Christian Staal's Blog

Psykologi, Videnskab & Kommunikation

Tag: målsætning

Målsætning: En guide til at sætte de rigtige mål


En af mine svagheder er, at jeg ofte fokuserer på for mange ting på samme tid. Der er så meget jeg vil, og derfor forsøger jeg at gøre det hele på én gang. Problemet er at ingen af projekterne får samme kvalitet, som de havde haft hvis de var min eneste prioritet.

De sidste par uger har jeg overvejet, hvad mine mål skal være i år. Derfor stillede jeg mig selv følgende spørgsmål:

  • Hvorfor er der så mange, som ikke når deres mål?
  • Hvordan vælger man hvilke mål, der er vigtigst at fokusere på?
  • Hvordan optimerer man chancen for at nå sine vigtigste mål?

De spørgsmål har jeg brugt mange timer på at tænke over og læse om. I denne artikel deler jeg det vigtigste jeg har lært om målsætning. Artiklen består af tre dele, som hver især besvarer et af ovenstående spørgsmål.

I artiklen får du en værktøjskasse, der gør dig i stand til at håndtere de typiske udfordringer, som du vil opleve i forbindelse med målsætning. Du får formentligt ikke brug for alle værktøjerne hver gang du sætter mål, men kan derimod udvælge de værktøjer, som passer bedst til dine udfordringer på et givent tidspunkt.

Jeg bruger årsmål som udgangspunkt i artiklen, men værktøjerne kan bruges uanset om du arbejder på at sætte ugemål, årsmål, livsmål eller noget fjerde. De kan bruges til målsætning generelt, eller inden for et specifikt område, som eksempelvis karriere eller fitness.

Del 1: Myter og fælder som kan ødelægge din målsætning

Myte: Du skal nå så meget som muligt
Sandhed: Du skal udvælge det vigtigste

Denne myte er udbredt, fordi succes ofte ser sådan ud udefra. Vi ser kun det som succesfulde mennesker udfører – ikke hvad de vælger fra. Men hvad man siger nej til er ofte vigtigere end hvad man siger ja til. Som Steve Jobs har sagt:

“People think focus means saying yes to the thing you’ve got to focus on. But that’s not what it means at all. It means saying no to the hundred other good ideas that there are. You have to pick carefully. I’m actually as proud of the things we haven’t done as the things I have done. Innovation is saying no to 1,000 things.”

Forestil dig, at du skal knække ti kæppe med hænderne. Du forsøger at knække dem alle på én gang, men det mislykkes. Hvis du knækker dem en ad gangen, er dine chancer langt bedre.  

Det er det samme med mål. Hvis du forsøger at opnå for meget på en gang, er sandsynligheden for succes ikke så høj, som hvis du udvælger nogle få ting.

Et tip fra Warren Buffet: Fokuser på det vigtigste, og glem alt andet

Warren Buffet (f. 1930), af mange anset som det 20. århundredes dygtigste investor.

En af Warren Buffets ansatte spurgte ham engang om hvordan man når sine mål. Buffet foreslog følgende metode:

  1. Vælg 25 mål og skriv dem ned på et stykke papir
  2. Udvælg de fem vigtigste
  3. Fokuser på de fem vigtigste – og glem alt andet

I stedet for at fordele din energi mellem 25 mål, beslutter du dig for hvad der er vigtigst, og fokuserer på det. På den måde har du langt større sandsynlighed for at opnå dine vigtigste mål. Som Goethe har sagt: De ting, som betyder mest, må aldrig være slaver af de ting, som betyder mindst.

Du kan bruge Buffet’s metode til at udvælge livsmål, årsmål eller ugemål. Uanset hvilket tidsperspektiv der er tale om, er princippet det samme: Hvis du forsøger at gøre for mange ting på samme tid, stiger risikoen for at de vigtigste ting ikke bliver gjort godt nok.

Din målsætning er ikke fuldkommen når der ikke er mere at tilføje, men når der ikke er mere at skære væk.

3 fælder som mange falder i

Herunder beskriver jeg tre fælder, som mange bliver snydt af. Hvis du vil vide mere om nogle af dem, kan du finde kildehenvisninger og forslag til videre læsning i slutningen af artiklen.

1. Sunk cost

Når man investerer tid, energi eller følelser i et projekt, vil man gerne se det lykkedes. Sunk cost er den investering, som man ikke kan få tilbage igen. Jo mere man har investeret, jo sværere er det at erkende, at det var en fejl. Det snyder mange til at fortsætte ned ad blindgyder. Men som Warren Buffet har sagt: “When you find yourself in a hole, it’s time to stop digging.”

2. Du bliver styret af din frygt

Har du nogensinde haft et vigtigt mål, som du nedprioriterede, uden helt at vide hvorfor? I så fald kan frygt have spillet en rolle. Frygt kan få os til at fokusere på mindre vigtige ting, ganske enkelt fordi det ikke føles så skræmmende. Frygten kan have mange former: Hvilken forandring vil det skabe, hvis jeg sætter tid af til at prioritere et vigtigt mål? Hvad vil folk tænke? Hvad hvis jeg fejler? Her kan du stille nogle spørgsmål, som udfordrer frygten:

  • Hvad er det værste der kan ske?
  • Hvor sandsynligt er det, at det sker?
  • I hvor høj grad er skaden i så fald permanent? Hvad kan jeg gøre for at gøre det godt igen?
  • Hvad sker der hvis jeg ikke forsøger at opnå det, som jeg drømmer om?
  • Vil jeg i højest grad fortryde, at jeg prøver (og måske fejler) eller at jeg ikke prøver?

3. Du jager et fata morgana

Mennesker er ikke altid gode til at forudse hvad, der vil gøre os glade. Mange antager, at de ville være lykkelige hvis de var rigere, smukkere eller mere succesfulde. Men det er ikke altid tilfældet. Som Jim Carrey har sagt:

Derfor er det vigtigt at spørge dig selv hvorfor du vil opnå et mål. Bliv ved med at spørge hvorfor, indtil du kommer til roden af din motivation:

Øvelsen vil måske afsløre, at dit mål er et fata morgana. Herunder er et eksempel, med én som har et mål om at blive forfremmet. Ved at spørge hvorfor fem gange, bliver personen klogere på sin motivation:

Hvorfor-øvelsen hjælper dig på to måder:

  • Den sørger for at du forfølger det rigtige mål
  • Den holder dig motiveret, når du møder udfordringer. Jo bedre din grund er for at ville nå et mål, jo stærkere vil du være i modgang. Som den tyske filosof Friedrich Nietzsche sagde: “Den, der kender sit hvorfor, kan håndtere ethvert hvordan.”

Del 2: Sådan vælger du de rigtige mål

25 potentielle mål

Måske har du allerede en masse mål. Ellers kan du med fordel starte med at lave den simple øvelse, som Warren Buffet gav sin medarbejder: Skriv 25 mål ned som du gerne vil opnå.

Selv hvis du allerede har et mål, vil jeg anbefale dig at lave øvelsen. Nogle gange ser vi de bedste muligheder, når vi træder et skridt tilbage og udfordrer vores antagelser. Hvis der findes et bedre mål end det du har i tankerne lige nu, er det en fordel at opdage det hurtigst muligt.

Begynd med slutningen

Før du vælger mål, vil jeg fortælle dig om et af mine yndlingskoncepter fra bogen Syv gode vaner. Konceptet hedder Begynd med slutningen, og idéen er ganske simpel: Find ud af hvor du vil hen, før du går af sted.

Før man bygger et hus, er der en arkitekt, der tegner det. Det ville være skørt at begynde at bygge, uden at have en gennemtænkt plan. Du er den arkitekt, som bedst kan tegne dit liv. Før du kan sætte gode mål, må du finde ud af hvilket slags liv du vil leve. Hvor vil du være om 5, 10 eller 20 år? Hvordan vil du huskes, når du en dag skal herfra?

Du tænker sikkert, at det er nogle svære spørgsmål. Det forstår jeg godt – sådan har jeg det også. Det er ikke nødvendigt at finde de perfekte svar på spørgsmålene. Det handler i højere grad om at gøre dig nogle tanker, fordi det hjælper dig med at finde ud af hvad der er er vigtigt for dig. Spørgsmålene hjælper dig til at prioritere de ting på kort sigt, som er vigtige for dig på langt sigt.

Følgende øvelser fra Syv gode vaner, kan hjælpe dig med at undersøge, hvad der er vigtigt for dig:

  • Visualiser din begravelse. Det føles nok underligt, men øvelsen kan hjælpe med at vise hvad der er vigtigt for dig. Forestil dig, at du skal begraves, efter at have levet et langt og godt liv. Hvad ønsker du, at dine efterladte siger om dig? Hvad vil du gerne huskes for? Som bonus kan du spørge dig selv, hvad du tror, at du vil blive husket for, når du skal bort. Er der forskel på hvad du gerne vil huskes for, og hvad du tror, at folk vil huske dig for? I så fald er det et tegn på, at du ikke lever efter dine sande værdier.
  • Skriv din egen nekrolog. Endnu en lidt morbid øvelse. Forestil dig, at du er død, og skriv så din nekrolog, som du håber, at den ville blive skrevet.
  • Skriv en personlig livsmission. Beskriv hvad din mission er i livet. Det kan gøres på mange måder. Den kan være kort eller lang. Den kan være med billeder eller ren tekst. Der kan være beskrivelser af dine værdier, eller en visualisering af det liv, som du håber på at leve.

Her er to eksempler, fra kendte forfattere, som hver især har beskrevet deres livsmission i deres bøger:

  • Simon Sinek (Start With Why): “To inspire people to do the things that inspires them.”
  • Angela Duckworth (Grit): “Use psychological science to help kids thrive”.

Du kan finde flere eksempler i Syv gode vaner, samt den tilhørende workbook.

Harmoni mellem årsmål og livsmål

Dine årsmål bør udspringe af dine livsmål. Se på din liste med potentielle årsmål, og vurder hvilke mål, der harmonerer bedst med, hvad der er vigtigt for dig i livet. På den måde kan du få klarhed over hvilket mål, der giver mest mening for dig at fokusere på. Der er dog et enkelt problem:

Hvad gør man, hvis man har mange potentielle mål, der alle harmonerer med éns livsmål?

I den følgende sektion, får du nogle værktøjer til at håndtere denne udfordring. Værktøjerne kan tilpasses dit temperament. Hvis en logisk tilgang tiltaler dig, kan du give dine mål point baseret på spørgsmålene, og se hvilke mål, der får flest point. En anden metode er at gennemgå kriterierne, og reflektere over hvad de fortæller dig om dine mål.

7 spørgsmål, der afslører hvilket mål, der er det rigtige for dig

  • Hvad gør dig begejstret? I sin Commencement Speech fra 2005 spurgte Steve Jobs afgangsklassen fra Stanford University: What makes your heart sing? Se på dine mål og stil dig selv det spørgsmål. Lyt til dit indre barn. Hvor begejstret er du ved tanken om at forfølge de enkelte mål? Hvilket mål fylder dig især med energi?
  • Hvad ville du allermest ønske, at du allerede havde opnået? Hvis du fandt Aladdins lampe, og kunne vælge at få et af dine mål realiseret øjeblikkeligt, hvilket mål ville du så vælge?
  • Hvor høj sandsynlighed har du for at lykkes med målet? Nogle mål kræver en vis mængde held at opnå, mens andre mål i højere grad er op til dig selv. Det er en fordel at fokusere på mål som du selv er herre over.
  • Hvis du allerede var succesfuld – hvilke mål ville du sætte? Tænk på hvad du håber på at opnå de kommende ti år. Hvis du allerede havde opnået disse mål, hvilket mål ville du så forfølge? Kan du allerede nu begynde at jage dine langsigtede mål, i stedet for at vente?
  • Hvilket mål kan gøre dine andre mål enten irrelevante eller nemmere at opnå?
  • Hvordan kan du vinde, selv hvis du fejler? Det er en fordel at vælge projekter, som giver dig noget værdifuldt, selv hvis de fejler. Vil jagten på dine enkelte mål udvikle evner, relationer eller andet, som vil hjælpe dig fremover?
  • Hvilket mål har den højeste ROI (Return on Investment)? For at besvare dette spørgsmål, må man overveje hvad de enkelte mål er værd at opnå, samt hvad det vil koste. Se på din liste med mål og besvar så disse to spørgsmål for hvert af dem: a) Hvad vil det være værd at nå målet? b) Hvad vil det koste? (i form af tid, energi og penge). Baseret på dine svar, kan du inddele dine potentielle mål i ni kategorier, efter nedenstående matrix:

Jo højere værdien er i forhold til hvor høj prisen er, jo bedre er et mål at investere i. Måske vil du finde ud af, at to mål som du overvejer begge scorer højt på værdi, men at det ene mål vil koste dig langt mere at opnå end det andet.

Del 3: Sådan definerer du dine mål, så de trækker dig fremad

Når du har valgt et mål, er du klar til næste step: At definere målet bedst muligt. Til denne proces vil jeg introducere to koncepter. Det første kender du sikkert allerede:

SMART-modellen

Modellen består af fem kriterier, som et mål skal opfylde, for at være SMART:


Når dine mål opfylder ovenstående kriterier, stiger sandsynligheden for at du når dem. Min erfaring er, at de største faldgrupper er ’målbart’ og ’tidsbestemt’. Man kommer nemt til at sige ”jeg vil i bedre form”. Men man definerer ikke hvad det vil sige, og man sætter ikke en deadline.

Sådan satte jeg mål i årevis, men det virker ikke. Det er bedre at gøre det specifikt, målbart og tidsbestemt, eksempelvis ved at sig ”jeg vil være i stand til at løbe 10 km på 45 minutter, og det skal ske inden den første juli næste år”. Når du giver dit mål en definition og en deadline, oplever din hjerne det som mere virkeligt. Derfor stiger sandsynligheden for, at du vil nå målet.

SMART-modellen er ikke nok: Skub dine grænser

SMART-modellen bliver i dag brugt af virksomheder verden over, fordi den er god til at forvandle mål til virkelighed. Den er blandt andet blevet brugt af General Electrics siden 1980’erne, og modellen hjalp virksomheden med at realisere sine mål.

Men i starten af 1990’erne opstod der et problem. Der var kommet for meget fokus på, at målene altid skulle realiseres til tiden. Dette er som udgangspunkt også en positiv ting. Men det havde en uheldig bivirkning: Det førte til, at mange afdelinger satte lave mål, for at være sikre på at nå dem.

Løsningen fra General Electrics’ daværende CEO Jack Welch, var at komplementere SMART-modellen med en modpol: Stretch goals. Et stretch goal er et mål, som “strækker” dine nuværende evner. Det er altså et mål som du ikke ved med sikkerhed om du kan opnå. Du ved blot, at det er værdifuldt at opnå.

Der er grænser for hvor svært et godt stretch goal skal være at opnå. Du skal ikke være sikker på at du kan opnå det, men du skal have en chance for det. Et godt stretch goal er ikke langt udenfor rækkevidde, men ligger derimod på grænsen af, hvad der er muligt. Det skal vække inspiration og kreativitet – ikke panik. Derfor bør stretch goals ligesom SMART-modellen ikke stå alene. De to metoder kan med fordel kombineres, fordi de bidrager med hver sin styrke. Når du sætter stretch-goals kan du bruge følgende teknik:

Mufasa-teknikken: Målet skal udfordre dig

Find din liste med mål frem. Se hvert af de potentielle mål i øjnene og spørg:

Mål som ikke udfordrer dig er uinteressante. Det kan du enten løse ved at gøre målet mere ambitiøst – eller ved at vælge et helt andet mål. Et mål kan udfordre dig på adskillige måder. Den mest åbenlyse er, at målet er en udfordring at opnå, fordi det ligger på grænsen af hvad der er muligt for dig. Men et mål kan udfordre dig på flere måder. Her er tre idéer, du kan bruge som inspiration:

  • Målet kan udfordre dig til at udvikle dig som person. Forfatteren Jim Rohn foreslog engang, at man sætter mål, som man kun kan opnå ved at vokse som person.
  • Målet kan udfordre dig til at fokusere på dine livsmål. Alt for ofte bliver vi fanget af hverdagen og omverdenens forventninger, og glemmer hvad der virkeligt betyder noget for os. De mål du sætter, kan hjælpe dig med at fokusere på de ting ,som betyder mest for dig i sidste ende.
  • Et spørgsmål, som kan udfordre dit mål. Peter Thiel (medstifter af PayPal) bruger følgende spørgsmål: Hvad forhindrer dig i at nå dine 10 års mål i løbet af de kommende seks måneder? 

Tabellen herunder opsummerer, hvorfor målet både skal være SMART og udfordrende:

Konklusion: Vælg dit mål, lav en plan og tag det første skridt

Artiklen her har givet dig en kasse med værktøjer, som du kan bruge til at udvælge mål, og definere dem på en konstruktiv måde. Vælg de værktøjer, som passer bedst til din nuværende situation, og brug dem med det samme.

Konklusionen herunder opsummerer artiklens hovedpointer. Du kan med fordel laver øvelserne løbende, mens du læser konklusionen. Du kan evt. tage udgangspunkt i skabelonen her, som er baseret på denne artikel.

1. Lav en liste med 25 potentielle mål

Hvilke 25 ting kunne du tænke dig at opnå? Hvis du ikke allerede har en liste, så lav den nu.

2. Vælg et (eller få) mål, som du vil fokusere på

Tag udgangspunkt i dine livsmål. Hvis du ikke har et klart nok billede af dine livsmål til at bruge dem som udgangspunkt, vil jeg anbefale dig at starte med at bruge din energi der. At sætte årsmål før du kender dine livsmål, ville være ligesom en arkitekt, der overvejer hvilken mursten, der skal bruges, før han ved hvilket slags hus, han vil skabe.

Hvis flere mål harmonerer lige godt med dine livsmål, kan du besvare et eller flere af følgende spørgsmål, for at undersøge hvilke af de potentielle mål, der giver mest mening for dig at fokusere på:

  • Hvad gør dig begejstret?
  • Hvad ville du allermest ønske, at du allerede havde opnået?
  • Hvor høj sandsynlighed har du for at lykkes med målet?
  • Hvis du allerede var succesfuld – hvilke mål ville du sætte?
  • Hvilket mål kan gøre dine andre mål enten irrelevante eller nemmere at opnå?
  • Hvordan kan du vinde, selv hvis du fejler?
  • Hvilket mål har den bedste ROI (return on investment)?
    • Hvad vil det være værd at nå et givet mål?
    • Hvad vil det koste? (i form af tid, energi og penge)

3. Mufasa-teknikken: Sørg for at målet udfordrer dig

Vælg et mål der inspirerer dig til at gøre dit bedste, til at være vedholdende, og til at skubbe dine grænser. Sørg for at målet indebærer et betydningsfuldt skridt i retning af dine livsmål.

4. Brug SMART-modellen

Brug SMART-kriterierne til, at øge sandsynligheden for, at du opnår dit mål. Besvar følgende spørgsmål:

  • Specifikt (Hvad vil du helt nøjagtigt opnå?)
  • Målbart (Hvordan definerer du om målet er nået?)
  • Attraktivt (Hvorfor er målet vigtigt? Spørg gerne hvorfor fem gange.)
  • Realistisk (Har du en chance for at nå målet?)
  • Tidsbestemt (Hvornår har du deadline?)

5. Lav en plan

Når du har gjort dit mål SMART, er du allerede godt i gang med at lave en plan. Her er et par forslag, der kan hjælpe dig videre:

  • Find dine milepæle. Hvilke milepæle er der på vejen mod dit mål? Hvornår skal de enkelte delmål opnås, for at du kan nå dit mål før din deadline? Store mål føles uoverskuelige. Men et stort mål består blot af en masse små mål, som bliver klaret over en længere periode.
  • Forbered dig mentalt. Mike Tyson sagde engang: “Alle har en plan, til de får et slag i ansigtet.” Ved at overveje hvilke udfordringer, du vil møde på din vej, kan du forberede dig mentalt til ikke at give op, når det sker.
  • Rejs frem i tiden et øjeblik. Forestil dig, at din deadline er passeret og, at du ikke har nået dit mål. Hvad er de mest sandsynlige grunde til, at det er gået galt? Hvordan kan du sørge for, at disse grunde ikke forhindrer dig i at nå dit mål?
  • Tag første skridt. Når du har lavet din plan, er det vigtigt at tage det første skridt med det samme. Jo længere du udsætter det, jo højere risiko er der for, at det aldrig sker. Mennesker er vanedyr. Ved at tage et skridt i dag, øger du sandsynligheden for, at du også vil gøre det i morgen.
  • Se på målene jævnligt. Sørg for at have målene i din bevidsthed. Se på dem en gang om dagen – eller mindst en gang om ugen. Det kan du gøre ved skrive dem i din kalender, hænge dem op på en væg eller bruge dem som pauseskærm på din computer. Jeg har selv for nyligt ændret baggrundsskærmen på min telefon til et inspirerende billede, hvor målene står skrevet.

Hvis du kender flere gode råd om målsætning, er du meget velkommen til at dele dem i en kommentar eller mail. Når du har valgt et mål, som du vil fokusere på, kan du finde inspiration til hvordan du når det i artikelserien Nå dine mål.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Forslag til videre læsning

Don’t Be A Donkey (artikel) af Derek Sivers. Om vigtigheden af at vælge noget fra, for at gøre plads til noget andet.

The ONE Thing (bog) af Gary Keller. Om vigtigheden af kun at fokusere på det vigtigste.

The Power of Less (bog) af Leo Babauta. Om hvordan “less is more” relaterer til adskillige aspekter af et godt liv.

Introduktion til Positiv Psykologi (artikel, Christianstaal.com). Om hvad forskning viser om lykke. Principperne her fra, kan hjælpe dig med at bruge din energi på mål, som bidrager til din livskvalitet.

Et lykkeligt liv? (artikel, Christianstaal.com). Artiklen kaster lys på nutidens til dens til at overfokusere på lykke.

Sunk cost (Wikipedia)

The Passion Recipe (artikel) af Steven Kotler. Inspiration til at udforske hvad du brænder for.

Mål eller systemer? (mini artikel, Christianstaal.com)

Kildehenvisninger

Historie om Warren Buffet 

Spørgsmålene om frygt er taget fra Tools of Titan (bog) af Tim Ferriss. Se også hans TED Talk fra 2017 (scroll ned til bunden af indlægget her for at se den)

Syv gode vaner (bog) af Stephen Covey

Syv gode vaner (personlig arbejdsbog) af Stephen Covey

Steve Jobs’ Commencement Speech fra 2005 (scroll ned til bunden af indlægget her for at se den)

Rejs frem i tiden et øjeblik: Pre-mortem (Wikipedia)

Kilder til billeder

Warren Buffet portræt.

The End.

Jim Carrey.


TED Talk om frygt af Tim Ferriss:

Commencement Speech af Steve Jobs:

Mål eller systemer?

Mange mennesker sætter mål, men glemmer at skabe systemer, til at realisere dem. Et mål er hvor du vil hen i fremtiden; et system er hvad du gør regelmæssigt. At ville skrive en bog er et mål; at skrive 30 minutter hver dag er et system. At ville løbe et marathon er et mål; at træne fire gange om ugen er et system. Hvilke systemer har du brug for i dit liv?

Mere

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Nå dine mål #6: Gør opgaven mindre

Dette er sjette artikel i serien ”Nå dine mål”. Artiklerne kan læses uafhængigt af hinanden, men du får mest ud af at læse dem i rækkefølge. Du kan finde en oversigt her.

evernote-snapshot-20170218-182247

Den kinesiske filosof Laozi sagde: En rejse på tusind mil, begynder med et enkelt skridt. Ingen kan rejse tusind mil på en gang. Det eneste man kan, er at tage næste skridt. Det er det samme med et projekt. Du kan ikke fuldføre hele projektet på én gang. Det eneste du kan, er at tage næste skridt. Derfor er det vigtigt at inddele store projekter i små opgaver. Stephen King blev på et tidspunkt spurgt hvordan han skriver. Hans svar var: Et ord ad gangen.

Indre modstand gør det svært at komme i gang. Når man inddeler opgaven i mindre dele, bliver modstanden mindre. I bogen Zen and the Art of Motorcycle Maintenance underviser professoren Phaedrus en klasse i retorik. En ung kvinde i klassen ønsker at skrive et essay på 500 ord om byen Bozeman. Hendes problem er at hun ikke kan komme i gang. Modstanden er stor og hun har intet momentum.

Phaedrus foreslår hende at gøre opgaven mindre. “Indskrænk det,” siger han. “Bare skriv om hovedgaden.” Kvinden prøver, men hun sidder stadig fast. Phaedrus siger at hun skal gøre opgaven endnu mindre. “Indskrænk det til en bestemt bygning på hovedgaden. Tag operahuset. Start med den mursten, der er øverst til venstre.” Dagen efter kommer kvinden tilbage med et langt essay om operahuset.

Kvinden kunne ikke få begyndt på essayet fordi det var overvældende, og fordi hun ikke vidste hvad det første skridt skulle være. Da opgaven blev mindre, blev det nemt at komme i gang, og da hun først kom i gang, var den værste del overstået. Da hun havde momentum blev opgaven betydeligt nemmere.

Hvordan opfatter du fejl?

Thomas Edison blev engang spurgt om, hvordan han havde det med at have fejlet 10.000 gange i forsøget på at opfinde glødepæren. “Jeg har ikke fejlet,” svarede han. “Jeg har fundet 10.000 måder der ikke virker.” Det som de fleste ville opfatte som en fiasko, anså Edison som et nødvendigt skridt på vejen til succes. Hver en fejl bragte ham tættere på den rigtige løsning.

Der er langt fra at citere nogle kloge til at tro på dem. Mange virksomheder siger at de værdsætter innovation, og at fejl er velkomne. Alligevel bliver ansatte skældt ud for deres fiaskoer. På Pixar er det anderledes. Næsten alle deres film oplever problemer under produktionen. Det bliver set som en naturlig del af processen. Faktisk bliver der set mærkeligt på film-crew, hvis de ikke oplever problemer under udarbejdelsen af en film. Toy Story 3 var den første Pixar-film, der ikke havde en alvorlig krise under produktionen. Det udtrykte medstifteren Ed Catmull adskillige gange efter udgivelsen. Man skulle måske tro at teamet bag filmen ville være glade og stolte af det, men det var de ikke. Det er en del af Pixars kultur, at fejl og kriser hører til under den kreative process. Derfor vidste teamet, at der blev sagt mellem linjerne, at de ikke havde udfordret sig selv nok.

Ved at tænke på fejl som skridt på vejen mod dit mål, bliver du bedre rustet til at håndtere tilbagegang. Som forfatteren Jennifer Cruise har sagt: ‘Hvis du ikke fejler, udfordrer du ikke dig selv nok.’

Fra morgenmad til OL-guld

Har du nogensinde haft så travlt med et projekt, at hvert sekund hvor du ikke arbejdede på det, føltes som spild af tid? Sådan har jeg det tit når jeg forbereder nye foredrag. Hvis jeg træner, spiser eller rydder op, tager jeg mig selv i at tænke, “jeg burde arbejde på det nye foredrag lige nu.” Det ændrede sig, da jeg hørte om verdenshistoriens mest vindende OL-atlet.

Ved OL 2008 vandt svømmeren Michael Phelps, otte guldmedaljer. En del af hans hemmelighed er at hans træner, Bob Bowman, forstår loven om momentum. Bowman har skræddersyet Phelps’s rutiner ud fra denne lov. Phelps’s liv er designet til at være en serie af små sejre, der bygger videre på hinanden og skaber momentum.

På konkurrencedage følger Phelps en fast rutine. Han står op og spiser æg og havregrød. To timer før konkurrencen, laver han sine fleksibilitetssøvelser. Rækkefølgen på øvelserne er altid den samme. Alt han gør, er en lille sejr, der vil blive en del af en stor sejr. Halvanden time før konkurrencen, går han i vandet og udfører en særlig svømmerutine. 45 minutter før løbet tager han sin LZR Racer svømmedragt på. Derefter lytter han til et bestemt hiphopmix.

Når løbet starter har Phelps opbygget momentum. Han har selvtillid. Han er allerede i gang med at vinde løbet, før det går i gang. Som hans træner, Bowman, siger, “Selve løbet er bare endnu et skridt i et mønster, der startede tidligere samme dag, og som udelukkende har bestået af sejre. At vinde er den naturlige forlængelse af det.”

Gør som Michael Phelps. Fyld dit liv med små sejre, så dit store mål blot er en sejr på vejen.

Kaffekort-effekten

I 2006 lavede et forskerhold fra Columbia University en undersøgelse på en lokal café. De introducerede et loyalitets-kort til kunderne. Når man købte en kop kaffe, fik man et stempel. 10 stempler gav en gratis kop kaffe. Forskerne ville besvare dette spørgsmål: “Går det hurtigere at få de sidste stempler, end at få de første stempler?” Det gjorde det. Mennesker har en tendens til at sætte hastigheden op, når vi er tæt på målstregen. Har du oplevet at sætte hastigheden op ved slutningen af en løbetur? Eller har du oplevet, at du ofte læser de sidste 50 sider i en bog hurtigere end de første 50?

Forskerholdet fra Columbia University vendte tilbage til caféen, med et nyt eksperiment. Denne gang blev kunderne inddelt i to grupper. Den ene gruppe fik et 10-stempel-kort. Den anden gruppe fik et 12-stempel-kort, hvor der allerede var to stempler på. Kortene var altså i grunden ens: begge manglede 10 stempler, før de ville give en gratis kaffe. Men 12-stempels-gruppen havde momentum. Det føltes som om de allerede var i gang. Resultatet var, at personer i 12-stempels-gruppen fik udfyldt deres kort betydeligt hurtigere end personer i 10-stempels-gruppen. Resultatet er blevet gentaget med rabatkort til bilvaske og med online shopping.

Du kan bruge effekten til din fordel. Inddel dine mål og projekter i små opgaver. Skriv alle opgaver ned, og kryds dem af når de er klaret. Hver gang du krydser en opgave af, registrerer din hjerne det som fremgang. Det giver dig en følelse af momentum.

Eksempel: Sådan har jeg brugt strategien

Jeg bruger Phelps metode. Jeg stresser ikke længere over mine foredrag. Når jeg træner, træner jeg. Når jeg vasker op, vasker jeg op. Alt hvad jeg gør, er en lille sejr på vej mod mit mål.

Da jeg blev slået ud af en talekonkurrence i oktober, var det en sejr, fordi jeg lærte af det. Da jeg skrev et dårligt udkast til denne artikel, var det en sejr. Da jeg rettede artiklen var det en sejr. Hver sejr bygger videre på den foregående sejr, og skaber momentum.

I efteråret 2015, da jeg afsluttede mit kandidatspeciale, var jeg presset. Det var svært at skabe momentum, og mange dage var det svært at komme i gang med at skrive. En forskel på videnarbejde og fysisk arbejde, er at fysisk arbejde ofte er mere tilfredsstillende, fordi man kan se hvad man opnår. Hvis man bygger et hus, kan man se dag for dag at man nærmer sig målet. Det opfatter underbevidstheden, hvilket øger momentum. Videnarbejde er mindre mærkbart under processen. Hvis man arbejder på idéer eller digitale dokumenter kan man ikke altid se fremgang når dagen slutter. Det er en ulempe, fordi det gør det sværere at skabe følelsen af produktivitet og momentum. Da jeg skrev speciale overkom jeg denne barriere ved at bruge et sælger-trick. Sælgere tæller ikke hvor mange salg de laver, men hvor mange kunder de kontakter. Når man tæller fejlene med som små successer, skaber man nemmere momentum. For at gøre arbejdet på mit speciale håndgribeligt, placerede jeg et gennemsigtigt plasticbæger på mit skrivebord, og lagde en papirklips i bægret for hver side jeg skrev. Som bunken af papirklips voksede, fik jeg opbygget mit momentum, hvilket gjorde det nemmere for mig at afslutte opgaven.

Øvelse: Fem måder at bruge strategien på

  • Hvad er eksempler på fejl, du tidligere har ærgret dig over? Kan du i stedet gøre som Edison og Pixar, og betragte fejlene som en naturlig del af kampen for at nå dit mål?
  • Find små sejre i din hverdag. Brug dagen i dag som eksempel. Gør som OL-vinderen Michael Phelps. Tillad dig selv at opleve så mange små sejre som muligt. På den måde opbygger du momentum. Find mindst tre eksempler på små sejre før du læser videre.
  • Red seng om morgenen. Rådet kommer fra Tim Ferriss. De tager ti sekunder at redde seng. Det er en lille sejr, der kickstarter dagens momentum.
  • Første strategi handlede om at sætte mål for den kommende dag. Sørg for at inddele målene i delmål. At komme i form er ikke en specifik ting du kan gøre. At melde dig ind i et Fitness-center er en specifik ting du kan gøre. Skriv dine vigtigste mål ned for i morgen. Find specifikke handlinger du kan tage. Beslut dig for at gøre det vigtigste først.
  • Udnyt kaffekort-effekten. Skriv alle opgaver ned. Små praktiske opgaver tæller også. Hvis du skal handle, rydde dit skrivebord op eller besvare e-mails så skriv det på din to-do liste. Kryds dem af, når du fuldfører dem. Når du tæller hver en opgave for en ting du har gjort, skaber du en følelse af at du har fart på og når en masse. Det påvirker dig psykologisk til at komme op i gear.

Den næste artikel i serien kommer om to uger. Den handler om hvordan du holder dig på rette vej, når du er kommet godt i gang.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder

Eksemplet med Michael Phelps er taget fra bogen ’The Power of Habit’ af Charles Duhigg, kapitel 4.

Eksperiment i kaffe-shop: Before Happiness af Shawn Achor, s. 117-118.

Nå dine mål #2: Loven om momentum

Dette er anden artikel i serien ”Nå dine mål”. Denne artikel kan godt læses uafhængigt af den første, men du får mest ud af at læse dem i rækkefølge. Du kan finde den første artikel her.

evernote-snapshot-20161216-200302
Har du nogensinde haft svært ved at gå i gang med et projekt, der var vigtigt for dig? For eksempel at komme i form, at få dit drømmejob eller at invitere en dejlig person på date. Mennesker er i stand til at rejse ud i rummet, men nogle gange kan vi ikke komme op af sofaen.

I 2011 var jeg afhængig af Tv-serien The Big Bang Theory. Det samme scenarie gentog sig hver aften. Det startede med at jeg så et enkelt afsnit. Når det var slut så jeg som regel et afsnit til. Tyve minutter til eller fra gør ingen forskel, sagde jeg til mig selv. Klokken blev ofte tre eller fire om natten før jeg stoppede. Dagen efter var jeg træt, og fik derfor ikke det optimale ud af undervisningen på universitetet.

En vis mand sagde engang: Det enkelte snefnug føler sig aldrig ansvarlig for en lavine. Det er det samme med Big Bang-episoder, og mange andre distraktioner i livet. De tyve minutter et afsnit varer, er ikke et problem, men det holder sig sjældent til tyve minutter.

Din drøm er som koldt vand

Har du oplevet følgende? Du er i svømmehallen, men er træt og ugidelig. Alligevel går du i bad, tager svømmetøj på, og går ud til bassinet. Du har ikke lyst til at hoppe i vandet, fordi du ved det vil være koldt og ubehageligt. Du står på kanten og overbeviser dig selv om at det er en god idé at udskyde svømmeturen. Omsider tager du dig sammen og hopper i. Det er koldt. Du begynder at svømme, og får hurtigt varmen. Du svømmer i en halv time, og undrer dig over at det var så svært at komme i gang. Efter svømmeturen har du det fantastisk.

At arbejde på sin drøm er som at springe i det kolde vand. Det er svært at tage sig sammen, men når man er i gang føles det fantastisk.

Hvorfor er det svært?

Forfatteren Steven Pressfield mener, at alle mennesker oplever en form for indre modstand mod at arbejde på deres mål. Han siger at alt lys kaster en skygge. Den skygge som ambitioner kaster, er indre modstand. Det er vigtigt at forstå denne modstand, fordi forståelsen hjælper dig med at overvinde den.

Indre modstand kan stoppe dig på flere måder. De mest almindelige er undskyldninger, udskydelser og frygt. Har du nogensinde haft følgende samtale med dig selv? “Jeg vil i gang med at træne, men jeg er for træt i dag. I morgen melder jeg mig ind i et fitness center, laver en træningsplan, og begynder at træne regelmæssigt. Til sommer er jeg i topform.” Det er et eksempel på at man ødelægger sine chancer for at nå sit mål.

Jeg oplever selv indre modstand på flere måder. Jeg har længe villet skrive denne artikelserie, men min indre modstand var for stor. Jeg blev ved med at udskyde det. Jeg har også længe villet deltage til en open mic stand-up aften, for at rykke mine grænser og hjælpe mig til at indarbejde humor i mine foredrag. Her har min indre modstand taget form som frygt. Hvad hvis jeg ikke er sjov?

Indre modstand har en lang historie bag sig. Da mennesker levede i jæger-samler samfund, var det klogt at lytte til sin frygt. Janteloven var en god overlevelsesstrategi. Det var en dårlig idé at tro, at man var noget. Det kunne koste én livet. Frygten hjalp mennesker til at holde lav profil. Men det har ændret sig. I dag bliver du ikke udstødt fra stammen eller slået ihjel for at sige noget dumt (her taler jeg af personlig erfaring). For at nå dine mål er du nødt til at overvinde din indre modstand.

Loven om momentum

Har du prøvet at skubbe en bil i gang? Det sværeste er at få bilen til at bevæge sig. Når den først triller, er det nemt at fortsætte med at skubbe den af sted.

Fænomenet kan forklares ud fra Newtons første lov: Et legeme forbliver i sin tilstand af hvile eller jævn, retlinjet bevægelse, medmindre det af ydre kræfter tvinges til at ændre denne tilstand.

Inden for psykologi kan Newtons Lov omskrives til Loven om momentum. Den siger at uanset hvad du gerne vil, er det sværeste at få begyndt. Når du først er i gang, er det nemt at fortsætte.

Princippet er det samme uanset hvad du udskyder. Det kan være svært at tage sig sammen til at tage på arbejde, gøre rent eller at løbe en tur. Men når du er i gang, føles det godt, ligesom at springe i det kolde vand.

Forestil dig at du står på toppen af et bjerg med en snebold. Du kaster den af sted, og den begynder at trille ned ad bjerget. Mens den ruller, samler den sne, og vokser sig større. Jo større bolden bliver, jo mere kraft får den. Og jo sværere bliver den at stoppe. Til sidst er det en lavine. Den har så meget momentum, at den er umulig at stoppe. Psykologisk momentum virker på samme måde. Jo længere du udskyder noget, jo sværere bliver det at komme i gang. Hvis du udskyder på grund af frygt, vil frygten vokse. Hvis du udskyder på grund af dårlige undskyldninger, vil du finde på flere af dem.

Positivt og negativt momentum

Der findes både positivt og negativt momentum. Da jeg var afhængig af The Big Bang Theory havde jeg negativt momentum. Jo flere aftener jeg brugte på at se serien, jo sværere blev det at bryde vanen. Jeg har haft mange former for negativt momentum i mit liv. Det har gjort det svært at komme i form, at komme i gang med at læse bøger, og at nå mine mål.

De senere år har jeg lært hvor effektivt det er at skabe positivt momentum. Det har været det vigtigste værktøj for mig, til at nå mine mål. Momentum har gjort det muligt for mig at holde foredrag, at fastholde min blog og at træne regelmæssigt. Du kan også bruge momentum til at nå dit mål.

I de kommende artikler får du specifikke strategier til at komme i gang når det er svært, og til at fastholde momentum når du har det. I hver artikel er der et eksempel på hvordan jeg har brugt strategien, og en øvelse, der viser hvordan du kan bruge den til at nå dit mål. Hvis du ikke har et specifikt mål, er det her din chance. Gå tilbage til artiklen fra sidste uge og lav øvelsen. Du kan gøre det på 15 minutter, eller måske 45 hvis du er lige så langsom som mig. Strategierne fra de kommende artikler har været til stor gavn for mig. Hvis du bruger dem, kan de også være det for dig.

Den næste artikel i serien “Nå dine mål” kommer i uge 1.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, inklusive en samlet oversigt over denne artikelserie? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder og videre læsning

Hvad er dit mål? (Om at sætte mål)

Artikel om Newtons første lov

Året der gik, 2015

2637637797_b49cceb939_b

Foto: jeff_golden (Flickr)

2015 har været et spændende år. I dette indlæg kigger jeg tilbage på mine årsmål. Jeg havde 6 mål for 2015. Jeg starter med at skrive overskrifterne. Derefter gennemgår jeg målene enkeltvis, definerer hvad de indbefatter og reflekterer over hvordan det er gået med at nå dem.

Her er mine mål for 2015:

• Læs 52 bøger

• Skriv et godt kandidatspeciale

• Udgiv ‘Uden Ord’

• Styrk min krop

• Træn public speaking

• Bliv bedre til at skrive

Læs 52 bøger

Dette har været et årligt mål for mig siden 2013. Du kan se her hvorfor jeg mener, at det er vigtigt at læse. I år har jeg læst 73 bøger, og der var især fem bøger, der gjorde indtryk på mig.

Skriv et godt kandidatspeciale

Mit mål var, at skrive en interessant opgave, udfordre mig selv, og få en en høj karakter (10 eller 12). Opgaven er færdig, og skal afleveres d. 2. januar. Det har været en lærerig opgave, og selv om den til tider har voldt mig stort besvær, er jeg blevet stolt af resultatet. Jeg kender af gode grunde ikke karakteren endnu. Jeg har lovet virksomheden jeg har skrevet for fortrolighed, og kommer derfor hverken til at dele opgaven, eller beskrivelser af den.

Udgiv ‘Uden Ord’

‘Uden Ord’ er en roman jeg færdiggjorde i 2014. Mit mål var, at få den udgivet i 2015. Det seneste år har jeg skrevet mere end nogensinde før, og det har forbedret mine evner. Derfor synes jeg ikke længere, at bogen lever op til min standard. Jeg vil gennemskrive den en sidste gang, før jeg sender den til mit valgte forlag. Derfor har jeg ikke nået dette mål. (Jeg har overvejet selvudgivelse, men har besluttet at gå den traditionelle vej med denne bog. Den beslutning vil jeg ikke uddybe her, men skriv en kommentar eller en mail hvis du vil vide mere.)

Styrk min krop

Målet var at begrænse mit forbrug af slik og alkohol, samt at gøre fysisk træning til en fast del af min hverdag. Jeg lavede en simpel slik-regel: Én slikdag om ugen. Grunden til at en regel fungerer godt for mig er ikke kun, at det begrænser hvor meget slik jeg spiser. Endnu vigtigere er det, at reglen sørger for at jeg ikke skal bruge mental energi på at holde mig sund. Du kan læse mere om mental energi og viljestyrke her. Ved at jeg tager beslutningen på forhånd, sparer jeg energi hvilket betyder at jeg har mere overskud til rådighed til ting jeg brænder for, som for eksempel at skrive artikler og foredrag.

Af samme grund har jeg en lignende regel for alkohol: Max 3 genstande på en dag. Jeg ved om mig selv, at jeg er ufokuseret og langsom når jeg har tømmermænd. Jeg har tidligere spildt mange lørdage og søndage på at havde ondt i hovedet. Det er jeg ikke længere villig til. Min tid er for vigtig for mig. Omvendt nyder jeg at drikke et par øl med mine venner eller et glas rødvin med min kæreste, og den glæde vil jeg ikke nægte mig selv. Reglen om 3 genstande gør det muligt for mig at nyde alkohol, uden at betale en høj pris for det.

Det største problem ved disse regler er, at de ødelægger spontanitet. Hvis jeg har brugt min ugentlige slikdag, og tager til fest, er det surt at gå glip af en god hjemmelavet kage, især hvis værten har gjort sig umage. Og med alkohol er det surt aldrig at kunne opleve en tosset bytur. Problemet er bare, at hvis jeg ikke har en klar regel, så ender det med at tage overhånd. Derfor har jeg brug for regler. For at reglerne ikke skal ødelægge spontaniteten i mit liv, har jeg en wildcard-ordning, der gør det muligt at “snyde” i enkelte tilfælde. Med slik har jeg 5 ‘wildcards’ på et år, hvor jeg kan spise slik selvom min slikdag er brugt. Med alkohol har jeg 4 wildcards på et år hvor jeg kan tage i byen og drikke som en viking. Jeg har wildcards fordi reglerne er min tjener, og ikke min herre. I 2015 har ordningen fungeret godt. Jeg har ikke snydt, udover når jeg brugt mine wildcards (som jeg har været glad for).

Jeg begyndte i fitness center i slutningen af 2014. I år ville jeg gøre det til en vane. Det mål har jeg opnået. Jeg træner typisk fem gange om ugen. Jeg har oplevet at træning er en stor fornøjelse, når det bliver en fast vane. Især når jeg kombinerer det med god musik eller spændende podcasts.

Træn public speaking

Meningen med dette mål var at blive dygtigere, at få erfaring og at opsøge nye muligheder. Jeg har udviklet mig meget på dette punkt. Jeg har deltaget i talekonkurrencer, hvor jeg både har vundet og tabt. Jeg har for første gang taget rollen som ‘toastmaster’ til et Toastmastersmøde. Jeg har været med til at starte en Toastmasters-klub i Odense. Jeg har holdt mit første foredrag på Folkeuniversitetet, som jeg var lige ved at aflyse. Jeg er blevet booket som foredragsholder gennem bloggen her. Jeg har fået filmet mange af mine oplæg med smartphonekameraer, og efterfølgende set dem igennem, for at analysere hvad jeg kan gøre bedre. (Mit mål var at gøre dette 10 gange, og nåede det næsten. Jeg endte på 9 gange.) Alt i alt betragter jeg mit mål om at blive dygtigere til public speaking som nået.

Bliv bedre til at skrive

Jeg startede min blog i november 2014. Mit mål i 2015 var at udgive et indlæg hver uge, hvilket jeg har gjort. Jeg havde desuden nogle delmål. Jeg ville lave et nyhedsbrev til bloggen, som mine læsere kan skrive sig op til, hvis de ønsker at blive opdateret med det bedste materiale fra bloggen, samt andre spændende anbefalinger 4-6 gange om året. Jeg har sendt nyhedsbrevet ud 4 gange i 2015, og det kommer næste gang i januar.

Jeg havde også et mål, om at jeg ville prøve at skrive for nogle andre platforme end min egen blog, både for at udfordre mig selv, og for at komme ud til flere læsere med mine idéer. I 2015 har jeg skrevet for Lederweb.dk, TJECK Magazine, Studenterbladet RUST, K-Forum, Kristeligt Dagblad, MX Media og Fyens Stiftstidende.

Alt i alt er jeg godt tilfreds med min indsats i 2015. Jeg skulle lige til poppe nytårschampagnen lidt for tidligt, men så kom jeg til at tænke på alle de ting jeg kunne have gjort bedre. Det kommer indlægget i næste uge til at handle om.

Tak fordi du læste med, og godt nytår!

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Link til foto.