eksempelvis modstand mod forandring, og Janteloven. Hvis du gør som andre, gør du ikke noget originalt. Har du tænkt på hvorfor Jimi Hendrix, Pablo Picasso og Stanley Kubrick var i stand til gå imod og strømmen? En del af forklaringen er at de var Fountainheads — de stolede på sig selv i stedet for at indordne sig efter omverdenens forventninger. Bogen kan inspirere dig til at lytte mere til dig selv, og ikke lade dig presse. En bonus ved bogen, er at den er researchet grundigt, hvilket betyder at man får et godt indblik i arkitektur.

Ayn Rand er en vigtig del af USA’s kulturarv. Hun er både elsket og hadet for at være fortaler for individualisme og egoisme. Når du læser hendes bøger, er det som altid vigtigt at være en kritisk læser. Vælg hvad du vil lade dig inspirere af, og forbehold dig retten til at være uenig.

3. Alkymisten (1988) af Paulo Coelho

12023043_10206327413738214_1370034741_n

“Og hvis du virkelig ønsker noget, så går hele universet sammen for at du kan få dit ønske opfyldt.”

Alkymisten er et moderne eventyr. Historien handler om hyrdedrengen, Santiago, der forsøger at finde sin vej i livet. Santiago rejser fra Andalusien til Afrika, og lærer mange lektioner på vejen.

Bogens visdom er smuk, simpel og inspirerende. Santiago møder eksempelvis en gammel konge, der giver ham nogle råd. Kongen fortæller drengen at hans eneste opgave i livet, er at udleve sin livsbane. Han lærer drengen ikke at give op (“Livets hemmelighed er at falde syv gange, og rejse sig otte gange.”). Ligesom Fountainhead, kommenterer bogen på konflikten mellem omverdenens forventninger, og dine egne drømme. Kongen lærer drengen at lytte til sit eget hjerte, i stedet for til omverdenen. Drengen spørger hvorfor det er vigtigt. Kongen svarer: ‘Fordi du aldrig mere vil kunne få det til at tie. Og selv om du lader som om du ikke hører hvad det siger, sidder det inde i brystet på dig og vil blive ved med at gentage hvad det mener om livet og verden.’ Kongen forstår at det er svært. Han siger at alle har en idé om hvordan andre skal leve deres liv, men ikke hvordan de skal leve deres eget.

Du vil få noget særligt ud ad Alkymisten, afhængigt af din livssituation. Bogen kan give dig en følelse af, at dine drømme kan gå i opfyldelse, hvis du kæmper for det. Bogen kan også give dig en følelse af at det hele nok skal gå, hvis du går igennem en svær periode.

4. Jordens Søjler (1989) af Ken Follett

12029127_10206327414738239_1107924320_n

“The duck swallows the worm, the fox kills the duck, the men shoot the fox, and the devil hunts the men.”

Titlen referer til kirkesøjler. Bogen foregår i England i perioden 1123-1174. Historien handler om, at der bliver opført en katedral i den fiktive by, Kingsbridge. Hvis du synes, at det lyder kedeligt at læse en bog på 973 sider om kirker i det 12. århundrede, så tillad mig at byde dig velkommen i klubben.

Jeg havde dog høje forventninger til Jorden Søjler. Den blev anbefalet til mig gentagne gange, og jeg så den på mange lister over de bedste bøger nogensinde. Den skuffede ikke. Follett har gjort sin research, hvilket betyder at du får et indblik i Englands historie. Desuden var der for mig en anden bonus. Rundt om i landet står der kirker fra vores forfædres tid, men de fleste mennesker lægger ikke mærke til hvor smukke de er. Vi har for travlt til at sætte pris på det kæmpe arbejde det var været at bygge dem. Jordens Søjler lærte mig at stoppe op og kigge. Ikke kun når jeg er ude at rejse, og ser Sagrada Familia eller Notre Dame, men også når jeg kommer forbi Roskilde Domkirke og Skt. Nikolais Kirke i Odense.

Opførelsen af katedralen danner rammerne for bogen, men den handler lige så meget om kærlighed, venskab og jalousi.

Jeg har tidligere skrevet om at det er vigtigt at have et growth mindset. Jordens Søjler kan hjælpe dig med at udvikle et growth mindset, fordi flere af bogens karakterer lever under svære forhold, og gennemgår en udvikling i løbet af historien. De kæmper mod hårde odds uden at give op. Hvis du har en drøm, kan bogen (lige som Alkymisten) inspirere dig til at kæmpe for den.

5. Bogtyven (2005) af Markus Zusak

12021784_10206327414178225_1704135396_n

“The only thing worse than a boy who hates you: a boy that loves you.”

Bogtyven foregår i Tyskland under 2. verdenskrig. Vi følger pigen Liesl, der bor ved en tysk plejefamilie. Liesl elsker at læse, men er fattig. Derfor stjæler hun bøger, når hun kan slippe af sted med det.

Historien er inspireret af forfatterens forældre, der voksede op i Tyskland under 2. verdenskrig. Bogen får ros for skildringen af Sydtyskland under krigen. Liesls plejefamilie bruger eksempelvis slangudtryk som man brugte i Sydtyskland på det tidspunkt. Et af disse udtryk er Saumensch, som er et skældsord. “Sau” betyder gris, og mensch betyder menneske.

Bogentyven bliver fortalt af en jeg-fortæller, men der et twist: Fortælleren er Døden. Det er en original og veludført idé, som heldigvis aldrig fylder for meget. Et godt eksempel på hvordan stilen fungerer ses her, hvor Døden reflekterer over 2. Verdenskrig: “Gennem årene, har jeg set mange unge mænd, der troede, at de var på vej hen til andre unge mænd. Det var de ikke. De var på vej hen til mig.”

Bogtyven er hjerteskærende, men samtidig humoristisk. Vidste du eksempelvis, at Døden ikke nyder at tage folks liv, men at han blot gør sit arbejde? Eller at Døden nogle gange føler sig hjemsøgt af mennesker?

Hvad er din yndlingsbog? Skriv gerne titlen i en kommentar. (Hvis du er en bog-nørd ligesom mig, må du gerne skrive mere end én).

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis.

3 grunde til at læse bøger

“The man who does not read has no advantage over the man who cannot read.” – Mark Twain

I 2011 genoptog jeg en af de bedste vaner fra min barndom: Jeg begyndte at læse bøger igen. Det er den bedste beslutning jeg nogensinde har truffet. Bøger giver viden, inspiration, kreativt input, idéer og forståelse for verden omkring mig. Læsning har været en stor gave for mig, og i dag vil jeg give den videre. Her er 3 grunde til, at bøger kan forbedre dit liv.

1. 20 års erfaring på 10 timer

Filosoffen René Descartes sagde: “at læse bøger er som at have samtaler med de forrige århundreders største tænkere.” Ved at læse bøger kan du få de bedste idéer, historier og opdagelser fra de største tænkere der har levet. Jo mere viden du har, jo bedre mulighed har du for at klare dine udfordringer. Når jeg møder en udfordring, er der ofte en mere erfaren person, som har været i samme situation, og har skrevet sine erfaringer ned. Bøger kan inspirere dig til hvordan du kan løse dine problemer.

Ved at bruge 10 timer på at læse en bog, kan du få 20 års erfaring fra en ekspert inden for det område, som du vil være klogere på. Steve Jobs sagde, at kreativitet opstår når man kombinerer eksisterende ting på en ny måde. Jo mere viden du har, jo flere kilder kan du trække på. Bøger kan øge din kreativitet og gøre dig bedre til at løse problemer.

2. Skønlitteratur forbedrer din kommunikation

Skønlitteratur giver dig en intuitiv forståelse for story-telling. Det forbedrer dine evner til at formidle dit eget budskab på en fængende måde. Det hjælper dig, når du forsøger at sælge et produkt, invitere din drømmepige ud, eller få dine børn til at rydde op efter sig.

Ifølge forskere fra York Univeristy bliver du desuden mere empatisk når du læser skønlitteratur. Når du bedre forstår andre mennesker, kan du bedre kommunikere med dem.

Læsning øger dit ordforråd, hvilket gør dig i stand til at udtrykke dig selv mere præcist. Det gør din kommunikation mere alsidig.

3. Du HAR tid til at læse

Den hyppigste grund folk angiver til ikke at læse er tidsmangel. Som Tim Ferriss siger: ‘mangel på tid er mangel på prioritering.’ Ifølge Danmarks Radio ser danskerne gennemsnitligt 3 timers TV om dagen. Ved at bruge bare halvdelen af den tid på at læse bøger ville man kunne læse over 40 bøger om året, selv hvis man læser langsomt. Arnold Schwarzenegger skriver i sin selvbiografi, at hvis præsidenter og topledere har tid til at træne, så har almindelige mennesker også. Det samme gælder læsning. Vi har alle 24 timer i døgnet, og hvis Mark Zuckerberg, Bill Gates og Barrack Obama har tid til at læse bunker af bøger hvert år, så har du også.

Når jeg læser bøger er jeg tit enig i nogle ting, og uenig i andre. Du kan sagtens have gavn af en bog hvor du er uenig i 90% af indeholdet. Det er en del af at være en kritisk læser og af at have et nuanceret verdensbillede. Jeg oplever tit, at læse en bog på 300 sider, hvor det meste enten er uinteressant eller noget jeg allerede har læst et andet sted. Det ser jeg ikke som spild af tid. Hvis en bog har bare én idé der kan forbedre mit liv, læser jeg gerne hele bogen for at finde den.

For omkring 500 år siden sagde Desiderius Erasmus: ‘Når jeg har penge, køber jeg bøger. Hvis jeg har lidt til overs køber jeg mad og tøj.’ Det synes jeg er en beundringsværdig måde at prioritere på. Det er ikke penge, men tid der er den største begrænsning for de fleste moderne mennesker. Derfor har jeg opdateret citatet til: ‘Jeg bruger min tid på at læse. Hvis jeg har tid til overs spiser jeg og tager tøj på.’

Mange klassiske bøger kan downloades gratis til iPad og Kindle. De danske biblioteker har også et imponerende udvalg. Hvis du vil eje bøgerne, og vil have dem på engelsk, kan du ofte finde dem billigt på amazon.com og amazon.co.uk.

Sådan kommer du i gang med at læse flere bøger

Hvis du gerne vil læse flere bøger, vil jeg foreslå dig at reflektere over disse spørgsmål:

  • Hvilke bøger kunne du tænke dig at læse? (Hvis du leder efter inspiration, kan du finde beskrivelser af mine favoritter her).
  • Hvad ville det giver dig at få dem læst?
  • Hvor mange bøger vil du læse resten af året?
  • Hvor skal tiden komme fra? Vil du læse før sengetid, i toget på vej til arbejde eller høre lydbøger mens du træner?

Jeg vil slutte af med at dele et tip, som har forbedret min læseoplevelse betydeligt: Det at man har læst starten af en bog betyder ikke, at den er værd at læse færdig. I mange år færdiggjorde jeg alle de bøger jeg påbegyndte, og det resulterede i, at jeg læste mange bøger som ikke var min tid værd. I dag er min tilgang anderledes. Mit mål med at begynde på en bog er ikke at læse den færdig, men at finde ud af om den er værd at læse. Min læseglæde er steget betydeligt efter, at jeg begyndte at bruge metoden.

Bøger har været en stor gave for mig, og jo mere jeg læser jo gladere bliver jeg for det. Jeg håber at du vil finde lige så stor glæde i at læse, som jeg gør. Tak fordi du læste med.

Vil du høre om de bedste bøger jeg læser?

4-6 gange om året sender jeg et nyhedsbrev med mine bedste artikler og udvalgte boganbefalinger. Tilmeld dig her.

Lignende artikler:

Artikler om tre af mine yndlingsbøger:

At tænke – hurtigt og langsomt

Syv gode vaner

Mindwise: En bog om at forstå andre mennesker

De fem bedste bøger jeg har læst i 2017

Min læseliste er et monster

… og her kan du finde beskrivelser af flere af de bedste bøger jeg har læst.

Kilder

3 timers TV om dagen: http://www.dr.dk/Om_DR/Nyt+fra+DR/artikler/2014/01/02140022.htm

Du bliver mere empatisk af at læse ifølge forskere fra York University: http://www.degruyter.com/view/j/comm.2009.34.issue-4/comm.2009.025/comm.2009.025.xml

Link til foto.

De fem bedste bøger jeg har læst i 2014

“I find television very educating. Every time somebody turns on the set, I go into the other room and read a book.” ― Groucho Marx

IMG_0772

Jeg har læst 79 bøger i 2014. Det var hårdt at frasortere 74, men her er korte beskrivelser af de fem bedste bøger jeg har læst i år. Bøgerne kommer i tilfældig rækkefølge.

IMG_0769

WE LEARN NOTHING – TIM KREIDER

“You’d like to think that nearly getting killed would be a permanently life-altering experience, but in truth it was less painful, and occasioned less serious reflection, than certain breakups I’ve gone through.” – Tim Kreider

We Learn Nothing er en essaysamling. Titlen kommer fra det første essay, der handler om at Kreider blev stukket ned. Oplevelsen gjorde livet til et mirakel. Han var taknemmelig over at være i live og brokkede sig ikke længere over småting. Efter et år forsvandt fortryllelsen og han vendte tilbage til sit gamle jeg. Kreider konkluderer at han ikke er i stand til at lære noget, uanset hvor meningsfulde oplevelser livet byder ham. Det er det titlen refererer til. I de andre essays hører vi blandt andet om gamle venskaber, at have travlt, lystløgnere, kønsskifteoperationer og en professor der mener at jorden snart går under. Bogen er en favorit fordi Kreider skriver smukt og fordi den belyser interessante problematikker på en fantastisk sjov måde.

Nysgerrig?

Så kan jeg anbefale at starte med essayet The Busy Trap, der handler om at have travlt. Du kan læse det gratis her.

Du kan desuden læse mange af Kreiders essays på hans hjemmeside.

IMG_0763

THE CHECKLIST MANIFESTO – ATUL GAWANDE

”Research has consistently showed that at least half our deaths and major complications are avoidable.” – Atul Gawande

Flyselskaber har i mange år brugt checklister til at forbedre sikkerhed. Checklister hjælper piloter med at spare mental energi og med at undgå dumme fejl. I The Checklist Manifesto, fortæller kirurgen, Atul Gawande, om hvordan han hjalp UNICEF med at indføre checklister på otte hospitaler rundt om i verden, blandt andet i Filipinerne, Australien, USA og Jordan. Forskerne målte effekten over en kort testperiode på tre måneder. Dødsraten på de otte hospitaler faldt med 47%. Antallet af større komplikationer ved operationer faldt med 36%. Bogen er en favorit fordi den er fuld af videnskabelige undersøgelser og eksempler fra det virkelige liv. Vi hører blandt andet om et passagerfly, der nødlandede på Hudson river ved New York og om hvordan en 3-årig pige blev reddet på mirakuløs vis efter en drukneulykke. 

Nysgerrig?

Så glæd dig til midten af januar hvor jeg poster et blogindlæg, der bygger på bogen. Her vil du læse historien om hvorfor man indførte checklister i cockpits samt hvordan du kan bruge checklister til at forbedre dit liv. En anden mulighed er at se forfatterens TED Talk eller læse hans artikel The Checklist fra The New Yorker.

IMG_0768

A NEW EARTH – ECKHART TOLLE

“Nothing is going to make us free because only the present moment can make us free.” – Eckhart Tolle

A New Earth handler om det samme som forgængeren, The Power of Now: at droppe sit ego og at være i nuet. Den er relevant for dig hvis du er interesseret i spiritualitet. Tolles idéer bygger på buddhisme. Han mener at vores ego er et ’falskt jeg’ og at det er kilden til al lidelse i vores liv. Nogle gange oplever vi vores ego som en stemme i hovedet. ”If you’re wondering what voice I am talking about,” sagde Tolle i et 2012-interview, ”then that is the voice I am talking about.” Der er mange måder at genkende dit ego på. Hvis du diskuterer med din kæreste eller med en kollega og hun ikke vil give dig ret, bliver du så frustreret? I så fald har du sandsynligvis gjort din holdning i den pågældende sag til en del af din selvopfattelse, dit ego. Nøglen til at reducere dit ego er at være opmærksom på det. Opmærksomhed tilintetgør dit ego, på samme måde som lys får mørke til at forsvinde. Som Chuck Palahnuik skriver i Fight Club: ”You are not the car you drive. You’re not the contents of your wallet. You are not your fucking khakis.” Bogen er en af de bedste jeg har læst i år fordi den er fuld af stærke idéer. Den er til tider abstrakt at læse, men det er arbejdet værd. 

Nysgerrig?

Jeg bliver somme tider spurgt om hvilken bog af Tolle jeg vil anbefale at starte med. Jeg vil anbefale at læse A New Earth først, fordi den er mindre abstrakt end The Power of Now.

Oprah har lavet en 10 episoders interviewserie med Tolle hvor de snakker om A New Earth. Den er en anbefaling værd, fordi Oprah er formidabel til at stille spørgsmål der hjælper Tolle til at gøre hans idéer konkrete. Afsnittene kan ses ved at følge ovenstående link. De kan også downloades gratis som Podcast. Tolles Authors@Google-interview er også værd at se.

IMG_0767

THINKING, FAST AND SLOW – DANIEL KAHNEMAN

“Tsunamis are very rare even in Japan, but the image is so vivid and compelling that tourists are bound to overestimate their probability.” – Daniel Kahneman

Hurtig og langsom tænkning er to forskellige måder at tænke på. Hurtig tænkning er intuitiv og automatisk. Langsom tænkning er kontrolleret og bevidst. Mennesker anvender hurtig tænkning mange gange hver dag, for eksempel når registrerer hvad andre føler eller når vi lokaliserer hvor lyd kommer fra. Gennem eksperimenter har nobelprisvinder Daniel Kahneman vist at hurtig tænkning medfører forudsigelige fejl. I Thinking, Fast and Slow, hører vi om de fejl. Et eksempel er anker-effekten, som gør at vi bliver påvirkede af udgangspunktet, når vi gætter eller træffer beslutninger. Det har man vist i eksperimenter ved at dele forsøgspersoner ind i to grupper. Den ene gruppe spørger man: var Gandhi over eller under 114 år da han døde? Den anden gruppe spørger man: var Gandhi over eller unde 35 år da han døde? Derefter spørger man begge grupper: hvor gammel var Gandhi da han døde? 114-gruppen vil gennemsnitligt gætte Gandhi til at have været ældre end 35-gruppen vil. I bogen hører vi om flere versioner af eksperimentet. Vi hører desuden om:

  • Tabsaversion (negativitet vejer tungere end positivitet)
  • Aftagende sensitivitet (det gør mere ondt at miste 200 DKK end 100 DKK. Men det gør ikke dobbelt så ondt)
  • Framing-effekten (måden et spørgsmål bliver stillet på kan ændre hvilken beslutning vi træffer. Du kan læse om effekten her)
  • The Wisdom of Crowds (hvis 1000 mennesker forsøger at gætte hvor langt der er til månen, vil gennemsnittet af deres gæt sandsynligvis være et fornuftigt bud)
  • Prospektteori (teori om beslutningstagen, som bygger på tabsaversion og aftagende sensitivitet. Prospekteori indbragte i 2002 Kahneman en nobelpris)
  • Det erindrende jeg og det oplevende jeg
  • Mange andre koncepter

Bogen bygger på videnskabelige eksperimenter. Den er godt skrevet, men til tider krævende at læse. Det er en af de bedste bøger om psykologi jeg nogensinde har læst, fordi den er fuld af aha-oplevelser baseret på solid videnskab.

Nysgerrig?

Start med min blogpost, Brandmænd, Mirakler & Intuition, der forklarer hurtig og langsom tænkning, samt giver eksempler på fordele og ulemper ved hurtig tænkning.

I april 2014 holder jeg et foredrag for Folkeuniversitet om mirakler og tragedier. Her inddrager jeg mange eksempler og idéer fra bogen.

Hør også Daniel Kahnemans TED Talk, hvor han fortæller om det erindrende jeg og det oplevende jeg. Jeg kan desuden anbefale bogen, The Paradox of Choice af Barry Schwartz. Den forklarer mange af koncepterne fra Thinking, Fast and Slow, på en præcis og simpel måde.

IMG_0765

THE 8TH HABIT – STEPHEN COVEY

Seeing people through the lens of their potential and their best actions rather than through the lens of their current behaviour or weaknesses, generates positivity and energy.” – Stephen Covey

Bogen bygger videre på The Seven Habits of Highly Effective People. Stephen Covey beskriver selv den ottende vane som en tredje dimension til de Syv Gode Vaner. Den ottende vane handler om at finde sin Voice (sit kald i livet) og at hjælpe andre med at finde deres. For at finde vores stemme må vi stille os selv fire spørgsmål:

  • Hvad er jeg god til?
  • Hvad brænder jeg for?
  • Hvad har verden brug for?
  • Hvad fortæller min samvittighed mig?

Når du finder en rolle i verden, der harmonerer med alle 4 spørgsmål, har du fundet dit kald, hvad enten det er at være rockstjerne, pædagog eller maler.

The 8th Habit, hjælper dig med at blive bedre til at bygge tillid, give feedback, motivere dig selv og andre, tage ansvar og meget mere. Bogen er en favorit, fordi den er fuld af idéer der har gjort mig til en bedre person.

Nysgerrig?

Start med The Seven Habits of Highly Effective People. Hvis du ikke har den, så skynd dig at købe den. Hvis du kan lide den og har lyst til at få de vigtigste idéer uddybet, så læs The 8th Habit.

For en hurtig intro til Stephen Coveys idéer vil jeg anbefale denne youtube video.

Hvis du ønsker en hurtig intro til De Syv Vaner, så hold øje med bloggen her. Jeg poster et indlæg i januar, der opsummerer De Syv Vaner.