Christian Staal's Blog

Et brændende hus

Et hold brandmænd ankommer til et brændende hus. Indsatslederen fører holdet ind ad en bagvej til køkkenet for at sprøjte vand på flammerne. Ilden reagerer ikke på vandet. De forsøger igen, men uden resultat.

”Der er noget galt,” tænker indsatslederen. Han beordrer sine mænd ud af huset. Kort tid efter kollapser køkkengulvet, som de netop har forladt. Hvis de havde stået der var de blevet kastet ned i flammerne under dem.

Hvordan vidste indsatslederen at huset ville falde sammen? Selv siger han at det var hans ’sjette sans’. Psykologen Gary Klein har interviewet indsatslederen og fundet frem til flere interessante ting, der kan hjælpe os med at forstå den menneskelige intuition. Af interviewet fremgår det at indsatslederen ikke vidste at huset havde en kælder. Han vidste altså ikke at det brændte under dem da de stod i køkkenet. Hvad han vidste var at noget var galt. I øjeblikket vidste han ikke hvorfor, men efter at have tænkt over det, kom der er en forklaring. ilden reagerede ikke på vandet. Der var varmere i køkkenet end der burde være. Der var stille – som regel kan man høre lyde når det brænder. I øjeblikket gav det ikke mening. Derfor vidste indsatslederen at der var noget galt. I bakspejlet gav det hele mening. Brandens kilde var under gulvet og den var større end ventet. Det forklarer den høje temperatur, den manglende lyd fra branden og at flammerne ikke reagerede på vandet.

Intuition – Gave Eller Forbandelse?

Vi bruger vores intuition hver dag. Det har nogle konsekvenser. I dette blogindlæg vil jeg vise hvilke fordele og ulemper det medfører, samt hvad vi kan gøre for at undgå at komme galt af sted når vi bruger vores intuition.

Ifølge nobelprisvinder, Daniel Kahneman, har vi to måder at tænke på. I bestselleren, Thinking, Fast and Slow, bruger han begreberne System 1 og System 2 til at beskrive forskellen på de to måder. Kahneman skriver: ’System 1 fungerer automatisk og hurtigt, kræver mindre eller slet ingen anstrengelse og indebærer ingen fornemmelse af bevidst kontrol.’ Nøgleordene her er: automatisk, hurtigt og fravær af ’bevidst kontrol’

Om System 2 skriver han: ’System 2 retter fokus mod anstrengende mentale aktiviteter, der kræver denne opmærksomhed, herunder komplekse beregninger.’

Du bruger System 1 når du:

• Ser at en person er sur eller ked af det
• Hører en lyd og finder ud af hvor den kommer fra
• Hopper til siden for ikke at blive ramt af en bil
• Griber en frisbee
• Bruger din intuition

Du bruger System 2 når du:

• Udviser selvkontrol
• Siger dit telefonnummer
• Prøver at finde Holger
• Fortæller dine venner hvorfor christianstaal.com er din yndlingsblog!
• Besvarer matematiske spørgsmål som: ’hvad er 77 x 98?’

System 1 Som Superhelt

System 1 opererer automatisk og hurtigt. Det vil sige at du træffer beslutninger uden at være klar over hvorfor. I nogle tilfælde er det en fordel. I andre er det en ulempe.

System 1 Opererer Automatisk

System 1 leder os til lynhurtige konklusioner. Det sker automatisk og ubevidst. Det er en fordel fordi vi på den måde sparer mentale resurser. Vi bliver konstant bombarderet med input. System 1 vælger automatisk hvad der er vigtigt for os at fokusere på. Hvis vi skulle være bevidste om alt der foregår omkring os, ville vores hjerner bryde sammen. System 1 træffer beslutninger på vores vegne helt automatisk og det skal vi være glade for. I de fleste tilfælde træffer System 1 et godt valg på vores vegne. Nu tænker du måske: ’Men hvad sker der når System 1 træffer dårlige valg for os?’ Det spørgsmål vender vi tilbage til.

System 1 Opererer Hurtigt

Hvis der kommer en psykopat løbende mod dig med en kniv, har du brug for System 1 til at træffe en øjeblikkelig beslutning (’løøøøøøøøb!’). I sådan en situation giver det ikke mening at sætte sig ned og tænke situationen grundigt igennem.

I eksemplet med brandmændene, var det indsatslederens System 1, der reddede deres liv. Han handlede øjeblikkeligt og det betød at ingen mistede livet.

Når System 1 Tager Fejl

System 1 træffer som regel gode beslutninger. Som vi har været inde på er det nødvendigt for os at nogle beslutninger sker automatisk. Når System 1 tager fejl, er det en ulempe at det opererer automatisk. Det betyder at vi ikke opdager når vores System 1 begår fejl. Og System 1 begår mange fejl uden at vi tænker over det. Det er uden for dette blogindlægs omfang at beskrive dem alle. I stedet vil jeg fokusere på et enkelt eksempel. Hvis du er sulten efter flere eksempler vil jeg anbefale de tre bøger herunder. Kahnemans bog er mest omfattende og dybdegående. Bøgerne af Gladwell og Schwartz er let læselige og underholdende.

Liv og Død: Et Grusomt Tankeeksperiment

Her er et klassisk eksempel på hvordan System 1’s automatiske processer kan lede os i problemer. Forestil dig at du er læge og arbejder i en landsby. 600 personer i landsbyen har fået en livstruende sygdom. Der findes to behandlinger som vi kalder Behandling A og Behandling B. Hvis du vælger Behandling A, vil du redde nøjagtigt 200 personer. Hvis du vælger Behandling B, er der 1/3 sandsynlighed for at du vil redde alle 600 personer og 2/3 sandsynlighed for du ikke vil redde nogle af dem. Hvilken behandling vil du vælge? A eller B?

Når man spørger forsøgspersoner i videnskabelige eksperimenter, vælger de fleste som regel Behandling A. De vil hellere være sikre på at redde 200 end at risikere at alle 600 dør.

Her er et lignende eksempel. Forestil dig at du er læge og arbejder i en landsby. 600 personer i landsbyen har fået en livstruende sygdom. Der findes to behandlinger som vi kalder Behandling C og Behandling D. Hvis du vælge Behandling C, vil nøjagtigt 400 personer dø. Hvis du vælger Behandling D, er der 1/3 sandsynlighed for at ingen vil dø, men 2/3 sandsynlighed for at alle vil dø. Hvilken behandling ville du vælge her? C eller D?

Her vælge de fleste forsøgspersoner Behandling D. Grunden er at de hellere vil risikere at alle dør end de med sikkerhed vil dømme 400 personer til døden.

Som den opmærksomme læser måske har opdaget, er der et problem med de to tankeeksperimenter. DE TO SCENARIER ER ENS! De er blot forklaret forskelligt. Hvis du læser scenarierne igennem igen vil du opdage at Behandling A og Behandling C er identiske. Behandling A siger at 200 vil overleve. Behandling C’s beskrivelse siger at 400 vil dø. Det er det samme scenarie beskrevet på en anden måde. Ligeledes er Behandling B og Behandling D ens.

Der er ingen der kan sige med sikkerhed hvilken beslutning der er mest rimelig. Men én ting kan vi sige: det bør ikke komme an på hvordan spørgsmålet bliver stillet. Måden at spørge på spiller en stor rolle fordi spørgsmålets udformning påvirker vores underbevidsthed. System 1 fungerer, som vi har været inde på, automatisk, hurtigt og ubevidst. Derfor opdager vi slet ikke at vi bliver påvirket af spørgsmålets udformning.

Hvad Kan Vi Gøre?

Hvis du stiller dig selv et vigtigt spørgsmål og der øjeblikkeligt popper et svar frem, så stop op. Træk vejret. Tænk over det en ekstra gang. Sæt spørgsmål-tegn ved dine antagelser. Spørg dig selv: kan beslutningen beskrives på en anden måde? Hvordan? Spørg dig selv: er der noget jeg ikke tager højde for? 

Jeg har tidligere skrevet om mental energi og viljestyrke. System 2 hænger i høj grad sammen med hvor meget mental energi du har til rådighed. Derfor bør du kun træffe vigtige beslutninger når du er veludhvilet og føler dig frisk. Ligeledes bør du ikke forsøge at løse komplicerede problemstillinger når du er optaget af andre ting (som fx når du kører bil et trafikeret sted eller mens du laver mad).

Kilder

Læs mere om Framing-effekten her: Tversky, A., & Kahneman, D. (1981). The framing of decisions and the psychology of choice. Science, 211(4481), 453-458.