Christian Staal's Blog

Psykologi, Videnskab & Kommunikation

Skab et Growth Mindset

“Failure is success if we learn from it.” – Malcolm Forbes

2500303479_f9a2e4019f_z

Foto: Kreg Steppe

Tillykke med 12-tallet

En pige kommer hjem fra skole og siger til sine forældre, ”jeg fik 12!”

Forældrene kigger på hinanden. De rækker armene i vejret og jubler.

”Du er så klog,” siger moren.

”Du er genial,” siger faren.

”Da jeg gik i skole, fik man 13,” siger bedstefaren. (Jeg føler mig lidt gammel når bedstefaren i min historie siger som jeg selv plejer at sige).

Hvordan påvirker situationen pigen?

Pigen er glad for forældrenes ros. Men ifølge psykologen Carol Dweck fra Stanford University er det mere kompliceret end det ser ud på overfladen.

Her er et lignende scenarie. En pige kommer hjem fra skole med et 12-tal.

Igen jubler forældrene. Men nu roser de på en anden måde.

”Det var flot,” siger moren. ”Du har også lavet dine lektier og forberedt dig godt.”

”Ja,” siger faren. ”Du har arbejdet for det. Det var flot.”

I eksemplet hvor forældrene siger til datteren at hun er klog og genial, giver de hende det som Dweck kalder et fixed mindset. Det kan oversættes til et fastlåst tankesæt. Mennesker med et fixed mindset mener at vores evner medfødte. Vores gener afgør hvor gode eller dårlige vi er til en given aktivitet.

I det andet scenarie skaber forældrene et growth mindset, der kan oversættes til et udviklende tankesæt. Mennesker med et growth mindset mener at vi kan påvirke vores evner. Øvelse gør os bedre.

Dweck har gennem videnskabelige eksperimenter undersøgt hvilke konsekvenser vores mindset har. I et eksperiment blev elever stillet en opgave. Efter at opgaven var løst, fik alle elever et valg: vil du have en nem opgave eller en svær opgave nu? Elever med et fixed mindset valgte en nem opgave, mens elever med et growth mindset bad om en svær opgave. Det er forståeligt. Elever med et fixed mindset har alt at tabe ved at vælge en svær opgave, da et dårligt resultat vil betyde at de er dumme. Elever med et growth mindset har alt at vinde ved at tage en svær opgave. Da de ikke mener at evner er forudbestemt, ser de ikke et dårligt resultat som en katastrofe. De tager det ikke personligt. Derfor ser de en svær opgave som en mulighed for at lære.

Hjernen siger sandheden

I et andet eksperiment blev elever med et fixed mindset hjerneskannet mens de modtog feedback på opgaver. Når eleverne fik at vide om de havde haft ret eller taget fejl, lyste skanningen op. Her var eleverne opmærksomme. Men når de tog fejl og fik at vide hvorfor, viste skanningen lav hjerneaktivitet. De var ikke interesserede i at høre forklaringen. Eksperimentet viser at en af konsekvenserne af at have et fixed mindset er at vi mister interessen for at lære. I stedet fokuserer vi på om vi har ret eller ej, fordi det fortæller os om vi er kloge eller dumme.

Konklusioner

Gennem andre eksperimenter har Dweck vist at:

  • Personer med et fixed mindset forsøger at bevise sig selv. Personer med et growth mindset forsøger at lære og blive dygtigere.
  • Når fixed-mindset personer fejler, tager de det personligt. Undersøgelser viser at de ofte tager nederlag personligt. De føler sig som tabere. Folk med growth mindset tænker, ”jeg prøver bare igen og øver mig næste gang.”
  • Man kan have et fixed mindset i et område af sit liv, men et growth mindset i et andet område. Fx kan man mene at man er født umusikalsk (fixed mindset) men at man er god til matematik fordi man har studeret hårdt i gymnasiet (growth mindset).
  • Når elever med et fixed mindset får en dårlig karakter bruger de mindre tid på at studere til den næste test. Elever med growth mindset bruger mere tid.
  • Studier viser at elever med et fixed mindset er mere tilbøjelige til at snyde til eksamen end elever med et growth mindset.
  • Et growth mindset gør os interesserede i at lære af vores fejl.
  • Dweck har foretaget mange studier af personer med fixed og growth mindsets. Hun har fundet ud af at både børn og voksne er meget påvirkelige. Personer der normalt har et growth mindset, kan blive presset ind i et fixed mindset – og omvendt.

Et growth mindset er en gave

Det er en gave som du kan give dig selv og menneskerne omkring dig. Her er fire idéer til hvordan.

  • Måden vi roser på er vigtig. Vi kan påvirke menneskerne omkring os til at udvikle fixed eller growth mindsets. Det er især vigtigt for ledere og for forældre. Når dine børn eller ansatte klarer det godt, så vær opmærksom på at rose dem for det arbejde det lagt i opgaven, og ikke for hvor kloge eller geniale de er.
  • Det samme gælder hvis noget går dem imod. Mind dem om at en oplevelse ikke definerer hvem de er og at de kan klare sig bedre næste gang, hvis de arbejder for det. Hvis du selv klarer dig dårligt til en jobsamtale, så lad være med at tage det personligt. Husk at det ikke er fordi du er dum, men fordi du ikke var godt nok forberedt eller fordi du ikke var den rette til jobbet.
  • Hvor i dit liv har du et fixed mindset? For at overvinde det foreslår Dweck en øvelse. Tænk på en person der er dygtigere end dig. Tænk på hvor meget den person må have øvet sig. Ved at fokusere på dette, kan du træne din hjerne ind i et growth mindset.
  • Når vi har succes får vi ofte ros. Og den ros fokuserer gerne på hvor ’gode’ vi er i modsætning til det arbejde vi har lagt i en opgave. Sørg for at minde dig selv om hvor hårdt du har arbejdet. Hvis nogle siger ”det var flot. Du er god til at holde præsentationer,” så tolk det som, ”det var flot. Du var godt forberedt.” På den måde undgår du at din succes giver dig et fixed mindset.

Bonus: Podcast episode om at skabe et Growth Mindset

Opdatering 1. juli 2019: Jeg har for nyligt optaget en podcast episode sammen med Danni Liljekrans, hvor vi taler om bogen “Mindset” af Carol Dweck. Du kan lytte til den herunder  – eller finde den i iTunes eller hvor du ellers får dine podcasts (se mere her).

Kilder

Mindset af Carol Dweck. Dweck har forsket i psykologi i over fyrre år. Meget af den forskning har været i hvordan forskellige mindsets påvirker os. I bogen mindset opsummerer hun sin forskning inden for mindsets.

Link til foto

Sådan finder du dine styrker

‘Den som kender andre er klog. Den som kender sig selv er vis.’ – Lao-Tzu, kinesisk filosof, ca. 600 år før vor tidsregning.

3797236989_f9862da156_b

Foto: Kevin Dooley

I sidste uge skrev jeg om hvor vigtigt det er at bruge vores styrker. Dette blogindlæg handler om hvordan du finder dine styrker. Der findes mange værktøjer, der kan hjælpe dig på vej. De tre jeg selv har haft mest glæde af er: VIA, StrengthsFinder og Strengthsspotting. Her er et kort overblik over dem.

VIA Character Strengths

Baggrund

I starten af det 21. århundrede stod grundlæggeren af Positiv Psykologi, Martin Seligman, i spidsen for et projekt, der førte til en klassificering af styrker. På dansk omtaler man dem som karakterstyrker. Et stort hold forskere arbejdede sammen om at formulere 24 karakterstyrker, inddelt i seks overordnede kategorier. For at definere karakterstyrkerne, tog forskere udgangspunkt i alverdens kulturer. De undersøgte religioner og uddøde civilisationer, de lånte idéer fra psykologi og filosofi, og de hentede inspiration fra graffiti, Pokémon og de fire huse på Hogwarts.

Undersøgelsen

Undersøgelsen består af 120 udsagn, hvor du skal tage stilling i hvor høj grad de beskriver dig. Det tager cirka en halv time. Herefter får du vist dine styrker i rækkefølge, samt en kort beskrivelse af hvad styrkerne betyder. Testen er gratis. Du kan selv vælge om du vil tage den på dansk, engelsk eller indonesisk. Link til test.

Her er tre steder at starte, hvis du vil vide mere:

  1. Bogen Authentic Happiness af Martin Seligman (flere af kapitlerne handler om VIA styrkerne). Bogen er let læselig og giver et godt overblik over forskning inden for Positiv Psykologi.
  2. (VIAs officielle hjemmeside. Her kan du læse i dybden om de forskellige styrker samt den nyeste research.
  3. Hvis du vil have baggrundsinformation om styrkerne, uden at give dig i kast med en hel bog, er Wikipedia-siden ’Character Strengths and Virtues’ et fint sted at starte.

Clifton StrengthsFinder

Baggrund

Gallup introducerede StrengthsFinder i 2001 i bogen Now, Discover Your Strengths. Testen minder om VIA, men hvor VIA er udviklet på baggrund af alverdens kulturer, tager StrengthsFinder udgangspunkt i forretningsverdenen. Gennem interviews af ledere har Gallup udviklet 34 temaer (deres ord for styrker).

Undersøgelsen

Testen fungerer på samme måde som VIA, og tager lige så lang tid. Du får adgang til den ved at købe bogen StrengthsFinder 2.0 af Tom Rath. I bogen kan du læse om hvad de 34 temaer betyder. Når du tager testen får du en rapport med dine top fem temaer. Hvis dine ansatte eller kollegaer også tager testen får I forslag til hvordan I kan arbejde effektivt sammen baseret på jeres temaer. Link til test.

Her er tre steder at starte, hvis du vil vide mere:

  1. StrengthsFinders officielle hjemmeside.
  2. Strengths based leadership af Tom Rath og Barry Conchie
  3. StrenghtsFinder 2.0 af Tom Rath

Strengthsspotting

Strenghtsspotting er udviklet af Alex Linley, som er en af Storbritanniens førende forskere inden for Positiv Psykologi. Strenghtsspotting er anderledes end VIA og Strengthsfinder, idet metoden er kvalitativ hvor de andre er kvantitative. I VIA og Strenghtsfinder besvarer du udsagn ved hjælp af tal, hvorefter testen beregner dine styrker matematisk. I Strengthsspotting finder du dine styrker gennem refleksion. Linley mener at vore styrker er karakteriseret ved at: 1) det føles naturligt og autentisk at bruge dem, og 2) det giver os energi at bruge dem.

Hvis du er god til noget er det ikke nødvendigvis en styrke. Det kan være en tillært adfærd. Forskellen på de to er at en styrke er naturlig for dig at bruge, hvor en tillært adfærd er noget du skal ”tvinge dig selv til”. Hvordan ved du om noget er en styrke, en svaghed eller tillært adfærd? Her er nogle indikatorer. Når du bruger dine styrker vil du typisk:

  • Føle dig energisk
  • Miste tidsfornemmelsen
  • Være produktiv
  • Være i godt humør

Desuden har vi ofte lyst til at bruge vores styrker selv når vi er trætte, og næsten altid får opgaver klaret der involverer vores styrker.

Du kan også bruge Strenghtsspotting til at lære noget om dine kolleager eller venners styrker. Her er nogle indikatorer Linley foreslår at fokusere på, for at finde andres styrker. Når en person fortæller om hendes styrker eller om situationer hvor hun har brugt dem vil hun ofte:

  • Tale højt
  • Leve sig ind i det hun fortæller
  • Tale i lang tid
  • Have et åbent og selvsikkert kropssprog

Du kan læse mere om Strengthsspotting i Average to A+ af Alex Linley i kapitlet ’Strengthsspotting’.

Det næste skridt

Hvis du vil have et hurtigt billede af hvad dine styrker er, vil jeg anbefale VIA-testen. Sæt en halv time af til at lave undersøgelsen og 15-20 minutter til at læse resultatet. Det giver et stort udbytte i forhold til hvor lidt tid det tager.

Hvis du vil gå i dybden vil jeg foreslå at bruge alle tre værktøjer. Strengthsspotting fungerer godt som supplement til VIA og StrengthsFinder fordi den er kvalitativ. De kvantitative værktøjer er begrænset til de styrker som forskerne har defineret. De er stærke værktøjer, men de fungerer bedre hvis du bruger dem som supplement til din egen refleksion i stedet for som en erstatning.

Link til foto.

Flere artikler om positiv psykologi:

Positiv Psykologi: Hvad vi ved om lykke i dag

Introduktion til Positiv Psykologi

Bruger du dine styrker?

”Our job in this life is not to shape ourselves into some ideal we imagine we ought to be, but to find out who we already are and become it.” – Steven Pressfield

6782320425_64ea6b157f_o

Foto: Matt Paish

I bogen The Element fortæller Sir Ken Robinson en historie fra 1930’erne. Historien handler om Gillian Lynne, der dengang var 8 år. Hun boede i England med sin familie. Lærerne på hendes skole var bekymrede for hende. Hun afleverede sine lektier for sent, hendes håndskrift var ulæselig og hun sad ofte og kiggede ud ad vinduet. En dag tog hendes mor hende med til psykolog for at finde ud af hvad der var galt. Gillian blev fulgt hen til en sofa, hvor hun satte sig ned. Psykologen gik hen til sit skrivebord og snakkede med moren, men han holdt øje med Gillian, der forsøgte at sidde stille. Hun ville ikke have at psykologen skulle tro at der var noget galt med hende. Hun frygtede at blive sendt på specialskole. Efter 20 minutter, gik psykologen hen til Gillian. ”Du har været meget tålmodig, men du er nødt til at være tålmodig lidt endnu. Jeg skal snakke med din mor alene et øjeblik.”

På vej ud ad lokalet, tændte psykologen sin radio.

”Stå her et øjeblik.” Psykologen kiggede på Gillians mor. ”Stå her og se hvad hun gør.”

De kiggede på Gillian igennem et vindue. Gillian kunne ikke længere sidde stille. Hun rejste sig og dansede til musikken. Dansen var yndefuld og fuld af glæde og begejstring.

”Din datter er ikke syg,” sagde psykologen til moren. ”Hun er en danser. Tag hende på danseskole.”

Vi har brug for vores styrker

Når vi bruger vores styrker lever vi os ind i vores arbejde. Arbejdet får vores fulde opmærksomhed og vi bliver engagerede. Desværre er mange organisationer dårlige til at engagere deres ansatte. En undersøgelse foretaget af Gallup viser at 70% af amerikanske medarbejdere er uengagerede på deres arbejde. Gallup vurderer at dette koster amerikanske organisationer 550 milliarder dollars om året. En Gallup-undersøgelse fra 2010 viser at 84% ansatte på verdensplan er uengagerede på jobbet. En af grundene er at de bliver tvunget til at fokusere på deres svagheder i stedet for på deres styrker. Ifølge Gallup er en medarbejder der bruger sine styrker hver dag seks gange så tilbøjelig til at være engageret, som én der ikke gør.

Når vi ikke må danse

I 1970’erne lavede psykologen Mihaly Csikszentmihalyi et eksperiment der nær var gået galt. Han ville undersøge hvad der sker når vi mister vores yndlingsaktiviteter. Aktiviteterne var defineret ved at de ikke tjente et praktisk formål, udover at forsøgspersonerne nød dem. Reglen var at deltagerne ikke måtte lave nogle af deres yndlingsaktiviteter mens eksperimentet stod på. Dansere måtte ikke danse, bogelskere måtte ikke læse (jeg havde ikke overlevet eksperimentet). Forsøget havde dramatiske konsekvenser. Nogle forsøgspersoner fik hovedpine, andre oplevede koncentrationsbesvær. Nogle var trætte, mens andre var søvnløse. Efter to dage var symptomerne så stærke at Csikszentmihalyi stoppede eksperimentet, fordi det havde været uforsvarligt at fortsætte.

Tre undersøgelser om styrker

  • I 2002 udgav The Corporate Leadership Council i England et studie med 19.187 medarbejdere. Studiet skulle blandt andet besvare spørgsmålet: når vi laver medarbejderevalueringer, er det så mest fordelagtigt at fokusere på medarbejdernes styrker eller svagheder? Konklusionen var, at fokus på styrker var forbundet med en 36% stigning i produktivitet. Fokus på svagheder var forbundet med et produktivitetsfald på 26%.
  • En artikel fra 2013 udgivet i det videnskabelige tidsskrift Journal of Positive Psychology viser ligeledes en sammenhæng mellem fokus på styrker og medarbejderproduktivitet.
  • I en videnskabelig artikel fra 2000 viser en af de førende forskere inden for Positiv Psykologi, Barbara Fredrickson, at vores chancer for lykke stiger når vi bruger vores styrker hver dag.

Bob Dylan: vær dig selv

Det ændrede Gillian Lynnes liv at blive sendt på danseskole. Her var hun omringet af mennesker der ikke kunne sidde stille. Hun blev optaget på den Kongelige Balletskole i England, og var senere med til at skabe forestillinger som Cats og Phantom of the Opera. Hun har sagt at hun skylder psykologen alt hvad hun har opnået. Hvordan havde hendes liv været hvis hun var blevet sendt på specialskole? Hvor mange børn bliver sendt på specialskole fordi de ikke får en chance for at udtrykke deres styrker? Hvor meget talent går til spilde fordi vi tvinger folk til at fokusere på deres svagheder når de kunne blomstre ved at fokusere på deres styrker? Hvis vi hjælper medarbejdere, venner og familiemedlemmer med at bruge deres styrker, kan vi bidrage til at de bliver gladere og mere produktive. Lad danserne danse. Bob Dylan sagde det bedst: All I can do is be me, whoever that is. 

Opdatering: du kan læse et indlæg her om hvordan du finder dine styrker.

Kilder

Historien om Gillian Lynne er taget fra The Element af Sir Ken Robinson, kapitel 1.

Gillian Lynne fortæller selv historien i dette radiointerview: http://www.npr.org/2014/10/04/353679082/dancer-needed-to-move-to-think

Eksperiment hvor Csikszentmihalyi bad forsøgspersoner om at droppe deres yndlingsaktiviteter i en kort periode. Taget fra Drive af Daniel Pink, kapitel 5.

Corporate Leadership Council (2002). Performance Management Survey.

Corporate Leadership Council (2002). Building the High-Performance Workforce A Quantitative Analysis of the Effectiveness of Performance Management Strategies.

Dubreuil, P., Forest, J., & Courcy, F. (2013). From strengths use to work performance: The role of harmonious passion, subjective vitality and concentration. Journal of Positive Psychology. Vol 9(4). DOI:10.1080/17439760.2014.898318

Fredrickson, B. (2000). Why positive emotions matter in organizations: Lessons from the broaden-and-build model. The Psychologist-Manager Journal, Vol 4(2), 2000, 131-142. http://dx.doi.org/10.1037/h0095887

Gallupundersøgelserne er taget fra bogen The Best Place to Work af Ron Friedmann. Du kan desuden læse mere ved at følge dette link: http://blogs.hbr.org/2013/06/ten-charts-that-show-weve-all-got-a-case-of-the-mondays/

Ifølge Gallup er medarbejdere der bruger deres styrker hver dag seks gange så tilbøjelige til at være engagerede som medarbejdere der ikke gør: https://www.gallupstrengthscenter.com/Home/en-US/About

Link til Foto

Flere artikler om positiv psykologi:

Positiv Psykologi: Hvad vi ved om lykke i dag

Introduktion til Positiv Psykologi

Sådan stopper du en vred folkemængde

”We think we are thinking outside the box only because we can’t see how big the box really is.”  – Daniel Gilbert

3645211083_43ed00c6e5_b

Foto: Robert Couse-Baker

For nogle år siden havde man problemer med vrede folkemængder i byen Kufa i Irak. Oprørerne fulgte samme mønster dag efter dag. Det startede med demonstranter. Efter nogle timer dukkede tilskuere op, samt købmænd med små madboder. I løbet af aftenen tog begivenhederne ofte en farlig drejning. Folkemængden blev voldelig.

Ingen vidste hvordan problemet kunne løses, før en major fra den amerikanske hær fik en idé. Majoren mødtes med Kufas borgmester og spurgte ham, ”kan vi forbyde købmændene at sælge mad på de åbne pladser?”

”Ja,” sagde borgmesteren.

Et par uger senere var der igen udsigt til ballade. En gruppe samledes ved Al-Kufa moskéen. I løbet af dagen blev gruppen større. Folk begyndte at synge vrede slagsange. Irakisk politi stod klar til at gribe ind.

Da tusmørket faldt på begyndte oprørerne at blive sultne. De ledte efter købmændene, der normalt var overalt på de åbne pladser. Da der ikke var nogle købmænd at finde, gik oprørerne hjem for at spise. Omkring klokken otte var alle oprørerne taget hjem. Politiet havde ikke nået at træde i aktion.

Hvilken løsning har jeg overset?

Hvis du forsøger at ændre en rutine, så spørg: hvilken mulig løsning har jeg overset?

For at gøre spørgsmålet nemmere at overskue, kan du skrive alle step i rutinen ned. Hvis vi bruger den vrede folkemængde som eksempel, ser steppene sådan ud:

  1. Vrede demonstranter møder op
  2. Folkemængden bliver langsomt større
  3. Tilskuere og købmænd dukker op
  4. Demonstranter køber mad af købmænd
  5. I løbet af aftenen eskalerer situationen og bliver voldelig

Når vi ser på udviklingen et step ad gangen, bliver nye løsninger tydeligere for os.

Vær opmærksom på at hvis du er stresset eller føler dig presset, har du sværere ved at se nye løsninger. Det kan være en fordel at lægge problemet fra dig i nogle timer. Løb en tur. Gem problemet til i morgen og angrib det med friske øjne. Før præsident Obama autoriserede aktionen hvor Osama bin Laden blev dræbt, valgte han at sove på det. Når vi lægger et problem fra os og hviler os, arbejder vores underbevidsthed videre. Jeg har tidligere skrevet om viljestyrke. Vi har en samlet mængde viljestyrke som vi bruger til alle mentale aktiviteter. Når vi bruger mental energi på én opgave, har vi mindre overskud til andre opgaver. Vi oplader vores viljestyrke ved spise eller ved at hvile os. Sørg for at din viljestyrke er opladt og at du har overskud, før du forsøger at løse vigtige problemer. Du kan bedre se nye løsninger hvis du er veludhvilet. Vi tror ofte at vi tænker ud af boksen. Men som Daniel Gilbert siger, er det kun fordi vi ikke forstår hvor stor boksen i virkeligheden er.

Kilder

Historien om Kufa: The Power of Habit af Charles Duhigg. En fantastisk bog som kan anbefales! Se et interview med bogens forfatter her: https://www.youtube.com/watch?v=voX0gUn_JOI

Obama sov før stor beslutning: The Best Place to Work af Ron Friedman, kapitel 2, samt http://www.businessinsider.com/with-big-decisions-sleep-on-it-like-obama-did-2011-5?IR=T

Vores underbevidsthed arbejder videre, når vi sover: https://hbr.org/2011/05/a-counter-intuitive-approach-t/

Foto: https://www.flickr.com/photos/29233640@N07/3645211083/in/photolist-6y7EfX-4SNpAW-pUNsp2-6zMVmm-91WpPi-7KmbJE-91Wev2-6rAnjS-7bQaAS-gQ1i3x-arwdq7-6BuUaw-cfaw3C-4d9Yxy-91WjtT-uVhN7-efc5HR-aiXZKP-pnmaAv-91Wd8X-9cpBQg-8nfgMa-91ZjUW-kEnk1D-91WeGc-e2Bvm-aQKBTr-8qBxwe-acSHBP-2X9xfP-79bfmm-6P3sTh-28oLy-8HhbtL-6NYjp8-6NYjXt-6NYjai-6P3tvb-6NYj2B-6NYjFB-6NYiJZ-6NYjPz-6P3tih-osxo2b-5G5XnS-91WfW4-91Wgrz-4SkoLL-91WirV-91Zmy1

Hvordan vi skaber minder

”Når enden er god, er alting godt.” – Ordsprog

5685106294_42a8693d76_b

Foto: Pink Sherbet Photography

I 1993 lavede psykologen Daniel Kahneman og tre andre forskere et forsøg, for at undersøge hvordan vi husker smerte. 32 Forsøgspersoner skulle holde en hånd i koldt vandt (14° celsius). Eksperimentet havde to runder. I første runde, holdt forsøgspersonerne sin hånd i vandet i 60 sekunder. I næste runde holdt de hånden i vandet i 90 sekunder. 60 sekunder i 14° efterfulgt af 30 sekunder i 15°. Det er ubehageligt at holde sin hånd i 15° varmt vand, men det er mindre ubehageligt end 14°. (Jeg prøvede selv eksperimentet da jeg skrev dette blogindlæg. Jeg synes ikke at 14° er specielt ubehageligt. Forsøgspersonerne var fra Californien, så det har måske virket mere ubehageligt for dem da de ikke er vant til kulde).

Efter eksperimentet spurgte man forsøgspersonerne hvilken oplevelse der var mest ubehagelig. Hvis vi kigger logisk på spørgsmålet er det en no-brainer. Runde to er værst da den indeholder alt det samme som runde et, bare med et ekstra halvt minut som er mindre intenst.

Det var imidlertid ikke hvad forsøgspersonerne mente. Flertallet mente at runde et var mest ubehagelig. Alle forsøgspersoner blev spurgt: Hvis du skulle have en tredje runde, skulle den så helst være som runde et eller som runde to? 22 ud af 32 deltagere valgte runde to. Hvorfor? Forskernes hovedkonklusionen var at varighed ikke spiller en stor rolle for hvordan vi husker en oplevelse. Det gør afslutningen derimod. Fordi afslutningen i runde to var mindre ubehagelig end afslutningen i runde et, blev oplevelsen husket som mindre slem.

Opfølgende eksperimenter bekræfter konklusionen. Afslutning er vigtigere end varighed for hvordan vi husker en oplevelse. Videre forskning har desuden vist at det ikke kun er afslutning, der påvirker vores minder. En anden vigtig parameter er intensitet: hvor intens oplevelsen er når den er mest ekstrem. Hvis oplevelsen er meget ubehagelig i et kort stykke tid, vil det have stor indflydelse på hvordan vi husker den samlede oplevelse. Konceptet bliver på engelsk opsummeret med navnet: The Peak-End Rule. Peak refererer til intensitet og end til afslutning.

Her er tre eksempler på The Peak-End Rule:

  • Forestil dig at du er på ferie. På feriens næstsidste dag får du dårlig mave. På hjemrejsedagen er du stadig syg. Du vil sandsynligvis huske den samlede ferie som mindre god end du oplevede den.
  • Du ser en middelmådig film. Den har dog et fantastisk klimaks og en god afslutning. Du husker filmen som bedre end du oplevede den.
  • Du er til eksamen. Det går godt det meste af tiden, men da censor stiller sit sidste spørgsmål, lyder dit svar som noget Homer Simpson kunne have sagt. Censor husker din samlede præstation som dårligere end den egentlig var.

Fem idéer til hvordan du kan bruge The Peak-End Rule til din fordel

  • Hvis du skal holde en præsentation, så sørg for at din slutning er god. Den vil have stor betydning for hvordan din præsentation bliver husket.
  • Ønsker du at din næste ferie med familien bliver god, og at I har et godt minde om den? Sørg for at gemme en super god oplevelse til den sidste dag. Brug dagen på noget som du ved I vil elske. Spis på jeres yndlingsrestaurant.
  • Gør som IKEA. I mange IKEA-varehuse sælges der billige hot dogs og is ved udgangen. På den måde får kunderne en god afslutning på shopping-turen. Derfor bliver turen i IKEA husket som bedre end den egentlig var, og kunderne bliver mere tilbøjelige til at vende tilbage i fremtiden.
  • Hvis du har et arbejde hvor du behandler patienter (som fx tandlæge, fysioterapeut eller kiropraktor) så sørg for at oplevelsen på intet tidspunkt bliver ekstremt slem. Under ingen omstændigheder må oplevelsen have en dårlig afslutning, da det vil skabe et negativt minde for patienten. Stop ikke behandlingen mens det er værst for patienten. Patientens oplevelse i øjeblikket hvor behandlingen slutter afgør hvordan hun husker den samlede oplevelse.
  • Hvis du er leder og har en samtale med en medarbejder, så sørg for at slutte på en positiv måde. Organisationen Toastmasters foreslår at man bruger sandwich-modellen til at give feedback. I sandwich modellen starter man med noget positivt og kommer derefter med idéer til forbedring. Afslutningsvis siger man igen noget positivt.

Kilder

Kahneman, D., Fredrickson, B. L., Schreiber, C. A., & Redelmeier, D. A. (1993). When more pain is preferred to less: Adding a better end. Psychological Science, 4, 401-405.

Thinking, Fast and Slow af Daniel Kahneman. Læs mit resumé af bogen her.

http://www.jungleminds.com/articles/peak-end-rule-one-way-to-improve-the-customer-experience/

Foto: https://www.flickr.com/photos/pinksherbet/5685106294/in/photolist-9EnE33-6c59Wq-9GNiVE-73Bta7-c9Vv7d-9dSZEW-8kHEEP-9bkJiF-9sQTty-c1BdBs-2tzYif-8Aer6m-4fDQ6u-eepxFX-6kGmFN-dFSfN2-dFXFYQ-8gXKcp-6gFqCh-4fzSYz-4fzSJk-4fZxfd-4fDPeo-ibB4-fi6z1P-4fDRD1-4fDS2d-4fDStW-a7xWQT-7pu9Sz-4fzMsr-4fDMKU-qbE37b-94f289-56bBSA-2z43wa-7py44S-9mx8TW-dzS16h-6JwAJG-8vEXkh-ap2avn-4fzPqX-4fDRhN-4fDNLG-4fDSmb-4fzNke-4fDRuo-ajJSKH-4fDQE1

Bananer, problemer og muligheder

“If you aren’t in over your head, how do you know how tall you are?” ― T.S. Eliot

1249337589_b11286a6a0_b

Foto: Ian Ransley

Grønne og modne bananer

I slutningen af 1800-tallet var bananindustrien begyndt at blomstre i Amerika. Bananerne blev typisk fragtet med sejlskib fra Sydamerika til New Orleans, Mobile eller Boston. I disse byer stod købmænd klar til at købe. En af udfordringerne ved at fragte bananer er at de skal holde sig friske under rejsen. Hvis man trykker på en grøn banan vil den modnes i løbet af dage i stedet for uger. Når en banan begynder at modne får den de omkringliggende bananer til at modnes hurtigere end de ellers ville. I 1800-tallet var det ikke unormalt at 15% af bananerne i en sending gik til spilde. Når bananerne ankom til USA var købmændene derfor på udkig efter grønne bananer. Det var for risikabelt at købe modne bananer, fordi det var svært at nå sælge dem i tide. Derfor var de billige og mange så dem i højere grad som affald end som et produkt.

Emigranten fra Moldova

En af de købmænd der stod klar til at købe bananer var 18-årige Sam Zemurray. Han var emigreret til USA fra Moldova 4 år tidligere. Sam havde haft alverdens job siden sin ankomst og havde på den måde sparet $150 op. Han var klar til at være købmand. Da han så hvor mange modne bananer der gik til spilde besluttede han sig for at købe dem. Han tænkte at hans $150 ville række længere hvis han købte de billige bananer. Han var klar over at det var en stor chance at tage. Han ville kun have 3-5 dage til at sælge bananerne inden de blev for gamle. Hvis han ikke nåede hjem til sin by med lasten inden da ville hans opsparing være spildt.

Sam købte bananer for næsten alle pengene. Han gemte dog nogle dollar til at betale for fragten. Han havde ikke penge til overs til sin egen togbillet, så han rejste i lastrummet med sine bananer.

Toget blev forsinket. Sam snakkede med togpersonalet. Der var ikke udsigt til at forsinkelsen ville blive indhentet. En medarbejder sagde til Sam at hvis han bare kunne sprede nyheden i de kommende byer på turen, ville det sikkert være muligt at få købmændene til at komme hen til stationen og købe bananer til en god pris.

Da toget igen holdt stille på grund af yderligere forsinkelse, gik Sam ind på et Western Union kontor. Sam havde ikke penge til at sende en besked med telegraf, men han gav kontoret et tilbud. Hvis telegrafen ville sørge for at købmænd på ruten fik besked om at der var billige bananer at købe på de pågældende stationer, ville Sam give dem en procentdel af salget.

Ved næste station ventede købmændene. Sam stod i togvognen og solgte bananer. Det forsatte fra by til by. Han solgte den sidste banan da toget ankom til hans hjemby, Selma. Sam talte sine penge og opdagede at han havde tjent $40 på seks dage. Det var mange penge at tjene på under en uge, når man tænker på at det havde taget ham fire år at spare $150 op.

Problemer, udfordringer og muligheder

Sam Zemurray så modne bananer som et nicheprodukt, hvor andre havde set dem som affald. Hvor i vores liv ser vi affald hvor vi kunne se muligheder? Jeg har tidligere skrevet om spotlight-effekten. Vores måde at beskrive et problem på, bestemmer hvilke løsninger vi finder på. De fleste så modne bananer og tænkte: hvordan kommer vi af med dem? Sam tænkte: hvilke muligheder er der i dem? 

Et klassisk mundheld lyder: det er ikke et problem… det er en udfordring. Jeg deltog i et seminar på New Bucks University i november 2014. Forelæseren, Andrew Machon, foreslog at idéen kan tages et skridt videre. Han sagde: it’s not a problem, and it’s not a challenge. It’s an opportunity.

Mange af de bedste idéer starter som frustrationer. Hvis Steve Jobs ikke havde været frustreret over de uduelige telefoner på markedet, havde vi ikke haft iPhones i dag. Hvad er de største problemer i din hverdag? Kan du se dem som muligheder i stedet? Alle kan brokke sig. Hvis du kan forvandle et problem til en mulighed, har du chancen for at løse problemet for dig selv og for andre.

Kilde: The Fish that Ate the Whale af Rich Cohen

Forskellen på induktion og deduktion

“Things always become obvious after the fact” ― Nassim Nicholas Taleb

Induktion deduktion - eksempel - sort svane

Foto: Elizabeth Overgaard

Forestil dig en Thanksgiving-kalkun. Hver eneste dag bliver den fodret, og hver dag bliver den mere sikker på, at dens ejere altid vil passe på den og give den god mad. Den ved ikke, at den skal slagtes til Thanksgiving. Hver dag tænker kalkunen: ”Menneskerne passer godt på mig!” Paradokset er, at den hver eneste dag kommer Thanksgiving nærmere. I takt med, at kalkunen føler sig mere sikker, kommer den tættere på sin død.

Induktion, motorcykler & sorte svaner

I videnskaben findes der to former for logik: deduktion og induktion. Når vi arbejder induktivt, drager vi generelle konklusioner om verden på baggrund af observationer.

I Zen and the Art of Motorcycle Maintenance forklarer Robert M. Pirsig det elegant, med en motorcykel som eksempel. Hvis man gang på gang oplever, at motoren sætter ud når man kører over et bump, men kører fint når vejen er stabil, kan man logisk konkludere, at motorproblemerne skyldes bumpene.

Induktion kan lede til forkerte konklusioner. Hvis motoren giver problemer hver gang vi kører over et bump, er det sandsynligvis bumpene, der er grunden. Men vi kan ikke være sikre. Thanksgiving-kalkunen konkluderede på baggrund af observationer at menneskerne ville den det bedste.

Et klassisk eksempel som filosoffer ofte bruger, handler om sorte svaner. For nogle hundrede år siden havde man i Europa udelukkende observeret hvide svaner. På baggrund af disse observationer, konkluderede man, at alle svaner var hvide. Den konklusion holdt lige indtil man fandt ud af, at der fandtes sorte svaner… i Australien. 10.000 observationer kan ikke med sikkerhed bekræfte en hypotese. Men én observation kan i nogle tilfælde afkræfte den.

Deduktion, motorcykelbatterier og fugle med vinger

Deduktion virker omvendt. Her tager man udgangspunkt i generelle sandheder (regler) om verden. Ud fra reglerne drager man konklusioner om enkelte tilfælde. Pirsig giver følgende eksempel. Forestil dig at du er ved at reparere en motorcykel. Du ved at dyt-hornet udelukkende får strøm fra batteriet. Hvis batteriet er dødt kan du derfor være sikker på at hornet ikke vil virke.

Det er deduktion. Man bruger regler til at sige noget (forhåbentligt klogt) om specifikke tilfælde. Hvis man eksempelvis har accepteret præmisserne 1) alle fugle har vinger, og 2) svaner er fugle, kan man konkludere, at alle svaner har vinger.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder

Zen and the Art of Motorcycle Maintenance af Robert M. Pirsig

The Black Swan af Nassim N. Taleb (bogen kan anbefales hvis du er interesseret i videnskabelige fejlkilder)

Florida-effekten, kaffe og smil

“We are very influenced by completely automatic things that we have no control over, and we don’t know we’re doing it.” – Daniel Kahneman

5468002282_4b3d4d23f7_o

Foto: Ryu1chi Miwa (Flickr.com)

Florida, bingo og pension

I midten af 90’erne lavede Psykologen John Bargh og to kollegaer et verdenskendt psykologisk eksperiment. De bad 34 studerende på New York University om at danne sætninger på fire ord ud fra fem ord som forskerne havde valgt. Det kunne være ord som us bingo sing play let, som i så fald ville blive til let us play bingo. De studerende blev bedt om at løse opgaverne så hurtigt som de kunne. Hvad de studerende ikke vidste var at forskerne var ligeglade med resultaterne.

De studerende blev inddelt i en forsøgsgruppe og en kontrolgruppe. I halvdelen af de sætninger som forsøgsgruppen skulle løse var der ord som man ofte associerer med alderdom (f.eks. bingo, Florida, grå, visdom, pension, osv.). Kontrolgruppens sætninger var neutrale.

Det hemmelige stopur

Da forsøgspersoner troede at forsøget var slut, startede det virkelige eksperiment. En forsker takkede deltagerne, fulgte dem ud ad lokalet og sagde at elevatoren var for enden af gangen. Her stod der en forsker forklædt som civilperson med et hemmeligt stopur og målte hvor lang tid de enkelte deltagere brugte på at gå forbi et bestemt sted på gangen. Forskerne fandt ud af at deltagere i forsøgsgruppen gennemsnitligt gik langsommere ned ad gangen end deltagere i kontrolgruppen. Forklaringen er at de ord som deltagerne associerede med alderdom påvirkede deres underbevidsthed. Eller som forskerne ville sige: deltagerne blev primet af ordene til at gå langsomt. Fænomenet kaldes priming-effekten, og går også under navnet Florida-effekten.

Kaffe, øjne og ærlighed

Eksperimentet har fået kritik, blandt andet for at antallet af deltagere var lavt, men priming-effekten er siden blev dokumenteret i andre forsøg. Et af de mest interessante opfølgende eksperimenter ønskede besvare spørgsmålet: kan vi prime medarbejdere til at være mere ærlige? Eksperimentet tog udgangspunkt i et fælleskøkken på et britisk universitet. Her havde man i flere år haft en ’Honesty Box’, hvor medarbejdere selv skulle lægge penge når de tog te eller kaffe. En dag satte man en plakat op over boksen. Den forestillede et par øjne, der kiggede ud i lokalet. Ugen efter skiftede man til en plakat med blomster. Sådan fortsatte man i ti uger. I lige uger var der en plakat med blomster, i ulige en plakat med øjne. Efter ti uger sammenlignede man hvor mange penge medarbejderne havde lagt pr. liter te eller kaffe. I ulige uger (hvor der havde været plakater med øjne) havde medarbejderne lagt tre gange så mange penge pr. liter som i de uger hvor der havde været plakater med blomster. Følelsen af at blive kigget på havde primet medarbejderne til at lægge flere penge i boksen.

Smil, humor og blyanter

Kan priming gøre tegneserier sjovere? For at besvare spørgsmålet, bad et hold forskere nogle forsøgspersoner om at tage en blyant i munden. Forsøgspersonerne blev inddelt i to grupper. Den første gruppe blev bedt om at placere blyanten så viskelæderet pegede til højre og spidsen til venstre. Den anden gruppe skulle bide fat et stykke over viskelæderet, så blyanten pegede væk fra deres ansigt. Uden at vide det, aktiverede forsøgspersoner i gruppe 1 de samme muskler som vi bruger når vi smiler. Forsøgspersoner i gruppe 2 dannede et mere surt ansigtsudtryk. Samtlige forsøgspersoner blev bedt om at vurdere hvor sjove en række tegneserier fra Gary Larsons The Far Side var. Forsøgspersoner i gruppe 1, der smilte, syntes gennemsnitligt at tegneserierne var sjovere end forsøgspersoner i gruppe 2.

Flere undersøgelser: skoler, matematik og høflighed

De to eksperimenter viser at vi bliver påvirket af vores omgivelser uden selv at være klar over det. Der findes mange andre eksempler på priming. Forsøg har blandt andet vist at:

  • I et eksperiment påvirkede man vælgeres beslutning ved at placere stemmestedet strategisk (fx på en skole)
  • I et andet eksperiment primede man asiatiske kvinder til at klare sig hhv. godt eller dårligt til matematiske prøver
  • En tredje undersøgelse viste at universitetsstuderende i USA kunne primes til at være enige eller uenige i at deres undervisningsudgift skulle sættes op
  • Forsøgspersoner kan desuden primes til at være mere selviske, uhøflige eller generøse end de normalt ville være

Gør Floridaeffekten til din fordel

Her er fem idéer til hvordan du kan bruge Florida-effekten i dit eget liv. Vælg den idé der passer bedst for dig. Brug 30 sekunder på at tænke over hvordan du kan bruge idéen i dag.

  1. Brug kropssprog til at øge din selvsikkerhed når du har brug for det. Forsøgspersoner i blyant-eksperimentet havde større tendens til at grine hvis de allerede smilte. På samme måde vil du føle dig mere selvsikker hvis du bevæger dig selvsikkert. På engelsk kaldes det power-posing. Forestil dig at du skal til jobsamtale. Du sidder i receptionen og venter på at blive kaldt ind. Det værste du kan gøre er at sidde foroverbøjet over din smartphone. Det er en underdanig måde at sidde på. Du sidder med skulderene trukket sammen og du kigger ned mod jorden. Et bedre alternativ ville være at sidde selvsikkert. Ret ryggen, slap af i skulderene. Kig ud i lokalet i stedet for ned i gulvet. Du kan se mere om powerposing i Amy Cuddy’s TED Talk ved at følge dette link. Danske undertekster er tilgængelige.
  2. Planlæg dine arbejdsopgaver efter din energi. Undersøgelser viser at du er bedst til at finde på nye idéer når du er i godt humør og føler overskud. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt at lave brainstorming hvis du har en dårlig hår-dag. Arbejder du altid bedst når du er i godt humør? Nej. Det kommer an på hvilke arbejdsopgaver der er tale om. I de fleste tilfælde viser undersøgelser at glade medarbejdere er mere produktive end utilfredse medarbejdere. Der er dog nogle situationer hvor lidt negativitet kan hjælpe dig. Hvis du læser korrektur eller læser en kontrakt igennem kan en smule negativitet være en fordel. Grunden er at negativitet gør dig mere opmærksom på hvad der er galt. Det forbedrer din evne til at finde fejl. Pointen er ikke at du skal forsøge at skabe negativitet for at blive bedre til at finde fejl i kontrakter. Pointen er at hvis du har en masse forskellige ting du skal have klaret, kan du gøre livet lettere for dig selv ved at tage højde for din energi når du vælger hvornår du vil gøre hvad.
  3. Forsøgspersoner i Florida-eksperimentet, der blev primet med alderdom bevægede sig langsomt. Hvad kan du prime dig selv med? Brug priming til at påvirke dine beslutninger. Hvis du vil begynde at løbe om morgenen, så stil dine kondisko et sted hvor du ser dem når du vågner. Hvis du vil spise flere grøntsager, så hæng en cool plakat som denne op:

6-om-dagen2

Hvis du synes plakaten er plat kan du i stedet sørge for at du altid har friske frugter stående fremme. Og du kan sørge for at grøntsagerne har en tydelig plads i dit køleskab, i stedet for at gemme dem væk i en skuffe i bunden.

  1. Hvis du vil spise mindre slik, så køb poser hvor hvert enkelt stykke slik er pakket ind. Undersøgelser viser at vi spiser mindre slik, når hvert et stykke er pakket ind. Når vi skal pakke de enkelte stykker ud spiser vi langsommere, og vi bliver automatisk gjort opmærksom på hvor meget vi spiser. (Undersøgelser viser ligeledes at casino-gæster bruger færre penge hvis de har flere kuverter med kontanter i end hvis de har én samlet kuvert).

Kilder

Forsøget hvor de deltagere der blev primet gik langsommere end kontrolgruppen: John A. Bargh, Mark Chen, og Lara Burrows, “Automaticity of Social Behavior: Direct Effects of Trait Construct and Stereotype Activation on Action,” Journal of Personality and Social Psychology Copyright 1996 by the American Psychological Association, Inc. 1996. Vol. 71, No. 2. 230-244

Eksperimentet med kaffe og ærlighed: Thinking, Fast and Slow af Daniel Kahneman, side 57 (læs here om Thinking, Fast and Slow her)

Eksperiment med blyanter og smil: Fritz Strack, Leonard L. Martin, og Sabine Stepper, “Inhibiting and Facilitating Conditions of the Human Smile: A Nonobtrusive Test of the Facial Feedback Hypothesis,” Journal of Personality and Social Psychology 54 (1988): 768–77.

Amy Cuddy’s TED Talk om Power-posing 

Andre bøger, der omtaler priming-effekten:

Thinking, Fast and Slow af Daniel Kahneman

The Tipping Point af Malcolm Gladwell

Before Happiness af Shawn Achor

Link til foto 

Syv gode vaner

“The main thing is to keep the main thing the main thing.” – Stephen Covey

Syv gode vaner

Syv gode vaner er en af mine yndlingsbøger, og jeg vender ofte tilbage til lektioner og idéer derfra. Bogen lærer os om ansvar, principper, fokus og tillid. De syv vaner er simple at forstå, men svære at mestre. Artiklen her giver dig en opsummering af de syv vaner.

Første vane: Vær proaktiv

At være proaktiv handler om at tage styringen i sit liv. Det handler om at tage ansvar og initiativ, i stedet for at reagere på omverden. Det handler om at skelne mellem hvad du har indflydelse på, og hvad der ligger uden for din kontrol. Covey citerer i den forbindelse sindsrobønnen: “Gud giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting, jeg kan, og visdom til at se forskellen.”

Når du overholder aftaler (både overfor dig selv og andre) træner du din proaktivitet. Hver gang du fralægger dig ansvar eller påtager dig en offerrolle, mindsker du den.

Anden vane: Begynd med slutningen

Covey foreslår at vi ”begynder med slutningen” forstået på den måde, at overvejer hvad vi vil huskes for når vi en dag skal herfra. Når man bygger et hus, starter man med at lave en tegning over huset. Du kan gøre det samme med dit liv. Spørg dig selv:

  • Hvad er min største drøm?
  • Hvilken person vil jeg være?
  • Hvordan vil jeg huskes når jeg en dag skal herfra?

Tredje vane: Gør det vigtigste først

Covey præsenterer følgende time management matrix:

vigtigt haster matrix - prioritering

Mange mennesker bruger for meget tid i kvadrant 1, 3 og 4. Vi bruger tid på e-mails, TV, Facebook, ligegyldige møder og afbrydelser. Derfor bruger vi ikke nok tid på de vigtige ting, som ikke haster (kvadrant 2). Det betyder at vi ”kommer bagud” og bliver nødt til at bruge tid og energi på at løse kriser, der kunne have være undgået. Jo mere af vores tid vi kan bruge i kvadrant 2 jo bedre. Her er nogle eksempler på kvadrant 2-aktiviteter:

  • Motion
  • Læsning
  • Tid med mennesker du elsker
  • Arbejd på nye muligheder
  • Lær nye ting

Mange mennesker klager over, at de ikke har tid til kvadrant 2-aktiviteter. Det er at påtage sig selv en offerrolle (se første vane). Vi har alle sammen 24 timer i døgnet. Arnold Schwarzenegger siger: “If the president has time and movie stars have time, you have time.”

Fjerde vane: Tænk win/win

Syv gode vaner - win win - Stephen Covey

At tænke win/win handler om at løse konflikter på en måde der gavner alle. Hvis jeg snyder dig er det win/lose. Hvis jeg lader dig træde på mig er det lose/win. Hvis vi finder en løsning vi begge er glade for er det win/win. Vi kan nemt blive fristet til at presse eller manipulere andre mennesker til at gøre det vi ønsker. Det er både amoralsk og skadeligt på lang sigt. Tænk på det sådan her: dit forhold til din kollega eller partner er vigtigere på lang sigt end om du får din vilje i dag.

Femte vane: Søg først at forstå, dernæst at blive forstået

At kommunikere med andre - Syv gode vaner.png

Vi har alle brug for at blive forstået. Derfor er det værdifuldt at være en god lytter. Kommunikation opstår mellem en afsender (der taler eller skriver) og en modtager (der lytter eller læser). Der er en tendens i vores samfund til at lægge for stor vægt på afsenderen. Modtageren har en mere passiv rolle, men er ligeså vigtig. Mortimer Adler sammenligner kommunikation med baseball. Afsenderen kaster bolden, modtageren griber den. Hvis bolden ikke bliver grebet er det ligegyldigt hvor godt kastet var.

Hvornår har du lyttet godt nok? Når taleren føler sig forstået. Når du kan forklare hans budskab lige så godt som han selv kan. Når han føler sig forstået, stiger hans interesse i at høre dit synspunkt.

Sjette vane: Skab synergi

Forestil dig at du laver julehjerter sammen med din kæreste. Vi antager at I laver hver jeres hjerter og at I hver laver ét i timen. Hvis I begynder at arbejde sammen, eksempelvis sådan at hun klipper og du fletter, vil I måske være i stand til at lave 3 eller flere i timen. Synergi opstår når to eller flere mennesker skaber et større samlet output end de kunne have skabt hver for sig. Synergi forudsætter, at man tænker win/win og respekterer hinanden.

Syvende vane: Slib saven

Slib-saven

Forestil dig at du går en tur i skoven. Du ser en skovarbejder, som forsøger at fælde et træ. Saven er gammel og sløv.

”Du er nødt til at slibe saven,” siger du. ”Ellers bliver du aldrig færdig.”

”Jeg har ikke tid til at holde pause,” siger han. ”Jeg skal fælde træet nu.

Hvis skovhuggeren tog sig tid til at slibe saven, ville han blive færdig langt hurtigere.

Vores liv består af fire dimensioner. Den syvende vane er at forny hver dimension regelmæssigt. Her er de fire dimensioner, samt et par eksempler på hvordan man kan slibe saven. Læg mærke til at nedenstående er kvadrant 2-aktiviter. De er vigtige, men de haster ikke. Derfor bliver de alt for tit glemt.

Den fysiske dimension kan vi forny ved:

  • At få motion
  • At spise sundt
  • At sove nok

Den sociale dimension kan vi forny ved:

  • At bruge tid sammen med de mennesker vi holder af
  • At møde nye mennesker
  • At lytte

Den mentale dimension kan vi forny ved:

  • At læse (du er ved at forny den lige nu)
  • At løse problemer (fx planlægningsproblemer, udfordringer på arbejdet eller Sudoku)
  • At skrive journal

Den spirituelle dimension kan vi forny ved:

  • At meditere
  • At reflektere over meningen med vores liv
  • At gøre en forskel for andre

Vil du høre om de bedste bøger jeg læser?

4-6 gange om året sender jeg et nyhedsbrev med mine bedste artikler og udvalgte boganbefalinger. Tilmeld dig her.

Lignende artikler:

Sådan bruger jeg Syv gode vaner (podcast episode)

Mindwise: En bog om at forstå andre mennesker

3 grunde til at læse bøger

Målsætning: En guide til at sætte de rigtige mål

Læseliste (beskrivelser af mine yndlingsbøger)

Køb bogen her:

The Seven Habits of Highly Effective People (Saxo)

Syv gode vaner (Saxo)

The Seven Habits of Highly Effective People (Amazon)

Checklister, flystyrt og mental energi

“Paper is to write things down that we need to remember. Our brains are used to think.” ― Albert Einstein

Foto: Richard (klik for link)

Foto: Richard @ Flickr

Model 299

Den 30. oktober 1935 blev der afholdt en konkurrence hvor flyproducenter skulle kæmpe om at vinde en kontrakt med det amerikanske flyvevåben. Det var ikke så meget en konkurrence som en opvisning. Vinderen var valgt på forhånd. Boeings Model 299 oversteg flyvevåbnets forventninger. Den kunne flyve hurtigere, længere, samt bære flere bomber end noget andet fly.

Konkurrencen gik i gang. Tilskuere jublede da den erfarne pilot Major Hill førte den enorme Model 299 mod take-off. Flyet lettede med et sus. Det steg hurtigt mod himlen. Pludseligt, ved omkring 300 meters højde, vendte flyet sig om på siden og styrtede ned.

Man fandt ud af at en menneskelig fejl var skyld i styrtet. Model 299 var imponerende på papiret. Men den forbedrede ydeevne betød at flyet var mere kompliceret end tidligere fly. Der var langt flere instrumenter i cockpittet, der konstant skulle overvåges for at holde flyet i luften. Vingerne var sværere at styre. Flyet havde fire motorer (frem for to, som var standard). Landings-udstyret var mere kompliceret. Piloten var fuldt optaget af ovenstående (og andre opgaver relateret til at holde flyet i luften). Derfor havde han glemt at sikre en låsemekanisme. Forseelsen var skyld i styrtet.

Flyvevåbnet og Boeing stod nu overfor et dilemma. Skulle de droppe flyet eller acceptere den øgede risiko. I sidste uge skrev jeg om spotlight-effekten. Hvis man definerer problemer på en måde så man kun har to muligheder træffer man ofte et dårligt valg. Det undgik man i denne situation ved at lægge spørgsmålet ”skal vi droppe flyet eller leve med risikoen?” til side, og i stedet spørge: ”hvordan kan vi gøre flyet mere sikkert?” Den første idé var at give piloter længere uddannelse/træning. Dårlig idé. Major Hill var en af de mest erfarne piloter i flyvevåbnet. Hvis han ikke havde træning nok, var mere træning ikke svaret.

En ny idé

Problemet var at den øgede kompleksitet betød, at der nu var for meget for den menneskelige hjerne at huske. Løsningen var at lave en checkliste. Checklisten var kort og præcis. Der stod hvilke ting der var nødvendige at huske i forbindelse med take-off, flyvning og landing. På checklisten stod der ting som:

  • Er alle vinduer lukket?
  • Er bremserne slået fra?
  • Står instrument x, y og z rigtigt?

Checklisten gjorde en enorm forskel. Med den i cockpittet, lykkedes det piloter at flyve Model 299 over 2 millioner kilometer uden uheld.

*               *               *

Checklister kan gøre en forskel for andre end piloter. I The Checklist Manifesto, beskriver kirurgen Atul Gawande hvordan han sammen med WHO nedbragte infektioner og dødelighed på otte hospitaler rundt om i verden ved at indføre checklister.

Checklister hjælper kiruger og sygeplejersker ved at reducere mængden af ”dumme fejl”. Det kan fx være at en kirurg glemmer at skifte handsker eller vaske hænder. Eller at sygeplejersken inden en operation glemmer at tjekke om operationsstuen har patientens blodtype liggende til hvis en blodtransfusion bliver nødvendig.

Mange jobs bliver mere komplicerede år efter år. I takt med at der kommer nye idéer og opfindelser til, bliver der flere ting at holde styr på.

Alle bruger checklister, her er mine

En indkøbsseddel er en checkliste. En oversigt over hvad du skal have styr på inden en jobsamtale er en checkliste. Jo flere aftaler, planer og tanker du kan få ud af hovedet og ned på et stykke papir, jo større sandsynlighed har du for at huske det. Jeg har tidligere skrevet om forskning, der viser at vi har én samlet resurse af mental energi. Checklister er guld værd fordi de kan huske ting for os så vi selv slipper for bruge energi på at huske dem.

Hvis du har det som de fleste andre mennesker bliver du tit forstyrret af tanker som: ”jeg skal huske at købe batterier”, ”jeg skal huske at betale el-regningen” og “hvornår mon jeg får svar på mit fanbrev til Pink Floyd?”

  • Liste over de mål/opgaver jeg har valgt for den kommende uge. (Denne liste ændrer jeg hver uge. De nedenstående lister ændrer jeg ikke).
  • Pakkeliste med ting jeg skal huske når jeg tager til undervisningsweekend på New Bucks University.
  • Ugentlig liste med alle de vigtigste ting jeg skal tjekke hver uge (fx: har jeg nået mine ugentlige mål? Har jeg trænet så mange gange som jeg sagde jeg ville? Har jeg nået at lave de opgaver jeg havde sat mig for? Har jeg husket at tjekke min Netbank og min eBoks?).
  • Ugentlig praktisk liste: (fx gør rent og købe ind til den kommende uge).
  • Månedlig liste med alle de ting jeg skal have styr på hver måned (fx: at gennemgå de noter jeg skrevet til mig selv på min telefon + at tage backup af valgte mapper og dokumenter på min computer)

(Dette er et eksempel på at bruge checklister privat. De kan også bruges på arbejdspladser).

Checklisterne tjener tre formål:

  1. De forbedrer min hukommelse. Risikoen for at glemme at betale en regning eller tjekke min eBoks falder, når det står på en checkliste som jeg kigger igennem en gang om ugen.
  2. De frigør mentale resurser. Research viser at mennesker har én samlet resurse af mental energi. Jo flere ting vi skal huske, jo mere brainpower koster det. Ved at bruge checklister til at minde os om vigtige ting, kan vi spare mental energi. På den måde har vi mere energi til at være produktive og udleve vores drømme.
  3. De reducerer stress. Hvis du har det som de fleste andre, kan du relaterede til følgende scenarie. Du ligger og forsøger at falde i søvn og så popper der en tanke op: åh nej, jeg har glemt at betale min tandlægeregning eller jeg skal huske at tjekke min e-boks i morgen. Hvis de ting står på en liste som din underbevidsthed stoler på at du vil se når det er nødvendigt, vil du tænke mindre på det resten af tiden.

Kilder

The Checklist Manifesto af Atul Gawande (du kan læse en beskrivelse af bogen i min blogpost: De fem bedste bøger jeg har læst i 2014)

Spotlight-effekten: Sådan træffer du bedre beslutninger

“Marketing is no longer about the stuff that you make, but about the stories you tell.” – Seth Godin

Foto: Martin FischFoto: Martin Fisch

Når vi træffer beslutninger, glemmer vi ofte at tage højde for information vi ikke kan se. Eksperter bruger forskellige begreber til at beskrive fænomenet. Daniel Kahneman kalder det WYSIATI (What you see is all there is). Chip & Dan Heath kalder det Spotlight-effekten (vi tager kun højde for den information der er lettest at få øje på).

En af mine professorer fra New Bucks University sagde engang at der findes to typer af beslutninger: dilemmaer og reelle valg. I et dilemma har man to muligheder. I et reelt valg har man tre eller flere muligheder. Ohio State University-professoren, Paul Nutt, har gennem videnskabelige studier vist at problemer defineret som dilemmaer ofte ender med at der bliver truffet dårlige beslutninger.

I 1993 analyserede Nutt 168 beslutninger truffet af organisationer. For 29% af beslutningerne blev der overvejet mere end ét alternativ. Senere har man vurderet hvilke beslutninger der var gode og hvilke, der fik beslutningstagerne til at ønske sig en stor tår whisky. Beslutninger defineret som enten-eller-valg fejlede i 52% tilfælde (en terning kunne altså have gjort det bedre). For beslutninger hvor man overvejede tre eller flere muligheder var fejlraten på 32%.

Vores måde at se en problemstilling på kan begrænse hvilke muligheder vi ser. Følgende spørgsmål er eksempler på problemer defineret som dilemmaer:

  1. Jeg er træt af mit arbejde. Skal jeg sige op?
  2. Medarbejderen Mr. X er dårlig til kundekontakt. Skal jeg fyre ham?
  3. Jeg har problemer med skulderen. Skal jeg stoppe med at styrketræne?

Når vi definerer problemer som ja/nej-spørgsmål, gør vi os selv blinde for muligheder. Ovenstående problemer kan i stedet beskrives sådan:

  1. Jeg er træt af mit arbejde. Kan jeg gøre noget for at gøre det mere spændende? Kan jeg tage mere ansvar? Kan jeg finde andre arbejdsopgaver? Er der en særlig opgave jeg skal forsøge at komme af med? Kan jeg blive flyttet til en anden afdeling? Kan jeg tage på kursus og skabe nye kompetencer?
  2. Medarbejderen Mr. X er dårlig til kundekontakt. Hvad er han god til? Hvad kan han lide at lave? Hvad er hans styrker? Kan vi give ham andre opgaver?
  3. Jeg har problemer med skulderen. Kan jeg træne på en måde der skåner skulderen? Kan jeg lave andre former for træning? Hvis problemet har varet længe: skal jeg få min skulder undersøgt?

Somme tider er den bedste mulighed at sige op, fyre en medarbejder eller stoppe med at træne. Men ofte findes måder at løse problemer på, som er svære at se hvis problemerne er defineret som ja/nej-beslutninger.

Kilder

Decisive af Chip og Dan Heath

Surprising but True: Half the Decisions in Organizations Fail af Paul Nutt

De fem bedste bøger jeg har læst i 2014

“I find television very educating. Every time somebody turns on the set, I go into the other room and read a book.” ― Groucho Marx

IMG_0772

Jeg har læst 79 bøger i 2014. Det var hårdt at frasortere 74, men her er korte beskrivelser af de fem bedste bøger jeg har læst i år. Bøgerne kommer i tilfældig rækkefølge.

IMG_0769

WE LEARN NOTHING – TIM KREIDER

“You’d like to think that nearly getting killed would be a permanently life-altering experience, but in truth it was less painful, and occasioned less serious reflection, than certain breakups I’ve gone through.” – Tim Kreider

We Learn Nothing er en essaysamling. Titlen kommer fra det første essay, der handler om at Kreider blev stukket ned. Oplevelsen gjorde livet til et mirakel. Han var taknemmelig over at være i live og brokkede sig ikke længere over småting. Efter et år forsvandt fortryllelsen og han vendte tilbage til sit gamle jeg. Kreider konkluderer at han ikke er i stand til at lære noget, uanset hvor meningsfulde oplevelser livet byder ham. Det er det titlen refererer til. I de andre essays hører vi blandt andet om gamle venskaber, at have travlt, lystløgnere, kønsskifteoperationer og en professor der mener at jorden snart går under. Bogen er en favorit fordi Kreider skriver smukt og fordi den belyser interessante problematikker på en fantastisk sjov måde.

Nysgerrig?

Så kan jeg anbefale at starte med essayet The Busy Trap, der handler om at have travlt. Du kan læse det gratis her.

Du kan desuden læse mange af Kreiders essays på hans hjemmeside.

IMG_0763

THE CHECKLIST MANIFESTO – ATUL GAWANDE

”Research has consistently showed that at least half our deaths and major complications are avoidable.” – Atul Gawande

Flyselskaber har i mange år brugt checklister til at forbedre sikkerhed. Checklister hjælper piloter med at spare mental energi og med at undgå dumme fejl. I The Checklist Manifesto, fortæller kirurgen, Atul Gawande, om hvordan han hjalp UNICEF med at indføre checklister på otte hospitaler rundt om i verden, blandt andet i Filipinerne, Australien, USA og Jordan. Forskerne målte effekten over en kort testperiode på tre måneder. Dødsraten på de otte hospitaler faldt med 47%. Antallet af større komplikationer ved operationer faldt med 36%. Bogen er en favorit fordi den er fuld af videnskabelige undersøgelser og eksempler fra det virkelige liv. Vi hører blandt andet om et passagerfly, der nødlandede på Hudson river ved New York og om hvordan en 3-årig pige blev reddet på mirakuløs vis efter en drukneulykke. 

Nysgerrig?

Så glæd dig til midten af januar hvor jeg poster et blogindlæg, der bygger på bogen. Her vil du læse historien om hvorfor man indførte checklister i cockpits samt hvordan du kan bruge checklister til at forbedre dit liv. En anden mulighed er at se forfatterens TED Talk eller læse hans artikel The Checklist fra The New Yorker.

IMG_0768

A NEW EARTH – ECKHART TOLLE

“Nothing is going to make us free because only the present moment can make us free.” – Eckhart Tolle

A New Earth handler om det samme som forgængeren, The Power of Now: at droppe sit ego og at være i nuet. Den er relevant for dig hvis du er interesseret i spiritualitet. Tolles idéer bygger på buddhisme. Han mener at vores ego er et ’falskt jeg’ og at det er kilden til al lidelse i vores liv. Nogle gange oplever vi vores ego som en stemme i hovedet. ”If you’re wondering what voice I am talking about,” sagde Tolle i et 2012-interview, ”then that is the voice I am talking about.” Der er mange måder at genkende dit ego på. Hvis du diskuterer med din kæreste eller med en kollega og hun ikke vil give dig ret, bliver du så frustreret? I så fald har du sandsynligvis gjort din holdning i den pågældende sag til en del af din selvopfattelse, dit ego. Nøglen til at reducere dit ego er at være opmærksom på det. Opmærksomhed tilintetgør dit ego, på samme måde som lys får mørke til at forsvinde. Som Chuck Palahnuik skriver i Fight Club: ”You are not the car you drive. You’re not the contents of your wallet. You are not your fucking khakis.” Bogen er en af de bedste jeg har læst i år fordi den er fuld af stærke idéer. Den er til tider abstrakt at læse, men det er arbejdet værd. 

Nysgerrig?

Jeg bliver somme tider spurgt om hvilken bog af Tolle jeg vil anbefale at starte med. Jeg vil anbefale at læse A New Earth først, fordi den er mindre abstrakt end The Power of Now.

Oprah har lavet en 10 episoders interviewserie med Tolle hvor de snakker om A New Earth. Den er en anbefaling værd, fordi Oprah er formidabel til at stille spørgsmål der hjælper Tolle til at gøre hans idéer konkrete. Afsnittene kan ses ved at følge ovenstående link. De kan også downloades gratis som Podcast. Tolles Authors@Google-interview er også værd at se.

IMG_0767

THINKING, FAST AND SLOW – DANIEL KAHNEMAN

“Tsunamis are very rare even in Japan, but the image is so vivid and compelling that tourists are bound to overestimate their probability.” – Daniel Kahneman

Hurtig og langsom tænkning er to forskellige måder at tænke på. Hurtig tænkning er intuitiv og automatisk. Langsom tænkning er kontrolleret og bevidst. Mennesker anvender hurtig tænkning mange gange hver dag, for eksempel når registrerer hvad andre føler eller når vi lokaliserer hvor lyd kommer fra. Gennem eksperimenter har nobelprisvinder Daniel Kahneman vist at hurtig tænkning medfører forudsigelige fejl. I Thinking, Fast and Slow, hører vi om de fejl. Et eksempel er anker-effekten, som gør at vi bliver påvirkede af udgangspunktet, når vi gætter eller træffer beslutninger. Det har man vist i eksperimenter ved at dele forsøgspersoner ind i to grupper. Den ene gruppe spørger man: var Gandhi over eller under 114 år da han døde? Den anden gruppe spørger man: var Gandhi over eller unde 35 år da han døde? Derefter spørger man begge grupper: hvor gammel var Gandhi da han døde? 114-gruppen vil gennemsnitligt gætte Gandhi til at have været ældre end 35-gruppen vil. I bogen hører vi om flere versioner af eksperimentet. Vi hører desuden om:

  • Tabsaversion (negativitet vejer tungere end positivitet)
  • Aftagende sensitivitet (det gør mere ondt at miste 200 DKK end 100 DKK. Men det gør ikke dobbelt så ondt)
  • Framing-effekten (måden et spørgsmål bliver stillet på kan ændre hvilken beslutning vi træffer. Du kan læse om effekten her)
  • The Wisdom of Crowds (hvis 1000 mennesker forsøger at gætte hvor langt der er til månen, vil gennemsnittet af deres gæt sandsynligvis være et fornuftigt bud)
  • Prospektteori (teori om beslutningstagen, som bygger på tabsaversion og aftagende sensitivitet. Prospekteori indbragte i 2002 Kahneman en nobelpris)
  • Det erindrende jeg og det oplevende jeg
  • Mange andre koncepter

Bogen bygger på videnskabelige eksperimenter. Den er godt skrevet, men til tider krævende at læse. Det er en af de bedste bøger om psykologi jeg nogensinde har læst, fordi den er fuld af aha-oplevelser baseret på solid videnskab.

Nysgerrig?

Start med min blogpost, Brandmænd, Mirakler & Intuition, der forklarer hurtig og langsom tænkning, samt giver eksempler på fordele og ulemper ved hurtig tænkning.

I april 2014 holder jeg et foredrag for Folkeuniversitet om mirakler og tragedier. Her inddrager jeg mange eksempler og idéer fra bogen.

Hør også Daniel Kahnemans TED Talk, hvor han fortæller om det erindrende jeg og det oplevende jeg. Jeg kan desuden anbefale bogen, The Paradox of Choice af Barry Schwartz. Den forklarer mange af koncepterne fra Thinking, Fast and Slow, på en præcis og simpel måde.

IMG_0765

THE 8TH HABIT – STEPHEN COVEY

Seeing people through the lens of their potential and their best actions rather than through the lens of their current behaviour or weaknesses, generates positivity and energy.” – Stephen Covey

Bogen bygger videre på The Seven Habits of Highly Effective People. Stephen Covey beskriver selv den ottende vane som en tredje dimension til de Syv Gode Vaner. Den ottende vane handler om at finde sin Voice (sit kald i livet) og at hjælpe andre med at finde deres. For at finde vores stemme må vi stille os selv fire spørgsmål:

  • Hvad er jeg god til?
  • Hvad brænder jeg for?
  • Hvad har verden brug for?
  • Hvad fortæller min samvittighed mig?

Når du finder en rolle i verden, der harmonerer med alle 4 spørgsmål, har du fundet dit kald, hvad enten det er at være rockstjerne, pædagog eller maler.

The 8th Habit, hjælper dig med at blive bedre til at bygge tillid, give feedback, motivere dig selv og andre, tage ansvar og meget mere. Bogen er en favorit, fordi den er fuld af idéer der har gjort mig til en bedre person.

Nysgerrig?

Start med The Seven Habits of Highly Effective People. Hvis du ikke har den, så skynd dig at købe den. Hvis du kan lide den og har lyst til at få de vigtigste idéer uddybet, så læs The 8th Habit.

For en hurtig intro til Stephen Coveys idéer vil jeg anbefale denne youtube video.

Hvis du ønsker en hurtig intro til De Syv Vaner, så hold øje med bloggen her. Jeg poster et indlæg i januar, der opsummerer De Syv Vaner.

 

 

Lokkedue-effekten: Paris eller Rom?

“We are fallible, easily confused, not that smart, and often irrational. We are more like Homer Simpson than Superman.” – Dan Ariely

10688187_10201990754284203_5722116450093854914_o

(Fotografiet ovenfor er taget fra Musée d’Orsay i Paris af Philip Staal)

Når mennesker bliver stillet overfor tre muligheder, vælger vi som regel den ”midterste”. Når det omhandler penge har vi især en tendens til ikke at vælge den dyreste mulighed. Det er grunden til at vinbutikker og restauranter som regel har en enkelt super-dyr vin. Chancen for at sælge den dyreste vin er mikroskopisk og det ved ejerne godt. Pointen er at den får de andre vine til fremstå som bedre køb.

Vi træffer beslutninger ud fra sammenligninger. I Predictably Irrational, giver Dan Ariely et eksempel. Forestil dig at du skal på bryllupsrejse til enten Paris eller Rom. Du har tre muligheder, der alle koster det samme:

  • Paris (inkl. fly, hotel, sightseeing ture og morgenmad hver morgen)
  • Rom (inkl. fly, hotel, sightseeing ture og morgenmad hver morgen)
  • Rom (inkl. fly, hotel, sightseeing ture men uden morgenmad)

Stop og tænk. Hvad ville du vælge?

Det mest logiske ville være at starte med at udelukke mulighed #3, da den er magen til #2, bare uden gratis morgenmad. Men sådan fungerer vores hjerner ikke. Den tredje mulighed er det vi kan kalde en ”lokkedue”.

I eksperimenter hvor man stiller forsøgspersoner spørgsmål om ovenstående, vælger de fleste som regel mulighed #2 (i dette tilfælde turen til Rom inkl. gratis morgenmad). Grunden er at vi træffer beslutninger ud fra sammenligninger. Vi vil være sikre på at vælge rigtigt. Det er svært at sammenligne #1 og #2 eller #1 og #3. Er det bedst at komme til Paris eller Rom? Det findes der ikke noget rigtigt svar på.

Det er nemt at sammenligne #2 og #3. De er éns, bortset fra at #2 har morgenmad med i prisen. Derfor kan vi med sikkerhed sige at #2 er bedre end #3.

#2 må altså enten være den bedste eller den næstbedste af de tre muligheder. Denne sikkerhed er grunden til at de fleste forsøgspersoner i eksperimenter som ovenstående vælger #2.

Lokkedue-effekten gør sig ikke kun gældende når det handler om rejser. Det samme sker når vi køber en vaskemaskine eller beslutter hvor vi vil bo.

Et godt køb?

Virksomheden Williams-Sonoma havde en køkkenmaskine til $279 som næsten ikke solgte. Så fik de en genial idé: ”Vi bruger Lokkedue-effekten!” Firmaet introducerede en næsten identisk model til en pris på $429. Resultatet var overvældende. Den nye model solgte de næsten ingen eksemplarer af. Til gengæld blev salget af den oprindelige model næsten fordoblet! Da den dyre model blev introduceret, virkede den originale model som et røverkøb (’se skat, vi sparer 150 dollars ved at købe den her model!’).

Undgå at blive snydt

Vær opmærksom når lokkeduer optræder. Hvis du har tre muligheder at vælge imellem og den ene af mulighederne ligner en lokkedue, så se bort fra den. Du ved at det er en lokkedue, hvis det er en ringere udgave af en af de gode muligheder.

Kilder

Paris/Rom-eksperimentet: Predictably Irraitonal af Dan Ariely, kapitel 1. (I dette kapitel kan du læse om flere eksempler på lokkedue-effekten).

Historien om Williams-Sonoma: avisartikel i The Atlantic.

 

Røntgenbilleder, Mening & Overraskende Opdagelser

“Just as plants need sun, water, and good soil to thrive, people need love, work, and a connection to something larger.” – Jonathan Haidt

X-ray

 Foto: Adrian Barnes

To Slags Opdagelser

Når radiografer ser på røntgenbilleder kan de gøre to slags opdagelser: forventede opdagelser og overraskende opdagelser. Forestil dig at du har brækket en arm (ingen panik – det er bare tankeeksperiment). Du tager på skadestuen og får skannet armen. En radiograf kigger på røntgenbilledet og konstaterer at armen er brækket. Det er en forventet opdagelse. Hvis radiografen derimod kigger på dit røntgenbillede og opdager en svulst, kalder man det en overraskende opdagelse. Overraskende opdagelser er vigtige fordi de hjælper med at opdage sygdomme på et tidligt stadie. Det kan gøre det muligt at behandle eksempelvis cancer, før sygdommen bliver livstruende.

Et Røntgenbillede Blandt Tusind

Joseph Stalin sagde at ét dødsfald er en tragedie, mens en million er en statistik. Historier og følelser rammer os hårdere end tal. En udfordring for radiografer er, at arbejdet kan være ensformigt. For radiografer, der ser tusindvis af røntgenbilleder igennem, kan arbejdet til tider virke upersonligt. Det kan virke meningsløst. Arbejdet føles ikke så vigtigt som det er. Især hvis radiografen aldrig møder patienterne.

Dr. Yehonatan Turner fra Israel havde den udfordring. For at gøre sit arbejde mere personligt og meningsfyldt, forestillede han sig at hvert røntgenbillede han så tilhørte hans far.

I 2008 stod Turner i spidsen for en forskergruppe, der ville forsøge at få radiografers arbejde til at føles mere meningsfyldt. Forskerne lavede et eksperiment på Shaare Zedek Medical Center i Jerusalem. Man skabte en funktion der gjorde at hver gang radiograferne så på et røntgenbillede, poppede der et billede af patienten op. Tanken var at billederne skulle få radiograferne til at føle at de havde med et menneske at gøre. Et menneske med familie og venner – i modsætning til blot endnu et røntgenbillede blandt tusind.

Efter et stykke tid spurgte man radiograferne om deres oplevelse. Samtlige radiografer rapporterede at have følt ’mere empati med patienten’ og at have været ekstra grundige i deres arbejde.

Konkrete Resultater

Men forskere kan godt lide ting der kan måles. Tre måneder senere lavede forskerne en opfølgning til eksperimentet. Man udvalgte alle de røntgenbilleder hvor radiograferne havde gjort overraskende opdagelser. Radiograferne blev bedt om at se på røntgenbillederne igen. Her er der to vigtige ting at være opmærksom på: 1) der var nu ingen billeder af patienterne, og 2) radiograferne vidste ikke at de havde set røntgenbillederne før (og eftersom der var gået tre måneder havde de ingen chance for at huske dem).

Resultatet? Når det kom til forventede opdagelser, gjorde billedet ingen forskel. Radiograferne klarede sig lige godt i fase 1 og fase 2 af eksperimentet. Når det derimod gjaldt overraskende opdagelser, gjorde billedet en stor forskel. 80% af de overraskende opdagelser der var blevet gjort i fase 1, blev overset i fase 2.

Forskerne målte desuden hvor lang tid radiograferne brugte på hvert enkelt røntgenbillede. De brugte lige lang tid uanset om der var et billede af patienten eller ej.

Kritik Og Muligheder

Billeder er ikke en magisk løsning. Et kritisk spørgsmål man kan stille er: vil effekten være lige så stor på langt sigt? Det er der ingen der ved. Men opfølgende forskning vil formentlig besvare spørgsmålet. En anden kritik er at eksperimentet blev udført med en forholdsvis lille stikprøve. Opfølgende eksperimenter skal teste hypotesen.

På trods af kritikken er det en idé med muligheder. Eksperimentet giver anledning til spørgsmål som: hvor mange hospitaler findes der i verden hvor man ikke inkluderer et lille billede af patienten i hjørnet af skærmen? Hvor mange hospitaler i Danmark? På hvilke andre institutioner og arbejdspladser kan man bruge denne idé?

Hvad med jobs hvor medarbejdere laver service for mennesker de ikke kan se?

Kilder

Avisartikel i The New York Times: http://www.nytimes.com/2009/04/07/health/07pati.html?_r=0

Bog: To Sell Is Human af Daniel Pink, side 210-211

Intuition: Gave eller forbandelse?

 

intuition

Et brændende hus

Et hold brandmænd ankommer til et brændende hus. Indsatslederen fører holdet ind ad en bagvej til køkkenet for at sprøjte vand på flammerne. Ilden reagerer ikke på vandet. De forsøger igen, men uden resultat.

”Der er noget galt,” tænker indsatslederen. Han beordrer sine mænd ud af huset. Kort tid efter kollapser køkkengulvet, som de netop har forladt. Hvis de havde stået der var de blevet kastet ned i flammerne under dem.

Hvordan vidste indsatslederen at huset ville falde sammen? Selv siger han at det var hans ’sjette sans’. Psykologen Gary Klein har interviewet indsatslederen og fundet frem til flere interessante ting, der kan hjælpe os med at forstå den menneskelige intuition. Af interviewet fremgår det at indsatslederen ikke vidste at huset havde en kælder. Han vidste altså ikke at det brændte under dem da de stod i køkkenet. Hvad han vidste var at noget var galt. I øjeblikket vidste han ikke hvorfor, men efter at have tænkt over det, kom der er en forklaring. ilden reagerede ikke på vandet. Der var varmere i køkkenet end der burde være. Der var stille – som regel kan man høre lyde når det brænder. I øjeblikket gav det ikke mening. Derfor vidste indsatslederen at der var noget galt. I bakspejlet gav det hele mening. Brandens kilde var under gulvet og den var større end ventet. Det forklarer den høje temperatur, den manglende lyd fra branden og at flammerne ikke reagerede på vandet.

Intuition – Gave Eller Forbandelse?

Vi bruger vores intuition hver dag. Det har nogle konsekvenser. I dette blogindlæg vil jeg vise hvilke fordele og ulemper det medfører, samt hvad vi kan gøre for at undgå at komme galt af sted når vi bruger vores intuition.

Ifølge nobelprisvinder, Daniel Kahneman, har vi to måder at tænke på. I bestselleren, Thinking, Fast and Slow, bruger han begreberne System 1 og System 2 til at beskrive forskellen på de to måder. Kahneman skriver: ’System 1 fungerer automatisk og hurtigt, kræver mindre eller slet ingen anstrengelse og indebærer ingen fornemmelse af bevidst kontrol.’ Nøgleordene her er: automatisk, hurtigt og fravær af ’bevidst kontrol’

Om System 2 skriver han: ’System 2 retter fokus mod anstrengende mentale aktiviteter, der kræver denne opmærksomhed, herunder komplekse beregninger.’

Du bruger System 1 når du:

  • Ser at en person er sur eller ked af det
  • Hører en lyd og finder ud af hvor den kommer fra
  • Hopper til siden for ikke at blive ramt af en bil
  • Griber en frisbee
  • Bruger din intuition

Du bruger System 2 når du:

  • Udviser selvkontrol
  • Siger dit telefonnummer
  • Prøver at finde Holger
  • Fortæller dine venner hvorfor christianstaal.com er din yndlingsblog!
  • Besvarer matematiske spørgsmål som: ’hvad er 77 x 98?’

System 1 Som Superhelt

System 1 opererer automatisk og hurtigt. Det vil sige at du træffer beslutninger uden at være klar over hvorfor. I nogle tilfælde er det en fordel. I andre er det en ulempe.

System 1 Opererer Automatisk

System 1 leder os til lynhurtige konklusioner. Det sker automatisk og ubevidst. Det er en fordel fordi vi på den måde sparer mentale resurser. Vi bliver konstant bombarderet med input. System 1 vælger automatisk hvad der er vigtigt for os at fokusere på. Hvis vi skulle være bevidste om alt der foregår omkring os, ville vores hjerner bryde sammen. System 1 træffer beslutninger på vores vegne helt automatisk og det skal vi være glade for. I de fleste tilfælde træffer System 1 et godt valg på vores vegne. Nu tænker du måske: ’Men hvad sker der når System 1 træffer dårlige valg for os?’ Det spørgsmål vender vi tilbage til.

System 1 Opererer Hurtigt

Hvis der kommer en psykopat løbende mod dig med en kniv, har du brug for System 1 til at træffe en øjeblikkelig beslutning (’løøøøøøøøb!’). I sådan en situation giver det ikke mening at sætte sig ned og tænke situationen grundigt igennem.

I eksemplet med brandmændene, var det indsatslederens System 1, der reddede deres liv. Han handlede øjeblikkeligt og det betød at ingen mistede livet.

Når System 1 Tager Fejl

System 1 træffer som regel gode beslutninger. Som vi har været inde på er det nødvendigt for os at nogle beslutninger sker automatisk. Når System 1 tager fejl, er det en ulempe at det opererer automatisk. Det betyder at vi ikke opdager når vores System 1 begår fejl. Og System 1 begår mange fejl uden at vi tænker over det. Det er uden for dette blogindlægs omfang at beskrive dem alle. I stedet vil jeg fokusere på et enkelt eksempel. Hvis du er sulten efter flere eksempler vil jeg anbefale de tre bøger herunder. Kahnemans bog er mest omfattende og dybdegående. Bøgerne af Gladwell og Schwartz er let læselige og underholdende.

boeger

Liv og Død: Et Grusomt Tankeeksperiment

Her er et klassisk eksempel på hvordan System 1’s automatiske processer kan lede os i problemer. Forestil dig at du er læge og arbejder i en landsby. 600 personer i landsbyen har fået en livstruende sygdom. Der findes to behandlinger som vi kalder Behandling A og Behandling B. Hvis du vælger Behandling A, vil du redde nøjagtigt 200 personer. Hvis du vælger Behandling B, er der 1/3 sandsynlighed for at du vil redde alle 600 personer og 2/3 sandsynlighed for du ikke vil redde nogle af dem. Hvilken behandling vil du vælge? A eller B?

Når man spørger forsøgspersoner i videnskabelige eksperimenter, vælger de fleste som regel Behandling A. De vil hellere være sikre på at redde 200 end at risikere at alle 600 dør.

Her er et lignende eksempel. Forestil dig at du er læge og arbejder i en landsby. 600 personer i landsbyen har fået en livstruende sygdom. Der findes to behandlinger som vi kalder Behandling C og Behandling D. Hvis du vælge Behandling C, vil nøjagtigt 400 personer dø. Hvis du vælger Behandling D, er der 1/3 sandsynlighed for at ingen vil dø, men 2/3 sandsynlighed for at alle vil dø. Hvilken behandling ville du vælge her? C eller D?

Her vælge de fleste forsøgspersoner Behandling D. Grunden er at de hellere vil risikere at alle dør end de med sikkerhed vil dømme 400 personer til døden.

Som den opmærksomme læser måske har opdaget, er der et problem med de to tankeeksperimenter. DE TO SCENARIER ER ENS! De er blot forklaret forskelligt. Hvis du læser scenarierne igennem igen vil du opdage at Behandling A og Behandling C er identiske. Behandling A siger at 200 vil overleve. Behandling C’s beskrivelse siger at 400 vil dø. Det er det samme scenarie beskrevet på en anden måde. Ligeledes er Behandling B og Behandling D ens.

Der er ingen der kan sige med sikkerhed hvilken beslutning der er mest rimelig. Men én ting kan vi sige: det bør ikke komme an på hvordan spørgsmålet bliver stillet. Måden at spørge på spiller en stor rolle fordi spørgsmålets udformning påvirker vores underbevidsthed. System 1 fungerer, som vi har været inde på, automatisk, hurtigt og ubevidst. Derfor opdager vi slet ikke at vi bliver påvirket af spørgsmålets udformning.

Hvad Kan Vi Gøre?

Hvis du stiller dig selv et vigtigt spørgsmål og der øjeblikkeligt popper et svar frem, så stop op. Træk vejret. Tænk over det en ekstra gang. Sæt spørgsmål-tegn ved dine antagelser. Spørg dig selv: kan beslutningen beskrives på en anden måde? Hvordan? Spørg dig selv: er der noget jeg ikke tager højde for? 

Jeg har tidligere skrevet om mental energi og viljestyrke. System 2 hænger i høj grad sammen med hvor meget mental energi du har til rådighed. Derfor bør du kun træffe vigtige beslutninger når du er veludhvilet og føler dig frisk. Ligeledes bør du ikke forsøge at løse komplicerede problemstillinger når du er optaget af andre ting (som fx når du kører bil et trafikeret sted eller mens du laver mad).

Kilder

Læs mere om Framing-effekten her: Tversky, A., & Kahneman, D. (1981). The framing of decisions and the psychology of choice. Science, 211(4481), 453-458.

 

Klistermærker Redder Liv

“Great things are done by a series of small things brought together.” – Vincent Van Gogh

Foto: Hugh Lunnon Foto: Hugh Lunnon

 1,24 Million Dødsfald

Ifølge World Health Organization (WHO) dør 1,24 millioner mennesker i trafikken om året. Afrika er den hårdest ramte verdensdel, med 24,1 årlige dødsfald pr. 100.000 indbyggere. I rapporten ’Global status report on road safety 2013: Supporting a decade of action’, lægger WHO vægt på fem risikofaktorer i forbindelse med trafiksikkerhed: hastighed, alkohol, motorcykelhjelme, sikkerhedsseler og børnesæder. Erfaring viser at lovgivning indenfor disse områder reducerer antal fatale trafikuheld. Alligevel har kun 28 lande, svarende til 7% af jordens befolkning lovgivning inden for alle fem områder. Andre vigtige forhold der påvirker trafiksikkerheden inkluderer: vejens tilstand, alarmberedskab og brug af mobiltelefon. Et af problemerne med at øge trafiksikkerheden er at mange af de lande hvor problemet er størst ikke har resurser til at gøre noget ved det. Uanset om der skal bygges bedre veje, skaffes bedre alarmberedskab eller håndhæves lovgivning, er det dyrt.

Matatu-bussen

Kenya er et af landene med mange fatale trafikuheld. Fra 2001-2010 har der årligt været omkring 3.000 dødsfald i trafikken. Mange uheld sker i Matatu-busser – en form for minibus, der kører over store afstande. En af hovedårsagerne til at mange Matatu-busser kører galt er at chaufførerne kører risikabelt.

De to forskere James Habyarimana og William Jack fra Georgetown University i USA udtænkte et eksperiment der skulle besvare spørgsmålet: hvordan kan vi redde så mange liv som muligt ved brug af så få resurser som muligt? Svaret var klistermærker.

Forskerne udvalgte 2.276 Matatu-busser som de delte op i en forsøgsgruppe og en kontrolgruppe. Busserne blev inddelt tilfældigt: busser hvor nummerpladen endte på et ulige tal blev en del af forsøgsgruppen, mens busser hvor nummerpladen endte på et lige tal udgjorde kontrolgruppen.

Vil Du Brokke Dig Efter Han Er Kørt Galt?

I forsøgsbusserne placerede man klistermærker der opfordrer passagerer til at brokke sig hvis chaufføren kører hasarderet. På nogle klistermærker var der billeder af trafikuheld. På alle klistermærker var der en besked på Kiswahili. Det kunne fx være ’Je utaweza kuongea akizusha ajali? KAA MACHO. KAA CHONJO. TETA!’, som betyder ’Hey! Vil du brokke dig efter han er kørt galt? VÆR OPMÆRKSOM. SIG NOGET!’

Forsøget bygger på den antagelse at mange passagerer er tavse fordi det falder uden for den sociale norm at brokke sig. Tanken var at klistermærkerne ville give passagerne social tilladelse til at sige noget. Hvis passagererne brokkede sig over sindssyg kørsel, ville det få chaufføren til at køre mere sikkert.

Eksperimentet løb fra 2006-2008. I 2009 sammenlignede forskerne antallet af fatale trafikuheld i forsøgsgruppen og kontrolgruppen. Resultaterne var ikke til at tro: i busserne med klistermærker var der 60 procent færre fatale trafikuheld end i kontrolgruppen. Forskerne antager at hvert trafikrelateret dødsfald resulterer i 20 mistede leveår. Under den antagelse har eksperimentet sparret 1.200 leveår. Prisen pr. reddet leveår? 5,8 dollars.

Hvad Med Congo, Nigeria Og Sudan?

I kampen for at redde liv i trafikken er der ingen tvivl om at bedre veje, dygtigere beredskab, sikkerhedsseler, alkoholkontrol, motorcykelhjelme, fartkontrol og børnesæder er vigtige. Dette eksperiment viser dog at der er andre, utraditionelle, metoder der kan gøre en forskel.

”Denne metode er en billigere måde at redde liv på end vaccinationer, som ellers også er billigt,” udtaler William Jack.

James Habyarimana og William Jack arbejder nu på at lave et opfølgende eksperiment med 12.000 køretøjer. Målet er at redde liv og samtidig teste hvilke beskeder og billeder der har størst virkning.

Der bliver gjort noget i Kenya. Men hvad med Congo, Nigeria, Sudan og andre lande hvor tusindvis af mennesker dør i trafikken hvert eneste år. Hvis et leveår kan reddes for 5,8 dollars, hvad er så undskyldningen for ikke at gøre noget?

 

Kilder

Klistermærkeeksperimentet:

Videnskabelig artikel: “Heckle and Chide- Results of a Randomized Road Safety Intervention in Kenya” af James Habyarimana og William Jack

http://www.georgetown.edu/story/kenya-road-safety-study.html

Generelt om trafiksikkerhed:

http://www.who.int/violence_injury_prevention/road_safety_status/2013/en/

Global status report on road safety 2013 Supporting a decade of action’ (WHO)

 

Chokolade, Radiser & Obamas Jakkesæt

“You are only as lazy or lacking in willpower as you think you are.” – Ken ChristianFoto: Kim Siciliano

 Foto: Kim Siciliano

Skumfiduser og succes

Skumfiduseksperimentet voksede børn med selvkontrol op og blev gladere, sundere og mere succesfulde end deres kammerater med lavere viljestyrke. De succesfulde børn havde det til fælles at de distraherede sig selv og på den måde gjorde opgaven nemmere. Nogle sang, andre dansede. Nogle holdt sig for øjnene, andre vendte sig om. Børnene der bukkede under for fristelsen sad og stirrede på lækkerierne indtil de ikke kunne dy sig længere.

Skumfidus-eksperimentet viser at viljestyrke er afgørende for succes. Men hvad bestemmer vores viljestyrke? Er det et spørgsmål om at have strategier parat når fristelserne dukker op? Er man født med viljestyrke? Eller er det situationsbestemt? Forskeren Roy Baumeister giver os svaret.

Radiser og chokolade

I 1996 lavede Baumeister et ondskabsfuldt eksperiment. Man inviterede forsøgspersoner til at sætte sig ved et bord hvor der var to ting: radiser og chokolade. Deltagerne var sultne – de havde fået ordre på at faste inden eksperimentet. Forsøgspersonerne blev delt op i to grupper. De blev sendt ind i rummet én deltager ad gangen og skulle være derinde alene. Deltagere i gruppe 1 fik besked på at spise radiser. Den lækre chokolade skulle de lade ligge. Gruppe 2 fik lov at spise chokoladen. Forskerne kontrollerede at samtlige deltagere i gruppe 1 havde overholdt forbuddet.

(Forskerne antager her at mennesker hellere vil have chokolade end radiser. Det passer ikke på alle personer, men da det passer på næsten alle, bliver særtilfælde automatisk udlignet. Personligt ville jeg hellere have radiser.)

I fase 2 af eksperimentet skulle forsøgspersonerne løse en opgave. Opgaven var umulig; der fandtes ingen korrekt løsning. Formålet var at teste forsøgspersonernes vedholdenhed. Hvor længe ville de blive ved med at prøve før de gav op? Gruppe 1-deltagerne blev gennemsnitligt ved i 8 minutter før de gav op. Deltagerne i gruppe 2 prøvede gennemsnitligt i 20 minutter før de gav op. Hvorfor blev gruppe 2-deltagerne ved i over dobbelt så lang tid som gruppe 1-deltagerne?

Baumeisters konklusion: Willpower depletion

’To deplete’ betyder ’at opbruge’. Baumeisters konklusion var at viljestyrke ikke er en konstant størrelse. Vi har alle sammen en given mængde viljestyrke som vi opbruger ved eksempelvis at modstå fristelser. Grunden til at gruppe 1-deltagerne gav hurtigt op var at de havde brugt deres viljestyrke på at modstå chokoladefristelsen. Effekten blev forstærket ved at forsøgspersonerne i forvejen havde fastet. Vores viljestyrke kan ses som et indre batteri, der kan lades op og tømmes. Vi forbruger viljestyrke på mange måder: når vi modstår fristelser, træffer beslutninger eller løser komplicerede opgaver. Vi oplader vores viljestyrke med mad og hvile.

Baumeister har gennem yderligere eksperimenter vist at vi har ét samlet viljestyrkebatteri som vi bruger til alt. Hvis f.eks. vi går igennem en følelsesmæssig hård situation hvor vi bruger viljestyrke til kontrollere vores følelser, vil det påvirke os på samme måde som hvis vi lige havde modstået fristelsen om at spise chokolade. Resultatet vil i begge tilfælde være at vi har mindre mental energi tilbage til at løse komplicerede opgaver eller træffe beslutninger.

Succesfulde mennesker er ikke superstjerner

Baumeister konkluderer yderligere at vores forestilling om at succesfulde mennesker er superstjerner er forkert. Det er så let at kigge på folk der udviser stor viljestyrke og sige ”de har mere viljestyrke end mig, det er nemmere for dem.” Baumeister mener ikke at forskellen er så stor som vi gør den til. Det der kendetegner succesfulde personer er ikke at de har mere viljestyrke end andre, men derimod at de gør det nemt for sig selv.

En god ting man kan gøre er at undgå at bruge energi på at træffe uvigtige beslutninger. Jo flere beslutninger vi træffer, og jo flere muligheder vi skal vælge imellem, jo mere viljestyrke opbruger vi. Det er grunden til at forfatteren Neil Strauss får leveret sin frokost hver dag kl. 12.00 når han skriver på et vigtigt projekt. Ved at undgå at træffe beslutninger om hvad og hvornår han skal spise, har han mere mental energi til overs til at skrive. Det er også grunden til at Præsident Obama kun går i blå eller grå jakkesæt. “You’ll see I wear only gray or blue suits,” sagde Obama i 2012 i et interview til Michael Lewis. ”I’m trying to pare down decisions. I don’t want to make decisions about what I’m eating or wearing. Because I have too many other decisions to make.”

Mark Zuckerberg gør det samme. Han tager en grå t-shirt på hver morgen. Han forklarede for nyligt hvorfor i en Q&A session: “I really want to clear my life so that I have to make as few decisions as possible about anything except how to best serve this community.”

Slik, kondisko og regler

Vi kan bruge Baumeisters konklusion i vores private liv og på vores arbejdspladser. En nem måde at gøre livet nemmere for os selv på er at gemme slikskålen væk. Hvis den står fremme, frister den – og det koster viljestyrke. Hvis vi ikke kan se den, skal vi ikke opbruge lige så meget viljestyrke for at modstå fristelsen. Dette trick virker også den anden vej. Forfatteren Steven Pressfield siger ”It’s not writing that is hard, it’s sitting down to write.” Det samme gælder i andre områder af vores liv. Det er ikke hårdt at løbe når vi først er kommet i gang. Det hårdeste er rejse sig fra sofaen og tage kondiskoene på. Psykologen Shawn Achor foreslår at vi laver små ændringer i vores omgivelser, der kan påvirke os på en positiv måde. Fx kan vi stille kondiskoene ved siden af sengen, så vi er klar til at tage dem på med det samme når vi vågner. Eller vi kan tage batterierne ud af vores fjernbetjening og gemme dem væk. På den måde havner vi kun foran fjernsynet når der er noget vi vil se. Ikke bare fordi det er nemt.

Et andet råd er at prioritere vigtige samtaler og beslutninger når vores viljestyrkebatteri er opladt. Hvad skal vi så gøre når vi føler os tømt for viljestyrke? Vi har to muligheder. Vi kan lade vores viljestyrke op (ved at hvile os eller spise). Eller vi kan løse opgaver, der ikke kræver meget mental energi. Forfatteren Josh Kaufmann anbefaler at man laver en Braindead List til sådanne situationer med opgaver man kan klare når man ikke har overskud til at klare vigtige opgaver. Det kan fx være at tjekke mails eller rydde op.

Et tredje råd fra Baumeister er at sætte klare regler for sig selv. Hvis du vil spise mindre slik så lav en klar regel. Eksempel på en dårlig regel: jeg vil forsøge at spise mindre slik. En god regel: jeg vil have én ugentlig slikdag. Det vigtigste er at det er nemt at definere hvorvidt du har overholdt reglen eller ej. Hvis du kan gøre det til en vane at overholde de regler du sætter for dig selv, kan du lære at modstå fristelser. Og du kan gøre det uden konstant at bruge af din viljestyrke.

Skumfiduser, Agingbooth og Succes

“I am, indeed, a king, because I know how to rule myself.” ― Pietro Aretino

Skumfiduser og selvkontrol

I 1960 lavede psykologen Walter Mischel et eksperiment, hvor han stillede 650 4-6 årige børn i et grusomt dilemma. Børnene kom ind i et lokale en ad gangen. I lokalet var der et bord, med en tallerken hvor der lå en skumfidus. Børnene skulle være i lokalet, alene, i femten minutter. Dilemmaet var at børnene selv kunne vælge om de ville spise skumfidusen. Til gengæld fik de at vide at hvis de ventede til efter de femten minutter var gået med at spise den, ville de blive belønnet med en ekstra skumfidus. Eksperimentet skulle teste børnenes evne til at udsætte nydelse- med andre ord deres selvkontrol.

Omkring halvdelen af børnene ventede og scorede på den måde en ekstra skumfidus. De fleste af børnene, der modstod fristelsen gjorde det ved at kontrollere deres opmærksomhed. De sang, dansede eller vendte sig om. De sad ikke og kiggede længselsfuldt på skumfidusen.

I 1981 lavede forskerne en opfølgende undersøgelse. Børnene var nu blevet voksne og forskerne kiggede på hvordan de klarede sig i livet. De fandt en klar sammenhæng: de personer der havde udvist selvkontrol som børn klarede sig bedst. De havde bedre selvtillid, var bedre til at overholde aftaler, var bedre til at håndtere stress, havde mindre tendens til at tage stoffer, og scorede gennemsnitligt 210 point højere på deres SATs.

Kan Agingbooth gøre dig mere succesfuld?

Videnskabelige studier viser at vi tænker på vores fremtidige jeg som var det en anden person. Det føles som om det ikke er os selv. Det er en af grundene til at så mange mennesker er dårlige til at træffe beslutninger i dag, der vil gavne dem om 10 og 20 år. Eksempler? At spare op, spise sundt og lave fysisk træning.

Hvis vi ændrer folks opfattelse af deres fremtidige jeg, kan vi så ændre hvor mange penge de sparer op til fremtiden? Forskeren Hal Hershfield stillede spørgsmålet for et par år siden. Svaret er ja.

Man delte forsøgspersoner op i to grupper. Man fotograferede hver enkelt person i begge grupper. Forsøgsgruppens billeder gjorde man ældre (man gav dem rynker og gråt hår). Kontrolgruppens billeder ændrede man ikke på. Alle forsøgspersoner lavede nogle forskellige øvelser, der krævede at de så på deres billeder. Man afsluttede eksperimentet med at spørge folk: hvis du fik $1.000, hvordan ville du så bruge pengene? Personer i forsøgsgruppen (der havde set billeder af sig selv som gamle) ville gennemsnitligt spare dobbelt så mange penge op til fremtiden som personerne i kontrolgruppen.

Hidtil har det ikke været muligt for almindelige mennesker at se deres fremtidige jeg. Det har App’en Agingbooth gjort op med. App’en kan downloades til iPhone og Android. Det er en hurtig, nem og sjov måde at påvirke vores egen underbevidsthed på. Det kan ændre din fremtid. Og det er gratis.

Hvis du vil vide mere om viljestyrke, vil jeg anbefale bogen Willpower af Roy Baumeister. Baumeister er verdens ledende forsker i selvkontrol. Der kommer et indlæg her på bloggen inden for et par uger, hvor jeg forklarer om et af hans mest interessante eksperimenter. Du kan også læse denne artikel fra Harvard Business Review.

Velkommen til min ugentlige blog

De seneste par år har jeg overvejet at starte en blog. Jeg har løbende spurgt mig selv:

  1. Hvilken slags blog vil du lave?
  2. Hvorfor vil du starte en blog?
  3. Hvor ofte vil du blogge?
  4. Hvad får man ud af at læse din blog?

I dag starter bloggen. Indlægget her besvarer de fire spørgsmål.

Q: Hvilken slags blog vil du lave?

A: Jeg læser 1-2 bøger om ugen. Jeg læser fiktion, biografier, fagbøger og videnskabelige artikler. Emnerne varierer. Hovedtemaerne er psykologi, videnskab og produktivitet.

Her på bloggen vil jeg dele de mest interessante idéer og forskningsresultater jeg læser om. Jeg vil desuden dele korte resumeer af bøger der har inspireret mig. Og jeg vil dele mine tanker.

Q: Hvorfor vil du starte en blog?

A: Der er mange grunde til at jeg vil starte en blog. Her er de tre vigtigste:

  1. Jeg læser tit noget interessant og får lyst til at dele det med omverdenen. Jeg holder tre forskellige foredrag på vegne af Syddansk Universitet hvor jeg deler de mest interessante ting jeg har lært. Bloggen er en mulighed for at sprede de bedste idéer til endnu flere mennesker,
  2. Det er vigtigt for mig at reflektere over det jeg lærer. Når jeg læser sætter det ofte tanker i gang. Ved at skrive blogindlæg om udvalgte emner, tvinger jeg mig selv til at sætte ord på mine tanker. Det skærper min forståelse og hjælper mig til at huske hvad jeg har lært,
  3. Bloggen er en mulighed for at blive bedre til at formidle idéer.

Q: Hvor ofte vil du blogge?

A: Se overskriften.

Q: Hvad får man ud af at læse din blog?

A: Viden, historier og inspiration. Mine læsere får de mest interessante idéer, forskningsresultater og historier fra de 70-80 bøger jeg læser om året. Samtidig får mine læsere korte resuméer af udvalgte bøger, og indblik i de tanker jeg gør mig.