Hvis du er som de fleste andre, vil dit svar være, at verden bliver dårligere. Ikke nok med det: Mange tror sågar, at enden er nær.[i]
Det er der mange grunde til. Terrorisme, Trump, Brexit, atom-våben, cyberangreb og global opvarmning er nogle af dem, der oftest bliver nævnt*. Og før disse problemer fandtes, havde folk andre bud på, hvorfor verden ville gå under. Dommedagsprofetier er ikke noget nyt.[ii]
*Det gør selvfølgeligt ikke disse trusler er ufarlige. Især global opvarmning er aktuelt i disse år. Hvis du vil i dybden med den problemstilling, kan jeg anbefale bøgerne The Infinite Ressource og Enlightenment Now (kapitel 10).
Pessimismen kommer ikke kun til udtryk i satiriske tegninger, men også i undersøgelser, hvor titusindvis af mennesker har deltaget. En af de mere omfattende undersøgelser kommer fra YouGov, der i 2015 spurgte 18.235 mennesker:
Alt taget i betragtning tror du så, at verden bliver bedre eller dårligere?
Langt de fleste svarer, at verden bliver dårligere, inklusive 57% af danskerne. Kun 8% af danskerne mener, at verden bliver bedre.
Andre undersøgelser viser et lignende mønster. Mange mener, at det går dårligt i verden, og at det er på vej til at blive værre. Det dokumenteres bl.a. i bøgerne Factfulness, The Better Angels of Our Nature og Enlightenment Now.
Jeg vil stærkt anbefale de tre bøger til nysgerrige sjæle, der vil vide mere om hvordan det går i verden. Jeg vil ligeledes anbefale hjemmesiden Our World In Data*. Du får flere anbefalinger til videre læsning i litteraturlisten.
*Our World In Data er mit nye go-to-leksikon. Hjemmesiden bliver drevet af University of Oxford, og indeholder dybdegående, databaserede artikler om dusinvis af emner, der kan gøre os alle klogere på hvordan det går i verden.
Det er ikke en overdrivelse, at mange ser en verden for sig, der er på vej mod afgrunden. I en undersøgelse fra 2015 blev mere end 2.000 respondenter fra fire lande spurgt, hvorvidt de troede, at menneskeheden ville blive udslettet inden for hundrede år.
Omkring hver fjerde person i undersøgelsen tror, at menneskeheden er væk om 100 år:
Men er det ikke fint at forvente det værste? Så bliver man i det mindste ikke negativt overrasket. Og hvis man ved hvor alvorligt et problem er, kan man måske bedre gøre noget ved det. Det er ikke nødvendigvis tilfældet. Overdreven pessimisme kan blive en selvopfyldende profeti. Førnævnte undersøgelse viser, at meget pessimistiske folk er mindre villige til at investere i fremtiden – antageligvis fordi det alligevel er håbløst.[v]
Da jeg læste disse undersøgelser, var jeg ved at få min ingefær-té galt i halsen. Hvordan kan så mange mennesker tro, at det går så dårligt?
Jeg blev nysgerrig efter hvilket mønster, der ville tegne sig, hvis folk i mit eget netværk svarede på samme spørgsmål. Sidste efterår delte jeg derfor spørgsmålet, om hvorvidt verden bliver dårligere eller bedre, på min blog. 169 personer svarede, og deres svar er her:
Læserne her på bloggen svarede mere optimistisk end i nogen anden undersøgelse jeg har set. Ikke desto mindre var det under halvdelen, der svarede, at verden bliver bedre.
HVAD MENER DU?
Bliver verden bedre eller dårligere? Har nutidens mennesker det bedre end tidligere generationer — eller var verden bedre i de ”gode gamle dage”?
Hvis dit svar er “dårligere” eller “hverken eller”, håber jeg, at de kommende indlæg på bloggen her vil overbevise dig om, at verden bliver bedre. Ikke på alle områder og ikke for alle mennesker — men på de fleste områder og for de fleste mennesker (og især dem, som har mest brug for det).
Hvis du svarer “bedre”, vil du her få en faktabaseret forståelse for hvad, der helt præcist er blevet bedre og hvordan det er sket.
Vil du have mine bedste artikler? Jeg deler mit bedste materiale, og anbefalinger, i mit gratis nyhedsbrev (tilmeld dig her). Det udkommer max gange om året.
“A great book should be savored like a gourmet meal, not inhaled like fast food.” – Adam Grant
Her er et udpluk af mine yndlingsbøger fra 2010’erne. (Foto: Malene Elizabeth Staal Bruun Overgaard).
Hvert år, i slutningen af december, skriver jeg en kort artikel om de fem bedste bøger, jeg har læst i løbet af året. I år er imidlertid noget særligt, fordi det er slutningen på et årti. Derfor kigger jeg i denne artikel tilbage på 2010’erne og giver mit bud på årtiets ti bedste bøger. Men først en kort historie.
En bog om ugen
Den første januar 2012 tog jeg en af mit livs vigtigste beslutninger:
Jeg startede med Linchpin af Seth Godin (som kan anbefales!), og fortsatte derefter med at læse en bog om ugen resten af året. Dermed genfandt jeg læselysten fra mine barndomsår. De efterfølgende år bibeholdt jeg målet om at læse en bog om ugen. Det startede den læringsrejse, der fik mig til at starte bloggen her i 2014, og at flytte til USA for at tage en Ph.d. i journalistik og psykologi tidligere i år.
Halvt så mange bøger, dobbelt så meget læring
De seneste to år er jeg gået i en anden retning. Jeg læser færre bøger, men til gengæld er de ofte længere og mere komplekse. Og jeg dykker mere ned i indholdet – på flere måder:
Tid til eftertanke. Det er muligt at læse hurtigt, men mange bøger bliver bedre, af at tage sig tid til refleksion. Her er nogle spørgsmål, jeg ofte vender tilbage til: Hvad er bogens vigtigste budskab? Er argumentationen overbevisende? Hvad er bogens implikationer? (Spørgsmålene er inspireret af bogen How to Read a Book; se en opsummerende artikel om den her).
“Bogklubben”. Min bror og jeg har lavet en to-mands bogklub, hvor vi taler om udvalgte bøger. Typisk læser vi et kapitel til en given dag, og bruger så en times tid på at diskutere indholdet. Det hjælper os med at forstå samt huske bogens indhold bedre. Og det er et godt forum til refleksionerne fra ovenstående punkt.
Skriv resuméer af de vigtigste bøger. Det gør jeg i denne artikel. Det er en god øvelse at koge en bogs essens ned til et par sætninger. Og ved at offentliggøre resuméerne, tvinger jeg mig selv til at gøre det så skarpt, som jeg kan.
Podcast: “Ordlyd”. Tidligere i år udgav jeg, sammen med min ven Danni Liljekrans, en mini podcast-serie. Den handler om at bruge de idéer, man læser om. Du kan finde episoderne på iTunes eller hvor du får dine podcasts – eller her.
Supplerende læsning. Jeg læser andre tekster end bøger – eksempelvis videnskabelige artikler, og hjemmesider som Wait but Why, Big History og Our World in Data.
Disse vaner tager tid. Men de har flerdoblet værdien af min læsning.
Menneskers evne til at arbejde sammen, er kilden til vores magt. The Rational Optimist er en historisk tidsrejse, der viser hvordan byttehandel og samarbejde gjorde mennesket til jordens hersker. Matt Ridley viser desuden, hvordan den udvikling løbende gør verden til et bedre sted. (Bogen var en inspiration til min egen bog om, at det går bedre i verden, end de fleste tror).
*Nogle år var der flere exceptionelle bøger. Derfor har jeg, for nogle af årene, valgt at inkludere en eller flere kandidater til førstepladsen for de pågældende år.
Måske den vigtigste bog jeg har læst i mit liv. Den lærte mig ikke bare utallige ting om psykologi – den gjorde mig også interesseret i forskning. Psykologen Daniel Kahneman (nobelprisvinder, 2002) mener, at mennesker har to måder at tænke på. System 1 tænkning er hurtig, ubevidst og automatisk (hvis du hører “2 + 2”, tænker din hjerne automatisk “4”). System 2 er langsom, bevidst og krævende (hvis du hører “17 x 34” skal du arbejde for at finde svaret). System 2 bruges sjældent, fordi det kræver tid og energi. Derfor er vi i høj grad styret af System 1. Problemet er, at System 1 ofte begår forudsigelig fejl, der strider mod al fornuft. Bogen viser hvilke fejl. (Du kan læse mit bud på de fire vigtigste fejl i denne opsummering af bogen).
Ikaros var ifølge græsk mytologi den første mand til at flyve. Efter sigende måtte han hverken flyve for lavt eller for højt. Hvis han fløj for lavt, ville fugten fra havet opløse voksen på hans kunstige vinger; hvis han fløj for højt, ville solen smelte voksen. I den mest kendte version af myten fløj Ikaros for højt – og moralen er, at hovmod står for fald. Seth Godin er uenig i den fortolkning. Problemet i dag er ikke, at vi flyver for højt, men at mange flyver for lavt. Bogen handler derfor om at finde modet, til at flyve højt og udleve sit potentiale. (I denne podcast-episode deler Danni Liljekrans og jeg hver især vores tre yndlingsidéer fra bogen. Episoden kan desuden findes i iTunes samt adskillige Podcast App’s – det er episode 004).
“Det var den bedste tid, det var den værste tid.” Ramez Naam starter bogen ved at citere Charles Dickens (To Byer). Nutidens mennesker lever i den bedste tid, fordi livskvaliteten er højere for de fleste mennesker end nogensinde før. Vi lever samtidig i den værste tid, fordi menneskehedens eksistens er mere truet end tidligere (især pga. global opvarmning). Bogen gennemgår hvorfor klimakrisen er så svær at løse, og hvorfor det kan blive umuligt – eksempelvis hvis isen i Sibirien, hvorunder der gemmer sig store mængder metan-gas, smelter så gassen bliver optaget i atmosfæren. Størstedelen af bogen handler om, hvordan innovation (som er “the infinite resource”) kan bidrage til at løse klimakrisen. Det er den bedste bog jeg har læst om emnet. Hvis du kender andre gode bøger om klimakrisen, må du meget gerne kommentere!
Mennesker har det med at overvurdere, hvor godt vi forstår hinanden. Det er roden til mange misforståelser:
Mindwise udforsker problematikken, ved at beskrive relevante videnskabelige eksperimenter. Bogen forklarer, hvorfor mennesker ofte begår fejl – og giver forslag til, hvordan man kan undgå at misforstå hinanden. Ligesom Thinking, Fast and Slow er Mindwise tæt-pakket med værdifuld viden, men Mindwise er lettere at læse. (Her er en mere dybdegående opsummering af Mindwise).
Hvorfor er verdens stormagter interesserede i Grønland? Hvorfor er det så svært at skabe fred i Mellemøsten? Og hvorfor er det et problem, at en stor del af Europas gasforsyning kommer fra Rusland? Prisoners of Geography viser, hvordan en lang række politiske problemstillinger formes af de involverede landes geografi. Bogen er en fremragende introduktion til emnet geopolitik – og den giver god baggrundsviden, til at følge med i internationale nyheder.
Michael Lewis er i mine øjne en af vor tids bedste faglittertære forfattere. Han er især kendt for Moneyball og The Blind Side, men jeg synes, at The Undoing Project er hans bedste bog. Den handler om venskabet mellem de to formidable psykologer Amos Tversky og Daniel Kahneman (Thinking, Fast and Slow). Bogen fortæller historien om deres venskab og samarbejde, som kulminerede i, at Kahneman modtog Nobelprisen i økonomi i 2002 (Tversky, der gik bort i 1996, kunne ikke modtage prisen, som kun uddeles til nulevende personer).
En lang række dygtige folk – inklusive entertainere, entreprenører, forfattere og forskere – deler livsråd og produktivitetstips. Man hører bl.a. fra Steven Pressfield, Susan Cain, Sam Harris, Tim Urban, Matt Ridley, Jimmy Fallon, Kevin Kelly, Larry King og Neil Gaiman. Hver person har sit eget kapitel, hvor de besvarer et eller flere spørgsmål, eksempelvis: Hvordan siger du nej? Hvad gør du, når du føler dig overvældet og ufokuseret?Hvilken ny adfærd, vane eller overbevisning har forbedret dit liv mest de seneste fem år?
2018 – Factfulness (Hans Rosling, Ola Rosling og Anna Rosling Rönnlund)
De fleste mennesker ved overraskende lidt om, hvad der foregår i verden. Factfulness belyser nogle af de fejltagelser, som mange begår. Bogen giver ti specifikke råd til, hvordan man kan skabe et mere faktabaseret verdensbillede. Det er en af de bedste bøger jeg nogensinde har læst. Den var let læselig og underholdende – og den ændrede min måde at se verden på. Den var en stor inspirationskilde til min første bog, Gode nyheder: Det går bedre i verden, end du tror (få den gratis, ved at klikke på linket).
Dette er ikke en bog, men en artikelserie. Serien handler om polarisering og tribalisme – om hvorfor USA er mere splittet end i tidligere årtier (en problemstilling, der også er relevant i Europa). For at finde årsagen, ser Tim Urban tilbage på menneskets evolution. Han undersøger nogle af de psykologiske mekanismer, der får mange til at se deres politiske modstandere som fjender. Serien er fuld af værdifulde indsigter, og er desuden vildt sjov.
Syv gode vaner af Stephen Covey har i årevis været en af mine yndlingsbøger (du kan finde en kort artikel om bogen her).
Det som dog er svært, når man læser en god bog, er ofte at få idéerne fra bogen brugt. I forbindelse med et nyt projekt, har min ven Danni Liljekrans og jeg, optaget en samtale om hvordan vi hver især har implementeret vores tre yndlingsidéer fra Syv gode vaner.
Episoden kan høres i iTunes eller hvor du ellers lytter til podcast, eller du kan ganske enkelt høre den her:
Vil du have mine bedste artikler? Jeg deler mit bedste materiale, og anbefalinger, i mit gratis nyhedsbrev (tilmeld dig her). Det udkommer to til seks gange om året, alt efter hvor meget jeg har på hjerte.
Det er ikke en hemmelighed, at jeg elsker bøger (her er mine favoritter). Men jeg løber ofte ind i en udfordring:
Jeg får ikke brugt de mange gode idéer, jeg læser om.
Sidste år fandt jeg ud af, at min ven Danni Liljekrans havde samme udfordring. Derfor besluttede vi os for at lave en podcast, hvor vi udfordrer hinanden til at redegøre for hvilke specifikke idéer vi har taget med os fra nogle udvalgte bøger – og hvordan vi har brugt idéerne.
Målet er at blive bedre til at omsætte læsning til handling, og at inspirere lytteren til det samme. Derudover kan podcasten fungere som en lyn-introduktion til bøgerne, hvis man ikke har læst dem i forvejen.
Det er blevet til en sæson på syv episoder, som bliver udgivet henover sommeren. Hvis du vil have episoderne, kan du subscribe til podcasten i iTunes eller hvor du ellers lytter til podcast (det hjælper også mig, da Apple har det med at vise populære podcasts til flere potentielle lyttere). Episoderne kan desuden høres på siden her.
Du er meget velkommen til at dele dine kommentarer eller boganbefalinger med os. Danni finder du her; mig kan du kontakte ved at skrive en kommentarer herunder eller ved at sende en e-mail.
Her får du en artikel, som jeg har skrevet for magasinet Psykologi. Den udkom d. 11. marts 2019.
Artiklen på fire sætninger: Vis mig et syvårigt barn, og jeg skal fortælle dig hvilken voksen det bliver. Sådan lyder et gammelt ordsprog, og de fleste vil nok være enige i, at vores barndom sætter kursen for resten af livet. Det mente jeg i hvert fald … indtil for nylig. I denne artikel hører du fra de to forskere, der overbeviste mig om, at barndommen ikke er så altafgørende, som de fleste går rundt og tror.
Du kan læse den ved at trykke her eller på billedet herunder:
Fra barndommens gade til livets landevej: Bliv klog på arv og miljø
Her er noget ekstramateriale til dig, der gerne vil mere i dybden med arv og miljø. Det er et supplement til selve artiklen, og giver bedst mening, hvis du læser den først.
Arvelighed: Hvor stor en rolle spiller gener?
Arveligheden er større for visse ting end andre. Dine gener gør dig eksempelvis i stand til at lære at tale, mens dit miljø bestemmer hvilket sprog du lærer. De senere år er forskere begyndt at kortlægge arvelighedens betydning for specifikke egenskaber.
Da jeg interviewede DNA-forskeren Eske Willerslev, viste han mig en graf, der opsummerer hvor stor en rolle arvelighed spiller for en række sygdomme og egenskaber:
Kilde: Thomas Werge & Eske Willerslev. Note: Grafen sammenfatter en række videnskabelige artikler, og beskriver den gennemsnitlige tendens i befolkningen – ikke hvordan det forholder sig med hver enkelt person.
Myten om et blankt papir: Er miljø virkelig vigtigere end arv?
Idéen om mennesket som et ”blankt papir” tilskrives filosoffen John Locke, der i et af sine hovedværker sammenlignede den nyfødtes sind med et blankt ark papir, som hverken indeholder idéer eller bogstaver, og spurgte: ”Hvordan bliver papiret fyldt ud med de ting, der gør os til dem vi er?” Hans svar: gennem oplevelser. (Kilde: Et essay om den menneskelige forstand af John Locke)
Den bedste bog om arv og miljø: The Blank Slate
I The Blank Slate (2002) gør psykologen Steven Pinker op med idéen om mennesket som et blankt papir — og han argumenterer for hvorfor arvelighed spiller en langt større rolle end de fleste tror (og har lyst til at tro). Hvis du vil heeeeelt i dybden med diskussionen om arv og miljø, kan jeg ikke sende dig et bedre sted hen.
Du kan få en smagsprøve, ved at se Pinker’s TED Talk om The Blank Slate her:
Sonja Lyubomirsky and The How of Happiness (Ed Batista). Denne artikel handler om en udbredt idé fra positiv psykologi: at 50% af vores lykke bestemmes af vores gener, mens 40% bestemmes af aktiviteter og 10% af livsomstændigheder. Artiklen diskuterer hvordan man finder frem til disse tal, hvad tallene betyder, og hvorfor mange misforstår dem. Artiklen er relevant, hvis du vil have et bedre overblik over hvad det egentligt betyder, når man siger at en vis procentdel af en egenskab bestemmes af genetik/arvelighed.
Vil du have mine bedste artikler? Jeg deler mit bedste materiale, og anbefalinger, i mit gratis nyhedsbrev (tilmeld dig her). Det udkommer to til seks gange om året, alt efter hvor meget jeg har på hjerte.
Her får du en artikel, som jeg har skrevet for magasinet Psykologi. Den udkom d. 21. januar 2019.
Artiklen på tre sætninger: Det har aldrig været nemmere at møde nye mennesker, men alligevel er mange ensomme — og næsten hvert andet ægteskab ender i skilsmisse (en statistik jeg, som nygift, ikke var særligt begejstret for at læse). Hvorfor er det så svært at få kærligheden til at vare ved, og hvad er kærlighed i det hele taget? I artiklen her vil du høre fra to psykologer og en filosof, som kan hjælpe os med at finde svar.
Du kan læse den ved at trykke her eller på billedet herunder:
Klog på kærlighed: Til dig der ikke kan få nok
Forfatteren Henry Miller sagde, at det eneste vi aldrig får nok af er kærlighed, og det eneste vi aldrig giver nok af er kærlighed. Herunder har jeg samlet en hel masse ekstra ting, der alt sammen handler om kærlighed … til dig der bare ikke kan få nok. ❤️
Hvad er kærlighed? Uddrag fra Barbara Fredricksons online kursus om Positiv Psykologi (find hele kurset her)
Kærlighedscitater: De syv bedste citater, jeg kender om kærlighed
Det er så yndigt at følges ad for to, som gerne vil sammen være, da er med glæden man dobbelt glad og halvt om sorgen så tung at bære. – N. F. S. Grundtvig
Du ved du er forelsket, når du ikke kan falde i søvn, fordi virkeligheden er bedre end dine drømme. – Dr. Seuss
Når vi elsker, bestræber vi os på at være bedre end vi er. Når vi bestræber os på at være bedre end vi er, bliver alting omkring os bedre. – Paulo Coleho
At blive elsket giver dig styrke; at elske giver dig mod. – Lao Tzu
Den umodne kærlighed siger altid: “Jeg elsker dig, fordi jeg behøver dig”. Den modne kærlighed siger: “Jeg behøver dig, fordi jeg elsker dig” – Erich Fromm
Det gælder ikke om at finde én man kan leve med, men én man ikke kan leve foruden. – Ukendt.
Mænd gifter sig med kvinder, som de håber aldrig vil ændre sig. Kvinder gifter sig med mænd, som de håber vil ændre sig. I sidste ende bliver begge skuffet. – Ukendt
Kærlighedsfilm: De fem bedste film om kærlighed
Her er mit bud på de bedste kærlighedsfilm nogensinde. Tryk op pilene for at bladre frem og tilbage:
… Nu sagde jeg fem film, men jeg har snydt lidt. Before Sunrise er første film i en trilogi (de to andre hedder hhv. Before Sunset og Before Midnight).
Fem endnu bedre film om kærlighed (ifølge min hustru)
I Will Always af Love You af Dolly Parton (jeg er selv især glad for Whitney Houston’s cover af sangen)
Brown Eyed Girl af Van Morrison
Since I’ve Been Loving You af Led Zeppelin
And No More Shall We Part af Nick Cave & The Bad Seeds
We Came Along This Road af Nick Cave & The Bad Seeds
Stand by Me af Ben E. King
Sorry Seems To Be The Hardest Word af Elton John
Accidental Babies af Damien Rice
Cannonball af Damien Rice
The Blower’s Daughter af Damien Rice
(Everything I Do) I Do It For You af Bryan Adams
Into My Arms af Nick Cave & The Bad Seeds
I’m Your Man af Leonard Cohen
Don’t Think Twice, It’s All Right af Bob Dylan
All I Want af Joni Mitchell
Make You Feel My Love af Bob Dylan
Kvinde Min af Gasolin’
Song Cry af Jay-Z
Total Eclipse of the Heart af Bonnie Tyler
With Or Without You af U2
Romeo And Juliet af Dire Straits
Still Got The Blues af Gary Moore
My Heart Will Go On af Céline Dion
Here’s Lookin At You, Kid af The Gaslight Anthem
Unchained Melody af The Righteous Brothers
Love Of My Life af Queen
Falling Slowly af Glen Hansard
I’m Yours af Jason Mraz
Helpless af Lin-Manuel Miranda
That Would Be Enough af Lin-Manuel Miranda
My Girl The af Temptations
Love Is a Loser’s Game af Dizzy Mizz Lizzy
Bag Duggede Ruder af TV-2
Field of Gold af Sting
It’s Quiet Uptown af Lin-Manuel Miranda
Et enkelt digt om kærlighed: “Dit navn”
Af Jessica Blade
…det var alt for denne gang! Hvis du kender nogle gode citater, digte, film, sange eller andet om kærlighed, er du meget velkommen til at dele det i en kommentar herunder.❤️
Vil du have mine bedste artikler? Jeg deler mit bedste materiale, og anbefalinger, i mit gratis nyhedsbrev (tilmeld dig her). Det udkommer to til seks gange om året, alt efter hvor meget jeg har på hjerte.
Her får du en artikel, som jeg har skrevet for et af mine yndlingsmagasiner, Psykologi. Artiklen udkom d. 3. december 2018.
Artiklen på fem sætninger: Positiv Psykologi er det videnskabelige studie af lykke og trivsel. Lykkeforskning har de seneste tyve år taget verden med storm, men har ikke været uden kritikere. Så hvor står den positive psykologi i dag og hvad kan den bruges til? For at finde svar, talte jeg med psykologi-professorene Hans Henrik Knoop og Svend Brinkmann. Jeg fik sågar fat i den positive psykologis stifter, Martin Seligman (som dog kun havde tid til et enkelt spørgsmål).
Du kan læse artiklen ved at trykke her eller på billedet herunder:
Bonus − Bliv klogere på Positiv Psykologi
Herunder har jeg samlet noget materiale til dig, der gerne vil mere i dybden med den positive psykologi. Der er alt fra artikler og bøger til foredrag og kurser.
Artikler om Positiv Psykologi (her fra bloggen):
Introduktion til Positiv Psykologi. Som titlen lover, får du her en introduktion til Positiv Psykologi. Du lærer hvad det er, hvordan det startede, og du får kendskab til nogle af de vigtigste teorier.
Et lykkeligt liv? Vi taler meget om hvordan man bliver lykkelig. Men er det egentligt det, livet handler om?
Verdens tredjelykkeligste land. Det er lige meget om Danmark ligger nummer et eller tre på listen over verdens lykkeligste lande. Et langt mere interessant spørgsmål er, hvordan vi sammen kan komme til at trives bedre. Denne artikel undersøger nogle af teorierne fra Positiv Psykologi, som kan hjælpe os med det.
Bruger du dine styrker? En introduktion til den gren inden for Positiv Psykologi, der handler om styrker.
The Hope Circuit (2018) af Martin Seligman. Delvist et memoirer og delvist historien om hvordan den positive psykologi opstod, og hvilken betydning den har haft internationalt. (Findes pt. kun på engelsk).
Stumbling on Happiness (2006) af Daniel Gilbert. En underholdende og veldokumenteret gennemgang af nogle af de psykologiske mekanismer, der snyder os mennesker, i vores søgen efter lykke.
The Happiness Hypothesis (2006) af Jonathan Haidt. En velskrevet gennemgang af hvad lykke er og hvordan den opstår. Haidt trækker både på videnskabelige studier og på oldtidens filosoffer.
Positiv og negativ psykologi (2016) af Hans Henrik Knoop og Svend Brinkmann. To af landets førende eksperter – en fortaler og en kritikker – mødes i en åben diskussion om den positive psykologis styrker og svagheder. (Fås kun som e-bog).
At lykkes (2011) af Martin Seligman. I denne bog fremlægger Seligman sin PERMA-teori, og opsummerer desuden relevant positiv psykologisk forskning.
Stå Fast (2014) af Svend Brinkmann. Bogen handler ikke specifikt om positiv psykologi, men er derimod et opgør med ”tidens udviklingstvang”, som forfatteren argumenterer for, at den positive psykologi er en del af. (Bogen bygger på denne klumme, som Brinkmann skrev i 2014. Klummen giver en fin opsummering af bogens hovedpointer).
Robusthed i praksis (2017) Malene Mygind og Frans Ørsted Andersen (red.). Bogen udforsker hvordan robusthed kan bruges privat, på arbejdspladserne og på samfundsniveau. Bogen fungerer fint som en introduktion til flere af de mest centrale teorier og forskningsresultater fra Positiv Psykologi.
Fire fantastiske muligheder … til dig der vil i dybden med Positiv Psykologi
PIV – Positiv psykologi I Virkeligheden. En dansk Facebookgruppe, hvor forskere og praktikere deler viden og diskuterer positiv psykologi. Gruppen er aktiv, og afholder årligt en håndfuld arrangementer, hvor medlemmerne mødes og udveksler erfaringer. Jeg har selv været til mange af disse arrangementer, og det kan på det varmeste anbefales!
Positiv psykologi i hverdagen. En forelæsningsrække på fem gange, hvor du møder både forskere og praktikere. Forelæsningsrækken afholdes på Folkeuniversitetet flere steder i landet. (Linket stopper måske med at virke, når der starter en ny sæson. I så fald kan du prøve at søge på “Positiv Psykologi” inde på Folkeuniversitetets hjemmeside).
Masteruddannelsen i Positiv Psykologi ved Aarhus Universitet. Jeg har ikke selv taget uddannelsen. Men jeg har været til foredrag og konferencer med de fleste af underviserne. De ved hvad de taler om!
Vil du have mine bedste artikler? Jeg deler mit bedste materiale, og anbefalinger, i mit gratis nyhedsbrev (tilmeld dig her). Det udkommer to til seks gange om året, alt efter hvor meget jeg har på hjerte.
De seneste par år har jeg haft en nytårstradition, hvor jeg ser tilbage på de bedste bøger jeg har læst i løbet af året. 📚🎉
I år har flere af dem handlet om den samme grundlæggende idé: at det går meget bedre i verden end de fleste tror. Det er en idé som har påvirket mig dybt, og som jeg vil udforske nærmere i fremtiden. Jeg håber at de fem bøger herunder vil give dig lige så stor glæde og inspiration som de har givet mig. 🤓
FACTFULNESS (2018) AF HANS ROSLING
Hans Rosling har gennem de seneste ti år stillet tusindvis af mennesker spørgsmål om verdens udvikling (bl.a. om fattigdom, ligestilling og befolkningstilvækst). Resultatet er chokerende: de fleste ved ikke hvad der foregår i verden (den gennemsnitlige score ville have været højere, hvis alle havde svaret tilfældigt på spørgsmålene). Factfulness giver læseren et faktabaseret verdensbillede, og en værktøjkasse til at bibeholde det. Bogen er underholdende og samtidig tætpakket med relevant viden om verdenssituationen og banebrydende idéer om hvordan man kan forbedre sin tænkning. Det er en af de bedste bøger jeg nogensinde har læst, og jeg kan ikke komme i tanke om en bog, som jeg hellere vil anbefale til enhver nysgerrig sjæl.
THE BETTER ANGELS OF OUR NATURE (2011) AF STEVEN PINKER
Hvis man følger med i nyhederne, kommer man nemt til at tro, at vi lever i en voldelig tidsalder. Verden har imidlertid aldrig været mere fredelig end den er nu. Der er stadig alt for mange, der dør som følge af krig, mord og undertrykkelse, men der var langt flere af vores forfædre, som led disse skæbner. Bogens titel refererer til fire “Better Angels”, som psykolog Steven Pinker mener har medvirket til den fredelige udvikling: empati, selvkontrol, moral og fornuft. Bogen udforsker hvorfor verden gradvist er blevet mindre voldelig de seneste titusinde år. Bogen er svær, men den er besværet værd.
Bliver verden bedre? I jagten på et sagligt svar gennemgår Steven Pinker data for følgende: vold, mord, krig, fattigdom, børnedøldelighed, sygdom, levealder, demokrati, ligestiling, uddannelse, intelligens, lykke, fritid, frihed og klimaforandringer. Størstedelen af disse indikatorer viser stor fremgang, og på det grundlag konkluderer Pinker, at verden bliver bedre. Pinker argumenterer for, at en stor del af verdens fremgang kan tilskrives tre idealer fra oplysningstiden: humanisme, videnskab og rationalitet. Rationalitet og videnskab har gjort os bedre til at træffe faktabaserede beslutninger, og humanisme har fået os til at prioritere menneskers (og dyrs) velbefindende over andre værdier (fx. “Guds vilje” eller “nationens storhed”). Tilsammen har de tre idealer gennem de seneste 200 år, gjort verden til et bedre sted, og ifølge Pinker er der god grund til at tro, at den positive udvikling vil fortsætte.
Mennesker kan ikke særligt meget alene, men sammen er vi utroligt magtfulde. Intet menneske kan på egen hånd fremstille en computermus, men sammen kan vi sende sonder til fremmede planeter. Mennesket er det eneste dyr, der kan samarbejde om uendeligt mange forskellige problemer. Ifølge Matt Ridley er dét kilden til vores magt. The Rational Optimist er en rejse gennem menneskets historie, som fokuserer på hvad byttehandel og samarbejde har betydet for vores udvikling. Bogen argumenterer for, at udviklingen har gavnet menneskeheden, og han mener ligesom Steven Pinker, at der er grund til at være optimistisk omkring vores fremtid.
Munk Debate On Progess (Debat, 1,5 time. Debatten handler om hvorvidt verden bliver bedre eller ej. Matt Ridley og Steven Pinker taler for; Malcolm Gladwell og Alain de Botton taler imod).
PRINCIPLES (2017) AF RAY DALIO
Principper er værktøjer og metoder, som du kan bruge til at opnå dine mål. Her deler CEO Ray Dalio sine principper, og giver råd om hvordan man kan udvikle sine egne. Principperne er inddelt i to kategorier: Life Principles handler om succes i en bred forstand; Work Principles henvender sig til organisationer. Her er tre af mine yndlingsidéer fra bogen:
Vær glad når du opdager noget, som du er dårlig til. Det mest intuitive er at være frustreret, men vi har alle svagheder, og det er en fordel at kende dem. Så drop frustrationen, når der er noget du ikke kan finde ud af. Sæt i stedet pris på, at du er blevet klogere på dig selv, og derfor bedre rustet til at nå dine mål.
Smerte + Reflektion = Fremgang. At reflektere over sine nederlag, er som at så frø til sin fremtidige succes. Det er fristende at fortrænge sine nederlag, men så går du måske glip af den indsigt, som kunne have ført dig til en sejr senere hen.
Vær upræcis. Hvis man går i detaljer, kan det ske på bekostning af det overordnede billede. Præcision er ofte unødvendig for at træffe en god beslutning. En simpel udregning på bagsiden af en konvolut skaber ofte mere klarhed end et Excel-ark fyldt med tal og formler. Så glem detaljerne, og gem din energi til det som er vigtigst.
Tak fordi du læste med. Du er velkommen til at dele et par af dine yndlingsbøger i en kommentar.
Vil du modtage det bedste fra bloggen?
Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud cirka fire gange om året, og det er gratis!
Taknemmelighed er en vigtig kvalitet. Det har filosoffer, kunstnere og forfattere længe vidst:
“Taknemmelighed er rigdom. Utilfredshed er fattigdom.” (Doris Day)
“Vær taknemmelig for det du har, mens du jager det du vil have.” (Jim Rohn)
“Glæde gør dig ikke taknemmelig. Taknemmelighed gør dig glad.” (Ukendt)
Der er helt klart noget om snakken: Hvis man ikke er glad for det man har nu, vil man nok heller ikke være glad for det man får en skønne dag. Der vil altid være mere man kunne ønske sig.
… og uanset hvor galt det går, er der altid et eller andet, man kan være taknemmelig for:
Ny forskning underbygger visdommen i citaterne foroven: De seneste år har eksperimenter vist, at taknemmelighed kan føre til målbar højere livskvalitet. (Du kan læse mere om forskningen samt finde specifikke taknemmelighedsøvelser her).
Jeg er stor fan af taknemmelighedsøvelser, men jeg husker ikke altid selv at lave dem. Det er hyklerisk at give anbefalinger man ikke selv følger, så i dag følger jeg mit eget råd, og deler 17 ting, som er jeg taknemmelig for.
Jeg er taknemmelig for:
1. At du læser det her. Da jeg startede var der kun få personer, der læste min blog (hej mor!). Med tiden er der kommet flere til. Det åbner til tider døre og skaber muligheder, men endnu vigtigere: det udfordrer mig til at vokse som formidler. Jeg ville skrive, selv hvis ingen læste med, men det ville ikke være den samme glæde for mig. Så tak. Tak for at du læser med!
2. Små tegninger med stor visdom. Eksempelvis denne tegning af Mark Manson, der minder mig om vigtigheden af at være sig selv, i stedet for at forsøge at passe ind:
… Og denne tegning af Matt Wuerker, der minder mig om at virkeligheden ikke er så grum, som medierne gør den til:
3. De mennesker jeg elsker. ❤️
Intet her i verden er vigtigere for mig end dem jeg elsker. Mest af alt er jeg taknemmelig for min forlovede (og at hun sagde ja!), min familie og mine nære venner. Jeg er taknemmelig for at dele mit liv med dem; uden dem ville mine nederlag være uoverkommelige og mine sejre meningsløse. Jeg har det som Grundtvig skrev: Sammen med mine nære er jeg “med glæden dobbelt glad, og halvt om sorgen så tung at bære.”
4. Rawfood. 😋
5. Danmark. 🇩🇰☀️🦋
Jeg glemmer somme tider at sætte pris på, at jeg lever i et yndigt land. Hvis DSB er forsinket eller hvis nyhederne beretter om udspekuleret socialt bedrageri, bliver jeg frustreret og sætter John Mogensen på:
I de situationer hjælper det at minde mig selv om hvor fantastisk vores land er. Vi får en uddannelse, vi får hjælp når vi er syge og vi er blandt verdens lykkeligste folkefærd.
Selv de ting der går galt fungerer betydeligt bedre end i de fleste andre lande. Togene er måske en gang i mellem lidt forsinket, men andre steder kan de være forsinket i flere timer (eller flere dage). Svindel og bedrageri forekommer måske nogle gange i Danmark, men det er stadig et af de mindst korrupte lande i verden.
6. I forlængelse af ovenstående: Den danske sommer. ☀️
… det er den bedste dag på hele året!
7. Menneskets fantastiske evne til at arbejde sammen. ☕️
Mennesket er hverken det hurtigste eller stærkeste dyr. Det der adskiller os er vores evne til at arbejde sammen. Uden den evne ville de fleste af de ting, vi tager for givet, ikke være mulige.
Journalisten A. J. Jacobs elsker kaffe, og derfor ville han sige tak til alle de mennesker, hvis arbejde bidrager til, at han kan drikke en kop kaffe om morgenen. Det tog ham på en jordomrejse, hvor han takkede over tusind mennesker. Kaffebønnerne skal høstes, transporteres, opbevares, bearbejdes, pakkes, markedsføres, og sælges. Hvert led i kæden kræver organisationer, der udvikler strategier, ansætter medarbejdere, udbetaler løn og så videre.
Det synes jeg er en god øvelse. Jeg er taknemmelig for at jeg kan udgive det her indlæg (og at du kan læse det), og det ville ikke være muligt uden indsatsen fra titusindevis af mennesker verden over. Deres arbejde er jeg taknemmelig for!
8. Ytringsfrihed.
At man har ret til at sige hvad man mener. Sådan har det ikke altid været, og det er ikke alle mennesker, der har den frihed i dag.
9. Naturen og de fire årstider. 🌷☀️🍂❄️
Jeg er taknemmelig for solstråler, regndråber, vandpytter, blæsevejr og fuglesang. Jeg er taknemmelig for de fire sæsoner. Jeg er taknemmelig for de milliarder af træer og planter, der hjælper os med at trække vejret — og ikke mindst for træet uden for mit vindue, som har ét enkelt stædigt blad tilbage, der nægter at overgive sig til efteråret. 🍁
10. Musik. 🎵🎸🤟
11. At verden bliver bedre og bedre.
Verden bliver mindre voldelig, færre børn dør før de fylder fem år, flere har adgang til uddannelse, flere lever i demokrati og flere mennesker oplever højere livskvalitet end nogensinde før i verdenshistorien. Og færre end nogensinde før lever i ekstrem fattigdom. Nedenstående graf viser udviklingen gennem de sidste 200 år:
Det har næsten altid været sådan, at stort set alle levede under fattigdomsgrænsen. Det er en imponerende udvikling, der er sket de seneste halvtreds år!
Hvis du vil vide mere om hvordan og hvorfor verden bliver bedre, vil jeg anbefale følgende bøger:
Nogle forfattere brugere tusindevis af timer på at formidle deres vigtigste viden, så andre kan tilegne sig den på få timer. Det er mirakuløst. Descartes sagde engang: At læse bøger er som at have samtaler med de forrige århundredes største tænkere.
Her er tre grunde til at læse bøger, og her er en liste med mine yndlingsbøger.
13. De mange formidable (og ofte gratis) online læringsmuligheder
14. At det er mere cool at være nørd som voksen end det var som barn. 🤓
15. Solsystemet og vores fantastiske jordklode. 🌍
Brug to sekunder på at klikke på et af billederne herover — du vil ikke fortryde det!
16. Internettet.
Fordi det skaber:
Adgang til viden og underholdning
Mulighed for at have en blog
Uendeligt mange muligheder for at arbejde sammen og kommunikere
17. At gå offline og være nærværende med dem jeg holder af.
Det vil jeg gøre nu. Hav det godt så længe, og tak fordi du læste med!
Vil du modtage det bedste fra bloggen?
Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!
De seneste par måneder er jeg faldet over nogle undersøgelser, der handler om folks opfattelse af hvordan det går i verden. Resultaterne chokerer mig: de fleste mennesker i den vestlige verden har tilsyneladende et ukorrekt verdensbillede.
Det kommer det næste projekt på bloggen til at handle om.
I den forbindelse er jeg nysgerrig efter hvordan det forholder sig med dem jeg kender (og dem de kender). Er vi lige så uvidende som respondenterne i de internationale undersøgelser?
Jeg har sammensat en quiz baseret på de tidligere undersøgelser. (Se mere om undersøgelserne og en af de organisationer, der har udarbejdet dem, i bunden af indlægget).
Tre gode grunde til at deltage:
Du finder ud af hvor godt kendskab du har til hvordan det går i verden. 🌍
Du deltager i en mega uvidenskabelig (men super sjov) undersøgelse. 🏆
Det tager kun et par minutter. ⏰
Du kan tage quizzen herunder eller ved at følge dette link.
Note: de fleste af spørgsmålene kommer fra organisationen Gapminder. Du kan finde deres bog Factfulness her.
Mange mennesker har svært ved at tage beslutninger. Artiklen her stiller syv spørgsmål, som kan hjælpe dig med at træffe en god beslutning.
Fear-setting: Hvad er du bange for?
Frygt gør det svært at tage gode beslutninger, fordi den gør det svært at tænke klart. Du kan holde din frygt i skak ved at stille dig selv følgende spørgsmål:
Hvad er du bange for? (beskriv det i detaljer)
Hvor sandsynligt er det, at det vil ske? (fra 1 – 10)
Hvor slemt er det, hvis det sker? (fra 1 – 10)
Hvad kan du i værste fald gøre for at udbedre skaden?
Hvad er de mest sandsynlige udfald, hvis du tager springet?
Hvad mister du ved ikke at tage springet.
“Bedste Ven”-testen: Hvad ville du råde din bedst ven til at gøre?
Det er ofte nemmere at løse andres problemer end éns egne. Det kan du udnytte ved at bruge en simpel teknik: forestil dig, at din bedste ven var i din situation. Hvad ville du råde vedkommende til?
Vend det på hovedet: Hvilket problem vil du helst have?
Livet ville være nemt, hvis man kunne få alt man ønskede sig. Nogle gange er det svært at vide hvad man vil have, fordi der er så meget man gerne vil have. Det kan give klarhed at spørge: hvilket problem vil jeg helst acceptere? Hvilken negativ konsekvens kan jeg bedst leve med?
Pre-Mortem: Hvordan vil det gå galt?
Når et projekt fejler, er det almindeligt at lave en post-mortem-undersøgelse af hvad der gik galt. En pre-mortem tager teknikken til det næste niveau. Forestil dig at din beslutning gik galt. Hvad gik galt? Og hvordan kan du undgå det?
Inversion: Hvordan kan du tage en dårlig beslutning?
Spørg dig selv hvordan du kunne få tingene til at gå galt, hvis det var dit mål. Hvis du skulle spænde ben for dig selv, hvordan ville du så gøre det? Når du ved dette, kan du ganske enkelt gøre det modsatte.
Eksperimentér: Hvordan kan du teste dine alternativer?
De fleste mennesker er forbavsende dårlige til at forudsige, hvad der vil gøre dem glade. Derfor er det godt at teste sine alternativer, frem for at tænke sig frem til den perfekte løsning. Hvis du overvejer at blive forfatter kan du skrive i weekenden, før du siger dit job op og skriver på fuld tid. Hvis du overvejer at købe ny bil, kan du leje bilmodellen først. Det er ikke altid muligt at dyppe tæerne i vandet før man springer i, men når det kan lade sig gøre er det ofte en god idé.
Eksperimentering er en hemmelighederne bag Facebooks succes. På en normal dag findes der 10.000 forskellige versioner af Facebook, fordi de konstant tester deres udviklingsidéer, og undersøger hvad der virker bedst.
Hvem har stået i en lignende situation? (Spørg en ekspert)
Hvis du ikke har mulighed for at teste dine alternativer, er den næstbedste løsning at gøre brug af andres erfaringer. Det kan i nogle tilfældes gøres gennem bøger, artikler og YouTube-videoer. Andre gange giver det mere mening at spørge den rette person direkte. De fleste mennesker deler glædeligt ud af deres erfaringer, hvis du er velforberedt og høflig i din henvendelse, og beder om noget som vedkommende kan hjælpe med på kort tid.
Vil du modtage det bedste fra bloggen?
Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!
Videre læsning: Bøger og artikler om beslutningstagen
Smart choices (denne bog giver en grundig gennemgang af en beslutningsmodel)
At Tænke – Hurtigt og Langsomt. En artikel om de vigtigste pointer fra Daniel Kahnemans bestseller Thinking, Fast and Slow. Artiklen skitserer bl.a. hjernens to måder at tænke på, samt fem hyppige kognitive fejl, som mennesker ofte falder i.
Denne artikel giver dig en simpel model, som du kan bruge, når du står overfor en svær beslutning.
Ubetydelige beslutninger er ikke værd at stresse over. Som Mark Twain sagde:
Jeg har haft mange bekymringer i mit liv – de fleste af dem blev aldrig til noget.
De seneste par måneder har jeg eksperimenteret, med at minimere den tid jeg bruger på små beslutninger. Det har ikke ændret kvaliteten af mine valg, men det har formindsket hvor meget mental energi jeg bruger på at vælge.
Når du står overfor en stor beslutning er en beslutningsmodel imidlertid værdifuld, fordi den øger dine chancer for at træffe et godt valg.
Beslutningsmodel: Tre trin til at træffe en god beslutning
Der er skrevet mange bøger og artikler om beslutningsmodeller (se en oversigt nederst i denne artikel). De fleste beslutningsmodeller indeholder følgende tre trin:
Definer problemet og find dine alternativer.
Kend dine kriterier.
Evaluer alternativerne ud fra dine kriterier.
Step 1: Definer problemet og find dine alternativer
Albert Einstein sagde, at formuleringen af et problem ofte er vigtigere end løsningen:
Problemformuleringen sætter rammen for mulige løsninger.
I artiklen Are You Solving the Right Problems? spørger Thomas Wedell-Wedellsborg:
Beboerne i en bygning har klaget over, at elevatoren er for langsom. Hvordan løser man bedst problemet?
De fleste giver det samme svar: Gør elevatoren hurtigere. Det er svært at se andre muligheder – især hvis man definerer problemet som elevatorens hastighed.
Hvad hvis vi definerer problemet som beboernes frustration overventetiden? Så dukker der andre muligheder op. I stedet for at ændre elevatorens hastighed, kan man måske få ventetiden til at føles kortere, eksempelvis ved at sætte spejle op, spille musik eller installere en beholder med desincificerende håndgele:
Kilde: Wedell-Wedellsborg, T. (2017). Are you solving the right problems? Harvard Business Review, 95(1), 76- 83.
En snæver definition af problemet, begrænser mulighederne man har at vælge mellem. Vær især opmærksom på dilemmaer: hvis du kun har to valgmuligheder, er der måske nogle (bedre) alternativer, som du overser. Gode alternativer er en forudsætning for en god beslutning, ligesom gode råvarer er en forudsætning for god madlavning. Start derfor med at tænke bredt, så du sikrer at du ser alle mulighederne klart.
Step 2: Kend dine kriterier
For at træffe en god beslutning, må man kende sine kriterier. Hvis du eksempelvis overvejer en jobmulighed, vil nogle af dine kriterier formentligt være:
Løn
Arbejdstid og fleksibilitet
Udviklingsmuligheder
Geografisk placering
Mange glemmer at definere sine kriterier, hvilket gør det svært at tage en beslutning i sidste ende. Hvis du ikke ved hvad der er vigtigt for dig, hvordan vil du så opnå det? Hvis du sidder fast i beslutningsprocessen, kan det ofte betale sig at vende tilbage til dette step.
Step 3: Evaluer alternativerne
Selve beslutningen tages ved at undersøge hvilket alternativ, der i højest grad opfylder dine kriterier. Her er to tips til hvordan:
Lav en grovsortering. Er nogle af mulighederne åbenlyst dårligere end de andre? Start med at sortere dem fra. Her er din intuition et godt værktøj. Hvis din mavefornemmelse ikke kan lide et alternativ, kan det med fordel kasseres.
Sammenlign alternativerne, med udgangspunkt i dine kriterier. Vurder hvor godt de enkelte muligheder opfylder dine kriterier. En måde at skabe overblik på er at lave en tabel som sætter alternativerne overfor dine kriterier. Bogen Smart Choices giver et eksempel med en person som skal vælge mellem fem jobmuligheder (alternatives), og som har identificeret seks kriterier (objectives):
Kilde: Smart Choices af John Hammond, Ralph Keeney og Howard Raiffa
I det tilfælde gør tabellen det klart, i hvor høj grad de enkelte alternativer opfylder kriterierne. Det gør det ikke nødvendigvis nemt at vælge, men det gør det mere tydeligt hvad man vælger mellem.
Her er en opsummering af beslutningmodellens tre steps:
Vil du modtage det bedste fra bloggen?
Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!
Videre læsning: Bøger og artikler om beslutningstagen
Beslutsom: Sådan tager du en beslutning (Hvis du har forsøgt at bruge beslutningsmodellen herover, men stadig ikke kan vælge, er der brug for en helt anden tilgang. Det giver denne artikel.)
Before You Make That Big Decision (En artikel af psykologen Daniel Kahneman om at undgå psykologiske illusioner, når du træffer vigtige beslutninger. Især rettet mod ledere og organisationer.)
Mange har svært ved at tage beslutninger. Denne artikel hjælper dig med at være beslutsom, når du har brug for det.
Jeg har en tilståelse: Jeg har altid været dårlig til at tage beslutninger. Problemet er ikke mine valg, men hvor længe jeg udskyder dem, og hvor meget jeg stresser over dem.
Tanken om om at vælge forkert skræmmer mig. Det har nogle gange fået mig til at flygte fra svære beslutninger:
Det værste er, at man ofte ikke selv er klar over, at man flygter. Umiddelbart er det godt at tænke over tingene før man vælger, men for mig har det ofte været en undskyldning for at udskyde valget, fordi jeg var bange for at vælge forkert.
Dine valg definerer dit liv, og derfor er beslutningstagen en vigtig evne at have. Men hvordan træffer man gode beslutninger, og hvad gør man, når man er i tvivl?
Just do it: Fødte beslutningstagere
Nogle mennesker er fødte beslutningstagere. De vurderer fordelene og ulemperne, tager en beslutning, og tænker ikke mere over det. Eller endnu bedre: De lytter til deres mavefornemmelse, og så ved de bare hvad de skal gøre.
Sådan er det ikke for alle, og hvis du har svært ved at vælge, er du ikke alene. Jeg er sådan én, der bliver stresset af selv de mindste beslutninger, som at købe sko eller bestille flybilletter.
For et par år siden skulle jeg have ny bil, og jeg lå søvnløs over beslutningen om at sige farvel til den gamle. Den nye bil var mere sikker, kørte længere på literen og krævede sandsynligvis færre årlige reparationer. Men den gamle bil havde været med på Alpe D’Huez. Det var som at vælge mellem nostalgi og rationalitet, mellem fortiden og fremtiden.
Logisk set var beslutningen nem. Den nye bil var på alle måder bedst. Men beslutninger er ofte svære fordi det følelsesmæssige er i konflikt med det rationelle. Jeg valgte den nye bil, og det har aldrig været et problem. Ofte er frygten for at vælge forkert ikke funderet i virkeligheden.
Hvorfor kan jeg ikke tage en beslutning?
For nyligt spurgte jeg mig selv hvorfor jeg har så svært ved at træffe beslutninger, når nu jeg har skrevet så meget om beslutningstagen? Jeg har skrevet artikler og holdt foredrag og workshops om emnet, så nogle kompetencer må jeg da have på området.
Så slog det mig:
Den slags værktøjer som jeg har læst og skrevet om, egner sig til at løse et helt andet problem end det jeg selv har.
Problemet med min viden om beslutningstagen er, at de værktøjer og modeller som jeg kender til, handler om at gøre beslutningsprocessen så perfekt som muligt, således at man undgår at begå fejl. Mit problem er imidlertid ikke mine fejltagelser, men min frygt for at fejle. Problemet er ikke, at mine beslutninger er uperfekte, men at jeg er for perfektionistisk.
Hvis du, ligesom jeg, har det med tænke for meget over tingene, er de fleste bøger om beslutningstagen en ringe hjælp. Langt de fleste bøger giver blot flere ting at tænke over, hvilket er det modsatte af hvad “overtænkere” har brug for.
En økonomiprofessor fra Columbia University, blev en gang tilbudt en stilling ved et andet universitet (1). Han vidste ikke hvad han skulle gøre. En af hans kollegaer foreslog ham at bruge en teori, som professoren forskede i. Her er en opsummering af deres samtale:
Mere teori er ikke altid svaret. Resten af artiklen handler derfor ikke om hvordan du træffer bedre valg, men om hvordan du bliver mere beslutsom. (Du kan finde artikler og bøger om at træffe bedre valg, i artiklens nederste sektion med forslag til videre læsning).
Overtænkere har ikke brug for at vælge bedre, men at blive bedre til at vælge. Vi har brug for at at lære at træffe beslutninger, selv når vi er i tvivl om hvad vi skal gøre. Vi har brug for en ny måde at se verden på.
Sådan bliver du mere beslutsom: fire begrænsende overbevisninger, som gør det svært at vælge
Resten af artiklen beskriver fire begrænsende overbevisninger, som gør det unødvendigt svært for overtænkere at vælge. Nogle af overbevisningerne er formentligt mere aktuelle for dig end andre. De har alle spændt ben for mig.
Første begrænsende overbevisning: Beslutningen er en forbandelse
Jeg tager nogle gange mig selv i at tænke “hvis bare det ikke var mit valg.” Jeg betragter nogle beslutninger, som byrder jeg helst ville være foruden. Det er en offer-mentalitet, som gør det sværere at vælge.
Hvis du er træt af at skulle tage en beslutning, så overvej hvad det virkeligt ville indebære, at være foruden. Dine valg definerer dit liv, så hvis andre tager dem, er du tilskuer til et liv, som andre lever for dig.
Svære beslutninger er en byrde at bære, men det er en pris som er værd at betale, for den ultimative frihed: retten til at bestemme over sit eget liv.
Anden begrænsende overbevisning: Jeg bliver ulykkelig hvis jeg vælger forkert
Da jeg fyldte tredive år havde jeg svært ved at vælg om jeg skulle holde en stor fest for familie og venner. For at være ærlig var jeg i tvivl om hvorvidt jeg havde lyst til at holde en stor fest, eller bare følte, at jeg burde. Derudover var der det økonomiske aspekt: Jeg var for nyligt flyttet til en dyrere lejlighed, og var derudover i gang med et karriereskift. Jeg var forvirret. Det ene øjeblik kiggede min kæreste og jeg på mulige forsamlingshuse; det næste dagdrømte jeg om en intim middag kun med de nærmeste. Jeg tænkte over det hver aften, når jeg forsøgte at falde i søvn (altid en dårlig strategi).
Jeg endte med at tilbringe dagen med de få nærmeste, og det var jeg glad for. Men jeg brugte alt for meget energi på beslutningen, fordi jeg var bange for at gøre noget jeg ville fortryde.
For overtænkere føles mange valg altafgørende. Vi tror at en god beslutning sikrer vores lykke, mens enhver anden udelukker den:
I den situation hjælper det at stille sig selv to spørgsmål:
Er beslutningen relevant om et år?
Kan valget laves om?
Hvis beslutningen enten kun er relevant på kort sigt eller kan laves om, er den ikke værd at bekymre sig for meget om. 99% af de beslutninger som jeg har stresset over falder i den kategori.
Forskning: Din lykke er mere stabil end du tror
Forskning har vist, at menneskers lykke påvirkes mindre af vores omstændigheder end man skulle tro. Lottovindere er ekstatiske når de vinder, mens trafikofre, som som mister førligheden i arme eller ben er deprimerede (2). Men efter seks måneder er begge grupper tilbage på omtrent samme lykkeniveau, som før hændelsen:
Ifølge lykkeforskeren Sonja Lyubomirsky udgør vores livsomstændigheder kun 10% af af vores samlede lykke, mens de mest afgørende faktorer er henholdsvis vores gener og de aktiviteter vi bruger vores tid på (3):
Andre undersøgelser viser, at de fleste mennesker overvurderer hvor stor indflydelse forskellige begivenheder (som eksempelvis at deres sportshold vinder en afgørende sejr eller, at deres præsidentkandidat vinder valget) har på deres lykke.
Jo større konsekvenser et valg har, jo større er beslutningsbyrden. Derfor er det værd at huske på, at størstedelen af vores beslutninger ikke har den store virkning på vores langsigtede glæde:
Der er nogle valg som har stor betydning, og som ikke kan laves om (fx at få børn), men de fleste beslutninger vi tager er ikke værd at stresse over.
Tredje begrænsende overbevisning: Den perfekte beslutning
Hvis du har det som jeg, ønsker du inderligt at træffe det perfekte valg. Intentionerne er gode, men det er en dårlig taktik. Perfektionisme for beslutningstagere er som højdeskræk for piloter. Når vi forlanger af os selv at træffe et perfekt valg, er vi dømt til at mislykkes. Vi jager et fata morgana: det perfekte valg findes ikke.
Nemme og svære valg
Ifølge filosoffen Ruth Chang (4), findes der to slags valg:
I et nemt valg, er der et alternativ som er bedst. Konsekvenser af valget er måske ikke nemme at håndtere. Men hvis ét alternativ på alle måde er bedst, er selve valget nemt.
Et svært valg er karakteriseret ved, at der ikke er et alternativ, som på alle måder er bedst. Mulighederne har forskellige fordele og ulemper.
De fleste valg i livet er svære, og i de tilfælde findes der ingen perfekt beslutning. Idéen om den perfekte beslutning er destruktiv fordi den får os til at blive ved med at lede efter noget, som ikke findes:
De fleste beslutninger har ikke en perfekt løsning. Det er en frustrerende tanke, især hvis du inderligt ønsker at finde den perfekte løsning. Men tanken er på samme tid befriende:
Hvis det perfekte valg ikke findes, er det okay at du ikke kan finde det. Vælg det alternativ som alt i alt er bedst og accepter, at det ikke behøver at være perfekt.
Fjerde begrænsende overbevisning: Ingen beslutning er bedre end en forkert beslutning
Frygten for at vælge forkert, gør det fristende at lade være med at vælge. Men hvis man undgår valget for længe, løber man ind i et andet problem:
På et tidspunkt bliver det kritisk, at man ikke har valgt. Så bliver spørgsmålet: er det værst at vælge forkert eller slet ikke at vælge?
Hvis du udskyder beslutningen igen og igen, er det fordi du inderst inde tror, at ingen beslutning er bedre for dig end en forkert beslutning:
Den antagelse kan forklares ud fra to psykologiske mekanismer: status quo bias og tabsaversion.
Status quo bias får os til at foretrække vores nuværende situation fremfor andre muligheder. Hjernen fungerer på den måde, fordi det hjalp os med at overleve, da vi levede som jægere og samlere.
Dengang føltes forandring farlig fordi den var farligt. Hvis vi gik et nyt sted hen eller spiste en ny slags mad kunne det koste os livet. Derfor udviklede vi gennem millioner af år, en præference for det velkendte. Status quo bias hjælper os ikke med at blive lykkelige. Evolutionen tager kun højde for overlevelse – ikke for lykke.
I dag udgør forandring ofte i højere grad en mulighed end en trussel, men det har den menneskelige hjerne ikke vænnet sig til. Vi vælger ofte ubevidst status quo i situationer hvor det ikke giver mening.
I et eksperiment (5) blev amerikanske bilister præsenteret for to forskellige forsikringer: Den billige pakke og den komplette pakke (som ville være bedre i tilfælde af uheld). Omtrent halvdelen af bilisterne fik den billige pakke præsenteret som “standardpakken” (som træder i kraft, medmindre man aktivt vælger noget andet), mens de andre fik den komplette pakkepræsenteret som standardløsningen. Cirkeldiagrammerne herunder viser de to gruppers valg:
I hver gruppe valgte majoriteten standardløsningen. Samme effekt gør sig gældende i mange andre situationer. Status quo bias bringes ofte i spil i nudging-tiltag, hvor man forsøger at påvirke mennesker til at træffe bedre beslutninger, uden at tvinge dem. Tænk fx på organdonation. Ligesom i eksperimentet med bilforsikringerne, vælger de fleste potentielle donorer som regel standardløsningen – uanset om det er at være organdonor eller ej. Det samme gælder for pensionsordninger i amerikanske virksomheder: hvis standardløsningen er, at de ansatte skrives op til en pensionsordning, er der betydeligt flere der bliver skrevet op, end hvis standardløsningen er, at man ikke bliver det.
Når du skal tage en beslutning, påvirker status quo bias dig til at lade tingene fortsætte som de er, i stedet for at tage en beslutning, som vil medføre forandring. Det føles mere sikkert at udskyde sit valg, end at risikere at forværre sin situation.
Den anden mekanisme er tabsaversion, som ganske enkelt vil sige, at den menneskelige hjerne er udviklet til at reagere stærkere på tab end på gevinster (8).
Det føles godt at vinde ti dollars, og det føles dårligt at tabe dem. Men følelsen er mere intens når det gælder tab end når det gælder gevinster. Det føles ikke så godt at vinde hundrede kroner, som det føles dårligt at tabe dem.
Det er ikke underligt, at hjernen har udviklet sig på den måde. For vores forfædre førte nederlag ofte til, at man mistede livet. Tabsaversion hjalp dem derfor med at overleve.
Når vi tager beslutninger, føles ingen beslutning som en fortsættelse af status quo. En god beslutning føles som en gevinst, mens en dårlig beslutning føles som et tab:
Det er ikke så underligt, at ingen beslutning føles som en god mulighed. Hjernen er ikke udviklet til at prioritere gevinster, men til at undgå tab for enhver pris. Den sikreste måde at undgå et tab, er at lade tingene fortsætte som de er.
En forkert beslutning er bedre end ingen
Nogle gange er en forkert beslutning bedre end ingen. Har du hørt legenden om Buridans æsel? Æslet står nøjagtigt lige langt fra to bunker foder af samme kvalitet (9). Det kigger fra side til side, ude af stand til at vælge hvor det skal gå hen. Det bliver stående indtil det dør af sult. Ubeslutsomhed har en pris. Nogle gange er det ikke vigtigt hvad man vælger, men at man vælger. Det samme gør sig gældende for krigspiloter, som ofte er nødt til at træffe hurtige beslutninger. Hvis en pilot er ved at kollidere med et andet fly eller et bjerg, er det vigtigt at ændre retning. Det er måske mere optimalt at flyve den rigtige vej uden om objektet – men det vigtigste er at tage et hurtigt valg.
For nogle år siden gik min kæreste og jeg pilgrimsruten Camino de Santiago. På vej mod byen Burgos stod vi ved en skillevej: Skulle vi følge den traditionelle rute (hvilket vi som udgangspunkt foretrak, men som i dette tilfælde ville indebære 15 km gåtur langs motorvejen) eller skulle vi tage en alternativ rute (som ville gå igennem smuk natur)?
Den traditionelle rute var en mulighed for at følge i Santiagos fodspor, men den ville indebære larm og bilos. Den alternative rute var formentligt naturskøn, men den var længere, og risikoen for at fare vild var større. På et tidspunkt kunne vi ikke blive stående længere. Det var tid til at tage en beslutning. Vi tog den alternative rute, og så os aldrig tilbage.
Katedralen i Burgos
Det vigtigste her var ikke hvad vi valgte, men at vi tog et valg. Ruten langs motorvejen var nok ikke så spændende, som den alternative rute. Men begge ruter var betydeligt bedre end at stå der endnu. Som det ofte er tilfældet, var en forkert beslutning bedre end ingen:
Når man ikke ved hvad man skal gøre, er det fristende ikke at gøre noget. Så gør man i det mindste ikke tingene værre. Men det er en illusion: ingen beslutning er i sig selv en beslutning. Og den er ofte dårligere end det forkerte alternativ, som vi er så bange for at komme til at vælge.
Opsummering: Tag en beslutning, og kom videre
Der er fire begrænsende overbevisninger, som gør det svært for overtænkere at vælge. Her er en en kort opsummering:
Mind dig selv om det konstruktive verdensbillede, når du har brug for beslutsomhed. Hvis du lader de begrænsende overbevisninger styre dig, gør du beslutningen sværere end den behøver at være.
Jeg har stadigt sværere ved at træffe beslutninger end jeg ville foretrække. Men det har hjulpet at erstatte de fire begrænsende overbevisninger med et mere konstruktivt verdensbillede. Jeg håber at det også vil hjælpe dig.
Vil du modtage det bedste fra bloggen?
Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Så kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!
Du får kun en kort forklaring af Tabsaversion i denne artikel, men det er et fascinerende koncept. Daniel Kahneman har et fremragende artikel om det i bogen Thinking, Fast and Slow. Den engelske Wikipedia-side om emnet er også et fint sted at starte.
Videre læsning: Bøger og artikler om beslutningstagen og psykologi
At Tænke – Hurtigt og Langsomt. En artikel om de vigtigste pointer fra Daniel Kahnemans bestseller Thinking, Fast and Slow. Artiklen skitserer bl.a. hjernens to måder at tænke på, samt fem hyppige kognitive fejl, som mennesker ofte falder i.
Bogen på 3 sætninger: Livet er som poker: Gode beslutninger fører ikke altid til sejr, og dårlige beslutninger ender ikke altid med nederlag. Beslutningstagen er gambling om fremtiden, og derfor bør vi overveje hvilke mulige udfald der er på spil, samt hvor sandsynlige de er hver især. Ved at tænke som en pokerspiller, kan vi træffe mere velovervejede beslutninger, og blive bedre til at lære af vores fejl.
Road-map: En kort rejse gennem bogens seks kapitler
Kapitel 1 siger, at livet er som poker, og at gode resultater er en kombination af dygtighed og held. Derfor betyder gode resultater ikke nødvendigvis, at man har truffet gode beslutninger, og dårlige resultater betyder ikke altid, at man har dummet sig. Det er vigtigt at overveje de mulige udfald af en given beslutning, samt hvor sandsynlige de hver især er. Kapitel 2 og 3 underbygger argumentet med poker-anekdoter og referencer til videnskabelige eksperimenter. Kapitel 4 handler om værdien af at omgive sig med mennesker, som kan skelne mellem gode beslutninger, og beslutninger, der ender godt på grund af held. Kapitel 5 viser hvordan en gruppe venner eller kollegaer kan hjælpe hinanden med at blive bedre beslutningstagere. Kapitel 6 giver en håndfuld teknikker til hvordan man kan bruge bogens idéer til at træffe bedre beslutninger. Nogle af mine favoritter er pre-mortem, backcasting og Odysseus-metoden.
Tre essentielle citater
There are exactly two things that determine how our lives turn out: the quality of our decisions and luck. Learning to recognize the difference between the two is what thinking in bets is all about.
Life, like poker, is one long game, and there are going to be a lot of losses, even after making the best possible bets.
Figure out the possibilities, then take a stab at the probabilities.
Hvad jeg fik ud af bogen
Bogen leverer hvad titlen lover. Efter at have læst den tænker jeg mere som en pokerspiller, når jeg tager beslutninger. Hvor jeg før tænkte “jeg tror at min plan virker” tænker jeg nu i højere grad “der er X mulige udfald, og jeg er Y% sikker på, at min plan virker”. Jeg skiller i højere grad beslutningers kvalitet fra deres resultater. Jeg deler færre roser ud for dårlige beslutninger med gode udfald, og ser mere gavmildt på gode beslutninger med uheldige konsekvenser.
Bonusidé: Don’t shoot the message
Du kender begrebet don’t shoot the messenger, som fraråder at straffe budbringeren for en dårlig nyhed. Don’t shoot the message siger, at det modsatte også er sandt: Lad være med at skyde en god idé ned, fordi du hører den fra en person som du normalt er uenig med. (Hvis du vil høre en kontrast til denne idé, kan jeg anbefale bogen Principles, hvor Ray Dalio skriver om ‘belivability-weighted decision-making’).
Hvis du vil vide mere:
Læs bogen. Den er velskrevet og underholdende. Udover brugbare tips om beslutningstagen kan du forvente nogle underholdende pokerhistorier og relevante beskrivelser af videnskabelige teorier og eksperimenter.
Thinking, Fast and Slow af Daniel Kahneman. En grundig gennemgang af menneskets psykologi med fokus på kognitive illusioner, som gør vores beslutningstagen irrationel. Det er en af mine yndlingsbøger, og du kan få et overblik over bogens vigtigste pointer i artiklen her.
Envy is the art of counting the other fellow’s blessings instead of your own. – Harold Coffin
Har du nogensinde ønsket en bekendt tillykke med en personlig sejr, men samtidig følt dig misundelig?
Et gammelt mundheld lyder, at misundelse er en grim ting. For mig giver det mere mening at sige, at misundelse er en menneskelig ting. Artiklen her er inddelt i to dele. I første del får du et par idéer til hvad du kan gøre, når misundelsen rammer dig. Anden del viser hvordan du kan vende misundelsen til noget positivt.
… men først en historie om min egen misundelse.
Da jeg for et par år siden færdiggjorde min kandidatuddannelse, blev jeg ansat som projektleder. Jeg holdt sideløbende foredrag på universiteter og for virksomheder. Når jeg mødte foredragsholdere, som havde mere succes end mig, blev jeg nogle gange misundelig. Bare det var mig…
Jeg forsøgte at overbevise mig selv om, at der ikke var nogen grund til at være misundelig. Deres succes gør ikke min succes mindre… De fortjener hvad de har… Jeg ønsker dem det bedste… Misundelsen var frustrerende – og jeg skammede mig over at være misundelig. Hvorfor kan jeg ikke bare være glad på andres vegne? Det var jeg egentligt også. Jeg var bare misundelig på samme tid.
Del 1: Sådan håndterer du misundelse
Min taktik om at skubbe misundelsen væk virkede ikke. Misundelse er ikke rationelt, og derfor hjælper det ikke at argumentere mod den. Det gør derimod situationen værre, fordi det skaber frustration og skam. For mig har det somme tider set sådan ud:
Her er ironien: frustrationen og skammen over at være misundelig er et større problem end selve misundelsen. Baseret på min egen erfaring ser fordelingen af negativitet sådan ud:
Du kan ikke undgå at være misundelig en gang imellem. Det er en del af livet. Men du kan minimere den skam og frustration, som er forbundet med misundelsen. Her er tre idéer til hvordan:
Husk at misundelse er almindeligt. Du hører sjældent folk tale om deres misundelse. Det er ikke fordi følelsen er ualmindelig, men fordi det ikke er noget man taler om. Derfor kan det føles som om, at man er mere misundelig end gennemsnittet. Hvis du har det på den måde, så husk på at det er meget normalt at føle misundelse. Det kan også hjælpe at tale om det med en nær ven, som sikkert vil bekræfte, at det er helt normalt.
Accepter misundelsen. Det mest intuitive når man føler misundelse er at ønske sig, at den ville gå væk. Det er en dårlig taktik. Jo mere man kæmper mod sine følelser, jo mere magt får de over én. Derfor taler man inden for østlig filosofi og meditation om at acceptere tingenes tilstand. Når du accepterer misundelsen, vil frustrationen og skammen mindskes.
Undgå at identificere dig med misundelsen. Her er to måder at beskrive sin misundelse på:
Hvis du beskriver misundelse som noget du er, så identificerer du dig med følelsen. Hvis du beskriver det som noget du føler, så skaber du en afstand mellem følelsen og dig selv. Det gør at følelsen har mindre magt over dig. Jeg hørte engang et interview med Eckhart Tolle (forfatter til En ny jord og Nuets kraft) hvor han foreslog, at man husker på, at følelser er en kemisk proces, der sker i hjernen. Det gør det tydeligt, at følelsen blot er en oplevelse, og ikke din nye identitet.
Del 2: Sådan vender du misundelse til en fordel
I bogen Quiet foreslår Susan Cain, at man bruger sin misundelse til at undersøge hvad der er vigtigt for én. I starten af dette indlæg fortalte jeg om min egen misundelse. Et sted hvor jeg aldrig følte misundelse var på mit arbejde. Uanset hvad mine kollegaer (og vores konkurrenter) oplevede af medvind i form af succes og forfremmelser, var jeg ikke den mindste smule misundelig. Er det fordi jeg var et utroligt stort menneske, når det gjaldt mit arbejde? Det ville jeg ønske, men jeg tror at forklaringen er mere simpel:
Mit arbejde var ikke vigtigt nok for mig til at skabe misundelse.
Det tog mig noget tid at indse. Jeg gik op i mit arbejde, og jeg var stolt af det. Men det var mere mit hoved end mit hjerte, som var investeret i det. Misundelsen er ikke rationel, men emotionel. Vi er kun misundelige over ting som vores hjerter begærer. Misundelsen har ikke nogen agenda. Den fortæller altid sandheden. Den sandhed som jeg lærte af min misundelse var, at jeg skal arbejde med videndeling, for at være motiveret og glad for mit arbejdsliv.
Misundelsen er som et kompas, der peger på hvad der er vigtigt for dig. Derfor kan du bruge den til at orientere dig i livet. Her er to tips til hvordan:
Når du ikke føler misundelse. Har du et arbejde (eller anden aktivitet) hvor du aldrig føler misundelse over andres succes? Det kan være et tegn på, at arbejdet ikke er vigtigt for dig inderst inde. Hvis du fx arbejder som sælger, og aldrig føler misundelse over andre sælgeres succes, så har du måske ikke hjertet med i dit arbejde. Spørg dig selv hvad du så bliver misundelig over. Hvis du bliver misundelig over IT-nørdens tekniske evner, kan det være et tegn på, at det er vigtigt for dig selv at være teknisk dygtig. Øvelsen her er ikke en facitliste, men et værktøj til at se livet fra en ny vinkel.
Når du føler misundelse. Hvis du er misundelig over noget er det fordi det er vigtigt for dig. Lyt til misundelsen i stedet for at afvise den:
Det at man er misundelig betyder ikke nødvendigvis, at man skal lave sit liv om. Nogle gange føles græsset bare grønnere på den anden side; nogle gange kan man ikke få alt det opfyldt, som er vigtigt for én. Men somme tider kan misundelsen hjælpe os til at indse hvad, der er vigtigt for os.
Opsamling: Misundelsen er en god slave, men en dårlig herre
De fleste mennesker føler misundelse en gang imellem. Husk på at misundelse er helt almindeligt. Accepter følelsen. Lyt efter hvad den prøver at fortælle dig. Brug misundelsen som kompas, og find ud af hvad der virkelig er vigtigt for dig. Hvem ved – måske får du et forhold til din egen misundelse, som er værd at være misundelig på.
Vil du have mit bedste materiale?
Fire til seks gange om året sender jeg en mail med mine bedste artikler og anbefalinger. Tilmeld dig her.
“There’s zero correlation between being the best talker and having the best ideas.” – Susan Cain
Forfatter: Susan Cain
Udgivelsesår: 2012
Bogen på tre sætninger: Nogle mennesker er ekstroverte (sociale, udadvendte, udfarende) mens andre er introverte (stille, indadvendte, tilbageholdende). I Quiet argumenterer Susan Cain for, at verden i for høj grad er tilpasset ekstroverte menneskers behov. Ved at tilgodese introvertes behov, og udnytte deres styrker, kan vi sammen skabe en bedre verden.
Er du ekstrovert eller introvert?
Hvad vil du helst:
Det er et klassisk spørgsmål, som bliver brugt til at skelne mellem ekstroverte og introverte mennesker. Ekstroverte mennesker vælger ofte festen, mens introverte typisk foretrækker at være derhjemme. (Jeg hørte engang en foredragsholder beskrive sig selv som meget introvert. Han foretrak at sidde derhjemme med en dårlig bog, frem for at tage til fest… selv hvis han allerede havde læst bogen.)
Her er nogle flere forskelle på ekstroverte og introverte:
Der findes omtrent lige mange ekstroverte og introverte mennesker. Mange introverte ‘lærer’ at opføre sig mere ekstrovert end de er, fordi mange situationer kræver det. Derfor er der sandsynligvis mange introverte personer i din omgangskreds, som du tror er ekstroverte.
Man er desuden ikke nødvendigvis ekstrovert eller introvert. Hvis man befinder sig i midten, er man hvad forskere kalder ambivert.
Road-map: Bogens struktur
Bogen er inddelt i fire dele. Part 1handler om hvorfor ekstroversion er blevet et ideal, og hvilke problemer det medfører. Part 2 udforsker hvor hhv. introversion og ekstroversion kommer fra – og diskuterer i den forbindelse arv og miljø. Desuden beskrives nogle af de introverte menneskers (oversete) styrker. Part 3 handler om kulturelle forskelle (amerikanere er ofte ekstroverte, mens asiater ofte er introverte). Part 4 giver tips til hvordan introverte kan begå sig i en støjende verden, samt hvordan ekstroverte og introverte kan forstå hinandens svagheder, samt sætte pris på hinandens styrker.
Tre citater at nyde i stilhed
“Don’t think of introversion as something that needs to be cured.”
“The secret to life is to put yourself in the right lighting. For some it’s a Broadway spotlight; for others, a lamplit desk.”
“If we assume that quiet and loud people have roughly the same number of good (and bad) ideas, then we should worry if the louder and more forceful people always carry the day.”
Hvad jeg fik ud af bogen
Jeg er introvert, og har brug for at være alene en gang imellem. Det har nogle gange (især da jeg var yngre) fået mig til at tvivle på om jeg var asocial. Bogen var en god påmindelse om, at det ikke er tilfældet og, at man ikke skal forsøge at lave om på sig selv, for at møde omverdenens forventninger. Jeg har før oplevet at gemme mig på toilettet, hvis det var den eneste måde jeg kunne være lidt for mig selv på. Det har jeg været flov over, og det var opløftende at finde ud af, at mange succesfulde mennesker har haft det på samme måde.
Desuden lærte bogen mig flere ting som jeg ikke vidste. Her er et kort udpluk:
Ekstroverte mennesker er ofte hurtigst til at tage beslutninger.
Folk der taler meget bliver ofte betragtet som klogere end folk, der taler mindre. Jeg ville ønske, at det var anderledes, men det skal ikke forhindre mig i at skrive det her. (Tagden,confirmation bias!).
Ekstroverte ledere er bedst til at lede reaktive medarbejdere; introverte ledere er bedst til at lede proaktive medarbejdere.
Åbne kontorlandskaber har følgende negative konsekvenser for de ansatte: manglende motivation, usikkerhed, distraktioner og stress. Det gælder især for introverte medarbejdere.
Det er populært at brainstorme i grupper, men det virker ikke. Flere undersøgelser viser, at det er mere effektivt at lade folk brainstorme hver for sig.
A man on one side of a river shouts to a man standing on the other side, “Hey, how do I get to the other side of the river?” The other man responds, “You are on the other side of the river.” – Nicholas Epley
Forfatter: Nicholas Epley (psykologiprofessor ved University of Chicago)
Udgivelsesår: 2014
Bogen på en sætning: Mennesker overvurderer ofte vores evne til at forstå hinanden.
Road-map: Bogens struktur
Bogen er bygget op i fire dele: Del 1 viser at mennesker ofte ikke forstår andre i så høj grad som vi selv tror. Del 2 handler om antropomorfisme (at tillægge dyr og ting menneskelige egenskaber) samt umenneskeliggørelse (at være blind for andres menneskelighed). Del 3 udforsker tre strategier som mennesker bruger til at forstå andre, samt hvilke begrænsninger strategierne har. Del 4 giver råd til hvordan man kan undgå misforståelser i sin kommunikation med andre.
Tre essentielle idéer:
Sarkastiske e-mails er svære at forstå.Mennesker tror selv, at vi forstår hinanden næsten lige så godt over e-mail som over telefon. I en undersøgelse skulle forsøgspersoner være sarkastiske overfor hinanden via henholdsvis telefonsamtaler og e-mails. Efterfølgende blev forsøgspersonerne spurgt om hvor sikre de var på, at sarkasmen var blevet forstået. Forsøgspersonerne følte sig omtrent lige sikre på, at de var blevet forstået i begge situationer, men i virkeligheden skete der langt flere misforståelse over e-mail end over telefon.
Projektion. Vi overvurderer i hvor høj grad andre tænker og føler som os. Både demokrater og republikanere tror, at den gennemsnitlige amerikaner er omtrent som dem selv. Derudover tror begge parter, at de personer som ikke har stemt til et valg ville have stemt som dem selv, hvis de havde valgt at stemme.
Extrinsic incentives bias.Mennesker undervurderer indre motivations indflydelse på andre. Mange er selv motiverede af at gøre noget meningsfuldt, men tror at andre i højere grad blive motiveret af penge.
Hvad jeg fik ud af bogen
Mindwise har åbnet mine øjne for hvor svært det er at forstå andre mennesker. Efter at have læst bogen er jeg blevet mere opmærksom på, at mine antagelser om andre kan være forkerte, og det går mig nu mindre på, når andre misforstår hvad jeg føler og tænker.
Hvis du vil vide mere:
Læs bogen.Hvis du er interesseret i emnet kan den ikke anbefales nok. Den er tætpakket med beskrivelser af relevante videnskabelige eksperimenter, der underbygger bogens pointer.
Læs Man har et standpunkt.En kronik om hvorfor det er vigtigere at forstå hvad andre mener, end at overbevise dem om, at de tager fejl.
Læs Syv gode vaner. Hvis du ønsker værktøjer til at kommunikere effektivt med dine medmennesker, kan jeg anbefale at læse op på Vane #5: søg først at forstå, dernæst at blive forstået.
Bonus: En illustration af én af bogens historier
Vil du modtage det bedste fra bloggen?
Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mitnyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!
If you don’t prioritize your life, someone else will. – Greg Mckeown
Udgivelsesår: 2014
Bogen på tre sætninger: Flere tilbud end nogensinde kæmper om vores opmærksomhed. Derfor er det vigtigt selv at bestemme hvad vi bruger vores tid og energi på. Bogen skelner mellem to slags mennesker: Non-essentialists forsøger at nå alt; Essentialists udvælger det vigtigste.
Syv forskelle på hvordan de to typer tænker:
Non-essentialists
Essentialists
“Jeg er nødt til”
“Alt er vigtigt”
“Jeg skal nå det hele”
“Hvad kan jeg tilføje?”
“Jeg siger altid ja”
“Næsten alt er essentielt”
“Mere søvn = mindre tid”
“Jeg vælger”
“Få ting er vigtige”
“Jeg skal nå det vigtigste”
“Hvad kan jeg skære væk?”
“Jeg siger ofte nej”
“Næsten intet er essentielt”
“Mere søvn = mere kvalitetstid”
Road-map: Bogens struktur
Bogen er delt op i fire sektioner, der besvarer følgende spørgsmål:
Hvilket mindset har en Essentialist?
Hvordan ved man hvad der er essentielt?
Hvordan skærer man det trivielle væk?
Hvordan gør man det nemt at gøre hvad der er essentielt?
Tre essentielle citater:
Non-essentialists are too busy to think about life; Essentialists create space to escape and explore life.
Only once you give yourself permission to stop trying to do it all, to stop saying yes to everyone, can you make your highest contribution towards the things that really matter.
What if we stopped celebrating being busy as a measurement of importance? What if instead we celebrated how much time we had spent listening, pondering, meditating, and enjoying time with the most important people in our lives?
Hvad jeg fik ud af bogen:
Mit største udbytte af at læse bogen var ikke ny viden, men snarere at få nogle velkendte budskaber ind på rygraden, som jeg længe har haft brug for at blive bedre til at efterleve. Det hjælper mig med at indse hvornår jeg opfører mig som en non-essentialist, og når det sker at skære noget væk for at prioritere det vigtigste.
Videre læsning:
Læs bogen. Den er velskrevet, hurtigt læst, og en god introduktion til tankegangen. Bogen fokuserer hovedsageligt på ledelse og arbejdsliv, men principperne kan overføres til andre områder af dit liv.
LæsThe ONE Thing. En glimrende bog, som også handler om at fokusere på det vigtigste. Selvom de to bøger handler om samme emne, er der kun få gentagelser, og derfor komplementerer de hinanden glimrende.
Er det nyttig for dig, at jeg deler mine bognoter? Smid mig gerne en mail påkontakt@christianstaal.com og fortæl hvad du synes.
Vil du modtage det bedste fra bloggen?
Vil du modtage det bedste fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!
En af mine svagheder er, at jeg ofte fokuserer på for mange ting på samme tid. Der er så meget jeg vil, og derfor forsøger jeg at gøre det hele på én gang. Problemet er at ingen af projekterne får samme kvalitet, som de havde haft hvis de var min eneste prioritet.
De sidste par uger har jeg overvejet, hvad mine mål skal være i år. Derfor stillede jeg mig selv følgende spørgsmål:
Hvorfor er der så mange, som ikke når deres mål?
Hvordan vælger man hvilke mål, der er vigtigst at fokusere på?
Hvordan optimerer man chancen for at nå sine vigtigste mål?
De spørgsmål har jeg brugt mange timer på at tænke over og læse om. I denne artikel deler jeg det vigtigste jeg har lært om målsætning. Artiklen består af tre dele, som hver især besvarer et af ovenstående spørgsmål.
I artiklen får du en værktøjskasse, der gør dig i stand til at håndtere de typiske udfordringer, som du vil opleve i forbindelse med målsætning. Du får formentligt ikke brug for alle værktøjerne hver gang du sætter mål, men kan derimod udvælge de værktøjer, som passer bedst til dine udfordringer på et givent tidspunkt.
Jeg bruger årsmål som udgangspunkt i artiklen, men værktøjerne kan bruges uanset om du arbejder på at sætte ugemål, årsmål, livsmål eller noget fjerde. De kan bruges til målsætning generelt, eller inden for et specifikt område, som eksempelvis karriere eller fitness.
Del 1: Myter og fælder som kan ødelægge din målsætning
Myte: Du skal nå så meget som muligt Sandhed: Du skal udvælge det vigtigste
Denne myte er udbredt, fordi succes ofte ser sådan ud udefra. Vi ser kun det som succesfulde mennesker udfører – ikke hvad de vælger fra. Men hvad man siger nej til er ofte vigtigere end hvad man siger ja til.Som Steve Jobs har sagt:
“People think focus means saying yes to the thing you’ve got to focus on. But that’s not what it means at all. It means saying no to the hundred other good ideas that there are. You have to pick carefully. I’m actually as proud of the things we haven’t done as the things I have done. Innovation is saying no to 1,000 things.”
Forestil dig, at du skal knække ti kæppe med hænderne. Du forsøger at knække dem alle på én gang, men det mislykkes. Hvis du knækker dem en ad gangen, er dine chancer langt bedre.
Det er det samme med mål. Hvis du forsøger at opnå for meget på en gang, er sandsynligheden for succes ikke så høj, som hvis du udvælger nogle få ting.
Et tip fra Warren Buffet: Fokuser på det vigtigste, og glem alt andet
Warren Buffet (f. 1930), af mange anset som det 20. århundredes dygtigste investor.
En af Warren Buffets ansatte spurgte ham engang om hvordan man når sine mål. Buffet foreslog følgende metode:
Vælg 25 mål og skriv dem ned på et stykke papir
Udvælg de fem vigtigste
Fokuser på de fem vigtigste – og glem alt andet
I stedet for at fordele din energi mellem 25 mål, beslutter du dig for hvad der er vigtigst, og fokuserer på det. På den måde har du langt større sandsynlighed for at opnå dine vigtigste mål. Som Goethe har sagt: De ting, som betyder mest, må aldrig være slaver af de ting, som betyder mindst.
Du kan bruge Buffet’s metode til at udvælge livsmål, årsmål eller ugemål. Uanset hvilket tidsperspektiv der er tale om, er princippet det samme: Hvis du forsøger at gøre for mange ting på samme tid, stiger risikoen for at de vigtigste ting ikke bliver gjort godt nok.
Din målsætning er ikke fuldkommen når der ikke er mere at tilføje, men når der ikke er mere at skære væk.
3 fælder som mange falder i
Herunder beskriver jeg tre fælder, som mange bliver snydt af. Hvis du vil vide mere om nogle af dem, kan du finde kildehenvisninger og forslag til videre læsning i slutningen af artiklen.
1. Sunk cost
Når man investerer tid, energi eller følelser i et projekt, vil man gerne se det lykkedes. Sunk cost er den investering, som man ikke kan få tilbage igen. Jo mere man har investeret, jo sværere er det at erkende, at det var en fejl. Det snyder mange til at fortsætte ned ad blindgyder. Men som Warren Buffet har sagt: “When you find yourself in a hole, it’s time to stop digging.”
2. Du bliver styret af din frygt
Har du nogensinde haft et vigtigt mål, som du nedprioriterede, uden helt at vide hvorfor? I så fald kan frygt have spillet en rolle. Frygt kan få os til at fokusere på mindre vigtige ting, ganske enkelt fordi det ikke føles så skræmmende. Frygten kan have mange former: Hvilken forandring vil det skabe, hvis jeg sætter tid af til at prioritere et vigtigt mål? Hvad vil folk tænke? Hvad hvis jeg fejler? Her kan du stille nogle spørgsmål, som udfordrer frygten:
Hvad er det værste der kan ske?
Hvor sandsynligt er det, at det sker?
I hvor høj grad er skaden i så fald permanent? Hvad kan jeg gøre for at gøre det godt igen?
Hvad sker der hvis jeg ikke forsøger at opnå det, som jeg drømmer om?
Vil jeg i højest grad fortryde, at jeg prøver (og måske fejler) eller at jeg ikke prøver?
3. Du jager et fata morgana
Mennesker er ikke altid gode til at forudse hvad, der vil gøre os glade. Mange antager, at de ville være lykkelige hvis de var rigere, smukkere eller mere succesfulde. Men det er ikke altid tilfældet. Som Jim Carrey har sagt:
Derfor er det vigtigt at spørge dig selv hvorfor du vil opnå et mål. Bliv ved med at spørge hvorfor, indtil du kommer til roden af din motivation:
Øvelsen vil måske afsløre, at dit mål er et fata morgana. Herunder er et eksempel, med én som har et mål om at blive forfremmet. Ved at spørge hvorfor fem gange, bliver personen klogere på sin motivation:
Hvorfor-øvelsen hjælper dig på to måder:
Den sørger for at du forfølger det rigtige mål
Den holder dig motiveret, når du møder udfordringer. Jo bedre din grund er for at ville nå et mål, jo stærkere vil du være i modgang. Som den tyske filosof Friedrich Nietzsche sagde: “Den, der kender sit hvorfor, kan håndtere ethvert hvordan.”
Del 2: Sådan vælger du de rigtige mål
25 potentielle mål
Måske har du allerede en masse mål. Ellers kan du med fordel starte med at lave den simple øvelse, som Warren Buffet gav sin medarbejder: Skriv 25 mål ned som du gerne vil opnå.
Selv hvis du allerede har et mål, vil jeg anbefale dig at lave øvelsen. Nogle gange ser vi de bedste muligheder, når vi træder et skridt tilbage og udfordrer vores antagelser. Hvis der findes et bedre mål end det du har i tankerne lige nu, er det en fordel at opdage det hurtigst muligt.
Begynd med slutningen
Før du vælger mål, vil jeg fortælle dig om et af mine yndlingskoncepter fra bogen Syv gode vaner. Konceptet hedder Begynd med slutningen, og idéen er ganske simpel: Find ud af hvor du vil hen, før du går af sted.
Før man bygger et hus, er der en arkitekt, der tegner det. Det ville være skørt at begynde at bygge, uden at have en gennemtænkt plan. Du er den arkitekt, som bedst kan tegne dit liv. Før du kan sætte gode mål, må du finde ud af hvilket slags liv du vil leve. Hvor vil du være om 5, 10 eller 20 år? Hvordan vil du huskes, når du en dag skal herfra?
Du tænker sikkert, at det er nogle svære spørgsmål. Det forstår jeg godt – sådan har jeg det også. Det er ikke nødvendigt at finde de perfekte svar på spørgsmålene. Det handler i højere grad om at gøre dig nogle tanker, fordi det hjælper dig med at finde ud af hvad der er er vigtigt for dig. Spørgsmålene hjælper dig til at prioritere de ting på kort sigt, som er vigtige for dig på langt sigt.
Følgende øvelser fra Syv gode vaner, kan hjælpe dig med at undersøge, hvad der er vigtigt for dig:
Visualiser din begravelse. Det føles nok underligt, men øvelsen kan hjælpe med at vise hvad der er vigtigt for dig. Forestil dig, at du skal begraves, efter at have levet et langt og godt liv. Hvad ønsker du, at dine efterladte siger om dig? Hvad vil du gerne huskes for? Som bonus kan du spørge dig selv, hvad du tror, at du vil blive husket for, når du skal bort. Er der forskel på hvad du gerne vil huskes for, og hvad du tror, at folk vil huske dig for? I så fald er det et tegn på, at du ikke lever efter dine sande værdier.
Skriv din egen nekrolog. Endnu en lidt morbid øvelse. Forestil dig, at du er død, og skriv så din nekrolog, som du håber, at den ville blive skrevet.
Skriv en personlig livsmission. Beskriv hvad din mission er i livet. Det kan gøres på mange måder. Den kan være kort eller lang. Den kan være med billeder eller ren tekst. Der kan være beskrivelser af dine værdier, eller en visualisering af det liv, som du håber på at leve.
Her er to eksempler, fra kendte forfattere, som hver især har beskrevet deres livsmission i deres bøger:
Simon Sinek (Start With Why): “To inspire people to do the things that inspires them.”
Angela Duckworth (Grit): “Use psychological science to help kids thrive”.
Du kan finde flere eksempler i Syv gode vaner, samt den tilhørende workbook.
Harmoni mellem årsmål og livsmål
Dine årsmål bør udspringe af dine livsmål. Se på din liste med potentielle årsmål, og vurder hvilke mål, der harmonerer bedst med, hvad der er vigtigt for dig i livet. På den måde kan du få klarhed over hvilket mål, der giver mest mening for dig at fokusere på. Der er dog et enkelt problem:
Hvad gør man, hvis man har mange potentielle mål, der alle harmonerer med éns livsmål?
I den følgende sektion, får du nogle værktøjer til at håndtere denne udfordring. Værktøjerne kan tilpasses dit temperament. Hvis en logisk tilgang tiltaler dig, kan du give dine mål point baseret på spørgsmålene, og se hvilke mål, der får flest point. En anden metode er at gennemgå kriterierne, og reflektere over hvad de fortæller dig om dine mål.
7 spørgsmål, der afslører hvilket mål, der er det rigtige for dig
Hvad gør dig begejstret? I sin Commencement Speech fra 2005 spurgte Steve Jobs afgangsklassen fra Stanford University: What makes your heart sing? Se på dine mål og stil dig selv det spørgsmål. Lyt til dit indre barn. Hvor begejstret er du ved tanken om at forfølge de enkelte mål? Hvilket mål fylder dig især med energi?
Hvad ville du allermest ønske, at du allerede havde opnået? Hvis du fandt Aladdins lampe, og kunne vælge at få et af dine mål realiseret øjeblikkeligt, hvilket mål ville du så vælge?
Hvor høj sandsynlighed har du for at lykkes med målet? Nogle mål kræver en vis mængde held at opnå, mens andre mål i højere grad er op til dig selv. Det er en fordel at fokusere på mål som du selv er herre over.
Hvis du allerede var succesfuld – hvilke mål ville dusåsætte? Tænk på hvad du håber på at opnå de kommende ti år. Hvis du allerede havde opnået disse mål, hvilket mål ville du så forfølge? Kan du allerede nu begynde at jage dine langsigtede mål, i stedet for at vente?
Hvilket mål kan gøre dine andre mål enten irrelevante eller nemmere at opnå?
Hvordan kan du vinde, selv hvis du fejler? Det er en fordel at vælge projekter, som giver dig noget værdifuldt, selv hvis de fejler. Vil jagten på dine enkelte mål udvikle evner, relationer eller andet, som vil hjælpe dig fremover?
Hvilket mål har den højeste ROI (Return on Investment)? For at besvare dette spørgsmål, må man overveje hvad de enkelte mål er værd at opnå, samt hvad det vil koste.Se på din liste med mål og besvar så disse to spørgsmål for hvert af dem: a) Hvad vil det være værd at nå målet? b) Hvad vil det koste? (i form af tid, energi og penge). Baseret på dine svar, kan du inddele dine potentielle mål i ni kategorier, efter nedenstående matrix:
Jo højere værdien er i forhold til hvor høj prisen er, jo bedre er et mål at investere i. Måske vil du finde ud af, at to mål som du overvejer begge scorer højt på værdi, men at det ene mål vil koste dig langt mere at opnå end det andet.
Del 3: Sådan definerer du dine mål, så de trækker dig fremad
Når du har valgt et mål, er du klar til næste step: At definere målet bedst muligt. Til denne proces vil jeg introducere to koncepter. Det første kender du sikkert allerede:
SMART-modellen
Modellen består af fem kriterier, som et mål skal opfylde, for at være SMART:
Når dine mål opfylder ovenstående kriterier, stiger sandsynligheden for at du når dem. Min erfaring er, at de største faldgrupper er ’målbart’ og ’tidsbestemt’. Man kommer nemt til at sige ”jeg vil i bedre form”. Men man definerer ikke hvad det vil sige, og man sætter ikke en deadline.
Sådan satte jeg mål i årevis, men det virker ikke. Det er bedre at gøre det specifikt, målbart og tidsbestemt, eksempelvis ved at sig ”jeg vil være i stand til at løbe 10 km på 45 minutter, og det skal ske inden den første juli næste år”. Når du giver dit mål en definition og en deadline, oplever din hjerne det som mere virkeligt. Derfor stiger sandsynligheden for, at du vil nå målet.
SMART-modellen er ikke nok: Skub dine grænser
SMART-modellen bliver i dag brugt af virksomheder verden over, fordi den er god til at forvandle mål til virkelighed. Den er blandt andet blevet brugt af General Electrics siden 1980’erne, og modellen hjalp virksomheden med at realisere sine mål.
Men i starten af 1990’erne opstod der et problem. Der var kommet for meget fokus på, at målene altid skulle realiseres til tiden. Dette er som udgangspunkt også en positiv ting. Men det havde en uheldig bivirkning: Det førte til, at mange afdelinger satte lave mål, for at være sikre på at nå dem.
Løsningen fra General Electrics’ daværende CEO Jack Welch, var at komplementere SMART-modellen med en modpol: Stretch goals. Et stretch goal er et mål, som “strækker” dine nuværende evner. Det er altså et mål som du ikke ved med sikkerhed om du kan opnå. Du ved blot, at det er værdifuldt at opnå.
Der er grænser for hvor svært et godt stretch goal skal være at opnå. Du skal ikke være sikker på at du kan opnå det, men du skal have en chance for det. Et godt stretch goal er ikke langt udenfor rækkevidde, men ligger derimod på grænsen af, hvad der er muligt. Det skal vække inspiration og kreativitet – ikke panik. Derfor bør stretch goals ligesom SMART-modellen ikke stå alene. De to metoder kan med fordel kombineres, fordi de bidrager med hver sin styrke. Når du sætter stretch-goals kan du bruge følgende teknik:
Mufasa-teknikken: Målet skal udfordre dig
Find din liste med mål frem. Se hvert af de potentielle mål i øjnene og spørg:
Mål som ikke udfordrer dig er uinteressante. Det kan du enten løse ved at gøre målet mere ambitiøst – eller ved at vælge et helt andet mål. Et mål kan udfordre dig på adskillige måder. Den mest åbenlyse er, at målet er en udfordring at opnå, fordi det ligger på grænsen af hvad der er muligt for dig. Men et mål kan udfordre dig på flere måder. Her er tre idéer, du kan bruge som inspiration:
Målet kan udfordre dig til at udvikle dig som person. Forfatteren Jim Rohn foreslog engang, at man sætter mål, som man kun kan opnå ved at vokse som person.
Målet kan udfordre dig til at fokusere på dine livsmål. Alt for ofte bliver vi fanget af hverdagen og omverdenens forventninger, og glemmer hvad der virkeligt betyder noget for os. De mål du sætter, kan hjælpe dig med at fokusere på de ting ,som betyder mest for dig i sidste ende.
Et spørgsmål, som kan udfordre dit mål. Peter Thiel (medstifter af PayPal) bruger følgende spørgsmål: Hvad forhindrer dig i at nå dine 10 års mål i løbet af de kommende seks måneder?
Tabellen herunder opsummerer, hvorfor målet både skal være SMART og udfordrende:
Konklusion: Vælg dit mål, lav en plan og tag det første skridt
Artiklen her har givet dig en kasse med værktøjer, som du kan bruge til at udvælge mål, og definere dem på en konstruktiv måde. Vælg de værktøjer, som passer bedst til din nuværende situation, og brug dem med det samme.
Konklusionen herunder opsummerer artiklens hovedpointer. Du kan med fordel laver øvelserne løbende, mens du læser konklusionen. Du kan evt. tage udgangspunkt i skabelonen her, som er baseret på denne artikel.
1. Lav en liste med 25 potentielle mål
Hvilke 25 ting kunne du tænke dig at opnå? Hvis du ikke allerede har en liste, så lav den nu.
2. Vælg et (eller få) mål, som du vil fokusere på
Tag udgangspunkt i dine livsmål. Hvis du ikke har et klart nok billede af dine livsmål til at bruge dem som udgangspunkt, vil jeg anbefale dig at starte med at bruge din energi der. At sætte årsmål før du kender dine livsmål, ville være ligesom en arkitekt, der overvejer hvilken mursten, der skal bruges, før han ved hvilket slags hus, han vil skabe.
Hvis flere mål harmonerer lige godt med dine livsmål, kan du besvare et eller flere af følgende spørgsmål, for at undersøge hvilke af de potentielle mål, der giver mest mening for dig at fokusere på:
Hvad gør dig begejstret?
Hvad ville du allermest ønske, at du allerede havde opnået?
Hvor høj sandsynlighed har du for at lykkes med målet?
Hvis du allerede var succesfuld – hvilke mål ville du så sætte?
Hvilket mål kan gøre dine andre mål enten irrelevante eller nemmere at opnå?
Hvordan kan du vinde, selv hvis du fejler?
Hvilket mål har den bedste ROI (return on investment)?
Hvad vil det være værd at nå et givet mål?
Hvad vil det koste? (i form af tid, energi og penge)
3. Mufasa-teknikken: Sørg for at målet udfordrer dig
Vælg et mål der inspirerer dig til at gøre dit bedste, til at være vedholdende, og til at skubbe dine grænser. Sørg for at målet indebærer et betydningsfuldt skridt i retning af dine livsmål.
4. Brug SMART-modellen
Brug SMART-kriterierne til, at øge sandsynligheden for, at du opnår dit mål. Besvar følgende spørgsmål:
Specifikt (Hvad vil du helt nøjagtigt opnå?)
Målbart (Hvordan definerer du om målet er nået?)
Attraktivt (Hvorfor er målet vigtigt? Spørg gerne hvorfor fem gange.)
Realistisk (Har du en chance for at nå målet?)
Tidsbestemt (Hvornår har du deadline?)
5. Lav en plan
Når du har gjort dit mål SMART, er du allerede godt i gang med at lave en plan. Her er et par forslag, der kan hjælpe dig videre:
Find dine milepæle. Hvilke milepæle er der på vejen mod dit mål? Hvornår skal de enkelte delmål opnås, for at du kan nå dit mål før din deadline? Store mål føles uoverskuelige. Men et stort mål består blot af en masse små mål, som bliver klaret over en længere periode.
Forbered dig mentalt. Mike Tyson sagde engang: “Alle har en plan, til de får et slag i ansigtet.” Ved at overveje hvilke udfordringer, du vil møde på din vej, kan du forberede dig mentalt til ikke at give op, når det sker.
Rejs frem i tiden et øjeblik. Forestil dig, at din deadline er passeret og, at du ikke har nået dit mål. Hvad er de mest sandsynlige grunde til, at det er gået galt? Hvordan kan du sørge for, at disse grunde ikke forhindrer dig i at nå dit mål?
Tag første skridt. Når du har lavet din plan, er det vigtigt at tage det første skridt med det samme. Jo længere du udsætter det, jo højere risiko er der for, at det aldrig sker. Mennesker er vanedyr. Ved at tage et skridt i dag, øger du sandsynligheden for, at du også vil gøre det i morgen.
Se på målene jævnligt. Sørg for at have målene i din bevidsthed. Se på dem en gang om dagen – eller mindst en gang om ugen. Det kan du gøre ved skrive dem i din kalender, hænge dem op på en væg eller bruge dem som pauseskærm på din computer. Jeg har selv for nyligt ændret baggrundsskærmen på min telefon til et inspirerende billede, hvor målene står skrevet.
Hvis du kender flere gode råd om målsætning, er du meget velkommen til at dele dem i en kommentar eller mail. Når du har valgt et mål, som du vil fokusere på, kan du finde inspiration til hvordan du når det i artikelserien Nå dine mål.
Vil du modtage det bedste fra bloggen?
Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!
Forslag til videre læsning
Don’t Be A Donkey (artikel) af Derek Sivers. Om vigtigheden af at vælge noget fra, for at gøre plads til noget andet.
The ONE Thing(bog) af Gary Keller. Om vigtigheden af kun at fokusere på det vigtigste.
The Power of Less (bog) af Leo Babauta. Om hvordan “less is more” relaterer til adskillige aspekter af et godt liv.
Introduktion til Positiv Psykologi (artikel, Christianstaal.com). Om hvad forskning viser om lykke. Principperne her fra, kan hjælpe dig med at bruge din energi på mål, som bidrager til din livskvalitet.
Et lykkeligt liv? (artikel, Christianstaal.com). Artiklen kaster lys på nutidens til dens til at overfokusere på lykke.
Spørgsmålene om frygt er taget fra Tools of Titan (bog) af Tim Ferriss. Se også hans TED Talk fra 2017 (scroll ned til bunden af indlægget her for at se den)
Forfatter:
Christian Staal's Blog 