Christian Staal's Blog

Psykologi, Videnskab & Kommunikation
juli 9, 2015

Det vigtigste jeg lærte i Indien

3247629047_50d9f8d859_b

Foto: Adam Singer

En korthistorie med en lykkelig slutning

Er du nogensinde kommet for sent på arbejde på grund af et forsinket tog? Har du stået forgæves i 20-30 minutter og ventet i snevejr med iskolde tæer? Er du ved at rive håret af dig selv, når du sidder i et tog og en nervøs melding lyder over højtalerne: ”Vi bliver desværre forsinket på grund af en signalfejl.”

Jeg har altid været utålmodig, og det er ikke kun DSB, der skaber frustration. Jeg bliver vanvittig af køer, der ikke bevæger sig, hvad end det er i Kastrup Lufthavn, i Netto eller på E20-motorvejen.

Her er et af mine yndlingscitater: “Every day, when you’re on the run, is the whole of your life. Every free minute is a short story with a happy ending.” Citat kommer fra bogen Shantaram, der starter med, at hovedpersonen flygter fra et fængsel. Han ser sig konstant over skulderen, fordi han er bange for at blive fanget, men flugten giver ham en gave. Den får ham til at sætte pris på hvert et øjeblik, han har i frihed. Hvert et minut, hvor han ikke bliver fanget, føles som en korthistorie med en lykkelig slutning.

Taknemmelighed er heldigvis ikke forbeholdt kriminelle. Når vi frygter at miste noget, stiger dets værdi, fordi vi ikke længere tager det for givet. Hovedpersonen i Shantaram sætter pris på sin frihed, fordi han er bange for at miste den. Et klassisk eksempel er dagen, hvor vi skal hjem fra ferie. Der finder vi ud af, hvor fantastisk stedet er. Hvad vi ikke ville give for en svømmetur i poolen eller et sidste besøg på vores yndlingsrestaurant. Det samme sker, når ting, vi tager for givet, bliver taget fra os i en kort periode. Det oplevede jeg i 2012, da jeg rejste til Indien med min veninde Isabel. Jeg har altid vidst, at vi har det godt i Danmark, men mødet med Indien åbnede mine øjne.

Sidespejle, Angry Birds og Malaria

Vi ankom til New Delhi lufthavn. Det første, jeg gjorde, var at tage myggespray på. Jeg kunne se de lokale omkring mig tænke: ‘Hah! Turist!’ Vi blev hentet i lufthavnen af en chauffør fra vores hostel. Vi trådte ind i bilen og kørte af sted. Musikken i bilen var så høj, at Isabel ikke kunne høre mig råbe: “Jeg ville ønske, at den her bil havde sikkerhedsseler.” Det eneste vi kunne høre – udover musikken – var bilerne omkring os, der dyttede, fordi vi var ved at køre ind i dem. Vores bil havde ingen sidespejle, de var blevet kørt af i den tætte trafik. Langs vejen så vi køer, påfugle og grise. Nogle steder var der også elefanter, kameler og aber. Vores chauffør spillede Angry Birds under hele turen. En klog mand sagde engang, at det kræver fire ting at overleve den indiske trafik: Erfaring, gode nerver, gode reflekser og den vigtigste: Held. Vores chauffør havde alle fire.

En dag i New Delhi gik jeg ud for at købe en guitar. Jeg fandt butikken på Google Maps, tog hen og købte guitaren og tog så tilbage til vores hostel. Det tog ni timer. Jeg er lidt flov over at indrømme det her, men butikken lå ikke særligt langt væk fra mit hostel. Jeg fór vild mange gange. Jeg har tidligere arbejdet som rejseleder, og jeg er vant til at kunne finde vej i fremmede lande, men i New Delhi var jeg fortabt. Alting var anderledes. Der var andre lyde end jeg var vant til, og jeg sov dårligt om natten. En dag vågnede jeg op med kvalme, hovedpine og feber. Isabel passede mig. Hun hentede alt hvad jeg havde brug for: Vand, Coca Cola, brød, bananer … og en spand. Jeg frygtede at det kunne være malaria, da jeg havde de samme symptomer. Isabel slæbte mig ned til en lokal læge, der konkluderede at jeg ikke havde malaria (det konkluderede hun ved få mig til at sige “ah” og lytte til mit hjerte). Det føltes som at være med i en tegnefilm, men lægen havde ret. Efter en uge var jeg frisk.

På vej til Taj Mahal

Isabel og jeg blev enige om at tage videre til Agra for at se Taj Mahal. Vi stod op før solopgang, og blev kørt på stationen af en tuk-tuk (en trehjulet minitaxi). Toget var fem timer forsinket, og da det kom var der så mange mennesker på perronen, at det lignede at hele byen skulle med det samme tog. Vi fik mast os ind i kupéen, hvor vi stod så tæt at man ikke kunne bevæge sig. Pludseligt mærkede jeg en hånd i min lomme. Jeg kiggede ned og så at en mand forsøgte at tage min pengepung. Jeg havde stramme jeans på, og derfor var der ikke plads til at både pengepungen og hans store hånd kunne komme op. Derfor løftede han hele min krop da han forsøgte at trække pengepungen op af min lomme.

Jeg så ham i øjnene og sagde “What are you doing?!” Han vendte sig om, skubbede de andre stakkels passagerer omkuld med en bevægelse, der lignede brystsvømning, og løb ud af toget. Jeg har senere fundet ud af at man skal passe på med skilte hvor der står “Pas på lommetyve”. Når du ser sådan et skilt er din reaktion typisk at mærke efter, om du stadig har dine værdigenstande. Lommetyvene observerer hvor turisterne mærker efter, og på den måde ved de hvilke lommer de mest værdifulde ting ligger i. Nogle steder hænger lommetyvene endda selv skiltene op.

Vær taknemmelig for det du har

Jeg havde mange oplevelser i Indien, der lærte mig hvor meget jeg tager for givet. På et af de steder, jeg boede, var der ikke nogen bruser, kun en spand. Flere steder var der kakerlakker og myg på værelserne. Men der var også mange højdepunkter. Jeg så Taj Mahal, mødte forretningsfolk i Mumbai, deltog i dragefestivalen i Ahmedabad, og jeg mødte de mest gæstfrie mennesker man kan forestille sig.

Den største gevinst var at oplevelserne i Indien satte livet i Danmark i perspektiv. Jeg kan ikke længere med alvor i stemmen brokke mig, når et DSB-tog er 20-30 minutter forsinket. Jeg bliver stadig frustreret over køer, der ikke bevæger sig, både på motorvejen og i supermarkedet. Men når det sker, tænker jeg på New Delhi – og så griner jeg af mig selv. Tænk på alle de ting, vi normalt tager for givet i Danmark: Sikker trafik, godt sundhedssystem, velfærd, ligestilling og fred.

Rejsen gennem Indien lærte mig at være taknemmelig for det, jeg har. Jeg ved aldrig, hvornår jeg måske mister det.

Prøv at brug et minut på at tænke over, hvad du har at være taknemmelig for, før du lægger dig til at sove i aften. På den måde kan du gøre din egen dag til en korthistorie med en lykkelig slutning.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Videre læsning

Du kan læse mere om taknemmelighed her og her.

12 kommentarer
juli 5, 2015

3 grunde til at læse bøger

“The man who does not read has no advantage over the man who cannot read.” – Mark Twain

I 2011 genoptog jeg en af de bedste vaner fra min barndom: Jeg begyndte at læse bøger igen. Det er den bedste beslutning jeg nogensinde har truffet. Bøger giver viden, inspiration, kreativt input, idéer og forståelse for verden omkring mig. Læsning har været en stor gave for mig, og i dag vil jeg give den videre. Her er 3 grunde til, at bøger kan forbedre dit liv.

1. 20 års erfaring på 10 timer

Filosoffen René Descartes sagde: “at læse bøger er som at have samtaler med de forrige århundreders største tænkere.” Ved at læse bøger kan du få de bedste idéer, historier og opdagelser fra de største tænkere der har levet. Jo mere viden du har, jo bedre mulighed har du for at klare dine udfordringer. Når jeg møder en udfordring, er der ofte en mere erfaren person, som har været i samme situation, og har skrevet sine erfaringer ned. Bøger kan inspirere dig til hvordan du kan løse dine problemer.

Ved at bruge 10 timer på at læse en bog, kan du få 20 års erfaring fra en ekspert inden for det område, som du vil være klogere på. Steve Jobs sagde, at kreativitet opstår når man kombinerer eksisterende ting på en ny måde. Jo mere viden du har, jo flere kilder kan du trække på. Bøger kan øge din kreativitet og gøre dig bedre til at løse problemer.

2. Skønlitteratur forbedrer din kommunikation

Skønlitteratur giver dig en intuitiv forståelse for story-telling. Det forbedrer dine evner til at formidle dit eget budskab på en fængende måde. Det hjælper dig, når du forsøger at sælge et produkt, invitere din drømmepige ud, eller få dine børn til at rydde op efter sig.

Ifølge forskere fra York Univeristy bliver du desuden mere empatisk når du læser skønlitteratur. Når du bedre forstår andre mennesker, kan du bedre kommunikere med dem.

Læsning øger dit ordforråd, hvilket gør dig i stand til at udtrykke dig selv mere præcist. Det gør din kommunikation mere alsidig.

3. Du HAR tid til at læse

Den hyppigste grund folk angiver til ikke at læse er tidsmangel. Som Tim Ferriss siger: ‘mangel på tid er mangel på prioritering.’ Ifølge Danmarks Radio ser danskerne gennemsnitligt 3 timers TV om dagen. Ved at bruge bare halvdelen af den tid på at læse bøger ville man kunne læse over 40 bøger om året, selv hvis man læser langsomt. Arnold Schwarzenegger skriver i sin selvbiografi, at hvis præsidenter og topledere har tid til at træne, så har almindelige mennesker også. Det samme gælder læsning. Vi har alle 24 timer i døgnet, og hvis Mark Zuckerberg, Bill Gates og Barrack Obama har tid til at læse bunker af bøger hvert år, så har du også.

Når jeg læser bøger er jeg tit enig i nogle ting, og uenig i andre. Du kan sagtens have gavn af en bog hvor du er uenig i 90% af indeholdet. Det er en del af at være en kritisk læser og af at have et nuanceret verdensbillede. Jeg oplever tit, at læse en bog på 300 sider, hvor det meste enten er uinteressant eller noget jeg allerede har læst et andet sted. Det ser jeg ikke som spild af tid. Hvis en bog har bare én idé der kan forbedre mit liv, læser jeg gerne hele bogen for at finde den.

For omkring 500 år siden sagde Desiderius Erasmus: ‘Når jeg har penge, køber jeg bøger. Hvis jeg har lidt til overs køber jeg mad og tøj.’ Det synes jeg er en beundringsværdig måde at prioritere på. Det er ikke penge, men tid der er den største begrænsning for de fleste moderne mennesker. Derfor har jeg opdateret citatet til: ‘Jeg bruger min tid på at læse. Hvis jeg har tid til overs spiser jeg og tager tøj på.’

Mange klassiske bøger kan downloades gratis til iPad og Kindle. De danske biblioteker har også et imponerende udvalg. Hvis du vil eje bøgerne, og vil have dem på engelsk, kan du ofte finde dem billigt på amazon.com og amazon.co.uk.

Sådan kommer du i gang med at læse flere bøger

Hvis du gerne vil læse flere bøger, vil jeg foreslå dig at reflektere over disse spørgsmål:

  • Hvilke bøger kunne du tænke dig at læse? (Hvis du leder efter inspiration, kan du finde beskrivelser af mine favoritter her).
  • Hvad ville det giver dig at få dem læst?
  • Hvor mange bøger vil du læse resten af året?
  • Hvor skal tiden komme fra? Vil du læse før sengetid, i toget på vej til arbejde eller høre lydbøger mens du træner?

Jeg vil slutte af med at dele et tip, som har forbedret min læseoplevelse betydeligt: Det at man har læst starten af en bog betyder ikke, at den er værd at læse færdig. I mange år færdiggjorde jeg alle de bøger jeg påbegyndte, og det resulterede i, at jeg læste mange bøger som ikke var min tid værd. I dag er min tilgang anderledes. Mit mål med at begynde på en bog er ikke at læse den færdig, men at finde ud af om den er værd at læse. Min læseglæde er steget betydeligt efter, at jeg begyndte at bruge metoden.

Bøger har været en stor gave for mig, og jo mere jeg læser jo gladere bliver jeg for det. Jeg håber at du vil finde lige så stor glæde i at læse, som jeg gør. Tak fordi du læste med.

Vil du høre om de bedste bøger jeg læser?

4-6 gange om året sender jeg et nyhedsbrev med mine bedste artikler og udvalgte boganbefalinger. Tilmeld dig her.

Lignende artikler:

Artikler om tre af mine yndlingsbøger:

At tænke – hurtigt og langsomt

Syv gode vaner

Mindwise: En bog om at forstå andre mennesker

De fem bedste bøger jeg har læst i 2017

Min læseliste er et monster

… og her kan du finde beskrivelser af flere af de bedste bøger jeg har læst.

Kilder

3 timers TV om dagen: http://www.dr.dk/Om_DR/Nyt+fra+DR/artikler/2014/01/02140022.htm

Du bliver mere empatisk af at læse ifølge forskere fra York University: http://www.degruyter.com/view/j/comm.2009.34.issue-4/comm.2009.025/comm.2009.025.xml

Link til foto.

15 kommentarer
juni 25, 2015

Brug for Ole Lukøje (kronik)

Her er en kronik som jeg har skrevet for Fyens Stiftstidende.

1111px-Challenger_explosion

(Foto taget fra Nasa’s arkiv og brugt med tilladelse)

Regeringsforhandlingerne er i gang. Men Løkke ville træffe bedre beslutninger hvis han var veludhvilet før forhandlingerne.

28. januar 1986 blev rumfærgen Challenger efter gentagne forsinkelser sendt af sted fra Kennedy Space Center i Florida. Temperaturen var lige under frysepunktet. Efter at have været i luften i 73 sekunder eksploderede Challenger, og alle om bord omkom. Rumfærgen sprang i luften, fordi en forseglende ring af gummi ikke kunne tåle frostvejr.

Efterfølgende undersøgelser har vist at søvnmangel spillede en væsentlig rolle i tragedien. Challenger skulle have være sendt af sted 22. januar, men blev flere gange forsinket, blandt andet på grund af dårlige vejrforhold. Før opsendelsen 28. januar nåede Nasa at planlægge følgende opsendelsesdatoer: 23/1, 24/1, 25/1, 26/1 og 27/1. Der nåede ikke at være én dag, hvor de ansatte på Nasa kunne slappe af. De arbejdede næsten i døgndrift i en uge.

Undersøgelser af andre tragedier som Tjernobyl-katastrofen i 1986 og Exxon Valdez oliespildet i 1989 viser, at søvnmangel også spillede en rolle i de tilfælde.
Folketingsvalget er slut, og politikkerne lader til at være enige om en ting: De er udmattede efter valgkampen. Politikkerne har ikke haft tid til at sove otte timer hver nat i løbet af valget, da de har været travlt optagede af møder, forberedelse og tv-debatter. Sådan er det at føre valgkamp, men det er problematisk, at de netop nu sidder og beslutter, hvordan Danmarks regering skal sættes sammen.

De fleste ville være forargerede, hvis politikkerne var berusede under regeringsforhandlingerne. Hvorfor er søvnunderskud mon acceptabelt? Undersøgelser viser, at søvnmangel har mange af de samme negative effekter som alkohol. Søvnmangel øger risikoen for, at mennesker begår fejl, fordi der kommer mindre blod til vigtige områder i hjernen, når vi er trætte.

I en undersøgelse fra Harvard Universitet, sammenlignede Charles Czeisler to grupper læger under oplæring. Den ene gruppe arbejdede i 24-timers skift, den anden i 16-timers skift. Gruppen der arbejdede 24 timer ad gangen, lavede fem gange så mange fejldiagnoser som den anden gruppe.

Forskeren Christopher Drake har sagt, at et søvntab på fire timer svarer til at indtage seks genstande alkohol. Hvis man springer en hel nattesøvn over, svarer det til en promille på 1,9. Statistikker over trafikuheld viser et lignende mønster. Eksempelvis er søvnmangel skyld i 30-40% af lastbiluheld.

Træthed reducerer vores evne til at forstå andre mennesker. En undersøgelse udarbejdet af The Walter Reed Army Institute of Research viser, at søvnmangel gør os negative, apatiske og dårlige til styre vores impulser. Når politikerne forsøger at danne regering, har de brug for empati. Hvis de ikke forstår hinanden, men i stedet gentager deres egne meninger som i tv-debatterne, hvordan skal de så blive enige om noget fornuftigt? De har samtidig brug for at være positive, løsningsorienterede og åbne for muligheder for at danne et godt grundlag for Danmark. Disse egenskaber bliver ødelagt af søvnmangel.

Søvnmangel mindsker menneskers evne til at fokusere. Ifølge Harvard Business Review, er der en klar sammenhæng mellem søvnmangel og tendens til at surfe på internettet i arbejdstiden. Man kan endda se effekten på statistikker over Google-søgninger. På mandagen efter vi skifter til sommertid, er der flere underholdningsrelaterede søgninger sammenlignet med andre mandage. Når vi er trætte og ude af stand til at fokusere, stiger vores tendens til at se kattevideoer på YouTube i stedet for at arbejde. Jeg beskylder ikke vores politikkere for at være på YouTube under regeringsdannelsen, men hvordan kan man træffe gode beslutninger hvis man er så træt at man har svært ved at fokusere?

Vi glemmer sommetider, at dem vi ser på tv, er mennesker med samme begrænsninger som os selv. Ligesom medarbejdere i almindelige virksomheder, er politikkere i stand til at arbejde selv, når de er trætte. Men de ville have bedre mulighed for at lave gode forhandlinger hvis de fik deres søvn først. Søvnmangel er lige så skadeligt for vores dømmekraft som alkohol. Søvnmangel har været skyld i tragedier fra trafikuheld og fejloperationer til rumfartsulykker og atomkatastrofer. Jeg synes, vi bør give vores politikkere den bedst mulige forudsætning for at være friske og veloplagte, når de danner regering. Jeg synes, at de bør have én simpel opgave dagen efter valgkampen: at sove.

Kronikken blev bragt i Fyens Stiftstidende 25. juni 2015, og optræder her med avisens tilladelse. 

6 kommentarer
juni 24, 2015

Derfor har du altid ret

6516178645_e5a51cb87c_o

Foto: Francois Karm

Har du tænkt over, hvorfor du altid har ret? Den mest logiske grund er naturligvis, at du er rasende intelligent. Hvis vi gik ud og spurgte 1.000 mennesker, ville de fleste formentligt sige, at de oftere har ret end gennemsnittet. Det giver ikke mening — alle kan ikke ligge over gennemsnittet. Du har måske hørt, at 90 procent af billister mener, at de kører bedre end gennemsnittet. Det er det samme med romantik: Alle tror, at de kysser godt.

Grunden til, vi tror, vi er dygtige bilister, fantastiske kyssere og altid har ret, er et fænomen, som psykologer kalder confirmation bias. Det kan oversættes til bekræftelsesbias og henviser til vores tendens til at fokusere på information, der matcher vores verdensbillede. Mennesker er hurtige til at lave antagelser, og når vi først har en mening, har vi ikke lyst til at ændre den. Det gør os blinde for information, der fortæller os, at vi tager fejl.

Når du ser noget, du ikke vil vide

Har du set et billede af en struds, der gemmer sit hoved og tror, at andre ikke kan se den? Confirmation bias er det samme. Ubelejlig information stopper ikke med at påvirke os, selvom vi lukker øjnene.

Confirmation bias er blevet vist i adskillige eksperimenter. I en undersøgelse fra 60’erne samlede man en masse forsøgspersoner. Nogle var rygere, andre var ikke-rygere. Alle forsøgspersoner fik valget mellem at læse en artikel med titlen “smoking does not lead to lung cancer” eller en artikel med titlen “smoking leads to lung cancer.” Rygerne var mest interesserede i at læse den første artikel, mens ikke-rygerne var mest interesserede i at læse artikel nummer to. Alle valgte altså at læse den artikel, som bekræftede, hvad de ønskede at tro.

I et lignende eksperimentet testede man en gruppe forsøgspersoners sociale intelligens. I stedet for at give dem det rigtige svar, inddelte man dem i en høj-gruppe og en lav-gruppe. Høj-gruppen fik at vide, at de havde høj social intelligens, mens lav-gruppen fik den modsatte besked. Alle forsøgspersoner fik dernæst mulighed for at læse baggrundsinformation om testen. Personer, der havde fået at vide, at de havde høj social intelligens valgte at læse positiv omtale af testen. Lav-gruppen læste artikler, der kritiserede testen.

Undersøgelser som ovenstående viser, at confirmation bias spiller en stor rolle i den menneskelige psykologi. Vi fokuserer på belejlig information og ignorerer det, der siger os imod. I en ny undersøgelse gennemgik man 91 tidligere undersøgelser, der omhandlede confirmation bias. Her konkluderede man, at forsøgspersonerne tillagde belejlig information dobbelt så meget vægt som ubelejlig information. Confirmation bias spiller især en stor rolle i følelsesmæssige situationer. Jo stærkere din mening er, jo mere blind bliver du for information, der siger dig imod.

Hvad kan du bruge det til?

Det første skridt til at bekæmpe confirmation bias er opmærksomhed. Du kan kun forsvare dig mod confirmation bias, når du ved, at fænomenet eksisterer. Mennesker forsøger at blive bekræftet i, hvad vi allerede tror. Du bliver klogere ved at lytte til personer, du er uenige med, men det strider imod menneskets natur. Hvis du eksempelvis ikke kan lide Lars Løkke, vil du ignorere ham, når han siger noget fornuftigt. Hvis du godt kan lide ham, vil du ignorere ham, når han siger noget dumt. Din hjerne sørger for, at du bliver bekræftet i den måde, du allerede ser verden på, så du slipper for at ændre mening. Man kan lære meget af en person, man er uenig med, ved at lytte med et åbent sind.

For at overvinde confirmation bias kan du aktivt søge ubelejlig information. Det gjorde Winston Churchill, der var britisk premierminister under anden verdenskrig. Han frygtede, at confirmation bias ville betyde, at han ikke blev præsenteret for den hårde virkelighed. For at lede landet på den mest effektive måde havde han brug for at vide, hvordan virkeligheden stod til. Derfor skabte han en hel afdeling, der havde ét formål: At give ham alle de dårlige nyheder. På den måde sikrede han, at confirmation bias ikke skjulte virkeligheden for ham.

OPDATERING: Den 22. september 2015 holdt jeg et foredrag på ZBC i Næstved, hvor jeg lavede ryger-eksperimentet med 89 personer. Her er resultatet. Af ikke-rygerne ville 72% læse om faren ved rygning, og 28% ville læse om, at rygning ikke er farligt. Af rygerne ville 38% læse om faren ved rygning, og 62% ville læse om, at rygning ikke er farligt.

OPDATERING: Den 11. februar 2016 holdt jeg foredrag på N. Zahles Gymnasieskole i København, og lavede ryger-eksperimentet med 86 personer. Af ikke-rygerne ville 32% læse om faren ved rygning, og 68% ville læse om, at rygning ikke er farligt. Af rygerne ville 17% læse om faren ved rygning, og 83% ville læse om, at rygning ikke er farligt.

OPDATERING D. 4. JUNI 2019: Jeg har lavet en oversigt med resultaterne fra alle de foredrag, hvor jeg har udført eksperimentet. Du kan se den her:

System 1 og 2 - taenke hurtigt og langsomt - Confirmation bias - irrationel - bekraefte hvad men vil vide

Kilder

Decisive af Chip & Dan Heath, side 13 + 93

Mindset af Carol Dweck, side 147-148

Stumbling on Happiness af Daniel Gilbert, side 164-169

Maintaining Consistency between Self-Serving Beliefs and Available Data: A Bias in Information Evaluation af Pyszczynski, Tom; Greenberg, Jeff; Holt, Kathleen

Link til foto.

Artiklen optræder på tjeck.dk.

7 kommentarer
juni 16, 2015

Velkommen til verdens tredjelykkeligste land

“What gets measured, gets managed.” – Peter Drucker

16876108501_763ec67762_k

Foto: Peter Kirkeskov Rasmussen

I Kastrup Lufthavn byder en Carlsberg-reklame velkommen til verdens lykkeligste land. Columbia University’s World Happiness Report udkom i uge 17, og Danmark er nu på tredjepladsen. Hvad skal Carlsberg så gøre? Byde velkommen til verdens tredjelykkeligste land?

Lykke fylder mere i vores bevidsthed end nogensinde før. Det er en god ting, fordi det tvinger politikkere til at tage højde for hvordan forskellige beslutninger påvirker vores lykke. Som Peter Drucker sagde: det vi måler, bliver prioriteret.

Problemet med mediernes skildring af lykkerapporten er at de bruger for meget energi på at sammenligne os med andre lande. Jeg synes at det er ligegyldigt om vi er nummer 1, 3 eller 8 i verden. Det er en spildt mulighed kun at fokusere på at vi har vundet over Norge, og tabt til Schweiz. Det er vigtigere at forstå hvad der skaber lykke, men her sker der misforståelser.

Mange af de ting som vi forventer vil gøre os glade har ingen betydning, og vi overser de ting der faktisk gør os glade. Den første fejl vi begår er at vi overvurdere hvor stor indflydelse forskellige begivenheder har på vores lykke.

På torsdag skal danskerne til folketingsvalg. Hvor glad bliver du hvis det går som du håber? Og hvor trist hvis det modsatte sker? Hvis du tror at du bliver glad hvis det går godt, og trist hvis det går dårligt, er du som de fleste forsøgspersoner i et eksperiment fra år 2000. Den 7. november 2000 skulle Amerika afgøre om Al Gore eller Georg W. Bush skulle være præsident. Det stod klart at optællingen ville tage lang tid. Den 8. november gik et hold forskere ud og spurgte vælgerne: hvor glad bliver du hvis din kandidat vinder, og hvor trist bliver du hvis han taber? Republikanere forudså at de ville blive triste hvis Gore vandt, og lykkelige hvis Bush vandt. Demokrater mente at de ville blive lykkelige hvis Gore vandt og triste hvis Bush vandt. Den 14. december, da Bush havde vundet, spurgte forskerne vælgerne: hvor glad er du? Republikanerne var gladest, men forskellen var mindre end man skulle tro. Republikanerne var ikke så lykkelige som de havde forventet, og demokraterne var ikke så triste som de havde frygtet. Eksperimentet viser en menneskelig tendens: vi undervurderer stabiliteten af vores lykkeniveau. Vores lykke er mindre påvirkelig end de fleste tror.

I en undersøgelse fra 1978 fulgte Philip Brickman og to andre forskere 29 patienter, som havde været ude for en paralyserende ulykke. Som forventet var patienterne ulykkelige, men efter et par år var de næsten lige så glade som før ulykken. Forskerne undersøgte desuden 22 lottovindere. Først var lottovinderne ekstatiske, men efter et par år var de omtrent lige så lykkelige som de havde været før gevinsten.

Sonja Lyubomirsky, en førende forsker inden for Positiv Psykologi, mener at vores gener er den største faktor for hvor lykkelige vi er. Den påstand udspringer fra David Lykkens undersøgelser af enæggede tvillinger. Lykken har vist at enæggede tvillingers lykkeniveau ligger tæt på hinanden – selv hvis tvillingerne skilles ved fødslen og vokser op under forskellige forhold.

Psykologen Ed Diener har indsamlet store mængder data, som viser en sammenhæng mellem indkomst og glæde. Jo flere penge du tjener, jo gladere er du. Undersøgelsen viser dog at penge gør en mindre forskel jo mere du tjener. Hvis du tjener så lidt at du ikke har råd til husleje og mad vil flere penge gøre dig lykkeligere. Men hvis du har hvad du har brug for, vil penge kun gøre en lille forskel. Forestil dig at du har en tom rygsæk på ryggen. Hvis jeg lægger en flaske vin ned i rygsækken vil du straks mærke at den er blevet tungere. Forestil dig nu at du skal til Spanien og har pakket en stor kuffert. Hvis jeg lægger vinen herned vil du måske kunne mærke at kufferten er blevet en anelse tungere, men forskellen vil føles mindre. Her er et andet eksempel. Alle kan blive enige om at det føles godt at vinde 100 DKK og bedre at vinde 200 DKK. Men det føles ikke dobbelt så godt at vinde 200 DKK som at vinde 100 DKK, selvom gevinsten er dobbelt så høj.

Der er mange ting som påvirker hvor lykkelige vi er. En af de ting der har størst indflydelse på vores lykke er andre mennesker. I undersøgelsen Very Happy People undersøgte forskere hvad der adskilte de lykkeligste 10% fra resten af deltagerne. Det vigtigste var relationer til andre mennesker. Andre undersøgelser viser det samme. Vores forhold til andre mennesker påvirker os endda så meget at det har betydning for vores helbred. En undersøgelse på Yale Univeristy med 159 hjertepatienter viste at de personer der følte sig elsket havde størst sandsynlighed for at komme sig.

En anden ting der påvirker vores lykke er taknemmelighed. I en 10-ugers lang undersøgelse fra 2003, bad Robert Emmons nogle forsøgspersoner om at skrive fem ting ned som de var taknemmelige for hver uge . Ved slutningen af de ti uger var disse forsøgspersoner lykkeligere end kontrolgruppen, som ikke havde lavet taknemmelighedsøvelser. Gentagne eksperimenter viser at taknemmelighed øger vores lykke.

For at vi kan trives er det vigtigt at vi har medbestemmelse over vores liv. I 1970’erne udførte Ellen Langer et eksperiment på et plejehjem. Hun inddelte tilfældigt beboere i to grupper. I kontrolgruppen lod man beboernes almindelige hverdag fortsætte. I forsøgsgruppen gav man deltagerne kontrol over nogle situationer i deres hverdag som sygeplejerne plejede at bestemme. De fik bl.a. indflydelse på besøgstider, aktiviteter og hvilke film de kunne se. Efter 1,5 år undersøgte Langer de to grupper. Deltagere i forsøgsgruppen rapporterede at de var lykkeligere, sundere og mere aktive end deltagere i kontrolgruppen. Sygeplejerne var enige. Man kunne endda påvise effekten på endnu en drastisk måde: i perioden døde der dobbelt så mange beboere i kontrolgruppen som i forsøgsgruppen.

Det er usundt at sammenligne sig selv med andre. I en undersøgelse startede Sonja Lyubomirsky med at måle hvor glade en gruppe forsøgspersoner var. Derefter gav hun hver forsøgsperson en opgave. Deltagerne arbejdede side om side med en skuespiller, der foregav også at være forsøgsperson. I nogle tilfælde løste skuespilleren opgaven hurtigere end forsøgspersonen; andre gange var skuespilleren langsommere. Lyubomirsky fandt et interessant mønster. Glade forsøgspersoner var upåvirkede af hvorvidt skuespilleren ved siden af dem havde været hurtigere eller langsommere end dem selv. De vurdere deres præstation ud fra hvordan de selv mente at de havde klaret sig. Negative forsøgspersoner var stærkt påvirkede af skuespillerens præstation. Hvis skuespilleren havde været langsom, mente at de selv var dygtige. Hvis skuespilleren var hurtig, var de utilfredse med deres egen præstation. Resultatet er gentaget i andre eksperimenter.

Da eksperimenter som ovenstående viser at sammenligning er usundt, er det ironisk at vi bruger energi på hvorvidt vi er gladere end Schweizerne eller ej. Det er en god ting at se på hvilke lande der har den gladeste befolkning, men det er vigtigt at gøre det af de rigtige grunde. At prale med en høj placering, eller at ærgre sig over den tabte førsteplads er en dårlig grund. En bedre grund er at gøre det for at finde ud af hvordan vi kan gøre os selv og verden omkring os lykkeligere.

Kilder

World Happiness Report 2015

Lottery winners and accident victims: Is happiness relative? af Philip Brickman m.fl., Journal of Personality and Social Psychology, Vol 36(8), Aug 1978, 917-927.

Counting Blessings Versus Burdens: An Experimental Investigation of Gratitude and Subjective Well-Being in Daily Life af Robert Emmons m.fl., Journal of Personality and Social Psychology, 2003, Vol. 84, No. 2, 377–389

Long-term effects of a control-relevant intervention with the institutionalized aged. Rodin, Judith; Langer, Ellen J. Journal of Personality and Social Psychology, Vol 35(12), Dec 1977, 897-902. http://dx.doi.org/10.1037/0022-3514.35.12.897

Very Happy People af Ed Diener og Martin Seligman: http://pss.sagepub.com/content/13/1/81.abstract

Stumbling on Happiness af Daniel Gilbert

The How of Happiness af Sonja Lyubomirsky

Before Happiness af Shawn Achor

Link til foto.

Flere artikler om positiv psykologi:

Positiv Psykologi: Hvad vi ved om lykke i dag

Introduktion til Positiv Psykologi

12 kommentarer
juni 11, 2015

En million dollars? – Nej tak!

“If you don’t stand for something you will fall for anything.” ― Gordon A. Eadie
7848711796_4c2bf55fd3_k

Foto: Loi Nguyen Duc

Hvad kan rockstjerner lære os om integritet? Find ud af det i artiklen her som jeg har skrevet for TJECK Magazine. Her fortæller jeg to virkelige historier om henholdsvis The Doors og Led Zeppelin, og giver et bud på hvad vi alle kan lære af dem.

Skriv en kommentar
juni 4, 2015

3 vigtige bøger om ledelse

“Leadership and learning are indispensable to each other.” – John F. Kennedy

Boeger-om-ledelse

En af mine venner starter snart i et nyt job, hvor han får personaleansvar. Han bad mig derfor foreslå nogle gode bøger om ledelse. Artiklen her er en kort gennemgang af de tre bøger, som jeg anbefalede ham.

The Best Place to Work: En bog om at skabe en god arbejdsplads

Bogen undersøger gennem en videnskabelig tilgang spørgsmålet: hvad gør en arbejdsplads god? Her er bogens fem vigtigste idéer:

  1. Søvn er vigtigt. Vi er betydeligt mere produktive, når vi er veludhvilede end når vi er trætte. Undersøgelser viser desuden at vores evne til at være empatiske falder når vi er trætte. (Kapitel 3). Læs mere om vigtigheden af søvn her.
  2. For at skabe innovation er det vigtigt at have en kultur, hvor man ikke frygter fejltagelser. Som Sir Ken Robinson har sagt: ‘If you’re not prepared to be wrong, you’ll never come up with anything original.’ (Kapitel 1).
  3. Gode relationer er altafgørende for hvor glad en medarbejder er for sit job. (Kapitel 5).
  4. Når din virksomhed ansætter nye medarbejdere, er det belejligt for virksomheden at samle alle intromøder på samme dag. Men det er bedre for medarbejderne at begivenhederne bliver spredt ud over noget tid. På den måde vil de være mindre overvældede, og derfor have mere overskud til at skabe relationer og suge lektioner til sig. (Kapitel 5).
  5. Pas på med at fortælle dine ansatte præcist hvordan de skal gøre deres arbejde. Mennesker har brug for autonomi, og vi mister motivationen hvis vi bliver behandlet som maskiner.

Min yndlingsidé fra bogen: Et team træffer bedre beslutninger, hvis medlemmerne ikke ligner hinanden for meget. En af grundene er Wisdom of Crowds.

Køb bogen her.

The Power of Full Engagement: En bog om at skabe gode præstationer

Hvad er vigtigst: at se travl ud, eller at være produktiv? Det er nemt at blive enige om, at produktivitet er vigtigst, men kulturen på mange arbejdspladser får ansatte til at forsøge at se effektive ud – i stedet for at være det.

Vi tænker for meget på time management og for lidt på energy management. I stedet for at arbejde så mange timer som muligt, er det mere effektivt at holde pauser, og så være ’100% på’ når vi arbejder.

Mange arbejdspladser tænker kortsigtet. Ledere føler sig tvunget til at levere et godt resultat næste kvartal, men glemmer at skabe en organisation, der kan præstere på et højt niveau om fem år.

Min yndlingsidé fra bogen: lederens energi påvirker hele afdelingen. Hvis lederen er stresset vil de ansatte også blive det. Hvis lederen udviser overskud, loyalitet og entusiasme, vil medarbejderne også gøre det.

Køb bogen her.

Drive: En bog om motivation

Mange virksomheder bruger bonusser til at motivere deres ansatte, men forskning viser at det har negative effekter – især for kreative opgaver.

Penge er ikke den eneste måde at motivere på. Pink foreslår at fokusere på autonomi, mastery og mening. Han giver følgende eksempler:

  • 20% time hos Google. For nogle år siden indførte Google en ordning, hvor produktudviklere fik lov til at bruge 20% af deres tid på projekter, som de selv valgte. Flere af Googles vigtige innovationer (fx Google Translate og Gmail) er opstået som en del af denne ordning. Du kan læse mere om autonomi i denne artikel.
  • Mindset. Nogle skoleelever tror, at deres præstationsniveau afhænger af deres medfødte evner. De har hvad forskeren Carol Dweck kalder et fixed mindset. Andre elever tror, at deres indsats er mere afgørende end deres medfødte evner. De har et growth mindset. Forskning viser at elever (såvel som voksne) med et growth mindset klarer sig bedst. Læs mere om growth mindset her.

Min yndlingsidé fra bogen: vigtigheden af meningsfuldhed. I en videnskabelig undersøgelse øgede man produktiviteten i et call-center i Michigan ved at gøre arbejdet mere meningsfyldt. I et lignende eksperiment (som dog ikke er fra denne bog) øgede man produktiviteten blandt en gruppe radiografer ved at få arbejdet til at føles mere meningsfyldt. Du kan læse mere om meningsfuldhed, samt hvordan forskerne i de to  eksperimenter øgede meningsfuldheden her.

Køb bogen her.

Flere gode bøger om ledelse

Der er skrevet mange gode bøger om ledelse. Min favorit er Syv gode vaner af Stephen Covey. Hver gang jeg læser den, lærer jeg noget nyt. Artiklen her gennemgår de syv gode vaner. Jeg vil desuden anbefale Switch af Chip og Dan Heath (om at skabe forandring), Mindset af Carol Dweck (om at håndtere succes og fiasko på den rigtige måde) og Build to Last af Jim Collins (om hvad verdensklasse virksomheder har til fælles).

Vil du høre om de bedste bøger jeg læser?

4-6 gange om året sender jeg et nyhedsbrev med mine bedste artikler og udvalgte boganbefalinger. Tilmeld dig her.

Lignende artikler:

Hvad historiske ledere kan lære dig om følgeskab

Sådan øger du dine medarbejderes motivation

Myten om multitasking

3 grunde til at læse bøger

Syv gode vaner

Læseliste (beskrivelser af mine yndlingsbøger)

Relevante TED Talks

 

1 kommentar
maj 29, 2015

Vinderen er fundet

Konkurrencen med papirlapper sluttede i sidste uge. 32 personer deltog i konkurrencen, og der var mange gode gæt. Det laveste gæt var 76, det højeste 1188. Det korrekte svar er 275 papirlapper.

I sidste uge skrev jeg om The Wisdom of Crowds. Konkurrencen her testede Wisdom of Crowds effekten med papirlapper. Det gennemsnitlige gæt i konkurrencen var 224,59. Fire personer gættede bedre end gennemsnittet. I eksperimentet her på bloggen var Wisdom of Crowds effekten altså til stede.

Et stort tillykke til konkurrencens vinder, Frank Bruun Bjerre, der gættede på 275 papirlapper (jeg faldt næsten ned af kontorstolen, da jeg så at Frank gættede på præcist det rigtige antal). Der er en bog, et armbånd fra KAPOOW Smykkedesign og en overraskelse på vej til Frank – og en sidegevinst på vej til Lene som havde henvist Frank til konkurrencen.

Tak til alle der deltog!

I næste uge vender jeg tilbage med et indlæg om de 3 vigtigste bøger jeg har læst om ledelse.

Skriv en kommentar
maj 17, 2015

The Wisdom of Crowds

“A single arrow can easily be broken, but many are indestructible.” – Genghis Khan

16329692546_d3ebecfef8_k

Foto: Mark Dries

For 109 år siden gik den britiske videnskabsmand Sir Francis Galton en tur. Han kom til en landsby hvor der blev afholdt en gættekonkurrence. En stor okse var udstillet. Konkurrencen gik ud på at gætte hvor meget oksen ville veje efter at den var blevet slagtet. 787 mennesker gættede. Vinderen fik sin præmie.

Galton samlede sedlerne med deltagernes gæt, tog dem med hjem, og regnede gennemsnittet af gættene ud. Gennemsnittet var 1.197 pund. Det rigtige svar var 1.198 pund.

Under rette omstændigheder gætter store grupper af mennesker fænomenalt. Effekten hedder The Wisdom of Crowds, og den er mulig fordi forskellige gæt udligner hinanden. Nogle gætter for højt, andre for lavt. Mange eksempler bekræfter effekten. Det mest kendte er Jelly Bean-eksperimentet. Her gik professor Jack Treynor rundt på en virksomhed med en stor krukke Jelly Beans, og spurgte 56 ansatte hvor mange der var i krukken. Det gennemsnitlige gæt var 871. Det korrekte svar: 850. I et lignende eksperiment, spurgte sociologen Hazel Knight de studerende i sin klasse hvor varmt de troede der var i lokalet. Gennemsligt gæt: 72,4 grader Fahrenheit. Korrekt svar: 72 (svarende til 22,22 celcius-grader).

Tre betingelser skal opfyldes for at effekten virker: antal, forskellighed og uafhængighed.

Antal

Nogle vil gætte for højt, og andre for lavt. Det viser sig at de to ting ofte udligner hinanden. Jo flere personer der gætter, jo mere nøjagtigt bliver det gennemsnitlige gæt.

Forskellighed

Wisdom of Crowds-effekten virker bedst når de mennesker der gætter er forskellige fra hinanden. Hvis de minder for meget om hinanden, har de en tendens til at begå de samme fejl.

Uafhængighed

Det er vigtigt at deltagernes gæt er uafhængige af hinanden. Hvis man hører en anden deltageres gæt, vil det påvirke én, så man kommer til at gætte tættere på hans tal, end man ellers ville have gjort. Det sker på grund af Anker-effekten, som du kan læse en artikel om her.

Brug Wisdom of Crowds til din fordel

Du kan udnytte effekten når du leder en gruppe der skal træffe en beslutning. Det gør du ved at sikre at betingelserne jeg nævnte før er opfyldt.

Få alle til at bidrage

Du har som regel ikke indflydelse på hvor mange personer, der er med i mødet. Men du kan påvirke hvor mange personer der siger noget under mødet. Du kan opfordre alle til at dele deres mening. Eller du kan lade ordet gå på skift fra person til person, så alle er nødt til at sige deres mening. På den måde øger du antallet af mennesker der bidrager til beslutningen.

Øg forskelligheden

Du øger automatisk forskelligheden når du opfordrer alle til at bidrage. Jo flere mennesker der siger noget under mødet, jo flere forskellige meninger kommer der frem. En anden måde at øge forskelligheden på, er at invitere nogle personer med til mødet som er så forskellige fra de andre deltagere som muligt. Det kan være gavnligt at høre hvad andre personer mener. Mennesker der minder om hinanden har de samme blind spots, og begår derfor de samme fejl.

Sørg for uafhængighed

Sørg for at Anker-effekten ikke snyder jer. Hvis en person starter med at sige sin mening højt, vil hendes mening blive anker for resten af mødet. Hendes mening vil derfor påvirke de andre deltagere. For at reducere Anker-effekten kan du bede alle om at tænke over hvad de mener, før der er nogen der siger sin mening højt. Det virker endnu bedre hvis de også skriver deres mening ned.

Konkurrencen med papirlapper

I går sluttede den konkurrence, der har kørt på bloggen her i maj. Det var både en konkurrence og et eksperiment der testede Wisdom of Crowds-effekten. I næste uge annoncerer jeg vinderen, det korrekte svar og gennemsnittet af alle gæt. Så finder vi ud af om Wisdom of Crowds-effekten virker på flyvende papirlapper.

Kilder

The Wisdom of Crowds af James Surowiecki (introduktion + kapitel 1)

Foto

3 kommentarer
maj 12, 2015

5 metoder til at forbedre dit liv med Anker-effekten

“There is no truth. There is only perception.” – Gustave Flaubert

6150947537_67f989673e_o

Foto af Magnetismus (Flickr)

I starten af april skrev jeg en artikel for TJECK Magazine om Anker-effekten. Her er et kort indlæg om hvordan du kan bruge effekten til din fordel.

Først en kort forklaring. Hvis du har læst om Anker-effekten i min TJECK-artikel kan du roligt hoppe ned til næste overskrift.

Besvar følgende spørgsmål uden at bruge Google.

Er der over eller under 65 etager i Empire State Building i New York?

Her er et mere specifikt spørgsmål: Hvor mange etager er der i Empire State Building?

Tror du at tallet 65 fra spørgsmål 1 påvirker dit svar i spørgsmål 2? Det bør ikke have nogen betydning, men det har det. Lad os antage at du i spørgsmål 1 svarede ’over’ (tillykke, du gættede rigtigt). I spørgsmål 2 er 65 dit anker. Du tager udgangspunkt i 65 og justerer langsomt op indtil du mener at du har det rigtige svar. Adskillige undersøgelser viser at forsøgspersoner stopper for tidligt med at justere deres gæt. De gætter derfor for tæt på ankeret. I dette tilfælde vil det sige at de fleste sandsynligvis vil gætte for lavt (det rigtige svar er 102 etager). Du kan læse om forskningen bag Anker-effekten i den førnævnte artikel ved at trykke her.

1. Hjælp en syg ven

Det første råd kommer fra psykologen Shawn Achor. Forestil dig at du skal mødes med en ven, der er alvorligt syg. I mødes og du siger, ”hvordan går det?”

”Ad helvede til,” siger din ven, og der følger en lang forklaring, som du vidste ville komme. Du forstår vennens frustration, men samtalen bidrager ikke med noget positivt.

Det første, der bliver sagt i en samtale, fungerer som anker, og sætter tonen for resten af samtalen. Start derfor med at sige noget positivt. Sig at vennen ser godt ud, at vejret er godt eller ønsk ham tillykke med at FCK har vundet en kamp. Hvis din ven ser skidt ud, det regner og FCK lige har tabt, så del en sjov oplevelse du har haft. Én enkelt positiv kommentar i starten af samtalen, kan gøre hele den efterfølgende time til en bedre oplevelse for jer begge.

2. Spis sundt

Den første bid du tager fungerer som anker for resten af måltidet. Hvis du vil spise flere grøntsager, så sørg for at spise dem som det første. Undersøgelser viser at vi spiser næsten 50% mere af den ting vi starter med.

3. Bliv hørt

Sidder du i en gruppe, der skal til at tage en beslutning? Hvis du vil have stor indflydelse, så sørg for at være den første der taler. På den måde bliver din idé samtalens anker. Derfor påvirker den beslutningstagerne ekstra meget.

Hvis du leder et møde, og ikke ønsker at nogen skal have en urimelig fordel, så undgå anker-effekten. Det gør du eksempelvis ved at få alle beslutningstagere at skrive deres mening ned. Når de er opmærksomme på deres egen holdning påvirker anker-effekten dem mindre.

4. En mand går ind i en tøjbutik…

Forestil dig at du er sælger i en tøjbutik. En kunde kommer ind og siger at han er på udkig efter et jakkesæt og et bælte. Hvad viser du ham først? Hvis du er som de fleste sælgere, er det jakkesættet. På den måde bliver jakkesættets pris handlens anker. Når kunden netop har købt et jakkesæt til 2000 kroner, virker 400 for et bælte ikke så galt. Hvis kunden omvendt lige har overvejet om et nyt bælte virkelig er 400 kroner værd, så virker flere tusinde kroner for et jakkesæt som et urimeligt højt beløb.

Som køber kan du forsvare dig mod mekanismen ved at være opmærksom på det. Tænk især over det når du køber dyre ting som bil, hus eller gamle Anders And-blade. (I 2012 blev 18 Anders And blade solgt på auktion til 150.00 kroner). Nogle ejendomsmæglere starter med at fremvise 6 urimeligt dyre huse. Når køberen så ser hus nummer 7, virker det som et røverkøb. (“Det er da billigt i forhold til de andre, skat… Og det er også pænere!”)

5. Viljestyrke

Jeg har tidligere skrevet om viljestyrke og mental energi. Når vi træffer beslutninger eller løser problemer, bruger vi mental energi. Det er relevant i forhold til anker-effekten, fordi anker-effekten er stærkest når vi er udmattede. Når vi er ved at løbe tør for mental energi, tager vores intuition over for os. Og vores intuition bliver let snydt af anker-effekten. Sørg derfor for at du er veludhvilet og føler overskud, før du køber bil, hus eller Anders And-blade.

PS. Bloggens første konkurrence er i fuld gang. Du kan være med ved at gå ind på siden her. Det tager 1-2 minutter at være med.

Kilder

Undersøgelser viser at vi spiser næsten 50% mere af den ting vi starter med: Eat Move Sleep af Tom Rath, kapitel 23.

Anders And blade: http://www.b.dk/kultur/anders-and-blade-solgt-for-150.000-kr

Link til foto.

2 kommentarer
maj 6, 2015

Konkurrence – hvor mange papirlapper er der?

Det er tid til bloggens første konkurrence. Herunder er et video-klip med en masse små papirlapper der flyver af sted. Konkurrencen er simpel: gæt hvor mange papirlapper der er.

Der er ikke én, men tre præmier til vinderen. Vinderen får:

1) Et knyttet armbånd fra KAPOOW. Designet er forskelligt afhængigt af om vinderen er mand eller kvinde. Du kan læse mit interview af KAPOOWs grundlægger, Jeannette Staal Christiansen her og se KAPOOWs Facebook-side her.

2) En gave som er en overraskelse.

3) En valgfri bog (det skal bare være én jeg har omtalt her på bloggen).

Som bonus er der en gevinst til personen, som har fortalt vinderen om konkurrencen. Bonus-præmien er en lille (men sej) overraskelse.

Har du et gæt? Udfyld formularen her: (Formularen er fjernet, da konkurrencen er slut)
Vil du have mulighed for at vinde bonus-præmien? Fortæl dine venner om konkurrencen. Jo flere af dine venner der er med i konkurrencen, jo større er din chance.

Konkurrencen slutter onsdag d. 20. maj klokken 23:59. Jeg annoncerer vinderen i uge 22.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer er du velkommen til at skrive til mig på christianstaalkontakt@gmail.com.

PS. Vil du sikre dig ikke at gå glip af kommende konkurrencer og nyheder? Så tilmeld dig mit nyhedsbrev her. (Nyhedsbrevet kommer 4-6 gange om året, og du kan læse mere om det her).

4 kommentarer
april 30, 2015

Problemet med mit første foredrag

“You miss 100% of the shots you don’t take.” – Wayne Gretzky IMG_1160Foto: Noterne til mit foredrag ‘Mirakler og tragedier’

For et par uger siden skulle jeg holde mit første foredrag for Folkeuniversitetet. Jeg har holdt mange foredrag, men det her var specielt. De fleste af mine oplæg foregår på gymnasier, og dette var mit første foredrag, folk skulle købe billetter til.

Problemet var at det kræver et vist antal deltagere før Folkeuniversitetet gennemfører et foredrag, og der var ikke nok tilmeldte. Folkeuniversitetet tilbød mig at holde foredraget hvis jeg gik ned i løn, så de ikke ville sætte penge til.

Kursushonoraret er stadig pænt for en studerende som mig, så det var intet problem. Min bekymring var hvordan det ville være at holde foredrag i et tomt lokale. Okay, det var ikke tomt; der var 13 tilmeldte, hvoraf jeg kendte 6 personligt. Det var min kæreste, mine forældre, mine venner Casper og TC samt min mors veninde Beate. Min bekymring var at det ville føles mere som en familiefødselsdag end som et foredrag.

Jeg diskuterede problemet med tre personer jeg stoler på. ”Du skal ikke aflyse foredraget,” sagde min kæreste til mig. ”Det ville føles forkert, og du kommer bare til at fortryde det.” Hun virkede overbevisende, men jeg var splittet. Eftersom jeg er en mand kan jeg godt lide at løse problemer på en logisk måde, så jeg lavede en for- og imod-liste.

For- og imod-listen
Grunde til at aflyse:
• Det vil måske ikke føles som et rigtigt foredrag, men som et barn der viser et cirkus-trick for sin familie
• Det vil måske blive akavet og pinligt
• Det vil måske blive en dårlig oplevelse for mig, og for tilhørerne

Grunde til at holde oplægget:
• Det er synd for dem der har tilmeldt sig, hvis det bliver aflyst
• Jeg har brugt meget tid på at forberede og øve præsentationen
• Det er en milepæl – uanset hvor mange der kommer
• Jeg har tidligere skrevet om hvordan jeg arbejder på at blive bedre som formidler. Eftersom jeg forsøger at have et growth mindset, ved jeg at den bedste måde at blive bedre på er ved at øve mig. Hvis jeg skal følge de råd jeg giver her på bloggen, er jeg nødt til at gennemføre.

Jeg ringede til min bror. Jeg fortalte ham om for- og imod-listen. ”Se på dine grunde,” sagde han. ”Alle grundene der taler for er gode. Den eneste grund til at aflyse er at det måske bliver lidt akavet og hårdt for dit ego.”

Jeg ringede til min mor. ”Hvis jeg kender dig ret vil du fortryde det om en uge hvis du aflyser det. Men hvis du holder foredraget og gør dit bedste vil du ikke fortryde det – selv hvis det bliver lidt akavet.” Jeg vidste at det var sandt så snart hun sagde det. Jo mere jeg tænkte over det, jo mere overbevist blev jeg: selv hvis det går helt galt for mig, vil jeg være gladere end hvis jeg aflyser.

Jeg valgte at gennemføre foredraget. Situationen var lidt akavet før jeg gik i gang. Men herefter var det en god oplevelse (jeg håber ikke at jeg var den eneste i lokalet der havde det sådan).

Nu er jeg glad for at jeg valgte at holde foredraget. Når jeg ser tilbage på oplevelsen forstår jeg ikke at jeg overvejede at aflyse. Jeg har tidligere skrevet om problemer, udfordringer og muligheder. Dette er et godt eksempel på hvordan man kan se den samme situation på forskellige måder. Her er tre måder at beskrive situationen på:
• For to uger siden havde jeg et problem: der var ikke nok tilmeldte til mit første foredrag på Folkeuniversitetet
• For to uger siden havde jeg en udfordring: jeg skulle holde foredrag i et halvtomt lokale (eller som min kæreste siger: et halvfyldt lokale)
• For to uger siden havde jeg en mulighed for at give 13 mennesker en god oplevelse og øve mig i at få det bedste ud af en svær situation

PS. Får du noget ud af at læse min blog? Hvis ja, så kan du sprede ordet ved at dele dette indlæg på din Facebook eller LinkedIn-side eller ved at sende det til en af dine venner som du tror vil være interesseret.

2 kommentarer
april 27, 2015

Hvem er dit Radiohead?

 

223796944_373fa85e39_oFoto af Oktobr (Flickr)

Her er en kort artikel jeg har skrevet for TJECK Magazine. Den handler om at acceptere at der er nogle ting vi ikke kan lide – uanset hvor populære de er.

 

 

Skriv en kommentar
april 17, 2015

Lær at holde taler: Sådan bliver du bedre til at præsentere foran en forsamling

Det er nyttigt at være en god formidler. Det kan komme dig til gavn under familiefester, til jobsamtaler, og på dit arbejde. Dette blogindlæg giver fem idéer til hvordan du kan lære at holde bedre taler. Jeg beskriver hvordan jeg selv har brugt idéerne. Mit håb er at inspirere dig til at bruge idéerne på din egen måde.

Mange frygter at tale foran forsamlinger

I USA bruger de begrebet ’public speaking’ om at tale foran en gruppe mennesker. Ifølge The Washington Post er public speaking amerikanernes største frygt. Komikeren Adam Bloom sagde engang: hvis en person i en stor folkemængde ser en tikkende bombe, vil han så råbe op – eller vil han lade være pga. frygten for public speaking?

Første idé: Meld dig ind i Toastmasters

Jeg meldte mig ind i 2014 og det er det vigtigste jeg har gjort for at forbedre mig som formidler.

Toastmasters er en organisation med klubber i 126 lande. I Danmark er der klubber i København (hvor jeg har været medlem), Fredensborg, Aarhus og Esbjerg. I Toastmasters mødes vi ugentligt (nogle klubber mødes hver anden uge). Til møderne holder vi taler og giver hinanden konstruktiv kritik. Målet er at blive bedre formidlere og bedre ledere. Mange andre har skrevet om hvad Toastmasters er og hvordan møderne foregår. Hvis du vil vide mere vil jeg foreslå Wikipedias beskrivelse som er meget omfattende. For information på dansk kan du besøge Fredensborg Toastmasters’ hjemmeside. Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at skrive til mig.

Anden idé: Giv en masse præsentationer

Det kræver 10.000 timers øvelse at blive verdensklasse til en given aktivitet. (Du kan læse om 10.000-timers-reglen i dette blogindlæg). Idéen kommer fra forskeren Anders Ericsson. Ericssons undersøgelse viste at forskellen på top-violinister og middelmådige violinister blandt andet er at top-violinister bruger mere tid på at øve sig. Det samme gælder hvis du vil være en god taler. Jo mere du øver dig, jo bedre bliver du. Det kan være svært at finde muligheder for at øve sig i mange timer, da det kræver en lejlighed at holde en tale. For at få træning er det vigtigt at udnytte de muligheder der dukker op. Når du sidder til et møde og chefen siger ’nogle kommentarer?’ så ræk hånden op og del din idé.

Fire ting jeg har gjort for at øve mig meget

  1. Ugentlig træning ved Toastmasters. Jeg mødes med min klub hver uge, og jeg lærer noget hver gang. Hvis du ikke giver præsentationer i dit daglige arbejde, er det svært at finde en anden måde hvor du får lige så meget øvelse som formidler.
  2. Til familiefødselsdage har jeg flere gange holdt taler. Mine taler har ikke altid været gode, men det har altid været en god oplevelse (forhåbentligt også for lytterne). Det har været en måde at overvinde min frygt på og øve mig som taler. Og endnu vigtigere: jeg har givet fødselaren en personlig gave.
  3. Jeg arbejdede et år som guide. Jeg var tvunget til at tale foran en gruppe gæster flere gange om ugen. Det gav mig mange timers øvelse.
  4. Jeg holder foredrag for Folkeuniversitetet og Syddansk Universitet. Jeg gør det fordi jeg brænder for mit budskab, og for at blive en bedre taler.

Tredje idé: Deliberate Practice

Ericssons undersøgelse viste endnu en forskel på top-violinister og middelmådige violinister. De dygtigste øvede sig på den måde Ericsson kalder deliberate practice. Du kan læse mere om deliberate practice her, men kort fortalt betyder det at man er fokuseret og udfordrer sig selv når man øver sig.

Fire ting jeg gør for at udføre deliberate practise

  1. I Toastmasters sikrer vi deliberate practice gennem evalueringer. Når jeg eksempelvis har holdt en tale, er der et af de andre medlemmer der evaluerer talen. Evalueringen handler om hvad der var godt og hvordan jeg kan forbedre mig som taler. Sådan bliver jeg bevidst om mine styrker og svagheder. Denne bevidsthed gør det muligt at blive dygtigere langt hurtigere end jeg ville kunne på egen hånd.
  2. Jeg videooptager mine taler. Det er ikke altid muligt, men det er værdifuldt. Vi gør alle ting når vi taler som vi ikke er bevidste om. Vi siger ’øhm’, vi gentager ord, vi står på en mærkelig måde med hænderne. Alle hader lyd- og videooptagelser af dem selv. Jeg bliver flov når jeg ser mine egne taler. Men på den måde har jeg fundet ud af at jeg står mærkeligt med min ene arm, at jeg nogle gange bruger det samme udtryk ti-femten gange i en tale og mange andre ting. Ved at blive bevidst om mine dårlige vaner har det været muligt at ændre (nogle af) dem.
  3. Jeg beder om feedback. Toastmasters er et godt sted at få feedback, men der også andre muligheder. Jeg har haft stor glæde af at få feedback fra min bror, min kæreste og mine forældre.
  4. Jeg spørger mig selv: hvad ville være den største forbedring lige nu? Ingen kan fokusere på alt på én gang. Multitasking er en myte. Find ud af hvilken ting der ville være den største forbedring – og arbejd på den. Jeg har selv en liste med al feedback jeg har fået og alle tanker jeg har gjort mig om at forbedre mine taler. På den måde sikrer jeg at jeg ikke glemmer det. Men jeg arbejder kun på én ny ting ad gangen.

Fjerde idé: Lær fra de bedste formidlere

Stephen King sagde engang: If you want to be a writer, you must do two things above all others: read a lot and write a lot. Det samme gælder for at blive en god taler. Når du hører taler bliver du inspireret til selv at blive bedre. Når du ser taler er det en god idé at spørge dig selv: hvorfor er talen god (eller dårlig)? I sidste uge gave jeg mange eksempler på fantastiske taler. Her er fire relevante taler for dig, hvis du vil være en bedre formidler. 

Fire formidable formidlere

  1. Sir Ken Robinsons TED Talk
  2. Daniel Pinks TED Talk
  3. Barry Schwartz TED Talk
  4. Tony Robbins’ TED Talk

Du kan læse mere om TED Talks her.

Femte Idé: Studér kunsten at give gode præsentationer

Der findes mange gode bøger og lydprogrammer om at holde gode taler. Her er de to resurser der har hjulpet mig mest.

  1. Roger Love.

Roger Love er stemmecoach. Han har hjulpet talere, skuespillere og sangere med at forbedre deres stemmer. Han har blandt andet coachet Eminem, Tony Robbins og Joaquin Phoenix. Han har mange gode produkter. Min personlige favorit er lydprogrammet Vocal Power. Et godt sted at starte er denne video.

  1. Magic of Public Speaking.

Jeg synes selv at titlen lyder plat. Men bogen gennemgår systematisk mange af de grundlæggende ting du har brug for at være opmærksom på for at holde gode taler.

  1. Made to Stick.

En fantastisk bog, der handler om hvorfor nogle idéer bliver husket. Hvor Roger Loves materiale fokuserer på din stemme og hvor Magic of Public Speaking handler om taler generelt, så handler Made to Stick specifikt om din tales indhold. Du kan se en kort video der opsummerer bogen her.

  1. 42 Tech Talk Secrets

Dette er et ugentligt nyhedsbrev med tips til hvordan du kan forbedre dine præsentationer. Det er lavet af Andreas Møgelhøj som jeg har mødt i Copenhagen Toastmasters. Jeg meldte mig selv til nyhedsbrevet for et par uger siden, og har allerede haft glæde af det. På trods af titlen er det ikke kun relevant for talere med fokus på teknologi.

PS. Vil du have mine bedste artikler og anbefalinger? Så tilmeld dig mit gratis nyhedsbrev her (det udkommer typisk én til få gange om året).

4 kommentarer
april 16, 2015

Interview af Jeannette, grundlægger af KAPOOW

It’s impossible to explain creativity. It’s like asking a bird, ‘How do you fly?’ You just do. – Eric Jerome Dickey

KAPOOWS nye profilbillede

I starten af marts skrev jeg om hvorfor det er vigtigt at bruge vores styrker og hvordan vi finder dem. Her fortæller jeg historien om Jeannette Staal Christiansen. Jeannette er min grandkusine. Vi fik kontakt til hinanden for et par år siden gennem Facebook (tak, Zuckerberg). Jeannette er 32 år, gift, og har to små drenge. Hun har netop startet sin første virksomhed, KAPOOW hvor hun sælger smykker af eget design. Jeg stillede Jeannette nogle spørgsmål om hendes styrker og hendes nye forretning.

“Jeg startede KAPOOW fordi jeg gerne vil være smykkedesigner og designe anderledes smykker med historier jeg selv har skabt,” fortæller Jeannette. “Jeg vil sælge mine smykker over min kommende hjemmeside.”

Det var først meningen at virksomheden skulle hedde ‘Staals smykkedesign’, men Jeannette syntes at navnet var for kedeligt. “Jeg synes ikke rigtigt at det stemte overens med mit koncept,” siger hun. “Det lød alt for hårdt og koldt. Jeg synes at det skulle være mere magisk, dynamisk og specielt. En dag da jeg var i bad, kom navnet KAPOOW til mig som et lyn fra en klar himmel.”

Jeannettes styrker
“Mine styrker er mit sensitive væsen samt mine kreative evner,” siger Jeannette. “Jeg er god til at se muligheder frem for begrænsninger.”

Jeannette vidste allerede som barn at en af hendes styrker var kreativitet og følsomhed.
“Jeg tegnede tegninger hver dag og fandt på de sjoveste kreative ideer og så muligheder andre ikke kunne se. Jeg gik på tegne- og malekursus om aftenen som 15-årig sammen med min kunstmaler mormor. Jeg har altid vidst, at jeg var særligt sensitiv hvilket var et stort problem for mig som barn, da mange så mig som den lille pige som ofte græd, og som og var meget følsom over for støj. Jeg havde et lavt selvværd som barn. Men i dag ser jeg det som en styrke at være særligt sensitiv fordi det giver mig ideer og åbner nye muligheder, at jeg er følsom og eftertænksom.”

Jeannette bruger sine styrker i sine smykkedesigns.
“Jeg skaber en historie inde i hovedet og tænker farver, materialer og sammensætning,” siger hun. “Jeg er god til at få ideen om et smykkedesign og udføre det i praksis, så jeg får skabt lige præcis det produkt jeg havde tænkt mig.”

Kreativitet og følsomhed er store dele af Jeannettes identitet.
“Jeg er meget kreativ sammen med mine børn. Jeg bager sjove og anderledes kager, vi klipper og klistrer, dækker et flot bord til aftensmad med alverdens pynt vi selv har skabt. Da jeg blev gift, havde jeg lavet alt selv til brylluppet med 60 gæster: bryllupsinvitationer, bordkort, menukort, sangen til min mand m.m. Jeg bruger min sensitivitet i forhold til mine børn. Jeg er god til at lytte til mine børn og mærke efter hvad de har behov for.”

Styrker giver Jeannette energi.
“Jeg er i flow og får mere energi af at bruge mine styrker,” siger Jeannette. “Jeg er lykkelig.”

I “Bruger Du Dine Styrker?” beskrev jeg et eksperiment af Mihaly Csikszentmihalyi hvor forsøgspersoner fik besked på ikke at lave deres yndlingsaktiviteter. Eksperimentet var nødt til at stoppe fordi det ramte forsøgspersonerne hårdt. Jeannette har en lignende oplevelse når hun oplever situationer hvor hun ikke har mulighed for at bruge sine styrker.
“Jeg føler mig låst fast, det lukker ned for min kreativitet og jeg får et lavere energi-niveau,” siger hun. “Jeg kan gå helt i baglås hvis jeg bliver påduttet en opgave som skal klares inden for kort tid. Da jeg er meget omhyggelig med mit arbejde, hader jeg hastværk. Det kan godt gøre mig stresset når jeg ikke får den tid jeg har brug for.”

Det er vigtigt at kende sine styrker, men lige så vigtigt at kende sine svagheder. Peter Drucker sagde at man skal sætte teams sammen så medlemmerne eliminerer hinandens svagheder. For at eliminere vores svagheder er vi nødt til at kende dem.
“Jeg er ikke særlig god til matematik,” siger Jeannette. “Så jeg har brug for hjælp til den økonomiske del af min virksomhed. Dette får jeg hjælp til ude fra, så jeg ikke skal bekymre mig om det.”
Ved at få hjælp til de ting som hun ikke er god tid, giver Jeannette sig selv muligheden for at bruge mere tid og energi på det hun er god til og det som hun interesserer sig for.

Tre ting vi kan lære af Jeannettes historie

  1. Tænk på hvad du kunne lide som barn.
    Jeannette var kreativ og sensitiv som barn. Disse styrker fylder stadig meget i hendes liv. Hun bruger dem både privat og i sin nye virksomhed.
    Gillian Lynne som jeg skrev om i starten af marts elskede at danse som barn. Hun blev senere solist og koreograf.
    Hvad ville du være som barn? Hvad elskede du at lave? Hvad var din største drøm? Svarene på disse tre spørgsmål kan inspirere dig til at finde dine styrker.
  2. Brug dine styrker.
    Hvordan kan du bruge dine styrker?
    Det er dit ansvar at finde ud af hvordan du kan bruge dine styrker hver dag. Jeannette bruger sine styrker i sin nye virksomhed, i hverdagen med sine børn og hun brugte dem til sit bryllup.
    Hvordan kan du bruge dine styrker? – både privat og professionelt.
  3. Eliminer dine svagheder.
    Hvad er dine svagheder? Hvilke aktiviteter hader du at bruge tid på? Er det muligt for dig at få andre til at gøre det du er dårlig til, så du kan bruge din energi på det du er god til? Hvis du er leder, så tænk på hvordan du kan hjælpe dine ansatte med at eliminere de opgaver de ikke er gode til så de i stedet kan bruge deres styrker. Det vil øge deres produktivitet og arbejdsglæde.

Du kan finde mere om KAPOOW på Facebook-siden https://www.facebook.com/#!/KAPOOWSMYKKEDESIGN. Jeannettes netbutik www.kapoow.dk. åbner den 1. juni 2015.

Dette er det første interview på bloggen. Jeg vil gerne høre hvad du synes om det. Foretrækker du interviews, bogreferater eller almindelige blogindlæg? Kommentér gerne herunder eller fortæl mig det på christianstaalkontakt@gmail.com.

Herunder kan du se ‘Af hjertet tak’-halskæden, som Jeannette har designet. Hvis du trykker på billedet kan du læse en beskrivelse af halskæden, skrevet af Jeannette.
 zoom ind af hjertet tak

Kilder

Peter Druckers idé er taget fra bogen Average to A+ af Alex Linley, side 166.

2 kommentarer
april 12, 2015

TED Talks, Google Talks og Podcasts

“You are what you feed your brain” – Dan Tyre

4182789146_61848d6e35_o

Foto: Steve Jurvetson

I sidste uge skrev jeg om hvordan jeg vælger hvilke bøger jeg læser. Jeg nævnte TED Talks, Google Talks og Podcasts som værktøjer til at danne sig et indtryk af en ny forfatter. I dette indlæg fortæller jeg nærmere om TED Talks, Google Talks og Podcasts, og deler nogle af mine egne favoritter. De taler og podcasts jeg anbefaler i dette indlæg er på engelsk.

TED talks

TED er en årlig konference i Nordvestamerika hvor forskere, kunstnere, læger, erhvervsfolk, journalister og andre eksperter mødes. Hver person har 18 minutter til at dele sit budskab. TED står for Technology, Education, Design, men konferencerne er begyndt at dække flere emner. Alle taler bliver optaget og lagt op på TED.com og youtube.com. Hvis man ser talerne på TED.com er der mulighed for at få danske undertekster på mange af dem. På grund af stor efterspørgsel er TED begyndt at lade individuelle grupper organisere hvad der hedder TEDx Talks. Konceptet er det samme, men disse events er ikke organiseret af TED selv. TEDx events bliver ofte, men ikke altid, afholdt på universiteter. Fordelen ved TED talks er at du kan finde taler i høj kvalitet om mange emner.

Tre fantastiske TED talks

Sir Ken Robinson: Do schools kill creativity?

Sir Ken Robinson fortæller om nogle af problemerne med vor tids skoler. Talen er humoristisk og han argumenterer godt for sin sag.

 Benjamin Zander: The transformative power of classical music

Benjamin Zander er professionel dirigent. Her deler han hvad det har lært ham om ledelse.

Brené Brown: The power of vulnerability

De fleste mennesker forsøger at undgå sårbarhed. Brené Brown mener at det viser mod at turde at være sårbar.

Du kan finde flere TED talks ved at søge på TED.com eller finde inspiration fra disse TED-spillelister.

Du kan downloade TED-Talks som podcast. Det fungerer godt i nogle tilfælde, men hvis billeder eller kropssprog er en vigtig del af præsentationen går der noget tabt. Til TED-fans vil jeg anbefale TED Radio Hour som er et podcast baseret på TED Talks. Jeg vil desuden anbefale TEDs App, hvor du kan downloade TED Talks til din smartphone som lyd eller film.

Google talks

Når der udkommer en spændende bog, bliver forfatteren ofte inviteret ind på Googles hovedkvarter for at fortælle om den. Talerne bliver lagt på Youtube. De varer typisk 50 minutter.

Tre fantastiske Google-Talks

Ryan Holiday: “The Obstacle is the Way” | Authors at Google

I dette interview hører vi om Ryan Holidays seneste bog, der handler om stoicisme. De snakker også om hvordan Holiday har fundet nogle af sine mentorer og hvordan han holder styr på sine noter når han laver research.

 Eckhart Tolle in Conversation with Bradley Horowitz | Talks at Google

Eckhart Tolle har skrevet The Power of Now og min personlige favorit A New Earth, som du kan læse om her. I Google-interviewet fortæller han om spiritualitet og om at leve i nuet. Meget inspirerende interview, jeg genser det selv en gang imellem. Tolle er ikke for alle. Jeg synes at han er bedre skriftligt end mundtligt, men det er et fantastisk interview når man vender sig til hans måde at tale på.

Leading@google: Tony Schwartz

Tony Schwartz er forfatter til bøgerne The Power of Full Engagement og Be Excellent at Anything (tidligere udgivet under titlen The Way We’re Working Isn’t Working). I Google-talen deler Schwartz sine vigtigste idéer. En af idéerne er at mange fokuserer for meget på time-management og for lidt på energy-management. Vi sætter en stolthed i at arbejde i mange timer i træk, men tænker for lidt på hvor fokuseret vi arbejder. Det kan du læse mere om i blogindlægget her, der forklarer 10.000-timer-reglen.

Podcast

Podcast er en moderne form for radio, som jeg har forelsket mig i de seneste seks måneder. (Hvis du ikke ved hvad podcasting er, kan du læse en glimrende forklaring på Wikipedias danske side her). Fordelene ved podcast frem for radio er:

  • du kan lytte til dem når det passer dig, og du kan pause episoderne som du vil
  • der findes flere nicher inden for podcast end radio
  • du kan abonnere på podcasts så nye episoder kommer direkte ind på din smartphone

Podcasts er gratis. I nogle podcasts er der reklamer, ligesom med radio. I enkelte tilfælde koster det penge at høre gamle episoder.

Tre fantastiske podcasts

The Tim Ferriss Show

Tim Ferriss er forfatter til The 4-Hour Workweek, og The 4-Hour Chef. I The Tim Ferriss Show interviewer han forretningsfolk, musikere, forfattere, forskere og andre eksperter. De har alle en ting til fælles: de er blandt de bedste i verden inden for deres felt. Mine favoritter er hans interviews af: Josh Waitzkin, Ryan Holiday, Stephen Dubner, Kevin Kelly og Tony Robbins.

Hardcore History

I dette podcast fortæller værten Dan Carlin om historiske begivenheder. Episoderne er lange og dybdegående. Carlins energi og entusiasme gør dem underholdende. Mine favoritter er episode 43 – 47 der handler om Djengis Kahn og mongolriget. Nye episoder er gratis, gamle episoder koster et par dollars. Episode 43 – 47 er stadig nye nok til at være gratis. Jeg kender Dan Carlin fra The Tim Ferriss Show (du kan finde interviewet her).

The James Altucher Show

James Altucher er investor, entreprenør og forfatter. Han har blandt andet skrevet The Power of No og Choose Yourself. Konceptet for hans podcast er det samme som i The Tim Ferriss Show. Han interviewer interessante mennesker. Nogle af mine yndlingsepisoder er dem med: Maria Popova, Tim Ferriss, Hugh Howey og Ramit Sethi. James Altucher har været gæst på Tim Ferriss podcast. Du kan finde interviewet her.

Hvis du har brug for hjælp til at komme i gang med at lytte til podcasts på din smartphone vil jeg anbefale dig DR’s guide som du finder her.

Det var en masse taler og interviews som har inspireret mig de sidste par år. Ser du taler, og lytter du til podcasts? Hvilke taler og interviews har inspireret dig?

Kilder

Link til foto.

Skriv en kommentar
april 8, 2015

Anker-effekten

10416426886_c82c6721b7_k

Foto af: Beverley Goodman

Du kan læse min seneste artikel Anker-effekten på tjeck.dk. Artiklen handler om hvordan psykologiske ankre påvirker vores beslutninger.

3 kommentarer
marts 31, 2015

Min læseliste er et monster

‘The more I learn, the more I realize how much I don’t know.’ – Albert Einstein

FullSizeRender (5)

Kender du myten om Hercules der kæmpede mod udyret Lernaean Hydra? Udyret havde mange hoveder, og hver gang Hercules huggede et hoved af voksede der to nye frem. Min læseliste er på samme måde. En af mine største udfordringer er at der altid dukker nye bøger op jeg vil læse. Hver bog jeg læser refererer til to nye som jeg så også vil læse.

Sådan vælger jeg bøger

Det bedste ville være hvis jeg havde tid til at læse alt på min læseliste, men det ser ikke ud til at den drøm går i opfyldelse i den nærmeste fremtid. Det næstbedste er at kunne udvælge de vigtigste bøger. Som Stephen Covey engang sagde: det vigtigste må ikke ofres på bekostning af det mindst vigtige. For at vælge de rigtige bøger er jeg nødt til at danne mig et indtryk af hvad bogen vil give mig. Jeg har syv værktøjer der hjælper mig med det. Værktøjerne er mest relevante for faglitteratur, men kan i nogle tilfælde bruges på skønlitteratur.

De syv værktøjer

  1. Læs indholdsfortegnelsen og konklusionen. Denne idé gælder kun for faglitteratur. Indholdsfortegnelse og konklusion kan fortælle dig meget om hvad du vil lære fra bogen. En ekstra fordel ved at læse indholdsfortegnelsen og konklusionen er at bogen bliver lettere for dig at forstå når du har noget baggrundsviden.
  2. Boganmeldelser. Anmeldelser kan give dig et indtryk af en bogs indhold. Du læser måske allerede boganmeldelser i tidsskrifter. En god idé kan være at supplere med brugeranmelder på internetsider som www.goodreads.com og www.amazon.com. Det vigtigste er at eksperimentere og finde ud af hvad der fungerer for dig.
  3. Resuméer. Jeg ser op til mange forfattere og bloggere. Jeg er er altid nysgerrig efter hvad de læser. Mange af dem (eksempelvis Ryan Holiday) deler korte bogresuméer af de bedste bøger de læser. Jeg gør det samme i mit nyhedsbrev, som jeg sender ud 4-6 gange om året. Du kan desuden finde et referat af en af mine yndlingsbøger, Syv gode vaner her samt resuméer af de fem bedste bøger jeg læste i 2014 her.
  4. Noter og essays. Bill Gates deler sine personlige noter til mange bøger på gatesnotes.com. Derek Sivers gør det samme. Maria Popova skriver essays om de bøger hun læser. Noter og essays minder om anmeldelser, men der er en vigtig forskel. Noter og essays handler i højere grad om bogens indhold, mens anmeldelser handler mere om hvad anmelderen synes om bogen – og i nogle tilfælde hvordan bogen kan tolkes og perspektiveres til andre bøger.
  5. Artikler. Mange faglitterære forfattere skriver blogindlæg og artikler. Dette er et godt sted at starte fordi de kan læses hurtigt. Se om du kan lide forfatterens måde at skrive på og få et indtryk af hans troværdighed.
  6. Taler. Mange forfattere holder foredrag om deres materiale. Når jeg støder på en ny forfatter går jeg ind på Youtube og søger på hans navn. Mange interessante forfattere har enten givet en Google Talk eller en TED Talk. Ved at se en tale kan man danne sig et indtryk af en forfatter uden at bruge de 10 timer det ville have taget at læse hendes bog. Hvis forfatteren er troværdig kommer bogen op i toppen af min læseliste. Ellers bliver den slettet fra min liste, og så har jeg (i de fleste tilfælde) stadig lært noget nyt. Jeg ser også taler af forfattere jeg ikke ville læse bøger af, bare for at lære noget om et nyt emne. Hvis du vil bruge taler til at sortere i din læseliste er det vigtigt at være opmærksom på at en forfatter kan være super skarp på skrift, selvom hun ikke er karismatisk live.
  7. Podcasts. Denne metode har en klar fordel over de andre. De andre metoder bliver taget fra min læsetid. Hvis jeg læser en anmeldelse eller ser en tale kunne jeg i stedet have brugt den tid på hugge hoveder af monstret. Podcasts er anderledes. Jeg lytter til podcasts i situationer hvor jeg ikke kunne have læst. Jeg lytter når jeg går ned til toget, når jeg vasker op og når jeg er i fitness center. (Dette forudsætter at jeg er alene – ellers ville det være asocialt). På den måde kan jeg sortere i min læseliste og lærer nye ting i situationer hvor det ikke er muligt at læse.

Opdatering 16. december 2017: Jeg har for nyligt fundet en god metode til at udvælge bøger.

5 kommentarer
marts 24, 2015

Hvad violinister kan lære os om succes

“Practice does not make perfect. Only perfect practice makes perfect.”
– Vince Lombardi

921738854_755321441d_o

Foto: Jason Hollinger

De dygtigste violinister

I 1993 udgav psykologen Anders Ericsson en undersøgelse af tredive violinister på musikakademiet Hochschule der Künste i Berlin. De var alle begyndt at spille violin i en alder af cirka otte år.

Ericsson fik forskellige musikprofessorer til at vurdere hvilke violinister der var dygtigst. Violinisterne blev således delt op i tre grupper: solist-gruppen, orkester-gruppen og underviser-gruppen. I solistgruppen var de dygtigste violinister. Violinisterne i orkester-gruppen var de næst dygtigste, professorerne forventede at de ville komme til at spille professionelt i et orkester, men ikke som solister. Violinisterne i undervisergruppen var ikke dygtige nok til at optræde professionelt, og havde derfor en fremtid foran sig som musikundervisere.

Ericsson interviewede alle violinisterne for at finde grunden til solisternes succes. Første del af forklaringen var simpel: de dygtigste violinister brugte mere tid på at øve. Solist- og orkester-gruppen øvede sig gennemsnitligt 3,5 timer dagligt, mens underviser-gruppen øvede sig 1,4 timer.

I sidste uge skrev jeg om to forskellige mindsets. Carol Dweck fra Stanford University har vist at et growth mindset er bedre for dig end et fixed mindset. Hvis du har et growth mindset mener du at du kan blive bedre til en given aktivitet gennem øvelse. Hvis du har et fixed mindset mener du at dine evner er bestemt af medfødt talent. Ericssons forskning giver os endnu en grund til at tro på at øvelse i høj grad påvirker vores evner.

Reglen om 10.000 timer

Du har måske hørte denne sætning før: ”det tager 10.000 timer at blive verdensklasse til en given aktivitet.” Den blev populær gennem Malcolm Gladwell’s bog Outliers. Gladwell refererede til Ericssons forskning hvor de dygtigste violinister havde omkring 10.000 timers øvelse bag sig. Hvis man øver intenst tager det cirka ti år at komme op på 10.000 timer. (Det kræver at man øver omkring tre timer om dagen). Reglen om 10.000 timer gælder for andet end musik. Alle skakspillere der har nået en status af ’grand master’ har haft 10.000 til 50.000 timers øvelse. Jeg har ikke set nogen undersøgelse på det, men det er et rimeligt gæt at Michael Jordan, André Agassi, Tiger Woods, Lionel Messi og Stephen King alle havde over 10.000 timers øvelse da de udførte deres største bedrifter.

Forvirring om reglen

Reglen om 10.000 timer har bredt sig. Rapperen Macklemore har endda lavet en sang om den. Men populariteten har medført forvirring. I artiklen, Complexity and the Ten-Thousand-Hour Rule, gør Gladwell det klart hvornår reglen gælder. Reglen gælder kun for aktiviteter med høj kompleksitet. Skak og klassisk musik er gode eksempler, men det kunne også være fodbold, arkitektur eller kunstskøjteløb. Det skal dog siges at reglen ikke gælder for nicher med få deltagere. Hvis man øver sig i noget hvor ingen har 10.000 timers øvelse, er det ikke et krav for at være den bedste.

Reglen gælder heller ikke hvis der er tale om at blive ’god’ til noget, kun hvis der er tale om at blive blandt de bedste i verden. Du kan lære at spille guitar på et par uger, men du bliver ikke verdensklasse uden 10.000 timers øvelse.

Hvis der er tale om fysisk anstrengende bedrifter som at løfte noget tungt eller at løbe hurtigt gælder reglen ikke. Her kræver det stadig træning at blive blandt de bedste, men det tager ikke nødvendigvis 10.000 timer.

10.000 timer er et rundt tal og let at huske, men det er ikke et magisk tal. For nogle aktiviteter kunne det være 14.000 timer, for andre 9.000 timer. Det varierer fra person til person. Desuden er det svært at måle nøjagtigt hvor mange timer man øver sig.

En særlig slags øvelse

Mange danskere skriver langsomt, selvom de har skrevet på computer i årevis. Hvis 10.000 timers øvelse er vejen til succes, hvorfor har alle PC-brugere så ikke lært sig selv blindskrift? For at finde svaret må vi stille et andet spørgsmål: hvad tæller som øvelse? Jeg spiller guitar. Hvis jeg spiller 3,5 time hver dag de næste ti år, vil jeg så blive verdensklasse? Ikke nødvendigvis. Det kommer an på hvordan jeg øver mig. Hvis jeg fortsætter med at spille de sange som jeg allerede kan de næste ti år vil jeg ikke blive verdensklasse. Når Ericsson skriver ’øvelse’ mener han en særlig form for øvelse, som han kalder deliberate practise. Direkte oversat betyder det bevidst øvelse. Når man øver sig på den måde udfordrer man sig selv. Man lærer noget nyt. Man fokuserer og koncentrerer sig. I guitareksemplet svarer det til at jeg lærer noget jeg ikke kan i forvejen. Det indebærer at man fejler, lærer af det og overvinder udfordringer.

Sådan træner en vinder

Ericssons undersøgelse viste, at en af forskellene på top-violinisterne og de middelmådige violinister var at de dygtigste var bedst til at udføre deliberate practise. Der var flere ting der hjalp dem til det. De trænede hovedsageligt om morgenen og formiddagen mens de var mest friske. De trænede på det samme tidspunkt hver dag. De trænede typisk ikke mere end 90 minutter ad gangen, hvilket gjorde det muligt for dem at være ’100% på’ når de trænede. De mindre gode violinister havde ikke en fast rutine. Derfor udsatte de ofte deres træning til sidst på dagen, hvor de havde mindre energi til at koncentrere sig.

Træn som en vinder

Her er to forslag til hvordan du kan bruge Ericssons forskning til at nå dine mål:

  1. Sæt tid af til at øve. Jo flere timer om dagen du øver, jo hurtigere oplever du fremgang. Undersøgelser viser dog at de dygtigste performere inden for forskellige felter ikke øver mere end fire timer om dagen. Grunden er at der er grænser for hvor lang tid vi kan holde koncentrationen.

Start med at beslutte hvad dit mål er. Vil du være blandt de bedste i verden? Vil du være god? Hvis målet ikke er at blive verdensklasse, er det ikke nødvendigt med 10.000 timers øvelse. Det vigtigste er at dit mål stemmer overens med hvor meget du øver dig og hvordan.

Jeg øver mig selv i at blive bedre som skribent. Min ugentlige blog sikrer at jeg som minimum skriver ét blogindlæg hver uge. På den måde har jeg ingen undskyldning for at lade være med at skrive.

  1. Vær bevidst når du øver. Du er nødt til at presse dig selv for at rykke dine grænser. Lav fejl og lær af det. Sørg for at øve mens du har mest muligt mental energi til rådighed. Det er en forudsætning for at være fokuseret.

Her er fem ting jeg gør for at udføre deliberate practise:

  • Jeg læser bøger om at lære at skrive.
  • Jeg læser de ting jeg skriver igennem flere gange og spørger mig selv: hvordan kan jeg gøre det bedre? Der er altid en sætning der kan formuleres bedre.
  • Jeg læser 1-2 bøger om ugen, og tænker altid over hvad jeg kan lære af andre forfattere.
  • Jeg får feedback på de ting jeg skriver af personer hvis mening jeg respekterer. Vi er tit blinde for vores egne fejl. Derfor er det guld værd når andre kan vise os dem.
  • Jeg skriver om formiddagen hvor jeg er mest frisk.

OPDATERING 14/7 2016: Freakonomics Radio har for nyligt interviewet Anders Ericsson og Malcolm Gladwell om hvordan de hver især opfatter reglen om 10.000 timer. Hvis du er interesseret i at komme i dybden, vil jeg klart anbefale at høre episoden. Du kan høre den her.

Kilder

Undersøgelsen af violinister er taget fra den videnskabelige artikel: The Role of Deliberate Practice in the Acquisition of Expert Performance af K. Anders Ericsson, Ralf Th. Krampe, og Clemens Tesch-Romer

Ericssons forskning er desuden omtalt i Be Excellent at Anything (tidligere udgivet under titlen The Way We’re Working Isn’t Working) af Tony Schwartz og Outliers af Malcolm Gladwell.

De bedste skakspillere har øvet sig i 10.000-50.000 timer. Det kan du læse om i artiklen Complexity and the Ten-Thousand-Hour Rule, The New Yorker, august 21, 2013 af Malcolm Gladwell. Denne artikel kan anbefales hvis du ønsker en dybdegående forklaring af hvornår reglen om 10.000 gælder.

Link til foto.

4 kommentarer
marts 21, 2015

Ingen brune M&M’s

1186px-Plain-M&Ms-Pile

Foto: Evan-Amos

I starten af 80’erne da Van Halen var på turné havde de en regel. De krævede M&M’s backstage, men de brune skulle sorteres fra. Du kan læse hvorfor i denne korte artikel som jeg har skrevet for TJECK Magazine.

Skriv en kommentar