Christian Staal's Blog

Psykologi, Videnskab & Kommunikation

Når jagten på lykke giver bagslag

MASKERFIN

Foto: Creative Commons

Jeg havde ikke lyst til at skrive dette indlæg

Jeg læser tit om lykkeforskning, og skriver ind i mellem om hvad jeg lærer. I sidste uge læste jeg om nogle eksperimenter, der viser at det kan være usundt at fokusere på hvor lykkelig man er.

Jeg var splittet da jeg læste det. Det var nogle relevante undersøgelser, men grundlæggende er jeg tilhænger af positiv psykologi. Derfor har jeg mere lyst til at rose dette forskningsfelt, end at kritisere det.

Jeg har tidligere skrevet om confirmation bias, som er menneskers tendens til at favorisere information, der matcher vores verdensbillede. Pludseligt gik det op for mig: “Hvis jeg undlader at fortælle om disse undersøgelser, er jeg offer for en psykologisk mekanisme, jeg selv har skrevet om.” Selvom jeg synes, at positiv psykologi er værdifuldt, mener jeg at det er vigtigt at præsentere både de positive og de negative sider. Det giver et mere helt billede. Derfor vil jeg nu fortælle om problemet med…

Jagten på lykke

Vi lever i en tid hvor det er populært at jage lykke. Hvis man snakker om karrierevalg, eller hvor man skal bosætte sig, er det almindeligt at høre sætningen, “Det vigtigste er jo også, at du er glad.” Man kan jage lykke på mange måder, eksempelvis gennem kærlighed, rejser, koncerter, selvhjælpsbøger eller god mad. Men hvad sker der egentligt når mennesker fokuserer på at være lykkelige?

For at besvare spørgsmålet, udførte forskerne Jonathan Schooler, Dan Ariely og George Loewenstein i 2003 et eksperiment. De bad en gruppe forsøgspersoner om at lytte til Igor Stravinskys ballet “Forårsofferet” fra 1913. Forsøgspersonerne blev inddelt i fire grupper, og fik forskellige instrukser:

– Gruppe 1 skulle forsøge at være glade mens de lyttede til musikken

– Gruppe 2 skulle lægge mærke til hvor glade de var mens de lyttede til musikken

– Gruppe 3 skulle forsøge at være glade, og samtidigt lægge mærke til hvor glade de var

– Gruppe 4 skulle blot lytte til musikken

Efter oplevelsen målte forskerne hvor glad hver enkelt forsøgsperson var. Resultatet viste at det har en negativ effekt at forsøge at være glad. De personer der ikke fik nogle specifikke instruktioner var efterfølgende 4,5 gange gladere end dem der forsøgte at være glade. Det havde også en negativ effekt at være opmærksom på hvor glad man var mens man lyttede til musikken.

I en spørgeskema-undersøgelse spurgte et amerikansk forskerteam en gruppe respondenter om hvor vigtigt det er for dem at opnå lykke. Desuden spurgte de ind til følelser som stress, ensomhed og depression. Her fandt de følgende mønster: De personer der gik meget op i at opnå lykke havde en større tendens til at være stressede, ensomme og deprimerede.

Undersøgelser som ovenstående skal selvfølgeligt læses med visse forbehold. For Stravinsky-undersøgelsen, kan man spørge om analogien er passende. Er det nødvendigvis med livet som det er med Stravinsky-musik? For spørgskema-undersøgelsen ved vi ikke om der er tale om årsag-virkning, eller blot en korrelation. Målet om lykke var ikke nødvendigvis roden til problemet.

Selv med de forbehold, er undersøgelserne relevante at have i baghovedet, især i en tid hvor jagten på lykke spiller en stor rolle i manges liv. Jeg tror det er fornuftigt at lytte til undersøgelserne. Hvis du vil være glad, så lad være med at fokusere for meget på hvordan du kan blive glade, og hvor glad du er.

Men hvordan bliver man så lykkelig?

Hvordan bliver man lykkelig, hvis jagten på lykke giver bagslag? I næste blogindlæg giver jeg nogle forslag til hvordan du kan gribe det an.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder

Artikel om confirmation bias.

Stravinsky eksperiment: Schooler, J., Ariely, D., & Loewenstein, G. (2003). “The pursuit and assessment of happiness can be self-defeating.” I: I. Brocas and J. Carrillo (Eds.), Psychology and Economics, Vol 1. (s. 41–70). Oxford: Oxford University Press. (Kan findes som PDF her.)

Musikken der blev brugt: Igor Stravinsky – Forårsofferet (1913).

Den omtalte spørgeskema-undersøgelse: The Upside of Your Dark Side af Todd Kashdan og Robert Biswas-Diener. De har taget eksperimentet fra: Mauss, I. B., Tamir, M., Anderson, C. L., & Savino, N. S. (2011). “Can seeking happiness make people unhappy? Paradoxical effects of valuing happiness.” Emotion, 11, 807–815.

Hvis du vil læse mere om, at positivitet ikke altid er bedre end negativitet, vil jeg foreslå bogen: The Upside of Your Dark Side af Todd Kashdan og Robert Biswas-Diener.

Kilde til foto.

Flere artikler om positiv psykologi:

Positiv Psykologi: Hvad vi ved om lykke i dag

Introduktion til Positiv Psykologi

Hvad arbejder du på for tiden?

5374200948_539b10fb1c_b

Foto: Dafne Cholet

Mange blogs har en about-side, der viser hvem man er og hvad man laver. About-siden giver et godt overblik, samt relevante baggrundsoplysninger. Men den viser ikke hvilke projekter man er optaget af for tiden. Og det kan ellers være spændende.

Hvis man vil vide hvad folk laver, kan man selvfølgeligt følge dem på de sociale medier. Men Facebook, Twitter og LinkedIn viser ikke altid hvad man arbejder på. Der er ofte billeder, videoer, links og forskellige typer opdateringer. Indimellem får man et glimt af at folk arbejder på et skole- eller arbejdsprojekt. Men det er svært at danne et overblik.

Derfor har iværksætteren Derek Sivers skabt en ny idé: Now-siden. Hvor about-siden handler om ens baggrund, fokuserer Now-siden på hvad man er optaget af for tiden.

Jeg synes det er spændende at følge med i hvilke projekter menneskerne omkring mig er optagede af. Her tænker jeg både på nære venner, Facebook-venner, og bloggere jeg følger. De nære venner er nemme at holde sig opdateret på, fordi jeg har stor kontakt til dem. Men når det kommer til min bredere omgangskreds samt bloggere jeg følger, ville Now-siden være et godt værktøj til at danne sig et hurtigt overblik.

Derfor har jeg lavet en Now-side, hvor du kan se hvilke projekter jeg har gang i lige nu. Du kan finde siden på christianstaal.com/now, og den vil løbende blive opdateret når tingene ændrer sig. Jeg forventer at opdatere siden et par gange om året, når der sker større ændringer. Tryk her for at blive sendt videre til min Now-side.

PS. For at prioritere projekterne jeg beskriver på Now-siden, vil jeg i den kommende tid udgive en artikel hver anden uge i stedet for hver uge.

Link til foto.

Får du det bedste ud af feedback?

5266449967_79677f0084_b

Foto: Catrin Austin

I sidste uge skrev jeg om hvordan man giver god feedback. Men ligesom der skal to personer til at danse tango, skal der også to til effektiv feedback. Indlægget her handler om hvordan du får mest muligt ud af den feedback du får af andre.

Det er ikke personligt

Den vigtigste pointe i indlægget fra sidste uge, er at det er vigtigt at formulere sin kritik som muligheder i stedet for som angreb. I en perfekt verden ville alle give feedback på den måde, men sådan er det ikke. Feedback lyder ofte negativt, og føles som et angreb. Det er det ikke. Din kritiker ønsker i de fleste tilfælde at hjælpe dig, og hvis det lyder som et angreb er det sandsynligvis ikke meningen. Husk at det ikke er dig der bliver evalueret, men dit arbejde. Når du husker at det ikke er personligt, bliver kritikken nemmere at håndtere.

Når du føler at kritikken er hård er det fristende at gå i forsvarsposition, men jo mere energi du bruger på at diskutere hvorfor du har ret, jo mindre energi har du til at blive klogere. Fokuser på at forstå kritikken. Stil spørgsmål hvis du er i tvivl. Senere kan du vælge om du vil bruge den og hvordan.

Du bestemmer hvilke forslag du bruger

Du behøver ikke at tage al feedback til dig. Der findes lige så mange forskellige meninger som der findes mennesker, og der opstår ofte uenigheder hvor der ikke er noget rigtigt og forkert svar. Når nogle giver dig feedback, udtrykker de deres mening. Du behøver ikke at være enig, og du har ret til være kritisk med hvilke forslag du vil bruge. Det vigtigste er at du forstår feedbacken, og at du er villig til at overveje de forslag du får.

Din frihed til at vælge hvad du vil lytte til afhænger af situationen. Hvis en mere erfaren person kommer med et forslag kan det være en god idé at bruge det, selv hvis du ikke umiddelbart er enig. Hvis personen er din chef kan det være nødvendigt.

Jeg værdsætter feedback fra eksperter indenfor det pågældende område. Når jeg vil forbedre mine præsentationer, opsøger jeg talere der er dygtigere end mig selv og spørger dem til råds.

Stil de rette spørgsmål

Når man skriver en bog er feedback en vigtig del af processen. De fleste forfattere får flere personer til at læse bogen før den bliver udgivet. Testlæserne siger hvad de godt kan lide, og hvad de synes der skal ændres. Men det er ikke altid nok at høre hvad testlæserne godt kan lide og ikke kan lide. Ved stille gode spørgsmål, får forfatterne mere ud af feedbacken.

Tim Ferriss (The Four Hour Workweek) stiller sine testlæsere to spørgsmål. Det første er: Hvad synes du er kedeligt? Hvis noget er kedeligt, er løsningen ofte at korte det ned eller helt at slette det. Det andet spørgsmål er: Er der noget, der ikke er forståeligt? Hvis noget er uforståeligt skal det forklares bedre, eller måske på en helt anden måde.

Paul Graham (Hackers and Painters) bruger et tredje spørgsmål: Er der noget i teksten, som ikke er overbevisende? Hvis det er tilfældet, betyder det at han skal genoverveje sine argumenter, for at sikre sig at han har ret i det han skriver. Hvis han har det, går han derefter videre til at gøre argumenterne mere overbevisende.

Spørgsmål som ovenstående er bedre end “hvad kan du godt lide” og “hvad kan du ikke lide”, fordi de ikke lægger op til en diskussion mellem feedbackgiver og modtager. Hvis du siger til mig at min tekst ikke er god, kan jeg være uenig, og det vil være fristende for mig at fortælle hvorfor jeg synes den er god. Men hvis du siger at noget er kedeligt eller svært at forstå, lægger det mindre op til diskussion. Samtidigt gør det feedbacken mere specifik.

Få det bedste ud af andres idéer

Jo mere erfaring du får i at give og modtage feedback, jo dygtigere bliver du til det. Husk at kritikken godt kan være værdifuld, selvom den ikke bliver serveret på en god måde. Det er op til dig at få mest muligt ud af den. Fokuser på at forstå feedbacken i stedet for at forsvare dig selv. Du vælger hvilke forslag du vil bruge. Overvej hvilke spørgsmål du kan stille kritikeren for at skabe grundlag for god feedback. På den måde får du mest muligt ud af den feedback du får.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder og videre læsning

Løft andre med dine ord – sådan giver du god feedback.

Kilde til foto.

Løft andre med dine ord

Screenshot 2016-03-18 11.33.34

Originalt foto: Roberto Faccenda

Når man samarbejder med andre, er god feedback uundværligt. At give feedback er et stort ansvar. Dine ord kan enten løfte den person du taler til, eller holde hende nede. De seneste år har jeg mødt nogle af landets dygtigste undervisere, og set hvordan de giver feedback. Her får du mine bedste tips til at give feedback, der skaber resultater.

Fire slags feedback

Hvad er målet med at give feedback? Det kommer an på situationen. Jeg synes, at de følgende mål er passende i de fleste tilfælde: At give konstruktiv kritik, og samtidigt løfte modtagerens motivation og selvtillid. For at vide om du giver god feedback, er det derfor værd at stille dig selv to spørgsmål: 1) har jeg givet konstruktiv kritik? 2) har jeg løftet modtageren? Svarene på de to spørgsmål afgør hvilken form for feedback der er tale om.

feedback-billede
© Christian Staal’s kragetæer 2016

Det er sjældent, at jeg ser hvad jeg vil kategorisere som “ingen feedback”. De fleste roser eller kritiserer til en hvis grad.

“Ren ros” opstår når personen som giver feedback mangler modet eller evnerne til at kritisere konstruktivt. Skulderklap føles godt, men er ellers ubrugeligt. Det er ligesom tomme kalorier. Det giver et øjeblikkeligt “high”, men forsvinder kort tid efter.

Den form for feedback jeg hyppigst støder på er “ren kritik”. De fleste ved, at ren ros er ubrugeligt, og overkompenserer ved at give ren kritik. Når man giver ren kritik viser man i det mindste, at man kan forholde sig kritisk. Mange af os fokuserer så meget på kritikken, at vi glemmer at løfte modtageren. Hvis vi er for hårde i vores feedback, undskylder vi det med “jeg skal jo være ærlig” eller “det kan ikke bruges til noget, hvis jeg kun roser.”

Når du giver feedback, har du et stort ansvar. Hvordan du leverer din feedback, afgør hvorvidt personen ser samtalen som en sejr eller et nederlag. Hvorfor gøre en person ked af det, når du i stedet kan løfte hende ved at formulere dig på en positiv måde?

Selv hvis du kun er interesseret i at skabe resultater, kan du med fordel gøre dit budskab opløftende. Hvis du kun kritiserer, trænger du modtageren op i et hjørne. Alle afskyr følelsen af at have gjort et dårligt stykke arbejde. Derfor vil modtageren gå i forsvarsposition. Hun vil fokusere på at modargumentere din kritik, og ikke på hvordan hun kan implementere dine forslag. Dine kollegaer ser måske voksne ud, men i virkeligheden er de fleste af os følsomme børn, fanget bag voksne facader. Hvis du ikke tager højde for det, mister du muligheden for at samarbejde effektivt.

De bedste personer at få feedback af er dem, der giver forbedringsforslag på en opløftende måde. Det kalder jeg “god feedback”. Når du giver god feedback hjælper du modtageren med at løse sine vigtigste udfordringer, du øger hendes selvtillid og motivation, og du giver hende lyst til at lytte til dig igen. Jeg kender flere, der giver feedback på den måde, og jeg søger deres råd gang på gang.

Sådan giver du god feedback

Her er fire forslag til hvordan du kan gøre din feedback både konstruktiv og opløftende.

1. Hav både ros og forbedringsforslag.

Den vigtigste forudsætning for at give god feedback er, at du efterlader modtageren med forbedringsforslag, og lysten til at arbejde videre. I Toastmasters bruger vi ofte den klassiske “sandwich-model”: start med noget ros, giv et par forbedringsforslag, og slut af med ros. På den måde får man pakket sin konstruktive kritik ind på en spiselig måde.

2. Vælg det vigtigste: Bikini-modellen.

Modtageren af din feedback kan ikke forbedre 10 ting på én gang. Som Jim Collins har sagt: Hvis du har flere end tre prioriteter, har du ingen. Vælg hvad der er vigtigst at forbedre, og fokusér på det. Sidste år mødte jeg en person, der bruge begrebet “bikini-modellen”. Bikini-modellen går ud på at dække det mest nødvendige og intet andet. Hvis du kun fokuserer på det vigtige, er der større sandsynlighed for at dine forslag vil blive brugt.

3. Fokuser på indholdet.

Sørg for at modtageren ikke føler sig angrebet. Din opgave er ikke at evaluere modtageren som person, men derimod hans idé, produkt eller præstation. Det bør afspejles i måden du udtrykker dig på. Hvis du skal give feedback på en skriftlig rapport, og synes at der er for mange tillægsord, kan du formulere dig på flere forskellige måder. Hvordan ville du formulere dette budskab? Tænk over det et øjeblik før du læser videre. Mange ville nok sige: “Du bruger for mange tillægsord.” Det er ikke en forfærdelig formulering. Men den fokuserer mere på personen end nødvendigt. Hvad med i stedet at sige: “Teksten kunne blive endnu bedre hvis der var færre tillægsord.” Så handler det ikke om personen, men om teksten. Det gør kritikken mindre personlig, hvilket reducerer modtagerens behov for at gå i forsvarsposition.

4. Brug positive ord.

Din måde at formulere dig på har stor betydning for hvordan modtageren opfatter din feedback. Hvis du eksempelvis skal give feedback på en mundtlig præstation, og du synes at vedkommende snakker for lavt, så sig ikke “du snakker for lavt”. Sig i stedet: “Jeg vil foreslå dig at tale højere, så man bedre kan høre hvad du siger.” Den første version lyder som et angreb, mens den anden lyder som en invitation. Jeg har et par gange arbejdet som team-leder på Camp True North, hvor feedback er en vigtig del af arbejdet. Her hører jeg ofte ordet “udviklingsmulighed”, når nogle har forslag til forbedringer. Tænk over det. Hvis man får at vide at man gør noget forkert, eller at man skal gøre noget bedre, så føler man sig angrebet. Men hvem vil ikke gerne have en mulighed for at udvikle sig?

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder og videre læsning

Denne artikel er baseret på mine erfaringer med True North, utallige Toastmasters møder, og en workshop af Andreas Møgelhøj om evaluering af præsentationer.

Læs en artikel om min erfaring med True North samt Toastmasters her.

Læs mere om True North på deres hjemmeside.

Her kan du signe op til at modtage public speaking tips fra Andreas Møgelhøj en gang om ugen.

Hvis du vil øve dig i at give og modtage feedback, er Toastmasters et god sted. Der er klubber i København, Fredensborg, Odense, Kolding, Esbjerg, Aarhus og Aalborg. Du kan finde mere information om Toastmasters her.

Update 10. december 2016: Adam Grant har skrevet en god artikel om hvorfor sandwich-metoden ikke altid er det bedste valg.

Kilde til foto.

Tak til Mette Overgaard Larsen, Malene Bruun Pedersen og Philip Staal for at give mig god feedback på denne artikel.

3 tips til at skrive

12527760_10207367806947394_1176900787_n

Foto (og håndskrift): Malene Bruun Pedersen

Mange mennesker har svært ved at skrive, hvad end der er tale om rapporter, jobansøgninger eller blogindlæg. Her er 3 tips til hvordan du får succes med dit næste skriveprojekt.

1. Fokuser på én ting

Multitasker du når du skriver? Mange mennesker føler sig produktive når de gør flere ting på én gang, men i de fleste tilfælde er det mere effektivt at gøre en ting ad gangen. De seneste to årtier har forskning gentagne gange vist, at man betaler en pris for multitasking. Psykologer kalder det switching costs. Når du arbejder på et svært afsnit i din opgave, og bliver afbrudt af SMS’er eller Facebook, mister du ikke kun den tid du bruger på disse aktiviteter. Switching costs er den tid det tager din hjerne at omstille sig til at gå i gang med opgaven igen. Det kan være, at du kun bruger to minutter på at besvare en SMS, men hvis din hjerne er ti minutter om at genfinde den koncentration som din opgave kræver, er afbrydelsen dyrere end man umiddelbart skulle tro. Jo mere kompleks opgaven er, jo større er prisen for afbrydelser.

Gør hvad du kan for at undgå forstyrrelser når du løser svære opgaver. Fortæl eksempelvis menneskerne omkring dig, at du er utilgængelig de kommende to timer, hvis det er så lang tid du vil fokusere på opgaven. Sluk din telefon. Find kuglepenne, papir, bøger og hvad du ellers har brug for frem, så du ikke skal afbryde dig selv for at gøre dette. Hvis du bliver fristet af Facebook eller YouTube, kan du bruge app’s som “Freedom” og “StayFocusd”, der spærrer for adgangen til internettet, eller for specifikke sider, i et bestemt tidsrum.

Sørg også for at dine omgivelser hjælper dig, frem for at være en distraktion. Nogle har brug for absolut stilhed når de arbejder. Andre har det bedre med musik eller baggrundsstøj. Uanset hvad du foretrækker, så sørg for at give dig selv optimale forhold.

2. Udtryk dig præcist

Som universitetsstuderende er det naturligt at ville imponere sin vejleder og censor ved at bruge sofistikerede ord. Det er fint at bruge relevante fagudtryk, men hvis du konstant puster dine sætninger op med overdådige ord, lyder det unaturligt. Daniel Oppenheimer fra Princeton University har gennem eksperimenter vist, at skribenter, der bruger et simpelt sprog, bliver opfattet som mere intelligente end skribenter, der udtrykker sig på en kompliceret måde. Hvis du kan udtrykke en idé på to måder, så vælg den der er mest simpel. Skriv for eksempel ikke ’på nuværende tidspunkt’, når du bare kan skrive ’nu’.

Skriv hvad der sker i stedet for hvad der ikke sker. Man kommer nemt til at bruge ordet ‘ikke’ for meget. Det er ikke en god idé, da det ikke gør teksten lettere at læse. Tag den forrige sætning som eksempel. Der kunne i stedet have stået: ‘Det er en dårlig idé, da det gør teksten sværere at læse.’

Hvis du er i tvivl om hvorvidt en sætning er velformuleret, så læs den højt. Hvis det lyder kluntet, bør den omskrives. Det er tidskrævende og ubelejligt at læse sin tekst højt, men det er en effektiv måde at forbedre den på. Mange professionelle forfattere gør det.

3. Skriv dårlige kladder

Har du prøvet at stirre på et blankt Word-dokument, uden at vide hvordan du skulle komme i gang med at skrive? Så har du det som de fleste andre. Det sværeste er ofte at komme i gang. Når du har skrevet et par sider, skaber du momentum, hvilket gør arbejdet nemmere.

En af grundene til, at det er svært at komme i gang, er ønsket om perfektion. Jo højere krav du har til din kladde, jo sværere bliver den at skrive. Mange forfattere bruger følgende tommelfingerregel: Kladden behøver ikke at være god, ingen skal se den. Derimod kan det være en fordel at skrive en elendig kladde, fordi det gør det nemmere at komme i gang. Når du har en kladde, er den sværeste del overstået. Når du kun mangler at redigere, har du vundet kampen. Man hører tit om skriveblokader, men har du nogensinde hørt om en ‘rette-blokade’?

Brug de 3 tips næste gang du skal i gang med at skrive noget svært. Drop multitasking, og fokusér på én vigtig opgave ad gangen. Udtryk dig på en simpel måde. Sæt dig for, at dårlige kladder er en del af en god skriveproces. Så bliver det nemmere for dig at komme i gang med at skrive.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder og videre læsning

Om fordybelse og multitasking.

Sådan fokuserer du.

Eksperiment af Daniel Oppenheimer.

En version af denne artikel optræder i februar-udgaven af magasinet RUST.

Når links distraherer

2084287794_ecbee303db_b

Foto: Jared Tarbell

Vi lever i en online verden. Internettet har ikke kun ændret hvordan vi arbejder, kommunikerer, og søger information, men også hvordan vi læser og skriver. Det er eksempelvis blevet nemmere at lave henvisninger når man skriver. Det er ikke længere nødvendigt med en kildehenvisning i slutningen af teksten. Man kan placere links i selve teksten, som læseren kan trykke på hvis hun vil have noget uddybet.

Det er belejligt for skribenten at henvise ved at sætte links i teksten. Man skal bare markere et stykke tekst, og sætte linket ind. Hvis skribenten tidligere har skrevet en artikel om emnet, kan man passende linke til den. På den måde skaber man trafik til sine gamle indlæg.

Links er også belejlige for læseren. Hvis du som læser vil have noget uddybet er det kun et klik væk. Det er nemmere, end at skulle bladre ned til bunden af siden, og lede efter en reference (især fordi mange hjemmesider er dårlige til at gøre det klart hvilke referencer der passer til hvilke påstande i teksten).

Jeg var selv tidligere tilhænger af links i teksten. De fleste af de blogs jeg følger bruger det, og jeg syntes det var en god metode. I mine tidligere indlæg er der mange links i teksten.

Problemer med links i teksten

Jeg har tidligere skrevet om at mennesker har en begrænset mængde mental energi, og om de mentale omkostninger ved at fokusere på flere ting på samme tid. Når der er links i en tekst, koster det mere mental energi at læse teksten, end hvis der ikke er links. For det første, skaber det forvirring hvis man trykker på mange links, og pludseligt har åbnet 10 links fra den samme artikel. Men links kan forringe læseoplevelsen, selv hvis du ikke trykker på dem.

For hvert link du ser, er du nødt til at træffe en beslutning om hvorvidt du vil trykke eller ej. Beslutningen tager kun et øjeblik, men det er nok til at distrahere dig fra det du læser.

Effekten blev dokumenteret i videnskabelige undersøgelser, hvor nogle forsøgspersoner læste en tekst med links, mens andre forsøgspersoner læste den samme tekst uden links. I en undersøgelse fra 2001, viste forskerne David Miall og Teresa Dobson således, at links i teksten nedsætter både læsehastighed og forståelse.

Andre eksperimenter har vist, at man opnår større forståelse for det man læser, ved at læse én artikel færdig, før man klikker videre til den næste.

Forståelse er vigtigst

På min blog er forståelsen vigtigst. Det er grunden til, at jeg har valgt et simpelt design, og at der ikke er bannere, reklamer eller pop-up vinduer på min blog. For at prioritere forståelse frem for bekvemmelighed, vil jeg fremover placere alle links i bunden af artiklen, i stedet for i selve teksten.

Jeg vil gerne høre din mening. Hvordan foretrækker du at få dine links serveret?

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder og videre læsning

Om at links forringer læseoplevelsen, uanset om man trykker på dem.

Videnskabelig artikel af David Miall og Teresa Dobson: “Reading Hypertext and the Experience of Literature,” Journal of Digital Information, 2, no. 1 (August 13, 2001).

Generel beskrivelse af forskningen om links i teksten: Kapitel 7 “The Juggle’s Brain” i bogen “The Shallows” af Nicholas Carr. (Noget af samme forskning er beskrevet i denne artikel som Carr skrev til Wired Magazine: “Author Nicholas Carr: The Web Shatters Focus, Rewires Brains”

Mere om problemet med links i tekst: Side 157 i bogen “Happiness by Design” af Paul Dolan.

Blogindlæg om problemet med multitasking.

Blogindlæg om mental energi.

Link til foto.

Derfor droppede jeg notifikationer

6369791755_ee9596218c_b

Foto: Phil Campbell

For to år siden besøgte jeg noget af min familie, som har en stor hund. Jeg skulle gå tur med den, men den endte med at gå tur med mig. I mange år skete det samme med min computer og smartphone. Jeg styrede ikke selv mit fokus – teknologien bestemte over mig. Det ændrede sig da jeg droppede notifikationer. [1]

Notifikationer er populære, men de nedsætter produktivitet og kvaliteten af samtaler. Folk arbejder på en opgave, men pludseligt får de en notification om, at der er kommet en besked eller et like. De smider alt hvad de har i hænderne (på nær smartphonen), for at tjekke hvad der er sket.

Du kan ikke arbejde optimalt, hvis du konstant bliver afbrudt. Den mest effektive løsning er at slå notifikationerne fra på alle dine enheder. Jeg har selv slået notifikationer fra på min computer og min smartphone. Facebook-notificationer, Messenger-beskeder og e-mails popper ikke op på min telefon. Jeg ser de ting når jeg selv tjekker. SMS’er popper automatisk frem på telefonen, men de er lydløse. På den måde ser jeg dem når jeg kigger på min telefon, men de afbryder mig ikke midt i en opgave eller en samtale. Det eneste der får min smartphone til at larme er hvis der er nogle der ringer, eller hvis jeg har sat en alarm. På min computer har jeg gjort det samme.

Research har gentagne gange vist, at mennesker har en begrænset mængde mental energi. Jo mere af din energi du giver til afbrydelser, jo mindre energi har du til andre aktiviter.

Derfor må man vælge hvad der er vigtigst: At se sine beskeder hurtigst muligt, eller at have mest muligt overskud til at løse sine vigtigste opgaver? Hvad er vigtigst: At se kommentarer fra dine venner på Facebook, eller at lytte til den person der sidder foran dig?

Ingen kan nå alt – ikke en gang JK Rowling. Derfor prioriterer hun hvad der er vigtigst at fokusere på. I 2009 åbnede hendes assistent en Twitter-konto til hende. I over et år var der kun et tweet fra hende: “This is the real me, but you won’t be hearing from me often I am afraid, as pen and paper is my priority at the moment.” Hvis hun ikke havde prioriteret hvordan hun brugte sin begrænsede energi, havde det ikke været muligt for hende at udgive fire bøger mellem 2012 og 2015. Til gengæld havde hun kunne “berige” verden med en masse tweets.

Vær bevidst om dine værdier, og sørg for at din brug af teknologi afspejler dem. Hvis du lader notificationer styre dit liv, begår du samme fejl som jeg gjorde, da hunden gik tur med mig.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder

Chokolade, Radiser & Obamas Jakkesæt (om at mennesker har en begrænset mængde mental energi).

Myten om multitasking (om konsekvenserne ved at gøre flere ting på samme tid).

JK Rowlings bøger: https://en.wikipedia.org/wiki/J._K._Rowling#Publications

Link til foto.

Fodnoter

[1] Update 28-05-2019: Siden jeg skrev denne artikel, er det blevet sværere at slippe af sted med at sidde med næsen i min smartphone. (“Du skriver jo selv på din blog, at du ikke er afhængig af teknologien …”)

Sådan genvinder du fokus

online slacklining on line

Foto: Max Heidenfelder

De seneste uger har jeg skrevet om danskernes afhængighed af online distraktioner. Personligt er mit problem især, at jeg tjekker e-mail og Facebook for ofte. Jeg tror ikke jeg er alene her. I dette indlæg deler jeg 3 tips, der hjalp mig med at genvinde kontrollen over mine online vaner. Jeg bruger e-mail som eksempel, men idéerne virker på samme måde for andre online aktiviteter.

1. Brug tracking

Tracking går ud på at måle din adfærd. Mål hvor mange gange om ugen du tjekker e-mail. Eller hvor meget tid du bruger på e-mail, hvis du synes det er der problemet ligger. For mig er antallet af gange vigtigst, fordi det indikerer hvor ofte jeg lader e-mails afbryde mig.

Jeg tracker en uge ad gangen. Hver søndag ser jeg hvor mange gange i løbet af ugen jeg har tjekket e-mail. (Dette tal kan til tider være skræmmende.)

Jeg sender min tracking til nogle udvalgte personer, som jeg respekterer og som kender mine mål. Bevidstheden om at de ser hvor mange gange jeg tjekker e-mail, får mig automatisk til at gøre det mindre. Det virker på grund af Hawthorne-effekten, som jeg skrev om i januar.

Jeg bruger iPhone-app’en ‘Kounter’ til at notere hver gang jeg går online. Hvordan du noterer din tracking er ligegyldigt, bare det er nemt og hurtigt. Det ville være smartere med en app, der automatisk registrerer hvor mange gange man logger på Gmail, Facebook, osv. (uanset hvilken enhed man logger ind fra). Hvis du kender sådan en app, vil jeg gerne høre fra dig.

2. Zeigarnik-effekten: Planlæg e-mail sessions

Zeigarnik-effekten er den menneskelige hjernes tendens til at minde os om ufuldendte opgaver. Hvis du er i gang med en opgave, og stopper før den er færdig, vil din hjerne fortsat fokusere på den. Når du færdiggør opgaven, giver hjernen dig fred. Effekten er opkaldt efter den russiske psykolog, Bluma Zeigarnik, der var den første til at dokumentere den.

Videnskabelige forsøg har vist, at det ikke er nødvendigt at fuldende en opgave for at få fred. Hvis man laver en plan for hvornår man vil arbejde videre, lader hjernen være med at komme med påmindelser, fordi den ved at der er styr på det.

Du kan bruge Zeigarnik-effekten til at gøre det nemmere at holde fingrene fra indboksen, ved at planlægge hvornår du vil tjekke e-mail. Fordelen ved at planlægge dine e-mail sessions, er at du vil tænke mindre på e-mails resten af tiden, fordi din underbevidsthed ved at der er styr på det. Det gør det nemmere at fokusere på den opgave du er i gang med. Planlæg dine e-mail sessions ud fra dine behov. Du kan sagtens planlægge mange på en dag. Målet er at slippe for at tænke på e-mail resten af tiden.

3. Hav en ‘next time online’-liste

Her er et klassisk problem. Du arbejder fokuseret. Koncentrationen er i top. Men så kommer du i tanke om, at du skal tjekke noget online. Måske er det nødvendigt for at komme videre med den opgave du er i gang med. Måske er det noget andet spændende som du ikke vil glemme.

Det sker tit for mig. Jeg går online for at tjekke noget, og før jeg ved af det, har jeg surfet på internettet i 30 minutter. At tjekke noget online er som at sejle ind i Bermuda-trekanten. Rejsen tager altid længere tid end planlagt – og nogle rejsende farer vild og vender aldrig tilbage.

Der er ingen grund til at gå online flere gange end nødvendigt. Men det er heller ikke en god strategi at huske hvad du skal tjekke næste gang du er online. Hvis du gør det, vil Zeigarnik-effekten sørge for at du ikke får fred.

For at løse problemet kan du bruge en ‘next time online’-liste. Her skriver du hvad du skal tjekke næste gang du er online. På den måde undgår du at blive afbrudt og spilde en masse tid online, og du undgår at blive plaget af Zeigarnik-effekten. Det giver dig gode forhold til at fokusere på den opgave du arbejder på.

I løbet af et par timer kan listen vokse sig stor. Du har måske 10 eller 15 småting du skal klare online. Når de står på en liste kan du klare dem i samme session. Det påvirker dig til at få dem alle ordnet, før du farer vild på internettet og giver din opmærksomhed til ligegyldige ting. Listen kan hjælpe dig til at gå online én gang i løbet af en morgen i stedet for 15 gange.

Hvad virker for dig?

De tre råd er simple, men de har været til stor gavn for mig. I efteråret tjekkede jeg e-mail og Facebook flere gange om dagen end jeg har lyst til at indrømme. Jeg farede vild på internettet. Efter at have implementeret de 3 råd fra denne artikel, er det lykkedes mig at begrænse mit Facebook og e-mail forbrug til 2-3 gange om dagen.

Hvis du vil have mest muligt ud af artiklen, vil jeg anbefale dig at vælge hvilket af de 3 råd, der giver mest mening for dig. Implementer det allerede i dag. Jeg er nysgerrig efter om rådene er brugbare for dig, og om du har andre forslag til at skabe fokus. Skriv gerne en kommentar.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Videre læsning

Læs mere om Hawthorne-effekten (grunden til at tracking virker)

Om Facebook-afhængighed

Myten om multitasking

Om checklister

Kilder

Om Zeigarnik-effekten: ‘Willpower’ af Roy Baumeister – kapitel 3. Du kan også læse om effekten her: http://www.psychwiki.com/wiki/Zeigarnik_Effect

Link til foto (billedet er copyright-beskyttet, og optræder her med fotografens tilladelse.)

Myten om multitasking

Er du god til at multitaske? Vi lever i en verden, der forventer at man altid er online. Fordybelse er blevet sat til side til fordel for multitasking, men videnskabelige undersøgelser viser, at multitasking er en myte. Hjernen kan ikke løse flere opgaver ad gangen. Det føles produktivt at have mange bolde i luften, men når der er tale om komplicerede opgaver, bliver du hurtigere færdig, hvis du løser én opgave ad gangen.

4453018910_9d02aaf925_o

Foto: Ryan Ritchie

Multitasking findes ikke

Når forskere undersøger hvordan multitasking påvirker produktivitet, bruger de ikke begrebet “multitasking”. De kalder det i stedet “task switching”, fordi det er hvad der i virkeligt sker. Du kan godt have gang i flere aktiviteter på én gang, men din hjerne kan kun fokusere på én ting ad gangen. Din hjerne kan skifte fokus så hurtigt, at det føles som om at den gør flere ting samtidigt. Det føles effektivt. Men hvis du “multitasker” tvinger du din hjerne til at skifte mellem to opgaver konstant, for at holde styr på dem begge.

Hver gang din hjerne skifter fokus, betaler du en “switch cost”. Det er en den mængde tid og energi som det koster hjernen at omstille sig til en ny opgave. Den menneskelige hjerne er god til at omstille sig, og derfor er prisen lav. Prisen på afbrydelser afhænger dog af opgavens kompleksitet. Jo mere kompliceret opgaven er, jo større switch costs betaler du for at skifte fokus.

Hvis du konstant tvinger din hjerne til gøre flere ting på en gang, hober omkostningerne sig op. Det er ligesom at køre en bil, hvor håndbremsen ikke er blevet løsnet helt. Der sker ikke noget hvis du kører et øjeblik før du opdager det. Men jeg vil ikke anbefale at køre til Paris på den måde.

Verden er distraheret

Mange videnarbejdere er distraherede. Konsulentfirmaet McKinsey lavede i 2012 en undersøgelse, der viser, at 30% af den gennemsnitlige videnarbejders tid går til at håndtere e-mails. Her vil du måske tænke, at 30% er meget, men dette er kun en del af problemet. Et yderligere problem er, at den mentale byrde som afbrydelser medfører, reducerer arbejdernes produktivitet i de resterende 70%.

I 2001 fulgte Thomas Jackson, Ray Dawson og Darren Wilson 15 medarbejdere i en britisk virksomhed i 28 dage. Undersøgelsen viser, at medarbejderne blev afbrudt af e-mail cirka hvert femte minut, og at de fleste reagerede på modtagne mails allerede inden for 6 sekunder. Den samme undersøgelse viser, at “recovery time” (den tid det tager hjernen at omstille sig, efter at have sendt en e-mail) i den pågældende virksomhed er på 64 sekunder.

Andre undersøgelser bekræfter, at afbrydelser formindsker produktivitet. En undersøgelse viser, at konstante afbrydelser svarer til en IQ reduction på 10 point. En anden undersøgelse viser, at 28% af arbejdstiden i amerikanske virksomheder bliver brugt på at håndtere afbrydelser. Det koster USA’s økonomi 588 milliarder dollars om året.

Fokus er værdifuldt

I bogen Deep Work, skelner Cal Newport mellem to forskellige måder at arbejde på. ‘Deep Work’ er arbejde, hvor man fordyber sig i én opgave, og presser sine kognitive evner til grænsen. Tænk på Van Gogh der maler, en studerende der læser til eksamen, eller en direktør der foretager en strategisk beslutning.

‘Shallow Work’, er arbejde, der kan udføres mens man er distraheret, fordi det ikke stiller samme krav til ens kognitive evner. Telefonopkald, e-mails og praktiske opgaver er Shallow Work.

Deep Work er værdifuldt, fordi det er her innovation og kreativitet opstår. For Danmark er Deep Work vigtigt, fordi vi ikke kan løbe hurtigere end Kina. Vi må fokusere på kvalitet frem for kvantitet (for det løb har vi for længst tabt). Kina håndterer Shallow Work mere effektivt end Danmark. Vores største force er Deep Work. Det gør ikke noget, at Kina løber hurtigst, hvis det er Danmark, der viser vejen.

For dig er Deep Work vigtigt, fordi det sikrer dit arbejde. Deep Work er svært at kopiere. Når du udfører Deep Work kan dit arbejde ikke automatiseres eller erstattes af billigere arbejdskraft.

Under den industrielle revolution bestod de fleste jobs af Shallow Work. Men i takt med at mange jobs indebærer videnarbejde, er Deep Work kommet til at fylde mere. Prisen på afbrydelser er højere end nogensinde før, fordi komplicerede opgaver medfører høje switch costs. Deep Work bliver sjældnere samtidigt med at det bliver vigtigere.

Hvor mange faner har du åbne på din computer lige nu?

Når man bruger internettet, er der altid mange spændende links at klikke på. Det resulterer i, at man åbner mange faner ad gangen i sin internetbrowser. Når man hopper rundt fra en fane til en anden, er det svært at fordybe sig. (Det er grunden til, at jeg er stoppet med at have links i teksten her på bloggen.)

Hvor mange faner har du åbne på din computer lige nu? Skriv svaret herunder. Når du svarer, kan du se hvad andre har svaret. Lad mig understrege, at undersøgelsen her ikke er videnskabelig, men blot en uformel test af tendensen blandt bloggens læsere. Du kan godt svare igen, selvom du tidligere har svaret.

30 personer har allerede deltaget. (Jeg lavede et opslag med undersøgelsen her på bloggen, og på Facebook.) 40% havde 3-5 faner åbne, og 23% havde 6-10 faner åbne. Over 20 faner var et mere typisk svar end kun én fane. (Note: disse tal vil måske ændre sig i takt med at flere personer stemmer.)

Mennesker er forskellige

Hvad er forskellen på en programmør og en manager? Ifølge Venture Capitalist og programmør, Paul Graham, arbejder programmører og managers på forskellige måder. En manager’s arbejdsdag består i høj grad af møder, kommunikation og afbrydelser. De opgaver som manageren skal løse på egen hånd ved skrivebordet, finder hun tid til, når der er plads i kalenderen.

Sådan kan en programmør ikke arbejde. Programmering kræver stor koncentration. Derfor foretrækker mange programmører at have lang tid ad gangen til fordybelse. Hvis opgaven er svær at komme igang med, kan der gå flere timer før arbejdet begynder at gå godt. En afbrydelse kan forsinke arbejdet med flere timer, selv hvis den ikke tager lang tid.

Mange forfattere og idéudviklere har det som programmører. Det tager tid at komme i flow, og afbrydelser koster dyrt. Sådan har jeg det selv når jeg udvikler idéer eller forsøge at forstå komplekse problemstillinger. Jeg udretter mere på 3 timer uden afbrydelser, end på 6 timer hvor jeg bliver afbrudt hvert tyvende minut (selv hvis afbrydelserne sammenlagt varer under en time). Prisen på afbrydelser er høj.

Managers og programmører har forskellige behov. Managers har brug for at kommunikere, for kunne holde overblik og koordinere. Programmører har brug for fordybelse uden afbrydelser. For managere kan det være svært at forstå, at en kort afbrydelse er et problem. For programmører er det svært at acceptere, at afbrydelser nogle gange er en nødvendighed. Den enes behov er ikke mere rigtigt end den andens. For at alle den yde deres bedste, er det nødvendigt at tage højde for begge typer af behov.

Hvordan fokuserer du i en distraheret verden?

Første skridt er bevidsthed. Vær bevidst om, at multitasking ikke nødvendigvis er produktivt – selv hvis det føles sådan. Det er især tilfældet med komplicerede opgaver. Tænk over hvilken type du er. Er du som en manager eller som en programmør? Hvis du er leder, så overvej hvilken type dine medarbejdere er.

Vi lever i en tid hvor fordybelse er populært at snakke om, men svært at praktisere. I de kommende uger vender jeg tilbage med specifikke tips til hvordan du fokuserer i en verden hvor fokus ikke er moderne.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder og videre læsning

Sådan genvinder du fokus (om hvordan du undgår at tjekke e-mail og Facebook konstant)

Happiness by Design af Paul Dolan, side 156 og 157.

Paul Grahams formidable essay “Maker’s Schedule, Manager’s Schedule” kan læses her: http://paulgraham.com/makersschedule.html

Generelt om multitasking: http://www.apa.org/research/action/multitask.aspx (APA = American Psychology Association)

Undersøgelse af e-mailvaner i britisk virksomhed: Jackson, T., Dawson, R., & Wilson, D. (2001). The cost of email interruption.Journal of Systems and Information Technology, 5(1), 81-92.

Konstante afbrydelser svarer til en IQ reduction på 10 point: O’Connell, N. (2008). Interruption overload. Strategic Direction, 24(10), side 3.

Afbrydelser fylder 28%, og det koster USA’s økonomi $588 mia om året: O’Connell, N. (2008). Interruption overload. Strategic Direction, 24(10), side 3.

McKinsey’s undersøgelse fra 2012: Deep Work af Cal Newport (side 5)

Bogen “Deep Work” af Cal Newport giver en række interessante idéer om at nogle arbejdesopgaver kræver dybt fokus (Deep Work), mens andre opgaver kan klares med mindre fokus (Shallow Work). Bogen handler ikke om multitasking, men den giver en spændende vinkel, hvis du er interesseret i hvordan afbrydelser påvirker din produktivitet, og hvad du kan gøre ved det.

Afhængig af Facebook (kronik jeg har skrevet om, at danskerne er afhængige af Facebook)

Link til foto.

Afhængig af Facebook

59 procent af danskerne bruger Facebook hver dag. Vi er blevet afhængige. Det ødelægger relationer, gør os selvbevidste og medfører stress. Afhængigheden minder om stofmisbrug og ludomani. Vi har brug for at lægge vores smartphones væk, og se hinanden i øjnene. Facebook er en god tjener, men en dårlig herre.

facebook-260818_960_720

Du sidder i sofaen sammen med familie eller venner. Fjernsynet kører i baggrunden, men ingen følger med. I stedet sidder I med jeres smartphones og scroller gennem opdateringer på Facebook. Lyder scenariet bekendt?

Vi er blevet så overstimulerede at én skærm ikke er nok. Fænomenet kaldes second screen. Ifølge DR Medieforsknings rapport for 2014, bruger 61 procent af danskerne en anden skærm, mens de ser tv. Det er hovedsaligt Facebook, der kalder.

Hvad er problemet?

Har du prøvet at føre en samtale med en person, der SMS’er imens? Det forringer følelsen af samvær, og man føler sig ikke lyttet til. Det er et problem blandt venner, kolleger og i parforhold.

I en undersøgelse fra The Pennsylvania State University sagde 62 procent af de adspurgte, at teknologi forværrede deres forhold.

Et klassisk eksempel er aftensmåltidet. Det er traditionelt et tidspunkt, hvor man tager sig tid til hinanden. Nu er normen blevet at have sin smartphone fremme mens man spiser. Man kan ikke undvære den i tyve minutter. Mange har mere travlt med at uploade billeder af maden, end med at nyde den. En undersøgelse fra Essex University viser, at selv hvis telefonen ligger på bordet uden at blive brugt, har man fokus på sin telefon, og derfor mindre fokus på menneskerne omkring sig.

Et andet problem er, at Facebook påvirker din selvopfattelse. Når du bladrer opdateringer igennem, ser du hvor spændende ting andre oplever, og hvor flotte deres nye profilbilleder er. Det skaber usikkerhed blandt mange. I en undersøgelse fra University of New South Wales var Facebook-brugere mere selvbevidste om deres udseende, end brugere af andre hjemmesider.

Et tredje problem er, at overdreven brug af smartphone medfører stress og koncentrationsbesvær. Det er især et problem blandt unge. En undersøgelse fra Syddansk Universitet har studeret 538 gymnasieelevers smartphonevaner. Størstedelen tager telefonen med på toilet. 64 procent bruger ofte telefonen mens de snakker med andre. Undersøgelsen viser en sammenmæng mellem højt mobilforbrug og følelsen af stress og koncentrationsbesvær.

Mobilen påvirker vores underbevidsthed, selv når man ikke bruger den. Mange danskere oplever at modtage fantom-sms’er, hvor man føler telefonen vibrere, selvom den ikke gør det. Ifølge en undersøgelse YouGov lavede for metroxpress i foråret, har 43 procent af danskerne oplevet fænomenet. Blandt de 18 til 28-årige ligger tallet på 79 procent.

I disse dage møder man ofte begrebet FoMO (Fear of Missing Out). Folk er bange for at gå glip af noget spændende. Verden forandrer sig så hurtigt, at mange frygter at blive overhalet, hvis de ikke følger med. Man ved aldrig hvornår der sker noget vigtigt. Derfor er man nødt til at tjekke hele tiden.

I psykologiske undersøgelser, har man givet rotter mad på forskellige tidspunkter, og observeret hvor ofte de tjekker deres madkasse. Når man giver rotten mad klokken 8:00, hver morgen, lærer den at det er tilstrækkeligt at tjekke boksen klokken 7:59. Men hvis man giver rotten mad på tilfældige tidspunkter, bliver den forvirret. Det resulterer i at den hele tiden tjekker kassen. Rotten er i samme situation som smartphone-brugeren, der konstant er på Facebook. Man gør det på grund af FoMO, men det er ikke den eneste grund. Facebook er vanedannende. Det skyldes først og fremmest, at brugen af Facebook udløser hjernestoffet dopamin.

Facebook-afhængighed er som ludomani

Dopamin er et belønningsstof, der skaber positive følelser. Hjernen udløser dopamin når man oplever noget behageligt eller gør noget man er stolt af, eksempelvis når man dyrker motion, har sex, hører en god nyhed eller bliver rost. Det er derfor disse ting føles godt. Hjernen belønner adfærd, der hjælper menneskeden til at overleve. Men dopamin udløses også på andre måder.

Stoffer som heroin og kokain skaber en øjeblikkelig, kraftfuld udskillelse af dopamin. Det giver en intens følelse af lykke. Sådanne stoffer kan udløse ti gange mere dopamin end naturlige hændelser, men hvis man gør det gentagne gange opbygger man tolerance. Når det sker, får hjernen sværere ved at udløse dopamin på naturlig vis. Man bliver afhængig af stofferne, fordi man har brug for dem for at opnå den gode følelse som dopamin giver.

Sukker og nicotin udløser ligeledes dopamin, om end i mindre grad. Da mennesker levede i jæger-samler samfund, kunne man kun opnå den følelse dopamin giver, ved at gøre sig fortjent til det. Det er ikke længere nødvendigt. Man kan drikke en sodavand eller ryge en smøg. Det er en del af grunden til at Cola og rygning er vanedanende.

Gambling udløser dopamin, når man vinder. Det er derfor ludomani opstår. Man søger dopamin-kicket, og man bliver ved med at spille til det kommer. For det meste taber man. Men en gang imellem er der gevinst, og det føles vidunderligt.

Facebook er som gambling, når det kommer til hvordan dopamin påvirker din adfærd. Oftest ser du intet vigtigt på Facebook, men en gang i mellem er der gevinst. Måske har du modtaget en sød besked eller en masse likes. Din hjerne belønner det med dopamin. Når man konstant tjekker Facebook eller e-mail, uden at vide hvorfor, er det ofte i håbet om en gevinst, der vil udløse et dopamin-kick.

En god tjener, men en dårlig herre

Den engelske filosof Francis Bacon sagde, at penge er en god tjener, men den dårlig herre. Det samme gælder Facebook. Facebook er et værktøj, der gør det nemmere at kommunikere. Facebook gør det muligt at holde kontakten med gamle venner, og at følge med i spændende nyheder. Men det er vigtigt, at Facebook ikke bliver herre over dig. Det er ingen skam at bruge Facebook. Men det er et problem hvis du ikke kan nyde et måltid mad uden at få Facebook-abstinenser.

Her er min løsning: Jeg tjekker Facebook et par gange om dagen, og lever i den virkelige verden resten af tiden. Jeg slukker min telefon når jeg er ude at spise. Jeg lader telefonen ligge uden for soveværelset. Jeg giver min fulde opmærksomhed til de mennesker jeg er sammen med. Det er ikke nemt. Jeg falder tit for fristelsen, og tjekker Facebook tyve gange på en dag, men jeg gør mit bedste, og kvaliteten af mine oplevelser stiger når jeg er til stede.

Jeg kan godt lide mine Facebookvenner. Men jeg kan bedre lide mine rigtige venner.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder

Om dopmanin, hjernen og afhængighed: http://www.helpguide.org/harvard/how-addiction-hijacks-the-brain.htm

http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/hjernensnetvaerk.htm

https://www.psychologytoday.com/blog/mouse-man/200904/what-is-dopamine

Unges vaner (SDU speciale): http://politiken.dk/forbrugogliv/digitalt/forbrugerelektronik/ECE1956097/mobilen-stresser-i-biffen-og-paa-toilettet/

Telefonen ødelægger parforhold: http://www.dailymail.co.uk/sciencetech/article-2862432/Are-love-SMARTPHONE-75-women-admit-devices-ruining-relationships.html

DR’s medieforskningsrapport: https://www.dr.dk/NR/rdonlyres/6E40D722-3E66-4304-9800-076F3F7C2FEE/6062535/DR_Medieudviklingen_2014.pdf

Facebook påvirker selvopfattelse: http://www.forbes.com/sites/alicegwalton/2012/04/05/the-true-costs-of-facebook-addiction-low-self-esteem-and-poor-body-image/

Link til illustration.

Denne tekst blev bragt som kronik i Kristeligt Dagblad d. 11/12 2015.

Sandheden om bedrag

Christian_stal_bedrag

Mange tror, at bedrag opstår, fordi nogle få personer snyder stort. Men undersøgelser viser, at problemet snarere er, at mange snyder lidt. Næsten ingen ser sig selv som løgner, men de fleste fortæller hvide løgne. Hvis du snyder, og siger til dig selv, at du gør det rigtige, lyver du for dig selv.

Hvem er bedragerne?

Når svindel opstår, er det naturligt at spørge hvorfor. Det mest intuitive svar er, at en person – eller nogle få personer – har haft en ”genial plan”, lavet et svindelnummer og scoret kassen. Denne forklaring er intuitiv, fordi det er en god historie, fordi det er nemt at huske, når det sker og fordi den giver et sort-hvidt billede af, at der findes gode mennesker og dårlige mennesker. Problemet med forklaringen er, at den ofte er forkert.

Videnskaben om ærlighed

Dan Ariely fra Duke University studerer ærlighed ved at udføre videnskabelige eksperimenter. Han inddeler typisk deltagere i forsøgs- og kontrolgrupper og beder dem løse Sudoku-lignende opgaver. Forsøgspersonerne bliver betalt på baggrund af, hvor mange opgaver de løser. Deltagerne i kontrolgruppen afleverer deres opgaver og får deres betaling. Deltagerne i forsøgsgruppen fortæller selv forskerne, hvor mange opgaver de har løst og bliver betalt herudfra. Der bliver ikke krævet beviser. Derfor er det nemt for deltagere i forsøgsgruppen at snyde. Ved at variere denne procedure, har Ariely undersøgt forskellige aspekter af ærlighed.

Der er mange, der snyder lidt

I Arielys eksperimenter var der enkelte storsnydere, der sagde, at de havde løst alle opgaver korrekt. Der var på intet tidspunkt en person i kontrolgruppen, som dette lykkedes for. Gennem samtlige eksperimenter tabte Ariely og hans kollegaer et par hundrede dollars til storsnyderne. De var ikke det største problem. Det var derimod småsnyderne – de personer der talte, hvor mange opgaver de faktisk havde løst, lagde 2-3 opgaver til, og på den måde snød sig til en lille gevinst. Småsnyderne svindlede tilsammen for tusindvis af dollars, fordi der var så mange af dem.

De fleste småsnydere ser sig selv som ærlige mennesker. Det er derfor, de kun snyder lidt. De snyder kun så meget, som de kan rationalisere på en måde, der retfærdiggør det overfor deres samvittighed. Det kan være, at man selv er blevet snydt eller blevet urimeligt behandlet. Så kan man fortælle sig selv, at man blot opnår retfærdighed ved at genskabe balance i det store regnskab.

Snyderi smitter

I en version af eksperimentet, hyrede Ariely en skuespiller. Denne person gik efter få minutter op til forskerassistenten og sagde, at han havde løst samtlige opgaver. Han fik udbetalt sine penge og forlod lokalet. Dette skete foran de resterende forsøgspersoner, der kunne konkludere, at vedkommende løj, da det var umuligt at løse alle opgaver på så kort tid. Mennesker er flokdyr, også når det gælder snyderi. I de eksperimenter, hvor skuespilleren snød, var der flere forsøgspersoner, der snød, end normalt.

… Men kun hvis du identificerer dig med snyderen

Det skete dog ikke i alle tilfælde. Effekten var kun til stede, hvis forsøgspersonerne identificerede skuespilleren som en del af deres sociale gruppe. Eksperimentet blev lavet med studerende fra Carnegie Mellon University. I én variation af eksperimentet, havde den svindlende skuespiller en trøje på, der indikerede, at han var fra University of Pittsburgh – et rivaliserende universitet. I den situation påvirkede hans adfærd ikke forsøgspersonerne.

Hvide løgne

En amerikansk undersøgelse foretaget af Bella DePaulo og 4 kollegaer indikerer, at der lyves i 30-38% af alle samtaler. Der er ofte tale om hvide løgne. Undersøgelsen viser, at samtaler hvor der bliver løjet, føles mindre intime end samtaler, hvor der ikke bliver løjet – selv hvis der kun er tale om hvide løgne.

Hvide løgne bliver ofte forsvaret med, at man skåner personen, man lyver for. I bogen ”Lying” argumenterer den amerikanske filosof Sam Harris for, at det sjældent er den virkelige grund til, at hvide løgne bliver fortalt. Ofte er grunden ikke, at løgnen er bedre for den anden person, men derimod, at det er belejligt for dig at lyve.

Løgne fører problemer med sig, selv hvis de virker uskyldige. For det første snyder du mennesker for sandheden, hvis du lyver for dem. Derved forringer du deres mulighed for at træffe velinformerede beslutninger. Hvis du siger til en veninde, at hun ”ikke ser tyk ud i den kjole”, selvom det er løgn. Du gør det sværere for hende at se godt ud ved enten at finde en anden kjole eller ved at tabe sig.

Desuden bliver løgne nogle gange opdaget, og når det sker, er det svært at genskabe tillid. Hvis du fortæller mig sandheden 30 gange, men jeg tager dig i en løgn én gang, hvad tror du så, at jeg husker?

Her er et tredje problem. Forestil dig, at vi er venner, og at du hører mig lyve over for en fælles ven. Jeg har ikke løjet over for dig, men du vil alligevel miste din tillid til mig. Næste gang jeg fortæller dig noget, vil en del af dig tro, at det er løgn. Hvis andre ikke kan stole på mig, hvorfor skulle du så kunne?

Lyver du for dig selv?

Når bedrageri sker, er det fristende at tro, at nogle få onde personer har scoret kassen. Men videnskaben viser, at det ofte sker, fordi mange mennesker snyder lidt. Som regel har snyderne en rationalisering, der forsvarer bedrageriet. Når du ser en person, der snyder, vil du altså kun blive fristet til selv at snyde, hvis du identificerer snyderen som en del af din sociale gruppe. Forskning viser, at hvide løgne optræder i mange samtaler, og at de forringer relationer mellem mennesker. Husker du en situation, hvor du har været uærlig, og fortalt dig selv, at det var i orden? Hvad var der sket, hvis du i stedet havde sagt sandheden?

Sådan skaber du loyalitet

Her er 4 tips til hvordan du skaber loyalitet i din afdeling. (Jeg bruger en arbejdsplads som eksempel, men idéerne virker også med familien og vennerne.)

  1. Vis at ’snyderen’ er anderledes. Hvis du opdager snyderi, og frygter, at det vil friste dig eller dine kollegaer til at snyde, så vis hvordan snyderen er forskellig fra jeres sociale gruppe. Jo mere forskellige I er, jo mindre indflydelse har snyderens adfærd.
  2. Vis at ærlighed er normen. Husk at mennesker er flokdyr. Vi gør som andre. Hvis du vil inspirere ærlighed blandt dine medarbejdere, så lad være med at sige, at der er for mange der er uærlige. Det sender et signal om at uærlighed er normen, hvilket vil påvirke flere til at være uærlige. Giv i stedet positive eksempler, og få ærlighed til at føles som normen.
  3. Vær en rollemodel. Mennesker følger især deres leders eksempel. Hvis du er ærlig, selv når sandheden er upopulær, vil du inspirere dine medarbejdere til at være på samme måde. Hvis du fortæller hvide løgne, når det er belejligt, vil dine medarbejdere også gøre det.
  4. Beløn ærlighed. Det er nemt at sige, at du værdsætter ærlighed. Men hvis du bliver rasende, når folk overbringer dig dårlige nyheder, vil de være mindre tilbøjelige til at gøre det igen. Hvis du derimod viser dine kollegaer, at du sætter pris på deres ærlighed, gør du det nemmere for dem at sige sandheden fremover.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder og videre læsning

‘The Honest Truth about Dishonesty’ af Dan Ariely. Denne bog forklarer nærmere om ovenstående undersøgelser om svindel, som Ariely har været medforfatter til. Bogen giver eksempler på flere eksperimenter, og viser i detaljer hvordan eksperimenterne blev udført.

‘Lying’ af Sam Harris. En kort bog om, at løgne ødelægger tillid og relationer. Bogen giver mange gode eksempler og refleksioner om løgne.

’Lying in everyday life’ af Bella DePaulo og 4 kolleger. Akademisk artikel fra Journal of personality and social psychology (1996).

Om at være en rollemodel.

Denne artikel optræder på mxmedia.dk.

De 3 vigtigste idéer fra min blog

8568568048_737cf05834_z

Foto: damn_unique (Flickr)

Tilgængeligheden af information er eksploderet de sidste tyve år. Det største problem er ikke længere at finde viden, men at vælge hvad man skal fokusere på, samt at omsætte viden til handling. Det er vigtigt for mig, at idéerne på min blog er brugbare. I dette indlæg viser jeg hvilke idéer fra bloggen, der er vigtigst for mig at bruge i 2016, og hvordan jeg vil bruge dem.

1. Viljestyrke

Idéen: Menneskers viljestyrke er begrænset. Hvis man bruger energi på én ting, har man mindre energi til andre ting. 

Jeg arbejder bedst om morgenen. Jo flere distraktioner jeg møder før jeg starter arbejdsdagen, jo mindre fokuseret er jeg, når jeg kommer igang. Hvis jeg er tilstrækkeligt distraheret, kan jeg bruge flere timer på at besvare e-mails og “researche” idéer på internettet. Disse opgaver skal klares, men ikke på bekostning af vigtigere opgaver. For at bruge min begrænsede energi så godt som muligt, gør jeg følgende.

  • Klarer dagens vigtigste opgave så tidligt som muligt. Hvis jeg arbejder 3-4 timer på dagens vigtigste opgave, før jeg går online, stiger sandsyngligheden for at dagen bliver produktiv. Derfor forsøger jeg at holde mobilen og internettet slukket indtil klokken 12 hver dag. Jeg tracker dagligt hvorvidt dette lykkes (jeg vender tilbage til tracking om lidt).
  • Træffer beslutninger på forhånd. Beslutninger dræner mental energi. En grund til, at mange fokuserer bedst om morgenen, er man endnu ikke har brugt energi på at træffe beslutninger. Jeg har brug for al min energi til at løse mine vigtigste opgaver. Derfor minimerer jeg mængden af beslutninger, jeg skal træffe før jeg går igang. Jeg træffer så mange beslutninger som muligt aftenen i forvejen, så jeg ikke skal bruge energi på det når jeg står op (man genoplader primært mental energi gennem søvn). Eksempelvis slutter jeg ofte dagen af med at skrive mål ned for den kommende dag, udvælge det vigtigste mål, og lægge tøj frem.
  • Slik- og alkohol-regler. Reglerne har to funktioner. Den mest åbenlyse er, at de begrænser mit slik- og alkohol-forbrug. Den anden funktion er, at de reducerer mængden af beslutninger jeg bliver konfronteret med, hvilket betyder at jeg har mere mentalt overskud til andre ting.

2. Checklister

Idéen: Checklister frigør mental energi, og hjælper dig med at huske vigtige ting. Checklister bygger på idéen om viljestyrke. Det er spild af energi at bruge hjernen til at huske, når du i stedet kan bruge den til at tænke. Som David Allen har sagt: ‘Your mind is for having ideas, not holding them.’

Jeg begyndte for alvor at bruge checklister sidste år. Nu er jeg storforbruger af dem. Jeg bruger checklister til blogging, personlige mål og mange praktiske ting. Jeg har endda en checkliste til at holde styr på mine checklister.

Blogging checklister

Jeg bruger flere checklister til at holde styr på min blog. Den vigtigste af disse er min udgivelsesplan, hvor jeg noterer hvad jeg vil skrive om i den nærmeste fremtid. Mit mål er at udgive et nyt indlæg på bloggen hver uge. I perioder hvor jeg har travlt, kræver det noget planlægning. Her er min udgivelsesplan uundværlig. Til bloggen har jeg også en idéliste. Når jeg får gode idéer, hører noget jeg undrer mig over, eller læser om spændende undersøgelser, skriver jeg det på idélisten. Da jeg havde blogget et par måneder, spurgte en fra min familie, om jeg ikke var bange for at løbe tør for idéer. Jeg har det omvendt: Jeg er bange for at jeg ikke kan nå at fortælle om alle de idéer jeg vil. Idélisten vokser hurtigere end jeg kan nå at følge med.

Min sidste blogging checklist bruges, når jeg offentliggør indlæg. Jeg poster alle indlæg på christianstaal.com, og på min LinkedIn-side. Jeg deler desuden en personlig update på Facebook, Google+ og Twitter. Nogle gange deler jeg mine indlæg i relevante grupper på Facebook eller LinkedIn. Hver gang jeg poster et indlæg, sender jeg det til nogle personer, der har bedt om at få besked når det sker. (Skriv en kommentar eller send en mail til christianstaalkontakt@gmail.com, hvis du vil have besked når der kommer nye indlæg. Skriv hvordan du vil kontaktes. Der er frit valg, men jeg vil gøre opmærksom på, at jeg ikke har flere brevduer.) Min checkliste for nye indlæg sikrer, at jeg husker alle disse ting, og at jeg ikke spilder mental energi på det.

GTD checklister (GTD = Getting Things Done)

Mine GTD checklister omhandler alt det jeg skal huske på en ugentlig og månedlig basis. Måden jeg bruger mine GTD checklister på, er inspireret af David Allen’s bog ‘Getting Things Done’.

Hver søndag kigger jeg tilbage på ugen der er gået, ser hvor mange af mine mål jeg har nået, og sætter mål for den kommende uge. Det samme gør jeg den sidste søndag i måneden. Mine GTD checklister minder mig blandt andet om: At tjekke eBoks, at skrive interessante idéer ned, at tage back-up af mine vigtigste dokumenter og at holde styr på min kalender.

Klassiske checklister

Jeg bruger de klassiske checklister som de fleste kender. To do lister med dagens opgaver, indkøbslister og ferie-pakkelister. Jeg har også en fitness-pakkeliste. Siden jeg indførte den, går det hurtigere med at pakke sportstasken, og jeg undgår at glemme drikkedunk eller håndklæde.

3. Tracking

Kort opsummering af idéen: Når du måler noget, fokuserer du på det, hvilket påvirker din adfærd.

Om tracking er noget for dig, afhænger af din personlighed. Jeg elsker det. Jeg tracker blandt andet ugentligt hvor mange gange jeg træner, mediterer og forbliver offline til klokken 12.

Jeg deler min tracking med et par personer, der er tæt på mig. Hver uge sender jeg dem en mail hvor jeg skriver: min tracking (antal gange jeg har trænet, mediteret osv.), hvor mange af mine ugemål jeg har klaret, og hvad målene er for den kommende uge. Hvis jeg ‘glemmer’ at træne, eller ikke opnår mine ugemål, bliver det bemærket. Tracking motiverer mig til at bruge min tid bedst muligt.

En af mine udfordringer er, at jeg nemt kommer til at tjekke e-mail og Facebook mange gange på en dag. Det er især e-mailen der trækker i perioder hvor jeg afventer svar på spændende projekter og samarbejdsmuligheder. Og jeg når jeg først har tjekket mail, kan jeg jo lige så godt se om der sker noget spændende på Facebook.

Fra denne uge begynder jeg at tracke, hvor mange gange om ugen jeg tjekker e-mail eller Facebook. Jeg tror ikke, at jeg vil kunne lide resultatet efter den første uge, men så meget desto vigtigere, at jeg bliver konfronteret med det. Det i sig selv at tracke det, vil få mig til at bruge mindre på mail og Facebook.

Det er de 3 vigtigste idéer fra bloggen, som jeg vil bruge i 2016. Hvilke lektioner er vigtigst for dig at gøre brug af i det kommende år? Der er brownie-points, hvis lektionerne kommer her fra bloggen, men jeg vil meget gerne høre fra dig under alle omstændigheder.

Spørgsmål til dig: Hvad synes du om denne måde at bruge links på?

Dette indlæg er et eksperiment. I stedet for at linke til artikler inde i teksten, som man normalt gør på blogs, har jeg samlet alle relevante links nederst i indlægget. Det er for at forbedre læseoplevelsen. Jeg oplever selv, når jeg læser på andre blogs, at jeg klikker på en masse links, og læser brudstykker på flere forskellige sider, før jeg får læst en artikel færdig. Det gør det svært at fordybe sig.

Research viser, at tekster med mange links, bliver oplevet som forvirrende. Denne research vil jeg vende tilbage til (det står på min idé-liste). I første omgang, er jeg meget interesseret i din, min læsers, mening om måden at bruge links på. Foretrækker du, at alle relevante links er samlet i slutningen af artiklen (som herunder), eller foretrækker du metoden med, at links optræder inde i teksten? Jeg vil meget gerne høre din mening uanset om du har lyst til at begrunde den. Skriv gerne en kommentar eller send mig en mail på christianstaalkontakt@gmail.com.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder og links

Artikel om viljestyrke: https://christianstaal.com/2014/11/25/chokolade-radiser-obamas-jakkesaet/

Mine slik- og alkohol-regler: https://christianstaal.com/2015/12/30/a%cc%8aret-der-gik-2015/

Checklister: https://christianstaal.com/2015/01/14/checklister/

Tracking og Hawthorne-effekten: https://christianstaal.com/2016/01/12/en-maaling-kan-aendre-alt/

Research om links i artikler: http://idratherbewriting.com/2010/06/19/finally-convinced-about-removing-inline-links-to-increase-readability/

Link til foto.

Multitasker du?

Jeg arbejder på et indlæg om multitasking. Mange mennesker har flere vinduer (eller tabs) åbne ad gangen når de arbejder. Det kan i nogle tilfælde være en distraktion. Hvor mange åbne vinduer (eller tabs) er der i din browser lige nu?

 

Skriv en kommentar eller send mig en mail på christianstaalkontakt@gmail.com, hvis du vil have besked når artiklen om multitasking bliver udgivet.

En måling kan ændre alt

14296912543_3f5fbcf677_b

Foto: Sonny Abesamis

Hawthorne-effekten

I 1920’erne foretog Western Electric Company en række undersøgelser på deres fabrik i Hawthorne. Målet var at finde ud af hvordan fysiske rammer påvirkede produktiviteten. En af undersøgelserne omhandlede lysstyrken i produktionshallerne. Man øgede lysstyrken i en hal, og efterfølgende steg produktiviteten. Lektionen var, at stærkere lys fører til højere produktivitet. Dette viste sig dog at være en forhastet konklusion.

I 1950’erne gennemgik Henry Landsberger resultaterne fra Hawthorne-undersøgelsen. Han opdagede noget mærkeligt. Det var korrekt at produktiviteten steg i hallen med forbedret lys. Det mærkelige var at produktiviteten også var steget i en anden hal, hvor man havde reduceret lysstyrken. Det gav ikke mening. Hvis stærkere lys medfører højere produktivitet, bør svagere lys medføre lavere produktivitet.

Forklaringen er at produktivitetsstigningen i de to produktionshaller ikke havde noget med lysstyrken at gøre. Det afgørende var, at medarbejderne vidste, at deres indsats blev målt. Det i sig selv, fik dem til at arbejde hurtigere. Undersøgelsen har lagt navn til Hawthorne-effekten. Effekten opstår i situationer hvor menneskers adfærd bliver påvirket af bevidstheden om at blive observeret. Det er vigtigt for samfundsvidenskabelige forskere at tage højde for effekten når de laver eksperimenter, fordi de ellers risikerer at drage forkerte konklusioner. Hawthorne-effekten er god for dig at kende, fordi den kan gøre det lettere at nå dine mål.

Sådan undgår forskere at blive snydt af effekten

For at redegøre for Hawthorne-effekten, inddeler samfundsvidenskabelige forskere typisk deltagerne i deres eksperimenter, i forsøg- og kontrolgrupper. Forestil dig at vi gentager undersøgelsen på Hawthorne-fabrikken. Vi inddeler medarbejderne i en forsøgsgruppe og en kontrolgruppe. De to grupper sidder i hver sin hal. Vi måler begge gruppers produktivitet, og begge grupper ved, at de bliver målt.

I forsøgsgruppen øger vi lysstyrken; i kontrolgruppen ændrer vi intet. Hvis produktiviteten stiger i forsøgsgruppen, men ikke i kontrolgruppen, er årsagen sandsynligvis ændringen i lysstyrke, da det er den eneste forskel på de to grupper. Hvis produktiviteten stiger lige meget i begge haller, har lysstyrken ikke spillet nogen rolle. Derfor er årsagen sandsynligvis Hawthorne-effekten.

Når samfundsvidenskabelige undersøgelser og psykologiske eksperimenter bruger forsøgs- og kontrolgrupper, er det ofte for at kunne redegøre for Hawthorne-effekten. Tilsvarende, bruger man i medicinske studier forsøgs- og kontrolgrupper for at kunne redegøre for placebo-effekten.

Brug Hawthorne-effekten i dit liv

Et af mine yndlingscitater kommer fra Peter Drucker: ‘Det vi måler, bliver prioriteret’. I eksperimentet på Hawthorne-fabrikken, målte man produktiviteten. Denne måling fik produktiviteten til at stige. Når mennesker ved at noget bliver målt, fokuserer vi automatisk på det. Det kan du bruge til din fordel.

Hvis du vil have noget eller blive bedre til noget, kan du gøre det lettere for dig selv ved at måle det.

Når et nyt år starter, ønsker mange danskere at komme i form. For at gøre det nemmere for dig selv, kan du bruge tracking, som ganske enkelt betyder, at du måler hvor meget du træner. Det er hurtigt og nemt, og når du gør det, påvirker Hawthorne-effekten dig til at prioritere din træning.

Du kan gøre det på flere forskellige måder. En simpel måde er at skrive ned i en journal eller på din smartphone hvor mange gange du træner hver uge. Jeg bruger app’en ‘Way of Life’, men der findes flere alternativer. Du kan gøre tracking mere effektivt ved at aftale med en person du stoler på, at du hver uge fortæller hende hvor mange gange du har trænet. Ingen undskyldninger eller forklaringer. Hvis du finder en ven som du respekterer, og ikke vil skuffe, vil det påvirke dig til at tage din træning mere seriøst.

Du kan gøre det samme med andre mål. Et klassisk eksempel er at diætister får deres klienter til at notere alt hvad de spiser. Eller får dem til at tage billeder af det. Det er effektivt fordi det fjerne skyklapperne og gør det sværere at lyve for sig selv.

Jeg bruger selv tracking til at skabe bevidsthed om skrivning, træning og meditation. Hvad er dit vigtigste mål for det kommende år? Og Hvordan kan du bruge tracking til at gøre det nemmere at nå det? Del gerne i en kommentar hvad dit mål er, og hvordan du vil bruge tracking til at gøre det nemmere at nå det. Hvis du ikke ved hvordan du kan bruge tracking til at nå målet, kommer jeg gerne med et forslag.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Denne artikel optræder på tjeck.dk.

Kilde til foto.

Forbedringer til 2016

12017431_790931621037168_3438506499787650927_o

Foto: Malene Bruun Pedersen

I sidste uge skrev jeg om hvordan det gik med at nå mine mål i 2015. Indlægget her handler om hvad jeg kan gøre bedre i 2016. De fire vigtigste ting er: Stå tidligt op, skriv hver dag, pas på min ryg, og gør meditation til en vane.

Stå tidligt op: Morgenen er mit kreative sweetspot

Jeg arbejder bedst om morgenen. Især med kreativt arbejde som at skrive artikler og udvikle materiale til foredrag, gør det en stor forskel hvornår på døgnet jeg arbejder. Hvis der er tale om korrekturlæsning, at besvare e-mails eller at researche idéer er tidspunktet ligegyldigt.

Jeg har lagt mærke til, at det er afgørende for min produktivitet om jeg klarer dagens vigtigste opgave, før jeg tjekker e-mail og Facebook. Hvis jeg starter dagen online, forsvinder mit fokus før jeg kommer i gang. Det resulterer i, at jeg ikke yder min bedste indsats.

I 2015 er jeg blevet bedre til at tage højde for mine personlige styrker og svagheder, og indrette mig efter dem. Mange dage har jeg været tidligt oppe, for at skrive artikler og udvikle foredrag. Men jeg har også i perioder været inde i en dårlig soverytme (blandet andet her i december, hvor jeg har færdiggjort mit kandidatspeciale), og jeg er ikke i tvivl om, at det har været på bekostning af min produktivitet. I 2016 vil jeg blive bedre til at stå tidligt op, og fuldføre dagens vigtigste opgave før jeg går online.

Skriv hver dag: Et skridt ad gangen

Den kinesiske filosof Lao Tzu sagde, at en rejse på tusind mil begynder med det første skridt. Det er det samme med kreative rejser. Ingen skriver en hel bog på én gang. Man kommer nemt til at lyve for sig selv om hvor meget man vil skrive i næste uge eller næste måned. Det er mere effektivt at gøre målet mindre og faktisk nå det. Når du først får begyndt, skaber du momentum, hvilket hjælper med at holde dig i gang. Det sværeste ved at skrive er at komme igang. Jeg har lært om mig selv, at i de perioder hvor jeg skriver hver dag, er det nemmere at finde min muse. Når jeg skal i gang med at skrive efter en lang pause, er det ofte svært. I de situatoner kan jeg bruge lang tid på at kigge på et blankt dokument, før idéerne begynder at komme.

I år har jeg skrevet mange dage. 2015 har været mit bedste skriveår hidtil. Jeg tør næsten ikke tænke på hvor meget godt materiale jeg kunne have udviklet i år hvis jeg havde skrevet hver dag. I 2016 vil jeg finde ud af det.

Ryggen: Én fejltagelse kan gøre stor skade

Jeg har haft problemer med ryggen siden 2012, hvor jeg fik en flytteskade. Generelt har jeg været god til at passe på i år. I langt de fleste tilfælde har jeg tænkt mig om, og sagt fra når det var nødvendigt. Men et par gange i løbet af året har jeg dummet mig, og mærket konsekvenserne. En enkelt fejltagelse er nok til at ødelægge flere måneders træning og gode beslutninger. Derfor er et par enkelte fejltagelser ikke godt nok. Det går især galt hvis jeg sidder ned for længe ad gangen, eller hvis jeg bærer tunge ting. I 2016 vil jeg passe på ryggen, selv når det er mest ubelejligt.

Meditation: En vane jeg vil gentoptage

Jeg har tidligere mediteret meget. I slutningen af 2012 var jeg på et 10-dages Vipassana ophold i Indien, hvilket gjorde et stort indtryk på mig. Jeg har mediteret i 2015, men ikke så meget som jeg tror ville være gavnligt. Jeg har oplevet, at meditation giver mig indre ro og hjælper mig med at acceptere tingenes tilstand. Meditation hjælper mig med at reducere stress, og med at håndtere udfordringer og dårlige nyheder.

Jeg har ofte svært ved at tage mig sammen til at meditere, især når jeg har travlt (ironisk nok det tidspunkt hvor det er vigtigst). I 2016 vil jeg genoptage min vane med at meditere regelmæssigt. Jeg planlægger at skrive en artikel til bloggen om hvad meditation helt præcist er, hvordan man gør, og hvad forskning viser om det.

Specifikke mål?

Du har måske lagt mærke til, at mine idéer til forbedringer i 2016, ikke er specifikke mål. De seneste par år har jeg brugt det mest af tiden mellem jul og nytår på at reflektere over året der er gået, og at sætte mål for det kommende år. I år har jeg haft travlt med at færdiggøre mit kandidatspeciale. Jeg har reflekteret over 2015, og hvad jeg kan gøre bedre i 2016, men jeg har endnu ikke sat mål for 2016. Det vil jeg tage mig tid til at gøre de kommende uger.

Hvis du er typen, der kan lide at reflektere over året der gik, og sætte mål for det kommende år, vil jeg anbefale denne artikel af Chris Guillebeau.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Link til foto.

Året der gik, 2015

2637637797_b49cceb939_b

Foto: jeff_golden (Flickr)

2015 har været et spændende år. I dette indlæg kigger jeg tilbage på mine årsmål. Jeg havde 6 mål for 2015. Jeg starter med at skrive overskrifterne. Derefter gennemgår jeg målene enkeltvis, definerer hvad de indbefatter og reflekterer over hvordan det er gået med at nå dem.

Her er mine mål for 2015:

• Læs 52 bøger

• Skriv et godt kandidatspeciale

• Udgiv ‘Uden Ord’

• Styrk min krop

• Træn public speaking

• Bliv bedre til at skrive

Læs 52 bøger

Dette har været et årligt mål for mig siden 2013. Du kan se her hvorfor jeg mener, at det er vigtigt at læse. I år har jeg læst 73 bøger, og der var især fem bøger, der gjorde indtryk på mig.

Skriv et godt kandidatspeciale

Mit mål var, at skrive en interessant opgave, udfordre mig selv, og få en en høj karakter (10 eller 12). Opgaven er færdig, og skal afleveres d. 2. januar. Det har været en lærerig opgave, og selv om den til tider har voldt mig stort besvær, er jeg blevet stolt af resultatet. Jeg kender af gode grunde ikke karakteren endnu. Jeg har lovet virksomheden jeg har skrevet for fortrolighed, og kommer derfor hverken til at dele opgaven, eller beskrivelser af den.

Udgiv ‘Uden Ord’

‘Uden Ord’ er en roman jeg færdiggjorde i 2014. Mit mål var, at få den udgivet i 2015. Det seneste år har jeg skrevet mere end nogensinde før, og det har forbedret mine evner. Derfor synes jeg ikke længere, at bogen lever op til min standard. Jeg vil gennemskrive den en sidste gang, før jeg sender den til mit valgte forlag. Derfor har jeg ikke nået dette mål. (Jeg har overvejet selvudgivelse, men har besluttet at gå den traditionelle vej med denne bog. Den beslutning vil jeg ikke uddybe her, men skriv en kommentar eller en mail hvis du vil vide mere.)

Styrk min krop

Målet var at begrænse mit forbrug af slik og alkohol, samt at gøre fysisk træning til en fast del af min hverdag. Jeg lavede en simpel slik-regel: Én slikdag om ugen. Grunden til at en regel fungerer godt for mig er ikke kun, at det begrænser hvor meget slik jeg spiser. Endnu vigtigere er det, at reglen sørger for at jeg ikke skal bruge mental energi på at holde mig sund. Du kan læse mere om mental energi og viljestyrke her. Ved at jeg tager beslutningen på forhånd, sparer jeg energi hvilket betyder at jeg har mere overskud til rådighed til ting jeg brænder for, som for eksempel at skrive artikler og foredrag.

Af samme grund har jeg en lignende regel for alkohol: Max 3 genstande på en dag. Jeg ved om mig selv, at jeg er ufokuseret og langsom når jeg har tømmermænd. Jeg har tidligere spildt mange lørdage og søndage på at havde ondt i hovedet. Det er jeg ikke længere villig til. Min tid er for vigtig for mig. Omvendt nyder jeg at drikke et par øl med mine venner eller et glas rødvin med min kæreste, og den glæde vil jeg ikke nægte mig selv. Reglen om 3 genstande gør det muligt for mig at nyde alkohol, uden at betale en høj pris for det.

Det største problem ved disse regler er, at de ødelægger spontanitet. Hvis jeg har brugt min ugentlige slikdag, og tager til fest, er det surt at gå glip af en god hjemmelavet kage, især hvis værten har gjort sig umage. Og med alkohol er det surt aldrig at kunne opleve en tosset bytur. Problemet er bare, at hvis jeg ikke har en klar regel, så ender det med at tage overhånd. Derfor har jeg brug for regler. For at reglerne ikke skal ødelægge spontaniteten i mit liv, har jeg en wildcard-ordning, der gør det muligt at “snyde” i enkelte tilfælde. Med slik har jeg 5 ‘wildcards’ på et år, hvor jeg kan spise slik selvom min slikdag er brugt. Med alkohol har jeg 4 wildcards på et år hvor jeg kan tage i byen og drikke som en viking. Jeg har wildcards fordi reglerne er min tjener, og ikke min herre. I 2015 har ordningen fungeret godt. Jeg har ikke snydt, udover når jeg brugt mine wildcards (som jeg har været glad for).

Jeg begyndte i fitness center i slutningen af 2014. I år ville jeg gøre det til en vane. Det mål har jeg opnået. Jeg træner typisk fem gange om ugen. Jeg har oplevet at træning er en stor fornøjelse, når det bliver en fast vane. Især når jeg kombinerer det med god musik eller spændende podcasts.

Træn public speaking

Meningen med dette mål var at blive dygtigere, at få erfaring og at opsøge nye muligheder. Jeg har udviklet mig meget på dette punkt. Jeg har deltaget i talekonkurrencer, hvor jeg både har vundet og tabt. Jeg har for første gang taget rollen som ‘toastmaster’ til et Toastmastersmøde. Jeg har været med til at starte en Toastmasters-klub i Odense. Jeg har holdt mit første foredrag på Folkeuniversitetet, som jeg var lige ved at aflyse. Jeg er blevet booket som foredragsholder gennem bloggen her. Jeg har fået filmet mange af mine oplæg med smartphonekameraer, og efterfølgende set dem igennem, for at analysere hvad jeg kan gøre bedre. (Mit mål var at gøre dette 10 gange, og nåede det næsten. Jeg endte på 9 gange.) Alt i alt betragter jeg mit mål om at blive dygtigere til public speaking som nået.

Bliv bedre til at skrive

Jeg startede min blog i november 2014. Mit mål i 2015 var at udgive et indlæg hver uge, hvilket jeg har gjort. Jeg havde desuden nogle delmål. Jeg ville lave et nyhedsbrev til bloggen, som mine læsere kan skrive sig op til, hvis de ønsker at blive opdateret med det bedste materiale fra bloggen, samt andre spændende anbefalinger 4-6 gange om året. Jeg har sendt nyhedsbrevet ud 4 gange i 2015, og det kommer næste gang i januar.

Jeg havde også et mål, om at jeg ville prøve at skrive for nogle andre platforme end min egen blog, både for at udfordre mig selv, og for at komme ud til flere læsere med mine idéer. I 2015 har jeg skrevet for Lederweb.dk, TJECK Magazine, Studenterbladet RUST, K-Forum, Kristeligt Dagblad, MX Media og Fyens Stiftstidende.

Alt i alt er jeg godt tilfreds med min indsats i 2015. Jeg skulle lige til poppe nytårschampagnen lidt for tidligt, men så kom jeg til at tænke på alle de ting jeg kunne have gjort bedre. Det kommer indlægget i næste uge til at handle om.

Tak fordi du læste med, og godt nytår!

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Link til foto.

De fem bedste bøger jeg har læst i 2015

FullSizeRender

Jeg elsker at læse. I år har læst 73 bøger. Jeg ved godt du tænker: ’73 bøger? Få dig et liv!’ Du har helt ret, men jeg er afhængig af bøger. Jeg kan forsikre dig om at jeg er i behandling.

Her er de fem bedste bøger jeg har læst i år.

Home Game (2009) af Michael Lewis

“The first rule of fatherhood is that if you don’t see what the problem is, you are the problem.”

IMG_0104

I Home Game fortæller forfatteren Michael Lewis om at blive far. Bogen er et mirakel, fordi Michael Lewis’s sætninger lyder som engle der synger. Jeg ser ham som en af vor tids dygtigste forfattere. Home Game er den bedste af de 3 bøger jeg har læst af ham (jeg har lige fået øjnene op for ham, og satser på at læse flere af hans bøger i 2016).

Sproget er ikke den eneste fornøjelse. Man hører om glæden ved at få børn, om bekymringerne og frustrationerne. Bogen er personlig, rørende og sjov. Her er et par sætninger jeg især nød at læse:

  • “As anyone who has only girls knows, boys add nothing to any social situation but trouble.”
  • “The second rule of fatherhood is that if everyone in the room is laughing, and you don’t know what they’re laughing about, they are laughing about you.”

11.22.63 (2011) af Stephen King

“The bullet took him in the shoulder. A red rose bloomed on his white shirt.”

IMG_0106

USA’s præsident John F. Kennedy blev myrdet den 22. oktober 1963. Engelsklæreren Jake Epping opdager en portal, der gør det muligt at rejse tilbage i tiden. Det får ham til at spørge: Hvordan ville verden være anderledes hvis man kunne forhindre mordet på Kennedy?

Tidsrejser er set før. I 11.22.63 giver Stephen King en anden vinkel på konceptet end jeg tidligere har set. Bogen er velskrevet og underholdende. Måske vil den fange dig fra første sætning, som den fangede mig med ordene, ‘I have never been what you’d call a crying man.’

Einstein (2007) af Walter Isaacson

“When shown his office, Einstein was asked what equipment he might need. ‘A desk or table, a chair, paper and pencils,’ he replied. ‘Oh yes, and a large wastebasket, so I can throw away all my mistakes.’”

IMG_0107

Walter Isaacson er vor tids ukronede konge af dybdegående biografier. Hans biografi om Steve Jobs er blandt de bedste bøger jeg har læst, og hans biografi om Benjamin Franklin er en af de bøger jeg glæder mig mest til at læse. I denne bog skriver han om Einsteins liv og univers.

Man hører om Einsteins barndom og opvækst, hans kærlighedsliv og forholdet til hans børn. Man hører om hans professionelle liv, tiden hvor han arbejdede på et patentkontor, relativitetsteorien, og diskussionerne han havde med Niels Bohr (blandt andet på en togtur i København hvor de glemte at stige af toget, fordi de var så optagede af deres snak).

Bogen går både i dybden med Einsteins liv og med hans bidrag til videnskaben. Det indbefatter detaljerede beskrivelse af rum-tid, kvantefysik og relativitetsteorien og dens implikationer. Jeg synes det var lærerigt, selvom jeg ikke forstod det hele.

Shantaram af (2003) af Gregory David Roberts

“Every day, when you’re on the run, is the whole of your life. Every free minute is a short story with a happy ending.”

IMG_0108

Bogen starter med at hovedpersonen ankommer til Mumbai i Indien efter at være flygtet fra et fængsel i Australien. Han forelsker sig straks i byen og i en kvinde. Han skaber sig venner og fjender. Han besøger en fjern landsby hvor han får navnet Shantaram, der betyder ’Guds fred’. Jeg har selv besøgt Mumbai. Bogen beskriver byen, stemningen og sanseindtrykkene på en troværdig måde.

Ligesom engelsklæreren i 11.22.63 har jeg aldrig været det man ville kalde en ‘crying man’, men Shantaram fik mig næsten til at græde. Det er en af de bedste romaner jeg har læst.

Citatet under overskriften inspirerede mig til at skrive dette blogindlæg.

How to Win Friends and Influence People (1936) af Dale Carnegie

“You can make more friends in two months by becoming interested in other people than you can in two years by trying to get other people interested in you.”

IMG_0105

Jeg udskød i årevis at læse bogen, på trods af gentagne anbefalinger, fordi titlen lyder usmagelig og manipulerende. Mange af idéerne er åbenlyse, men lettere sagt end gjort. Her er nogle af de stærkeste budskaber:

– Lad være med at skyde skylden på andre. Tag ansvar.

– Anerkend dine medmennesker for de gode ting de gør.

– Det handler ikke kun om dig. Se tingene fra den anden parts perspektiv.

– Lad være med at snakke om dig selv hele tiden. Lyt.

– Indrøm dine fejl.

Simpelt nok, men svært at gennemføre. Bogen er en god kandidat til min bedste læseoplevelse i år, fordi den er fuld af praktisk råd til hvordan man kan anvende idéerne i sit liv. Forfatteren underbygger sine påstande med eksempler fra interessante personligheder som Abraham Lincoln og Ralph Waldo Emerson.

Det var alt herfra. Hvad er de bedste bøger du har læst i år?

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Denne artikel optræder på tjeck.dk.

 

Hvad historiske ledere kan lære dig om følgeskab

Krigsstrategen Alexander den Store og den åndelige leder Gandhi var hinandens modsætninger. En vigtig egenskab havde de dog til fælles. De var begge ledere, der evnede at få andre med sig. Bliv inspireret af Gandhi og Alexander den Store, og få andre til at følge dig.

7506238944_86bc19b48f_o

Foto: Vinoth Chandar

I gymnasiet havde jeg en lærer, der elskede at opdrage de studerende. ”I skal komme i god tid og have jeres ting klar før timen starter.” ”I skal ikke afbryde når andre har ordet.” ”I skal kunne argumentere for jeres synspunkter.” Problemet var at han selv kom for sent til timerne, afbrød os når vi havde ordet og at han ikke altid kunne argumentere for sine synspunkter.

Han elskede at sige, ”I skal ikke gøre som jeg gør. I skal gøre hvad jeg siger.” Men sådan virker den menneskelige hjerne ikke. Vi gør hvad vi ser, ikke hvad vi får besked på.

Et klassisk eksempel er at forældre siger til deres børn, ”I skal have mere motion og se mindre TV.” Ofte sidder de i sofaen mens de siger det.

Virksomheder har lignende problemer. Forestil dig en leder der spreder rygter, og undrer sig over den dårlige arbejdsmoral i virksomheden. Eller en leder der er dårligt forberedt til møder, men brokker sig over at medarbejderne ikke forbereder sig nok.

Ingen kan stoppe os

Alexander den Store førte engang sin hær gennem en ørken. Mænd og heste tørstede. En sending spejdere kom pludseligt galoperende hen til hæren. De havde fundet et lille vandløb og havde fyldt en hjelm med vand til kongen. Alles øjne hvilede på Alexander da han modtog hjelmen. Alexander takkede for gaven, hvorefter han løftede hjelmen og hældte vandet ud i det varme sand. Han ville ikke drikke før hans soldater kunne drikke med ham. Hæren jublede og klappede. En mand sagde, ”Med sådan en konge kan ingen stoppe os.”

Her er tre almindelige problemer med følgeskab og forslag til, hvordan du kan løse dem ved at lede gennem eksempel. Eksempler tager udgangspunkt i arbejdspladser. Principperne kan overføres til andre situation som fritidsaktiviteter, familieliv og venskaber.

1. Manglende tillid

Der er sket en fejl i din afdeling. Når du prøver at finde ud af, hvad der gik galt, gemmer dine medarbejdere sig bag undskyldninger. Alle har en forklaring på, hvorfor det ikke var deres skyld. Du bliver sikkert irriteret over, at dine medarbejdere ikke vil tage ansvar, men hvordan reagerer du selv?

Hvis du skal forklare din chef, at der er sket fejl i din afdeling, så lad være med at forklare, hvorfor det ikke var din skyld. Fokusér i stedet på, hvad du vil gøre anderledes fremover. Tag ansvar, når noget går galt, og dine medarbejdere vil følge dit eksempel.

2. Manglende ærlighed

Alle ledere ønsker ærlighed fra deres medarbejdere. Når dine medarbejdere begår fejl, ønsker du, at de fortæller dig det. Din reaktion afgør, om dine medarbejdere tør komme til dig en anden gang. Måske er din naturlige reaktion at blive irriteret, men hvis du begynder at råbe og skrige, kommer dine medarbejdere ikke til dig en anden gang.

Du skal behandle dine medarbejdere med respekt og fokusere på, hvordan I kan rette op på fejlen. Det er ikke nok at sige, at de kan komme til dig, hvis de laver fejl. Du skal også vise det gennem din opførsel.

3. Stress

Mange arbejdspladser siger, at de gør, hvad de kan for at hjælpe deres medarbejdere med at undgå stress. Det er ikke nok at sige ” du skal ikke stresse over det”, eller ”vi når det nok”. Det er en god start, men det er langt vigtigere, hvad du viser dine medarbejdere.

Hvis dine medarbejdere har mere at lave, end de kan nå, og hvis de ser, at du er stresset, bliver ordene tomme. Første skridt er at tage dig af dig selv. Din energi smitter af på dine medarbejdere, så sørg for at tage vare på dig selv.

Undgå fx at sende e-mails til dine medarbejdere om aftenen eller i weekenden. Hold fri, når du har fri. Det signalerer også til dine medarbejdere, at de kan holde fri, når de ikke er på arbejde.

Gandhi: ”Vær den forandring du ønsker at se i verden”

En kvinde er bekymret for sin søns helbred, fordi han spiser for meget sukker. Hun opsøger Gandhi op spørger ham, ”vil du ikke forklare min søn, at han skal lade være med at spise sukker?”

”Okay,” siger Gandhi efter en kort tænkepause. ”Men ikke i dag. Kom tilbage om to uger”. Kvinden tager skuffet sin søn med hjem.

Efter to uger kommer hun tilbage. Gandhi ser på drengen. ”Lad være med at spise sukker. Det er ikke godt for dig.” Kvinden kigger på Gandhi. ”Hvorfor ville du vente to uger med at sige det til min søn?” ”For to uger siden spiste jeg selv sukker,” siger Gandhi. ”Jeg var nødt til at stoppe, før jeg kunne bede din søn om at gøre det.”

Øvelse: Led gennem eksempel

Her er en øvelse, der kan hjælpe dig med at være en rollemodel for andre. Jeg har brugt en arbejdsplads som eksempel, men idéerne kan bruges i andre områder af dit liv.

  1. Spørg dig selv: hvad er de tre største problemer i min organisation?
  2. For hvert problem, spørg: hvordan ønsker jeg, at mine medarbejdere skal ændre adfærd for at gøre situationen bedre?
  3. Når du ved, hvad du ønsker fra dine medarbejdere, så spørg: hvordan kan jeg være et eksempel på den adfærd, jeg ønsker? Er der for meget brok i afdelingen? Stop selv med at brokke dig. Er der for meget sladder? Lad være med selv at deltage i sladder.
  4. Svar nu på disse to spørgsmål: hvilket af de tre problemer har størst konsekvenser? Ville det gøre en forskel, hvis jeg gik foran med den adfærd, jeg ønsker af mine medarbejdere?
  5. Vælg hvilket problem du vil fokusere på, og beslut dig for én konkret ting, du kan gøre for at være et godt eksempel.

Stephen Covey skriver i Syv Gode Vaner: Vær et lys, ikke en dommer. Vær en rollemodel, ikke en kritiker. Gandhi stoppede med at spise sukker, Alexander den Store hældte sit vand ud i sandet. Hvad kan du gøre dagligt for at inspirere andre?

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder

Stephen Covey: Syv gode vaner

Steven Pressfield: The Warrior Ethos

Richard Daft og Robert H. Lenge: Fusion Leadership

Ron Friedman: The Best Place to Work

Kilde til foto.

Denne artikel optræder på Lederweb.dk.

 

WOW-effekten: Vi elsker gratis ting

Her er et gæsteindlæg jeg har skrevet til MX media.

woweffekten

Julen er gavernes tid. Skal du give dine ansatte, samarbejdspartnere eller kunder en gave? Vi elsker gaver, og de fleste kan godt lide at give tilbage. Med den rette gave kan du give folk en god oplevelse, forbedre jeres relation og give dem lyst til at hjælpe dig i det nye år.

WOW-effekten: Mennesker elsker gratis ting

Hvad vil du helst? Have et gratis $10 gavekort til Amazon foræret, eller købe et $20 gavekort for syv dollars? Da forskeren Dan Ariely stillede en gruppe personer i Boston dette spørgsmål, valgte de fleste den gratis mulighed selvom det ikke medfører den største økonomiske gevinst. Det gratis gavekort, giver en genvist på $10. Et $20 gavekort til $7 giver en gevinst på $13 (forudsat, at man handler på Amazon og har gavn af gavekortet). De fleste vælger gratis gavekort, fordi gratis ting føles bedre. En økonomisk fortjeneste er god, men en gratis gave har en WOW-effekt.

Ariely og hans team har demonstreret effekten i adskillige eksperimenter. I et af dem placerede de et bord i en stor offentlig bygning. På bordet var der to typer chokolade: Lindt chokoladetrøfler (eksklusiv chokolade) og Hersley Kisses (discountchokolade). Trøflerne kostede 15 cents, mens Hersley-stykkerne kostede 1 cent, og det var kun tilladt at købe et stykke chokolade pr. person. 73% af kunderne valgte trøflerne, mens 27% valgte et Hersley Kiss. Dette var, hvad forskerne havde forventet. Trøfler er normalt betydeligt dyrere end Hersley-stykkerne, og økomisk set fik man det bedste tilbud ved at vælge en trøffel.

Forskerne reducerede herefter begge priser med én cent, og gentog eksperimentet med nye forbipasserende. Trøflerne kostede altså 14 cents, og Hersley-stykkerne var gratis. Det ændrede betydeligt på kundernes valg. Nu valgte 69% et Hersley Kiss, mens 31% valgte en trøffel fra Lindt. Økonomisk set havde gevinsten ved at vælge en trøffel fortsat været størst. Men WOW-effekten, der opstår, når noget er gratis, var stærkere end muligheden for en god deal.

Nu tænker den skarpe læser måske: Kunne effekten ske, fordi nogle personer enten ikke havde penge på sig, eller ikke gad at lede efter småpenge? Dette kunne måske få dem til at vælge den gratis mulighed. For at undersøge dette, gentog forskerne eksperimentet i en kantine, hvor de stod ved kassen. Her fik kunderne valget mellem de to chokolader. De havde allerede pengepungen fremme, og prisen blev ganske enkelt lagt oveni i prisen på frokosten. WOW-effekten dominerede fortsat. De fleste valgte et gratis Hersley Kiss. Ekserimentet er blevet gentaget i forskellige versioner, med samme resultat.

Taknemmeligheds-effekten: Mennesker giver tilbage

De fleste mennesker har lyst til at give tilbage, hvis nogen gør noget for os. Retfærdighed ligger dybt i os. Evolutionært har det været afgørende for menneskehedens overlevelse, fordi det har gjort os gavmilde og samarbejdsvillige. Det føles trygt at give, når man ved at de fleste giver tilbage.

Tendensen er blevet påvist i en undersøgelse fra Cornell University. En gruppe forsøgspersoner blev inddelt i makkerpar. Den ene person var en rigtig forsøgsperson. Hvad, han ikke vidste, var, at den anden forsøgsperson var en skuespiller, som forskerne havde hyret. Eksperimentet blev gentaget mange gange. Hver forsøgsperson var makker med skuespilleren.

Forskerne gav makkerparret besked om at vurdere kvaliteten af nogle malerier. Skuespilleren opførte sig ens overfor alle forsøgspersoner. Under eksperimentet forlod skuespilleren rummet, og kom tilbage efter et par minutter. Til halvdelen af forsøgspersonerne medbragte han en Cola, med kommentaren, “Forskeren gav mig lov til at tage en Cola. Jeg tog én med til dig.” Til den anden halvdel havde han ingen Cola med, heller ikke til sig selv.

Ved slutningen af eksperimentet forlod forskeren lokalet, hvilket gav skuespilleren lidt tid alene med forsøgspersonen. Skuespilleren sagde det samme til alle forsøgspersonerne. Han fortalte, at han solgte lodsedler, og at han ville vinde 50 dollars, hvis han var den, der solgte flest. Derfor bad han forsøgspersonen om at købe nogle sedler.

Forskerne analyserede, hvor mange lodsedler de forskellige forsøgspersoner havde købt. Forsøgspersoner, der havde modtaget en Cola fra skuespilleren, var mest tilbøjelige til at hjælpe. De købte gennemsnitligt dobbelt så mange lodsedler, som dem der ikke havde fået en Cola. Andre undersøgelser har vist det samme. Når man får noget, giver man igen.

Spred glæde med en gave

Giv dine ansatte, samarbejdspartnere eller kunder en gave. Mennesker elsker gratis ting. Man kan give på mange måder, det behøver ikke nødvendigvis være noget materielt. Du kan også give anerkendelse, opmærksomhed og forståelse. Du kan give noget af dig selv. Vær kreativ. I de fleste situationer har du mulighed for at give en gave.

Men giv aldrig en gave for straks at bede om at få noget igen. Så føles det ikke som en gave, men som en transaktion. Hvis skuespilleren i førnævnte eksperiment havde givet forsøgspersonen en Cola, for med det samme at sælge sine lodsedler, havde det ikke haft den samme effekt. Sørg for, at det føles naturligt. Vær generøs og oprigtig. Tænk langsigtet. Mennesker er ikke dumme. De fleste kan fornemme, om de får en oprigtig gave, eller om der er en skummel bagtanke. Giv for at gøre noget godt. Når du giver fra hjertet, skaber du glæde, goodwill og gode relationer.

Her er to spørgsmål, der måske kan inspirere dig til hvad du kan give:

  • Hvad kan du give give som vil være en lille omkostning for dig, men en god gave for modtageren?
  • Hvad kan du give dine ansatte, samarbejdspartnere eller kunder, som de vil elske?

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Mennesker elsker gratis ting. Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder

Predictably Irrational af Dan Ariely, kapitel 3.

Influence af Robert Cialdini, kapitel 2.

Hukommelse: Din hjerne skaber falske minder

Har du nogensinde oplevet, at en anden person husker en begivenhed anderledes end dig? Når det sker, er det naturligt at undre sig over hvorfor andre husker forkert (du husker selvfølgeligt selv rigtigt). Hukommelsen kan svigte på to måder. Den mest kendte er glemsomhed. Men hukommelsen snyder på en farligere måde. Nogle gange husker man ting, der aldrig er sket.

Husker du denne scene fra Matador?

Mange der har set Matador husker en scene hvor Lærer Andersen står på en altan i hvid natskjorte og skriger. Der er bare et problem. Scenen har aldrig fundet sted. Den er derimod beskrevet i samtaler mellem Misse Møhge og Hans Christian. Når man hører spændende dialog, danner man indre billeder, og disse billeder kan være svære at skelne fra virkeligheden. Der er et lignende eksempel i Psycho. Mange kan huske det røde blod fra scenen på badeværelset. Der er bare et problem: Filmen er i sort/hvid.

Mange husker ting, der aldrig er sket

Tænk tilbage på en dag i sommers hvor det var godt vejr. Hvad kan du huske fra dagen? De detaljer man husker, når man tænker tilbage, er ofte ren fiktion. Når du skaber minder, gemmer hjernen ikke alle detaljer i din hukommelse. Den gemmer blot et stikord, og nogle få detaljer. Når man finder sine minder frem, hvad gør hjernen så med alle de detaljer den ikke har gemt? Den digter. Hvis din idé om en solrig sommerdag er, at solsorterne synger, og at der dufter af nyslået græs, er det sandsynligt at du vil mindes disse ting når du finder dit minde fra i sommers frem, uanset om de var tilstede den specifikke dag som du tænker tilbage på.

Minder i forandring: Hukommelsen fungerer ikke som man tror

Psykologen Elizabeth Loftus har vist, at den menneskelige hukommelse fungerer anderledes end man skulle tro. De fleste tror, at hukommelsen virker som en videoptager. Man oplever noget, og gemmer det i sin hukommelse. Når man tænker på et minde, finder man det frem, ligesom man ville gøre hvis man fandt et videoklip frem på sin smartphone. Men sådan virker hjernen ikke. Hukommelse ændrer sig med tiden, eksempelvis når man får ny information. Det har Loftus demonstreret i videnskabelige eksperimenter.

Videnskabeligt eksperiment: Hukommelsen snyder

I et eksperiment fra 1974, testede Loftus 45 forsøgspersoners hukommelse i forbindelse med trafikuheld. Forsøgspersonerne så korte videoklip af 7 trafikuheld, og blev bedt om at vurdere bilernes hastighed. Forsøgspersonerne blev herefter inddelt i fem grupper, og udspurgt på forskellige måder. Nogle blev spurgt: “About how fast were the cars going when they hit each other?” For andre forsøgspersoner var ordet ‘hit’ blevet erstattet med et af følgende ord: smashed, collided, bumped eller contacted.

Ordene påvirkede forsøgspersonernes svar. Jo voldsommere et ord der blev brugt, jo hurtigere mente forsøgspersonerne at bilerne havde kørt. Grafen herunder viser hvor hurtigt forsøgspersoner, der blev spurgt på forskellige måder, anslog hastigheden til at være.

Et opfølgende eksperiment, der viser at hukommelsen snyder

I et opfølgende eksperiment så 150 forsøgspersoner et filmklip af en bil der kom kørende på en landevej. Klippet varede et minut, og sluttede med et trafikuheld. De 150 personer blev inddelt i 3 grupper: en hit-gruppe, en smashed-gruppe og en kontrol-gruppe. Hit-gruppen blev spurgt: ‘how fast were the cars going when they hit each other?’. Smashed-gruppen blev spurgt: ’how fast were the cars going when they smashed each other?’ Kontrolgruppen blev ikke stillet noget spørgsmål.

En uge senere stillede Loftus forsøgspersonerne 10 spørgsmål. Et af spørgsmålene var: ‘Så du noget knust glas?’. Tabellen herunder viser hvor mange personer i hver gruppe, der mente at have set knust glas i videoklippet.

Der var intet knust glas i filmklippet. Alligevel kunne nogle forsøgspersoner i hver gruppe huske at have set knust glas. Antallet var størst i smashed-gruppen, der var blevet adspurgt med det mest voldsomme ordvalg. Eksperimentet indikerer, at den menneskelige hukommelse kan forandres, som følge af ny information.

De to undersøgelser er blevet kritiseret, blandt andet fordi alle forsøgspersonerne var studerende. Et andet kritikpunkt er, at undersøgelsen benyttede videoklip. Måske ville folk reagere anderledes når der er mere på spil, eksempelvis hvis de overså et rigtigt trafikuheld.

Husk at hukommelsen snyder

Falske minder kan have stærke konsekvenser, især i retssager med øjenvidner. Det har den danske film ‘Jagten’ vist. Spring ned til næste afsnit hvis du vil undgå spoilers. I Jagten bliver pædagogen Lucas, spillet af Mads Mikkelsen, anklaget for at have begået seksuelt overgreb på sin bedste vens datter. Det starter med at pigen fortæller en løgn, fordi hun er sur. Men i løbet af filmen begynder hun selv at tro på løgnen. Det får uoprettelige konsekvenser for Lucas, selv efter hans uskyld bliver bevist. Det er slemt når mennesker bliver uskyldigt anklaget i film, men tragisk når det sker i virkeligheden.

Det er vigtigt at huske den menneskelige hjernes begrænsninger. Falske minder opstår uden at man selv er klar over det. Derfor er det vigtigt at politi og andre involverede i straffesager ikke påvirker øjenvidner gennem deres ordvalg.

Hvordan kan du bruge denne viden i dit liv? Det første skridt er bevidsthed. Vær opmærksom på din hjernes begrænsninger. Husk at din hukommelse snyder. Din hjerne er ikke som en videooptager. Nogle minder bliver glemt, andre ændrer sig, og nogle minder er fiktion. Hvis du oplever noget, som er vigtigt for dig at huske, er det en god idé at skrive det ned. Minderne kan ændre sig i din hjerne, men ikke på papir. 

Opdatering 20. juni 2018: Malcolm Gladwell har for nyligt udgivet to podcastepisoder om, at hukommelsen snyder. Her fortæller han om flere slags undersøgelser, der viser at hukommelsen ikke virker som et videoklip, men at nye oplevelser får gamle minder til at ændre sig. Du kan finde episoderne her: episode 1episode 2.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder

Loftus, E. F., & Palmer, J. C. (1974). Reconstruction of automobile destruction: An example of the interaction between language and memory. Journal of verbal learning and verbal and, 13(5), 585-589.

Du kan lære mere om Elizabeth Loftus’s forskning ved at se hendes TED Talk.

Link til foto.

Denne artikel optræder på tjeck.dk.