Mange har svært ved at tage beslutninger. Denne artikel hjælper dig med at være beslutsom, når du har brug for det.
Jeg har en tilståelse: Jeg har altid været dårlig til at tage beslutninger. Problemet er ikke mine valg, men hvor længe jeg udskyder dem, og hvor meget jeg stresser over dem.
Tanken om om at vælge forkert skræmmer mig. Det har nogle gange fået mig til at flygte fra svære beslutninger:
Det værste er, at man ofte ikke selv er klar over, at man flygter. Umiddelbart er det godt at tænke over tingene før man vælger, men for mig har det ofte været en undskyldning for at udskyde valget, fordi jeg var bange for at vælge forkert.
Dine valg definerer dit liv, og derfor er beslutningstagen en vigtig evne at have. Men hvordan træffer man gode beslutninger, og hvad gør man, når man er i tvivl?
Just do it: Fødte beslutningstagere
Nogle mennesker er fødte beslutningstagere. De vurderer fordelene og ulemperne, tager en beslutning, og tænker ikke mere over det. Eller endnu bedre: De lytter til deres mavefornemmelse, og så ved de bare hvad de skal gøre.
Sådan er det ikke for alle, og hvis du har svært ved at vælge, er du ikke alene. Jeg er sådan én, der bliver stresset af selv de mindste beslutninger, som at købe sko eller bestille flybilletter.
For et par år siden skulle jeg have ny bil, og jeg lå søvnløs over beslutningen om at sige farvel til den gamle. Den nye bil var mere sikker, kørte længere på literen og krævede sandsynligvis færre årlige reparationer. Men den gamle bil havde været med på Alpe D’Huez. Det var som at vælge mellem nostalgi og rationalitet, mellem fortiden og fremtiden.
Logisk set var beslutningen nem. Den nye bil var på alle måder bedst. Men beslutninger er ofte svære fordi det følelsesmæssige er i konflikt med det rationelle. Jeg valgte den nye bil, og det har aldrig været et problem. Ofte er frygten for at vælge forkert ikke funderet i virkeligheden.
Hvorfor kan jeg ikke tage en beslutning?
For nyligt spurgte jeg mig selv hvorfor jeg har så svært ved at træffe beslutninger, når nu jeg har skrevet så meget om beslutningstagen? Jeg har skrevet artikler og holdt foredrag og workshops om emnet, så nogle kompetencer må jeg da have på området.
Så slog det mig:
Den slags værktøjer som jeg har læst og skrevet om, egner sig til at løse et helt andet problem end det jeg selv har.
Problemet med min viden om beslutningstagen er, at de værktøjer og modeller som jeg kender til, handler om at gøre beslutningsprocessen så perfekt som muligt, således at man undgår at begå fejl. Mit problem er imidlertid ikke mine fejltagelser, men min frygt for at fejle. Problemet er ikke, at mine beslutninger er uperfekte, men at jeg er for perfektionistisk.
Hvis du, ligesom jeg, har det med tænke for meget over tingene, er de fleste bøger om beslutningstagen en ringe hjælp. Langt de fleste bøger giver blot flere ting at tænke over, hvilket er det modsatte af hvad “overtænkere” har brug for.
En økonomiprofessor fra Columbia University, blev en gang tilbudt en stilling ved et andet universitet (1). Han vidste ikke hvad han skulle gøre. En af hans kollegaer foreslog ham at bruge en teori, som professoren forskede i. Her er en opsummering af deres samtale:
Mere teori er ikke altid svaret. Resten af artiklen handler derfor ikke om hvordan du træffer bedre valg, men om hvordan du bliver mere beslutsom. (Du kan finde artikler og bøger om at træffe bedre valg, i artiklens nederste sektion med forslag til videre læsning).
Overtænkere har ikke brug for at vælge bedre, men at blive bedre til at vælge. Vi har brug for at at lære at træffe beslutninger, selv når vi er i tvivl om hvad vi skal gøre. Vi har brug for en ny måde at se verden på.
Sådan bliver du mere beslutsom: fire begrænsende overbevisninger, som gør det svært at vælge
Resten af artiklen beskriver fire begrænsende overbevisninger, som gør det unødvendigt svært for overtænkere at vælge. Nogle af overbevisningerne er formentligt mere aktuelle for dig end andre. De har alle spændt ben for mig.
Første begrænsende overbevisning: Beslutningen er en forbandelse
Jeg tager nogle gange mig selv i at tænke “hvis bare det ikke var mit valg.” Jeg betragter nogle beslutninger, som byrder jeg helst ville være foruden. Det er en offer-mentalitet, som gør det sværere at vælge.
Hvis du er træt af at skulle tage en beslutning, så overvej hvad det virkeligt ville indebære, at være foruden. Dine valg definerer dit liv, så hvis andre tager dem, er du tilskuer til et liv, som andre lever for dig.
Svære beslutninger er en byrde at bære, men det er en pris som er værd at betale, for den ultimative frihed: retten til at bestemme over sit eget liv.
Anden begrænsende overbevisning: Jeg bliver ulykkelig hvis jeg vælger forkert
Da jeg fyldte tredive år havde jeg svært ved at vælg om jeg skulle holde en stor fest for familie og venner. For at være ærlig var jeg i tvivl om hvorvidt jeg havde lyst til at holde en stor fest, eller bare følte, at jeg burde. Derudover var der det økonomiske aspekt: Jeg var for nyligt flyttet til en dyrere lejlighed, og var derudover i gang med et karriereskift. Jeg var forvirret. Det ene øjeblik kiggede min kæreste og jeg på mulige forsamlingshuse; det næste dagdrømte jeg om en intim middag kun med de nærmeste. Jeg tænkte over det hver aften, når jeg forsøgte at falde i søvn (altid en dårlig strategi).
Jeg endte med at tilbringe dagen med de få nærmeste, og det var jeg glad for. Men jeg brugte alt for meget energi på beslutningen, fordi jeg var bange for at gøre noget jeg ville fortryde.
For overtænkere føles mange valg altafgørende. Vi tror at en god beslutning sikrer vores lykke, mens enhver anden udelukker den:
I den situation hjælper det at stille sig selv to spørgsmål:
- Er beslutningen relevant om et år?
- Kan valget laves om?
Hvis beslutningen enten kun er relevant på kort sigt eller kan laves om, er den ikke værd at bekymre sig for meget om. 99% af de beslutninger som jeg har stresset over falder i den kategori.
Forskning: Din lykke er mere stabil end du tror
Forskning har vist, at menneskers lykke påvirkes mindre af vores omstændigheder end man skulle tro. Lottovindere er ekstatiske når de vinder, mens trafikofre, som som mister førligheden i arme eller ben er deprimerede (2). Men efter seks måneder er begge grupper tilbage på omtrent samme lykkeniveau, som før hændelsen:
Ifølge lykkeforskeren Sonja Lyubomirsky udgør vores livsomstændigheder kun 10% af af vores samlede lykke, mens de mest afgørende faktorer er henholdsvis vores gener og de aktiviteter vi bruger vores tid på (3):
Andre undersøgelser viser, at de fleste mennesker overvurderer hvor stor indflydelse forskellige begivenheder (som eksempelvis at deres sportshold vinder en afgørende sejr eller, at deres præsidentkandidat vinder valget) har på deres lykke.
Jo større konsekvenser et valg har, jo større er beslutningsbyrden. Derfor er det værd at huske på, at størstedelen af vores beslutninger ikke har den store virkning på vores langsigtede glæde:
Der er nogle valg som har stor betydning, og som ikke kan laves om (fx at få børn), men de fleste beslutninger vi tager er ikke værd at stresse over.
Tredje begrænsende overbevisning: Den perfekte beslutning
Hvis du har det som jeg, ønsker du inderligt at træffe det perfekte valg. Intentionerne er gode, men det er en dårlig taktik. Perfektionisme for beslutningstagere er som højdeskræk for piloter. Når vi forlanger af os selv at træffe et perfekt valg, er vi dømt til at mislykkes. Vi jager et fata morgana: det perfekte valg findes ikke.
Nemme og svære valg
Ifølge filosoffen Ruth Chang (4), findes der to slags valg:
I et nemt valg, er der et alternativ som er bedst. Konsekvenser af valget er måske ikke nemme at håndtere. Men hvis ét alternativ på alle måde er bedst, er selve valget nemt.
Et svært valg er karakteriseret ved, at der ikke er et alternativ, som på alle måder er bedst. Mulighederne har forskellige fordele og ulemper.
De fleste valg i livet er svære, og i de tilfælde findes der ingen perfekt beslutning. Idéen om den perfekte beslutning er destruktiv fordi den får os til at blive ved med at lede efter noget, som ikke findes:
De fleste beslutninger har ikke en perfekt løsning. Det er en frustrerende tanke, især hvis du inderligt ønsker at finde den perfekte løsning. Men tanken er på samme tid befriende:
Hvis det perfekte valg ikke findes, er det okay at du ikke kan finde det. Vælg det alternativ som alt i alt er bedst og accepter, at det ikke behøver at være perfekt.
Fjerde begrænsende overbevisning: Ingen beslutning er bedre end en forkert beslutning
Frygten for at vælge forkert, gør det fristende at lade være med at vælge. Men hvis man undgår valget for længe, løber man ind i et andet problem:
På et tidspunkt bliver det kritisk, at man ikke har valgt. Så bliver spørgsmålet: er det værst at vælge forkert eller slet ikke at vælge?
Hvis du udskyder beslutningen igen og igen, er det fordi du inderst inde tror, at ingen beslutning er bedre for dig end en forkert beslutning:
Den antagelse kan forklares ud fra to psykologiske mekanismer: status quo bias og tabsaversion.
Status quo bias får os til at foretrække vores nuværende situation fremfor andre muligheder. Hjernen fungerer på den måde, fordi det hjalp os med at overleve, da vi levede som jægere og samlere.
Dengang føltes forandring farlig fordi den var farligt. Hvis vi gik et nyt sted hen eller spiste en ny slags mad kunne det koste os livet. Derfor udviklede vi gennem millioner af år, en præference for det velkendte. Status quo bias hjælper os ikke med at blive lykkelige. Evolutionen tager kun højde for overlevelse – ikke for lykke.
I dag udgør forandring ofte i højere grad en mulighed end en trussel, men det har den menneskelige hjerne ikke vænnet sig til. Vi vælger ofte ubevidst status quo i situationer hvor det ikke giver mening.
I et eksperiment (5) blev amerikanske bilister præsenteret for to forskellige forsikringer: Den billige pakke og den komplette pakke (som ville være bedre i tilfælde af uheld). Omtrent halvdelen af bilisterne fik den billige pakke præsenteret som “standardpakken” (som træder i kraft, medmindre man aktivt vælger noget andet), mens de andre fik den komplette pakke præsenteret som standardløsningen. Cirkeldiagrammerne herunder viser de to gruppers valg:
I hver gruppe valgte majoriteten standardløsningen. Samme effekt gør sig gældende i mange andre situationer. Status quo bias bringes ofte i spil i nudging-tiltag, hvor man forsøger at påvirke mennesker til at træffe bedre beslutninger, uden at tvinge dem. Tænk fx på organdonation. Ligesom i eksperimentet med bilforsikringerne, vælger de fleste potentielle donorer som regel standardløsningen – uanset om det er at være organdonor eller ej. Det samme gælder for pensionsordninger i amerikanske virksomheder: hvis standardløsningen er, at de ansatte skrives op til en pensionsordning, er der betydeligt flere der bliver skrevet op, end hvis standardløsningen er, at man ikke bliver det.
Når du skal tage en beslutning, påvirker status quo bias dig til at lade tingene fortsætte som de er, i stedet for at tage en beslutning, som vil medføre forandring. Det føles mere sikkert at udskyde sit valg, end at risikere at forværre sin situation.
Den anden mekanisme er tabsaversion, som ganske enkelt vil sige, at den menneskelige hjerne er udviklet til at reagere stærkere på tab end på gevinster (8).
Det føles godt at vinde ti dollars, og det føles dårligt at tabe dem. Men følelsen er mere intens når det gælder tab end når det gælder gevinster. Det føles ikke så godt at vinde hundrede kroner, som det føles dårligt at tabe dem.
Det er ikke underligt, at hjernen har udviklet sig på den måde. For vores forfædre førte nederlag ofte til, at man mistede livet. Tabsaversion hjalp dem derfor med at overleve.
Når vi tager beslutninger, føles ingen beslutning som en fortsættelse af status quo. En god beslutning føles som en gevinst, mens en dårlig beslutning føles som et tab:
Det er ikke så underligt, at ingen beslutning føles som en god mulighed. Hjernen er ikke udviklet til at prioritere gevinster, men til at undgå tab for enhver pris. Den sikreste måde at undgå et tab, er at lade tingene fortsætte som de er.
En forkert beslutning er bedre end ingen
Nogle gange er en forkert beslutning bedre end ingen. Har du hørt legenden om Buridans æsel? Æslet står nøjagtigt lige langt fra to bunker foder af samme kvalitet (9). Det kigger fra side til side, ude af stand til at vælge hvor det skal gå hen. Det bliver stående indtil det dør af sult. Ubeslutsomhed har en pris. Nogle gange er det ikke vigtigt hvad man vælger, men at man vælger. Det samme gør sig gældende for krigspiloter, som ofte er nødt til at træffe hurtige beslutninger. Hvis en pilot er ved at kollidere med et andet fly eller et bjerg, er det vigtigt at ændre retning. Det er måske mere optimalt at flyve den rigtige vej uden om objektet – men det vigtigste er at tage et hurtigt valg.
For nogle år siden gik min kæreste og jeg pilgrimsruten Camino de Santiago. På vej mod byen Burgos stod vi ved en skillevej: Skulle vi følge den traditionelle rute (hvilket vi som udgangspunkt foretrak, men som i dette tilfælde ville indebære 15 km gåtur langs motorvejen) eller skulle vi tage en alternativ rute (som ville gå igennem smuk natur)?
Den traditionelle rute var en mulighed for at følge i Santiagos fodspor, men den ville indebære larm og bilos. Den alternative rute var formentligt naturskøn, men den var længere, og risikoen for at fare vild var større. På et tidspunkt kunne vi ikke blive stående længere. Det var tid til at tage en beslutning. Vi tog den alternative rute, og så os aldrig tilbage.
Katedralen i Burgos
Det vigtigste her var ikke hvad vi valgte, men at vi tog et valg. Ruten langs motorvejen var nok ikke så spændende, som den alternative rute. Men begge ruter var betydeligt bedre end at stå der endnu. Som det ofte er tilfældet, var en forkert beslutning bedre end ingen:
Når man ikke ved hvad man skal gøre, er det fristende ikke at gøre noget. Så gør man i det mindste ikke tingene værre. Men det er en illusion: ingen beslutning er i sig selv en beslutning. Og den er ofte dårligere end det forkerte alternativ, som vi er så bange for at komme til at vælge.
Opsummering: Tag en beslutning, og kom videre
Der er fire begrænsende overbevisninger, som gør det svært for overtænkere at vælge. Her er en en kort opsummering:
Mind dig selv om det konstruktive verdensbillede, når du har brug for beslutsomhed. Hvis du lader de begrænsende overbevisninger styre dig, gør du beslutningen sværere end den behøver at være.
Jeg har stadigt sværere ved at træffe beslutninger end jeg ville foretrække. Men det har hjulpet at erstatte de fire begrænsende overbevisninger med et mere konstruktivt verdensbillede. Jeg håber at det også vil hjælpe dig.
Vil du modtage det bedste fra bloggen?
Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Så kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!
Kildehenvisninger
- Gut Feelings af Gerd Gigerenzer (kapitel 1)
- Lottery winners and accident victims: Is happiness relative? af Philip Brickman m.fl., Journal of Personality and Social Psychology, Vol 36(8), Aug 1978, 917-927. Læs mere om lykkeforskning i disse tre artikler: Introduktion til Positiv Psykologi, Et lykkeligt liv?, og Velkommen til verdens tredjelykkeligste land.
- The How of Happiness af Sonja Lyubomirsky
- Ruth Changs TED Talk
- Seeking Wisdom af Peter Bevelin (side 71)
- Thinking, Fast and Slow af Daniel Kahneman (side 488)
- Making Hope Happen af Shane J. Lopez (side 145)
- Du får kun en kort forklaring af Tabsaversion i denne artikel, men det er et fascinerende koncept. Daniel Kahneman har et fremragende artikel om det i bogen Thinking, Fast and Slow. Den engelske Wikipedia-side om emnet er også et fint sted at starte.
- Buridans æsel (Wikipedia)
Videre læsning: Bøger og artikler om beslutningstagen og psykologi
… Hvis du vil i dybden vil jeg desuden foreslå disse bøger om beslutningstagen:
Metoder til at tage beslutninger:
Et par glimrende engelske artikler om beslutninger, som de fleste kender:
Christian Staal's Blog 