Christian Staal's Blog

Psykologi, Videnskab & Kommunikation

Den næste Steve jobs?

10611397123_fe4d1ea780_h

Foto: Heisenberg Media

På SpaceX’s hovedkontor i Californien, hænger der to plakater. Den ene viser Mars, som den ser ud i dag: En rød og ubeboelig planet. Den anden plakat viser en beboelig version af Mars, med grønne landområder og blå oceaner. SpaceX’s direktør, Elon Musk, har sagt at et af hans livsmål er at gøre det muligt at bo på andre planeter. Artiklen her giver dig et indblik i hvem Musk er, og viser hvorfor jeg betragter ham som Steve Jobs efterfølger.

Musk er serie-entrepreneur. Hans første store succes var internetfirmaet Zip2, som han grundlagde i 1995. Zip2 udviklede et kort hvor man kunne finde restauranter, frisører og hvad man ellers havde brug for i sit lokale område (det som man bruger Google Maps til idag). Som Musk sagde: Alle har ret til at vide hvor de kan få en god pizza.

I 1999 købte Compaq Zip2. Handlen indbragte Musk 22 millioner dollars. Musk investerede hele fortjenesten i en ny idé kaldet, som senere skiftede navn til PayPal. Med PayPal kan man overføre penge online, udenom traditionelle banker. I slutningen af 90’erne var folk knap nok villige til at købe bøger over nettet. Det var derfor ambitiøst at tro at folk ville være villige til at overføre penge online. Men PayPal voksede, og da eBay i år 2000 købte virksomheden for 1,5 milliarder dollars, voksede Musks formue. Ligesom efter salget af Zip2, satsede han det hele på nye projekter. Siden starten af det nye årtusinde har han været med til at opbygge tre virksomheder. SolarCity er den største installatør af solpaneler i USA, SpaceX udvikler teknologier til rumfartsindustrien, og Tesla Motors laver elbiler. Musk er bestyrelsesformand for SolarCity og direktør for både SpaceX og Tesla Motors. Han er dybt involveret i produktudvikling, og ordet ‘nej’ findes ikke i hans ordforråd. Det illustreres blandt andet i en episode der udspillede sig da Musk tog til Rusland for at forhandle om muligheden for at købe to rummissiler til SpaceX.

En Honda Accord til rumfartsindustrien

Russerne tilbød en pris på 8 millioner dollars pr. missil, og Musk foreslog 8 millioner for begge missiler. Russerne antydede at Musk ikke havde pengene, og de afviste idéen med ordene “Young boy. No.” Musk var rasende, og han forlod mødet. Der var dårlig stemning blandt Musk og de kolleger han havde med. Russernes afvisning var et stort problem for Musk, fordi fordi Rusland var det billigste sted i verden at købe den slags missiler.

Forretningspartnerne Cantrell og Griffin tog en drink i flyet. Musk sad og skrev som besat på sin computer. Cantrell sagde senere, “Vi tænkte: ‘Fucking nørd, hvad laver han nu?’”

Efter at have hamret løs på computeren, sagde han, “Jeg tror selv vi kan bygge missilerne.” Griffin og Cantrell troede at Musk var blevet sindssyg, indtil han viste dem det Excel regneark han sad og arbejde på. I regnearket var der en detaljeret oversigt over hvilke materialer der skulle bruges til at bygge, samle og opsende missilerne, og hvad de enkelte materialer kostede. Ifølge Musk havde rumfartsindustrien ikke udviklet sig i 50 år. Produkterne i industrien var dyrer end nødvendigt, på grund af manglende konkurrence. Hver gang noget skulle sendes ud i rummet blev det gjort med de dyreste og bedst mulige løsninger. Ofte var løsningerne langt mere avancerede end nødvendigt. Musk sammenlignede det med at bygge en Ferrari for hver opsending, selvom en Honda Accord ofte ville være tilstrækkelig.

SpaceX opsending, februar 2015. (Af Steve Jurvetson)

SpaceX-missilet skulle bruges til at sende mindre satelitter og pakker ud i rummet. Normalt bliver opsendingsmissiler kasseret efter hver opsending. SpaceX’s missil var i stand til at lande efter at være brugt til en opsending. Dette fik prisen pr. opsending til at falde.

All-in

Musk investerer alle sine resurser (tid, penge og energi) i virksomhederne, som gentagne gange har været ved at gå konkurs. Når det er sket, har Musk tærret på den formue han tjente på salget af PayPal. Han har bogstavelig talt investeret hele sin formue. Han har været nød til at låne penge i banken til husleje. I 2008 begyndt Musk at sælge personlige ejendele, for at redde SpaceX og Tesla, der begge var truet af konkurs. Da det ikke var nok overtalte han venner og bekendte til at låne ham penge for at være i stand til at give de ansatte løn. Elon Musk er et stort navn i Sillicon Valley, og lige som Steve Jobs har han en bemærkelsesværdig ledelsesstil. Men hvad har de to ikoner egentligt tilfælles?

Er Elon Musk den næste Steve Jobs?

Steve Jobs var berygtet for at være ubarmhjertig, og for at skælde de ansatte ud, hvis de ikke levede op til hans forventninger. Musk er lige så slem. Der er eksempler på at ansatte er blevet fyret enten for at lave grammatiske fejl i e-mails eller for ikke at have gjort noget “awesome” for nyligt. Medarbejdere har sagt om begge ledere at de er urimelige og ubarmhjertige i deres krav, men at de samtidigt har presset og inspireret deres medarbejdere til at gøre ting, som man troede var umulige.

Steve Jobs var kendt for ikke at bruge fokus-grupper. Som han sagde: “A lot of times, people don’t know what they want until you show it to them.” Musk besidder ligeledes en evne til at komme på idéer som kunderne ikke selv ved at de ønsker, før de prøver det.

Jobs var perfektionistisk og detaljeorienteret. Han afviste 2000 nuancer af beige til Apple II, og opfandt i stedet sin egen. Jobs’s perfektionisme var så ekstrem, at da han blev indlagt på hospitalet, nægtede han at tage en iltmaske på fordi den var grim. Musk er ligeledes perfektionistisk og detaljeorienteret. Da Tesla havde fået lavet en prototype af bilen Model S, tog Musk den med hjem en fredag. Der blev sat et kunstigt udstødningsrør på, fordi det ikke skulle vække opsigt, at han kørte rundt i en elbil der ikke var på markedet endnu. Den efterfølgende mandag havde han over 80 forslag som design-teamet blev sat i gang med at implementere. De første måneder efter modellen kom på markedet, inspicerede Musk personligt hver en bil.

Den mest iøjenfaldende ting de to mænd har tilfælles er at de begge har ændret flere hele industrier. Steve Jobs ændrede computerindustrien med Macintosh, musikindustrien med iPod og iTunes, filmindustrien med Pixar, og telefonindustrien med iPhone. Musk har ændret, bilindustrien med Tesla, rumfartsindustrien med SpaceX, og industrien for vedvarende energi med SolarCity.

Der kommer aldrig en ny Steve Jobs, men Musk er et godt bud på hvem der kan være hans efterfølger i Silicon Valley.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Bonus: 5 hurtige facts om Teslas elbiler

8765031876_25f4ca6575_z

Foto: Maurizio Pesce

Elbiler er fremtiden fordi de kan køre på bæredygtig energi. Men hvordan adskiller Tesla’s biler sig ellers fra almindelige biler? Her er fem korte facts:

1) Når der er problemer med en Tesla bil, kan det ofte løses gennem software. Det betyder at bilen ikke altid er nødt til at komme på værksted. Den kan stå i kundens garage, og Tesla’s teknikkere kan løse problemet over internettet, mens kunden sover.

2) Tesla har udviklet en smartphone app, der kan vise hvor din bil er, se hvor langt bilen kan køre før den skal oplades, og starte bilen uden nøgle.

3) Tesla har opsat genopladningsstationer langs mange af de største motorveje i USA, Europa og Asien. Stationerne er drevet af solenergi, som er leveret af SolarCity. Når man har en Tesla er det gratis at oplade sin bil på disse stationer. En opladning tager cirka tyve minutter. Tesla arbejder på en robot til stationerne, der gør det muligt at få skiftet det brugte batteri ud med et opladt batteri. Denne tjeneste vil ikke være gratis. Her kommer man som kunde til at vælge om man vil have en gratis opladning eller en hurtig opladning.

4) Når bilen står i kundens garage, kan man programmere den til at lade op om natten, når elektriciteten er billigst.

5) Når bilen bremser, er motoren designet til at udvinde energi. Derfor er bilen især efficient til bykørsel.

Kilder

Elon Musk: Tesla, SpaceX, and the Quest for a Fantastic Future af Ashlee Vance

Steve Jobs af Walter Isaacson

Jobs’s perfektionisme (her kan du se flere eksempler): http://www.businessinsider.com/steve-jobs-attention-to-detail-2011-10?op=1&IR=T

Denne artikel har fokuseret på Jobs’s og Musk’s arbejdsliv. Hvis du vil se hvordan de adskiller sig på det personlige plan, vil jeg anbefale denne artikel: http://www.businessinsider.com/steve-jobs-compared-to-elon-musk-2014-5?IR=T

Kilde til foto af Musk.

Kilde til foto af SpaceX opsending.

Kilde til foto af Tesla bil.

Videoer med Elon Musk

TED-Interview af Musk
Musk præsentere ‘Tesla Powerwall’-batteriet (relevant hvis du er interesseret i bæredygtig energi)

Skriv en kommentar

november 22, 2015

Mine yndlingsbøger

“Never trust anyone who has not brought a book with them.” – Lemony Snicket

Jeg elsker at læse, og bliver tit spurgt om hvordan jeg udvælger bøger. En af mine yndlingsmetoder er at høre om bøger, der har inspireret andre. Jeg har lavet en liste med 35 bøger, der har inspireret mig. Dette er 35 af de absolut bedste bøger jeg har læst i mit liv. For hver bog har jeg skrevet et kort resumé. Du kan finde listen her.

Skriv en kommentar

november 15, 2015

Idéen der ændrede mit liv

3783198574_2bbe012655_b

Foto: Julian Santacruz

Nogle kalder mig en læsehest, men jeg er nærmere et læse-monster. Jeg læser alle de gode bøger jeg kan få fingre i. Filosofi, psykologi, Stephen King-romaner og alt derimellem. I min læsning møder jeg to udfordringer: At huske hvad jeg læser, og at bruge det jeg lærer. I 2014 læste jeg en idé, der hjalp mig med at blive bedre til begge dele. Men den gjorde mere end det. Idéen ændrede mit liv.

Når man læser meget opdager man hurtigt hvor dårligt man husker. Sokrates sagde engang: “Jo mere jeg ved, jo mere ved jeg, at jeg intet ved.” For mig er det sådan her: “Jo mere jeg læser, jo mere ved jeg hvor lidt jeg husker.” Det sker tit at en af mine venner snakker om en bog, jeg har læst, og spørger mig hvad den handler om. Der er ingen værre følelse end at måtte sige, “Det kan jeg ikke huske.”

Der findes mange metoder til at huske hvad du lærer. Én metode er strategisk repetition, der handler om at genlære tingene efter noget tid, for at lagre dem i langtidshukommelsen. Man kan også bruge husketeknikker. Du har sikkert hørt om folk der kan huske over 1000 decimaler af pi, eller rækkefølgen på 4 sæt kortspil. De bruger husketeknikker, og nogle af disse teknikker er forholdsvis simple at lære. Hvis du vil have en underholdende introduktion til husketeknikker, vil jeg anbefale bogen Moonwalking with Einsten af Joshua Foer. Du kan også se hans TED Talk som varer 20 minutter. Hvis du vil lære selv at bruge husketeknikker, anbefaler jeg bogen Memo af Oddbjørn By. Jeg har haft stor glæde af både strategisk repetition og husketeknikker, men det var en tredje metode der ændrede mit liv.

Idéen introduceres i ‘Den ottende vane’ af Stephen Covey, og den handler om hvad man skal gøre når man lærer noget vigtigt. Ifølge Covey er det en fordel at gøre to ting: At lære det videre, og selv at bruge det man har lært.

Lær det videre

Albert Einstein sagde: Hvis du ikke kan forklare det på en simpel måde, er det fordi du ikke har forstået det godt nok. For at lære noget fra dig, er du nødt til at forstå det. Desuden får du repeteret hvad du har lært, når du genfortæller det, hvilket gør det nemmere for dig at huske det i fremtiden. Man kan lære fra sig på mange måder. En af de sjoveste er at fortælle sine venner og familie om hvad man har lært. Man kan også bruge andre metoder. Jeg benytter min blog og holder foredrag om spændende ting som jeg selv gerne vil forstå på et dybere plan, og som jeg vil huske. Det tvinger mig til at sætte mig ind i de emner jeg skriver om. Desuden tvinger det mig til hele tiden at læse og lære nye ting, så jeg har noget interessant at skrive om hver uge.

En anden fordel ved at lære fra dig, er at du påvirker din underbevidsthed. Når jeg skriver artikler om søvn eller taknemmelighed, tvinger jeg mig selv til at følge mine egne råd. Hvis jeg skriver at det er vigtigt at være taknemmelig, ville jeg være en hykler hvis jeg ikke selv var det. På engelsk kalder man det ‘Practice what you preach.’ Hvordan kan jeg prædike om et emne, uden selv at leve efter hvad jeg siger?

Brug det du lærer

Et gammelt ordsprog siger at viden er magt. Anthony Robbins siger, “Knowledge is only potential power.” Du har kun gavn af din viden, hvis du bruger den. Man har ikke gavn af at vide at forskning viser at søvn er vigtigt, hvis man alligevel ikke sover nok. Når du lærer noget værdifuldt, er det en god idé at spørge dig selv hvordan du kan bruge idéen i dit liv. Man kan ikke bruge alle de idéer man hører om. Mennesker har en begrænset mængde viljestyrke. Derfor er det mest effektivt at udvælge én ny ting ad gangen, og gøre det ordentligt. Hvis du hører en idé, der kan ændre dit liv på en god måde, er det en fordel straks at lave en plan for hvornår og hvordan du vil implementere idéen i dit liv.

Brug idéen til at hjælpe andre

Du kan bruge idéen til at hjælpe menneskerne omkring dig med at få mest muligt ud af hvad de lærer. Forestil dig, at du er leder, og har en medarbejder, der skal på kursus. Bed hende om at lave en kort præsentation af hvad hun har lært på kurset. Sådan deles informationen med andre ansatte, og du sikrer dig at hende du sender på kursus får mest muligt ud af det. Når hun ved at hun skal lære materialet fra sig vil hun være ekstra koncentreret under kurset. Hvis du har børn der går i skole kan du tilsvarende spørge hvad de har lært.

Idéen der ændrede mit liv

Jeg har altid elsket at lære. Idéen om at lære de bedste lektioner fra mig, har ændret mit liv. Det er en af grundene til, at jeg skriver artikler samt holder foredrag.

For tiden arbejder jeg på en artikel om konsekvenserne ved altid at være på Facebook. Jeg skriver artiklen fordi jeg selv har brug for at læse den. Jeg er selv nødt til at bruge mindre tid på Facebook. Når jeg skriver om emnet påvirker jeg min egen adfærd, fordi jeg bliver mere bevidst om det.

Idéen om at undervise i emner jeg selv vil være dygtigere til er en af hovedårsagerne til, at jeg arbejder som teamleder på Camp True North. Campen lærer unge mennesker om optimisme, vedholdenhed, ansvar og integritet, som alt sammen er ting jeg ønsker at blive bedre til. Når jeg er en del af et team, der underviser i disse ting, hjælper det mig til at huske koncepterne fordi jeg anvender dem regelmæssigt. Og det hjælper mig til at efterleve dem. Hvordan kan jeg undervise i optimisme, hvis jeg selv brokker mig over regnvejr og forsinkede toge?

Hvad er vigtigt for dig at huske? Hvordan kan du lærer det fra dig? Hvad kan du gøre for at blive bedre til at bruge de ting du lærer i dit liv?

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Denne artikel optræder som gæsteindlæg på tjeck.dk.

Link til foto.

3 kommentarer

november 6, 2015

Én grund er bedre end to

Hvis man har svært ved at sige nej, eller prøver at overbevise andre om hvorfor man har ret, nævner de fleste så mange grunde som muligt. Det er en dårlig idé. Ofte er én grund bedre end to.

7417267034_62252ef809_h

Foto: Nicolas Raymond

Forestil dig, at du bliver inviteret til fest hos en ven. Du har ikke tid, fordi du mangler at færdiggøre en vigtig opgave. Du har det dårligt med at sige nej, og vil derfor fortælle, at du gerne vil med, men ikke kan. Du frygter, at din ven ikke vil forstå, at opgaven er vigtigere end festen. Derfor giver du så mange gode grunde som du kan komme i tanke om til, at du umuligt kan tage med. Du nævner din vigtige opgave, og tilføjer at du er lidt sløj, ikke har haft nok tid med din familie på det seneste, og at du har lovet at hjælpe med at rydde huset op. Det hele er sandt. Alligevel havde det været stærkere kun at fortælle din primære grund.

Fire grunde bør veje tungere end én, men det er ikke altid tilfældet. Videnskabelige eksperimenter fra Israel, Schweiz og Sverige kan hjælpe os til at forstå hvorfor.

To grunde til at komme til tiden

I byen Haifa i Israel, har børnehaverne et problem, som vi også kender i Danmark: Forældrene henter ofte deres børn for sent. Derfor indførte man i år 2000 en bødeordning på nogle børnehaver i byen. Hvis forældre kom mere end ti minutter for sent kostede det 10 israelske shekels, svarende til cirka 17 danske kroner. Prisen var pr. barn, og pr. gang man kom for sent.

To forskere fra The University of Chicago samlede statistik fra børnehaverne før og efter indførelsen af bødeordningen. Til stor forbavselse blev tendensen til at komme for sent forværret af bødeordningen.

Før bødeordningen var der én grund til at hente sine børn til tiden: Sociale normer. Det var tarveligt overfor pædagogerne og børnene at komme for sent. Bødeordningen gav forældrene en ny grund til at komme til tiden. Men den nye grund fjernede fokus fra den oprindelige grund, og det var problematisk, fordi den nye grund ikke var lige så stærk som den oprindelige grund. Forældrene opfattede det ikke længere som uacceptabelt at komme for sent, men derimod som en ting de kunne tillade sig fordi de betalte for det.

To grunde til at acceptere atomaffald

I 1990’erne havde Schweiz svært ved at bortskaffe atomaffald. En mulig løsning var at skabe atomaffaldspladser i forskellige regioner. Men ville befolkningen acceptere det? En undersøgelse viste at 50% ville. Som nogle sagde: Der er nødt til at findes en løsning på problemet.

I en opfølgende undersøgelse, ville man se hvordan det påvirkede befolkningen, hvis man betalte dem for at have atomaffald i deres regioner. Her tilbød man respondenter en årlig betaling svarende til seks ugers løn (beregnet fra landets gennemsnitsløn). Kun 25% sagde ja.

Før der blev tilbudt penge, var der én grund til at acceptere opbevaringen af atomaffald: Følelsen af ansvar (at man så nødvendigheden i at hjælpe sit land). De der blev lokket med penge, havde to grunde: Følelsen af ansvar, og muligheden for at tjene penge. Ligesom det var tilfældet med de israelske børnehaver, fjernede den nye grund fokus fra den oprindelige grund. Sammen var de to grunde svagere end den oprindelige grund i sig selv.

Effekten er blevet vist i andre videnskabelige undersøgelser. I en svensk undersøgelse tilbød man nogle personer 50 svenske kroner for at donere blod, mens andre fik at vide at det var frivilligt. Dem der ikke blev tilbudt penge var mest tilbøjelige til at donere blod.

Når én grund er bedre end to

For mange grunde lyder som dårlige undskyldninger. Ligesom i undersøgelserne fra Israel, Schweiz og Sverige, kan ekstra argumenter gøre dit budskab mindre overbevisende. Næste gang du må afvise en invitation, eller forklare din side af sagen, så overvej om din stærkeste grund vil vægte tungere hvis den står alene. Selvfølgelig har man af og til flere gode grunde, så her er en tommelfingerregel: Nævn de grunde der oprigtigt har betydning for dig, og drop dem du nævner for at være overbevisende. Én grund er ofte bedre end to.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder

Bøder i Haifa, Israel: Gneezy, U., & Rustichini, A. (2000). Fine is a price, a. J. Legal Stud., 29, 1.

Atom-affald i Schweiz: Schwartz, B., Sharp, K. (2011). Practical Wisdom, Riverhead Books. Kapitel 10.

Link til foto.

Opdatering 3. november 2017: Her er en videnskabelig artikel, der udforsker emnet nærmere: Mixed reasons, missed givings: The costs of blending egoistic and altruistic reasons in donation requests

Skriv en kommentar

oktober 28, 2015

Fem tips til PowerPoint-præsentationer

748083829_e5799e43d4_o

Foto: Gareth Saunders

Jeg har skrevet en gæsteartikel for Eventzonen.dk om hvordan man får mest muligt ud af PowerPoint, og undgår de typiske fejl . Du kan læse den her.

Hvis du er interesseret i at lære public speaking er følgende to artikler værd at læse:

Hvad er dit bedste PowerPoint-tip?

Link til foto.

Skriv en kommentar

oktober 21, 2015

Det gode og det onde i dig

4394641125_27eb149969_o

Foto: Caninest (Flickr)

En gammel indianerhøvding lærer sit barnebarn om livet. “Inde i dig er der en kamp i gang,” siger han. “To ulve kæmper mod hinanden. Den ene repræsenterer vrede, misundelse, sorg, fortrydelse, arrogance, selvmedlidenhed, skyld, had, hovmod, løgn, tvivl og egoisme. Den anden repræsenterer tro, håb, kærlighed, fred, ydmyghed, venlighed, empati, gavmildhed og sandhed.”

Barnebarnet sidder et øjeblik og tænker. “Hvilken ulv vinder?” siger han.

Høvdingen ser barnebarnet i øjnene. “Den du fodrer.”

Kampen om opmærksomhed

Vi er omgivet af idéer, der kæmper om vores opmærksomhed. Reklamer, Tv-serier, festivaller, Facebook-opdateringer, e-mails, nyheder, invitationer og muligheder, trækker os i flere forskellige retninger end nogensinde før. Det du giver opmærksomhed, påvirker dig. Jeg har tidligere skrevet om forskellen på at være proaktiv og reaktiv. Når du er proaktiv tager du ansvar og handler ud fra dine egne værdier. Når du er reaktiv, bliver du styret af dine omgivelser. Når dine omgivelser styrer dig, kommer du nemt til at fodre den onde ulv, uden at være klar over det. Derfor er det vigtigt at være bevidst om hvad du giver din opmærksomhed. I indlægget her får du nogle eksempler på hvordan du kan fodre den gode ulv, og undgå at komme til at fodre den onde.

Den gode ulv

Relationer. Du bliver påvirket af menneskerne omkring dig, så brug tid med dem der påvirker dig positivt. Jim Rohn sagde en gang, “Du er gennemsnittet af de fem personer du bruger mest tid med.” Hvis dine nærmeste venner er glade, er du det sandsynligvis også. Hvis de er kriminelle, har du selv større sandsynlighed for at blive det.

Fitness. Har du nogensinde fortrudt en løbetur? En af de bedste ting du kan gøre for dig selv, er at få motion. Træning hjælper ikke kun din krop. I bogen Spark, præsenterer forskeren John Ratey adskillige undersøgelser, der viser hvilke konsekvenser motion har for kemien i den menneskelige hjerne. Motion reducerer depression, øger koncentrationsevne og modvirker hjernesygdomme. At motionere træner desuden din viljestyrke.

Bøger. Du kan påvirke dig selv positivt ved at læse gode bøger. Du får viden, inspiration og empati for andre mennesker. Ved at læse bøger kan du lære fra fortidens og nutidens store tænkere. Hvis du kunne tænke dig at modtage boganbefalinger fra mig (samt det bedste materiale fra bloggen), kan du tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev her.

Taknemmelighed. Videnskabelige undersøgelser viser igen og igen, at taknemmelighed har positiv indflydelse på din glæde. Ved at blive bevidst om hvad du har at være glad for, kan du træne din hjerne til at lægge mærke til de gode ting i livet. Du kan læse mere om taknemmelighed her.

Den onde ulv

Sam Harris har sagt, at visdom er evnen til at følge sine egne råd, men det er ikke altid nemt. Selvom de fleste ved hvad der er godt for dem, går det ofte galt. Her er nogle typiske eksempler på hvordan man kommer til at fodre den onde ulv.

Dårlige undskyldninger. Har du nogensinde sagt, “Jeg mente ikke hvad jeg sagde. Jeg var (indsæt din egen undskyldning her).” Når du kommer med dårlige undskyldninger, fraskriver du dig dit ansvar. Det gør at du bliver sværere at stole på, og det påvirke dit selvværd negativt.

Tidsspild. Bruce Lee sagde engang, “Hvis du elsker dit liv, så spild ikke din tid, for det er det som livet består af.” Hvis du spilder din tid, spilder du dit liv. Det betyder ikke at du skal være arbejde hele tiden. Hygge er værdifuldt, men aktiviteter, som ikke bidrager med noget, og som du ikke nyder, er spild af tid, og liv.

Sladder. Når du bagtaler en person tænker dem som lytter “Han bagtaler sikkert også mig når jeg ikke er til stede.” Hvis du derimod forsvarer den person der er fraværende, viser du at man kan stole på dig.

Bekymringer. Store mennesker bekymrer sig ikke om små problemer. Her er en god tommelfingerregel. Hvis et problem ikke ville genere dig, hvis du lige havde fået 12 til eksamen, så er det ikke et stort problem. Mange problemer du havde for et halvt år siden føles ligegyldige nu. Et af mine største dilemmaer i foråret var, hvorvidt jeg skulle aflyse mit første foredrag på Folkeuniversitetet. Det problem kan jeg kun grine af nu, men dengang virkede det alvorligt for mig. Som Mark Twain sagde, “Jeg har haft mange bekymringer i mit liv. De fleste blev aldrig til noget.”

Her er en ting du kan gøre den kommende uge, for at sikre at den gode ulv vinder kampen over den onde. Vælg en ting du vil gøre for at fodre den gode ulv, og en ting du vil undlade, for ikke at fodre den onde. Det kan være ting som jeg har beskrevet i dette indlæg, men det behøver det ikke.

Hvis du har andre eksempler på ting, der repræsenterer den gode eller den onde ulv, er du velkommen til at skrive en kommentar, enten her eller på Facebook.

Denne artikel optræder på tjeck.dk.

Kilder

Link til foto.

2 kommentarer

oktober 18, 2015

Lær af de bedste, tab til de bedste

Billedet er fra Tallinn i Estland, og viser et mindesmærke fra det sted hvor Dannebrog faldt ned fra himlen i år 1219.

Denne uge har jeg arbejdet som teamleder på Camp True North, som er en camp hvor teenagerer udvikler sig, møder nye venner og lærer om livet. Fredag da campen sluttede, fløj jeg til Tallinn i Estland for at deltage i en tale-konkurrence, jeg havde kvalificeret mig til. Det har været en intens og lærerig uge, hvor jeg lærte en vigtig lektion: Kunsten at lære af mennesker, der er dygtigere end mig selv.

Udfordringszonen

På Camp True North lærer man blandt andet om forskellen på komfortzonen og udfordringszonen. Din komfortzone er de ting du er komfortabel med. Det er typisk ting som du kender godt, og som ikke udfordrer dig (fx at sidde på sofaen, at se TV eller at rejse på charterferie til en græsk ø). Udfordringszonen er ting som udfordrer dig, og som kan gøre dig nervøs (fx at springe i faldskærm, at tale for en stor forsamling, eller at dykke). Zonerne er forskellige fra person til person. For nogle er en charterrejse i komfortzonen, for andre er den i udfordringszonen.

Mange mennesker bruger størstedelen af deres tid i komfortzonen. Grunden er simpel: Det er komfortabelt. Men det kommer med en pris. Hvis du ikke udfordrer dig selv, går du i stå. Derfor bliver deltagerne på Camp True North udfordret. For mange er det i sig selv en udfordring at tage alene af sted på en camp, hvor man tilbringer en uge med over 100 mennesker man aldrig har mødt. Derudover bliver man udfordret med forskellige øvelser, der blandet inkluderer sceneshows og public speaking.

Kunsten at lære af mennesker, der er dygtigere end dig selv

Jim Rohn sagde engang: “Du er gennemsnittet af de fem mennesker du bruger mest tid sammen med.” Du bliver påvirket af de mennesker du omgås. Hvis du er sammen med positive, ambitiøse og hjælpsomme mennesker, bliver du selv mere positiv, ambitiøs og hjælpsom.

Dine omgivelser påvirker dine hjerneceller. Indenfor hjerneforskning taler man om ‘spejlneuroner’. Når du ser en der smiler, opfører nogle nerveceller i din hjerne sig som om du selv smiler. Denne viden kan du bruge på følgende måde. Tænk på hvordan du gerne vil være. Vil du være gladere, mere beslutsom eller vil du udvikle en bestemt evne? Tilbring tid med mennesker, der har de evner og karaktertræk som du ønsker at udvikle. Find nogle der er bedre end dig selv.

Du kan arbejde sammen med dem, eller konkurrere mod dem. Begge metoder indebærer, at du træder ind i udfordringszonen (det er mere komfortabelt selv at være den bedste).

Første metode: Samarbejd med mennesker, der er dygtigere end dig selv

Det gjorde jeg på Camp True North. Campen har tre facilitatorer, der afvikler undervisningen. Et af mine mål er at blive en verdensklasse taler. Når jeg arbejder sammen med talere, der er dygtigere end mig, sender jeg et signal til min underbevidsthed om at jeg selv kan blive bedre. Desuden ser jeg hvad de gør på scenen, og nogle af dem tilbyder endda at give mig råd til hvordan jeg kan blive dygtigere som taler. (Campen har også givet mig mulighed for at lære om lederskab, udholdenhed og coaching, fra mennesker, der er dygtigere end mig.)

Læringen sker på to planer: Det bevidste (når jeg lægger mærke til noget, og tager det til mig) og det ubevidste (når jeg ser en mere erfaren person i aktion, og spejlneuronerne i min hjerne bliver aktiveret).

Hvem kan du samarbejde med, som er dygtigere end dig selv?

Anden metode: Konkurrer mod personer, der er dygtigere end dig selv

Et klassisk råd hvis man vil forbedre sig som skakspiller, er at spille mod nogle der er dygtigere end én selv. Selvom man taber, er det en effektiv måde at lære på. Du kan ikke undgå at lære en masse, når du taber til en spiller, der er dygtigere end dig selv. Det er sjovere for dit ego at spille mod modstandere du kan besejre, men det er ikke den mest effektive måde at lære på. Hvis vi omskriver citatet fra Jim Rohn kunne det lyde sådan her: “Du er gennemsnittet af de fem modstandere du kæmper mest mod.” Jo dygtigere modstandere du har, jo bedre vil du selv blive.

Det samme gælder public speaking. Jeg forsøger at konkurrere mod de bedste. Når jeg stiller op til tale-konkurrencer i Toastmasters, møder jeg talere, der er dygtigere end mig selv. Der findes altid en dygtigere taler. I Tallinn blev jeg nummer to, og blev jeg slået ud af konkurrencen af en svensk taler med mere erfaring end mig. Jeg kæmpede i en liga, hvor jeg ikke har kæmpet før, og jeg tabte. (Hvis jeg havde vundet, var jeg gået videre til en sværere konkurrence, hvor jeg sandsynligvis ville have tabt). Det var ikke komfortabelt, men jeg ved at jeg har forbedret mine evner denne weekend.

Hvem kan du kæmpe mod, som er dygtigere end dig selv?

Det har været en lang uge i udfordringszonen, og nu glæder jeg mig til at komme hjem til Danmark, og hjem til komfortzonen. Som Kathrine sagde i Matador: Med måde er nu alting godt.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder

Om spejlneuroner og hjerneceller: http://videnskab.dk/krop-sundhed/social-intelligens-hjernen-spejler-andres-adfaerd

Skriv en kommentar

oktober 10, 2015

Lær public speaking

Tidligere har jeg skrevet om hvordan du kan lære at holde taler. Her er en artikel jeg har skrevet for Syddansk Universitets studenterblad RUST. Artiklen handler om organisationen Toastmasters International.

6732501771_3e53e04dd5_z

Foto: Evan Forester

Har du nogensinde været nervøs før en mundtlig eksamen, eller fordi du skulle tale foran en stor forsamling? Odense Toastmasters kan hjælpe dig med at overkomme din frygt, og blive en dygtig taler.

Toastmasters International er en non-profit organisation, hvor man lærer om lederskab og public speaking. Der er 15.400 klubber fordelt i 135 lande. Siden grundlæggelsen af Danmarks første klub, Copenhagen Toastmasters, er der startet klubber i Fredensborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og nu Odense.

”Formålet med Toastmasters er at hjælpe folk, med at blive bedre til public speaking,” siger Malene Bruun Pedersen, en af den nye klubs grundlæggere. ”Det kan man have brug for til eksamen, hvis man er underviser, eller hvis man skal tale til et møde på sit arbejde.”

Toastmastersklubber mødes mindst en gang om måneden, men de fleste mødes oftere. Møderne varer typisk to timer. På møderne øver medlemmerne sig i public speaking, ved at tage forskellige roller. En af rollerne er toastmasteren, mødets vært, der blandt andet introducerer de forskellige talere.

Til møderne er der både forberedte og uforberedte taler. De forberedte taler fokuserer på forskellige aspekter af at være en god formidler. “Vi har typisk fire forberedte taler under et møde,” siger Malene. ”Medlemmerne får et kompendium med ti forskellige projektet.” I den første tale, fortæller man om sig selv. I efterfølgende projekter vælger man selv sit emne, men det er bestemt på forhånd hvad formålet med talen er. Eksempelvis fokuserer tale 2 på talens opbygning, tale 5 på kropssprog, og tale 9 på at være overbevisende.

Toastmasters lægger vægt på evalueringer. En rolle er evalauatoren, der kommer op på scenen og giver 2-3 minutters feedback på en af de forberedte taler. ”Evaluering er vigtig,” siger Malene. ”Det er med til at gøre én til en bedre taler. Ofte ser man ikke sine egne fejl.” De fleste talere har svagheder, som de ikke er opmærksomme på; nogle siger hele tiden “øhm”, andre står akavet med hænderne. Gennem konstant feedback får alle langsomt, men sikkert, vendt sig af med deres dårlige tale-vaner.

Der er også improviserede taler på 1-2 minutter, hvor man får et spørgsmål eller en kort sætning at tale ud fra.

Det er forskelligt fra møde til møde hvem, der har de forskellige roller. Til et møde kan man være Toastmaster, til et andet kan man være evaluator, holde en forberedt tale, eller være ansvarlig for at organisere de improviserede taler.

Medlemmerne har forskellige grunde til at ville forbedre deres kommunikationsevner. ”Alle kan få brug for at blive bedre til at tale foran andre,” siger Malene. ”Studerende kan bruge det, når de skal til eksamen. Ledere har brug for at kunne tale foran sine medarbejder. Jeg vil ikke selv være direktør eller foredragsholder. Jeg vil være sygeplejeske, og jeg mener, at det er vigtigt at kunne tage ordet uden at være for nervøs.”

Hvis man vil være medlem, koster det 350 kroner pr. halve år. Det er gratis at tage med til nogle møder som gæst. Man kan være med som tilskuer, eller deltage i de uforberedte taler. ”Du er altid velkommen til at kigge forbi som gæst,” siger Malene. “Vi ser altid frem til at møde nye mennesker.”

Odense Toastmasters er en ny klub. Hvis du vil være gæst på næste møde, eller vide mere, kan du finde gruppen “Odense Toastmasters” på Facebook. Du kan finde mere information om andre Toastmasters-klubber i Danmark her. Du kan finde et kort interview fra TV2 Fyn, hvor jeg fortæller om Toastmasters her.

Denne artikel optræder i oktober-udgaven af RUST.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder

Link til foto.

2 kommentarer

september 30, 2015

Bliver kvinder smukkere hvis du ser dem flere gange?

Her er den seneste artikel jeg har skrevet for TJECK Magazine.

2634625281_1cfd0c6eb1_o

Foto: Rafael Amado Deras

Da jeg var 15 år, havde jeg plakater med flotte motiver på mit værelse. Okay, alle motiverne var kvindelige modeller.

Som de fleste teenagedrenge, kunne jeg godt lide at kigge på smukke kvinder, selvom jeg ikke turde snakke med dem. Min favorit var et billede af den svenske model Victoria Silvstedt, i sort lingeri. Plakaten hang der et par år, og jo mere jeg kiggede på den, jo smukkere blev hun. Hvordan kan det være?

Jeg har før hørt, at kvinder ældes som god vin, men her var der tale om en plakat. Billedet af Victoria Silvstedt forandrede sig ikke, men alligevel blev det smukkere. Jeg forstod først hvorfor, mange år efter, da jeg hørte om et eksperiment med fire lige smukke kvinder.

Fire lige smukke kvinder

I 1990 lavede to forskere fra University of Pittsburgh et eksperiment med 130 studerende. Forskerne hyrede fire kvindelige skuespillere, der var lige smukke (baseret på ratings fra andre studerende). De fire kvinder var til stede ved nogle forelæsninger i løbet af semesteret. De tog noter, men deltog ikke aktivt i undervisningen. Kvinderne var til stede henholdsvis 15, 10, 5 og 0 gange.

Ved slutningen af semesteret vurderede de studerende kvindernes skønhed. Jo flere gange en kvinde havde været til stede, jo bedre bedømmelse fik hun. Hende der havde været der 15 gange fik førstepladsen, mens hende der ikke havde besøgt klassen blev vurderet som mindst attraktiv.

Tyrkiske ord og kinesiske tegn

Psykologer kalder fænomenet ‘eksponerings-effekten’. Jo flere gange man ser noget, jo bedre kan man lide det. Eksperimentet er blevet udført i forskellige versioner. I et eksperiment indrykkede man annoncer med tyrkiske ord i studenterbladet på University of Michigan. Efter et par uger samlede man en liste med ordene, og spurgte bladets læsere om hvad de forskellige ord betød noget godt eller noget ondt. Læserne kunne ikke tyrkisk, og havde derfor ingen chance for at vide hvad ordene betød.

De studerende gættede på at de ord, der havde været vist flest gange, betød noget godt, og at de ord, der havde været vist få eller ingen gange, betød noget ondt. Grunden er eksponerings-effekten: Mennesker kan bedst lide det vi kender. For at sikre, at resultatet ikke blot opstod fordi de ord der var blevet vist i avisen tilfældigvis lød ‘gode’ og de andre ord lød ‘onde’, gentog man eksperimentet på et andet universitet, hvor ordene blev byttet om. Også her blev de ord der optrådte i avisen vurderet til at være gode, og de andre til at være onde. Eksperimentet blev senere gentaget med kinesiske tegn.

Marketingsfolk, politikere og hulemænd

Eksponerings-effekten er udviklet gennem evolutionen. For hulemænd var det ukendte livsfarligt: Når man så et nyt dyr, vidste man ikke om man ville blive stukket, stanget eller spist. Hvis man derimod så et dyr man kendte, vidste man hvordan man skulle forholde sig.

De seneste hundrede år har den teknologiske udvikling gået så stærkt, at vores hjerne ikke kan følge med. Vi har omtrent den samme hjerne idag som vi havde for 50.000 år siden, men verden er ikke den samme. Da vi levede som hulemænd, var det hensigtsmæssigt at være bange for det ukendte (et ukendt dyr kunne slå dig ihjel), men i den moderne verden er nye ting sjældent farlige. Modstand mod forandring er ofte ubegrundet. Ofte afviser vi en idé fordi den er ny, ikke fordi den er dårlig. Vi kender den ikke, og derfor føles den farlig for vores hulemands-hjerne. Det gør det svært for os at håndtere forandringer, selv hvis de kan føre til at verden bliver bedre. Som bilproducenten Henry Ford sagde: Hvis jeg havde spurgt mine kunder, hvad de ville have, havde de sagt ‘en hurtigere hest’.

Virksomheder har længe brugt eksponerings-effekten til at påvirke os. Når Coca Cola bruger millioner på reklamer er det ikke fordi folk ikke kender dem. De gør det fordi jo flere gange vi ser virksomhedens logo, jo bedre kan vi lide deres produkter.

Dit bedste forsvar mod at blive snydt af eksponerings-effekten, er bevidsthed. Nu ved du at effekten findes, og du ved hvordan den virker. Derfor kan du være opmærksom på at du ikke altid skal høre efter, når din intuition fortæller dig, at forandring er farlig, eller at du skal købe en vare du har set i en reklame.

Bliver kvinder smukkere?

Bliver kvinder virkelig smukkere når du ser dem flere gange? Det kommer an på hvordan vi definerer skønhed. En kvindes udseende bliver ikke forandret, fordi du kigger på hende. Men din opfattelse af hende ændrer sig. En måde at besvare spørgsmålet er derfor: Ja, hun bliver smukkere, men kun set med dine øjne.

Nyhed på bloggen: Foredrag

Denne uge er der kommet en ny funktion på bloggen. Du har nu mulighed for at booke mig til et foredrag. Her kan du læse mere om mine foredrag, og se hvad andre deltagere har sagt om dem.

Link til foto fra Miss Universe konkurrence.

Skriv en kommentar

september 24, 2015

10 tips til bedre søvn

Foto: Tambako The Jaguar (Flickr)

I juni skrev jeg en kronik om de negative konsekvenser ved søvnmangel. Indlægget her viser forholdet mellem søvn og ydeevne, og giver 10 tips til bedre søvn.

10.000 timer er ikke nok

I 1993 undersøgte Anders Ericsson og hans kollegaer, 30 violinister på musikakademiet Hochschule der Künste i Berlin. Violinisterne begyndte alle at spille violin i en alder af cirka otte år. Målet med undersøgelsen var at finde ud af hvad der adskiller de dygtigste violinister fra de middelmådige. Ericsson konkluderede at de dygtigste violinister ganske enkelt var dem der øvede sig mest. Dette er baggrunden for 10.000-timers reglen, som siger at det tager 10.000 timer at blive verdensklasse til en given aktivitet. Du kan læse mere om 10.000-timers reglen her.

Undersøgelsen viste endnu en ting, som ikke fik lige så meget opmærksomhed: Top-violinisterne prioriterede deres søvn. De sov gennemsnitligt 8,6 timer per nat, mens de middelmådige sov 7,8 timer. Til sammenligning sover danskerne, ifølge ScanSleep, gennemsnitligt 6 timer og 48 minutter per nat.

I en anden undersøgelse fulgte et forskerhold Stanford Universitets svømmehold. Holdet fortsatte først deres normale søvnrytme i to uger. Derefter øgede de deres søvn til 10 timer per nat i seks uger, hvilket resulterede i forbedrede svømmeresultater. En lignende undersøgelse forbedrede basketspilleres præstationer ved at få dem til at sove mere.

Søvn har stor indflydelse på vores helbred, glæde og produktivitet. Her er 10 tips til hvordan du kan få den søvn du har brug for.

10 tips til bedre søvn

1. Godnat-alarmen.

De fleste mennesker bruger alarmer til at stå op på det rigtige tidspunkt. Du kan bruge samme metode til at komme i seng på det rigtige tidspunkt. Sæt en alarm en time før du vil sove, så du har god tid til at afslutte dagen, børste tænder og falde til ro.

2. Brug ørepropper.

De er ikke sexede, men de er praktiske. Hvis du bliver forstyrret af festaber, toge eller ambulancer, kan ørepropper redde dit liv.

3. Slap af.

Det er en god idé at gøre ting, der hjælper dig til at slappe af inden du skal sove. Hvis du har svært ved at falde i søvn, så tænk over om du gør noget lige inden du lægger dig til at sove, som får din puls op. Mange tjekker Facebook før de går i seng, hvilket stimulerer hjernen og gør det sværere at falde til ro. (Det er også problematisk af andre grunde, som jeg vender tilbage til.)

4. Træk vejret.

Dybe vejrtrækninger hjælper kroppen med at slappe af. En metode er at tage fem dybe vejrtrækninger med ratioen 1-4-2. Det vil sige at du eksempelvis bruger 4 sekunder på at inhalere, holder vejret i 16 sekunder, og bruger 8 sekunder på at puste ud. Du kan finde flere øvelser, og mere information om vejrtrækning her.

5. Meditation.

Meditation hjælper kroppen og hjernen til at slappe af. Du behøver ikke at være buddhist for at meditere. At meditere er at være opmærksom. Typisk fokuserer man på sit åndedræt, men der findes mange andre metoder. Der er flere fordele ved at meditere, ikke mindst at det kan hjælpe dig med at få ro fra dine tanker. Hvis du er interesseret i traditionen bag meditation anbefaler jeg bogen ‘A New Earth’ af Eckhart Tolle. Du kan læse en beskrivelse af den her.

Videnskabelige undersøgelser viser, at meditation medfører en lang række fordele, blandt andet: Øget glæde, nedsat nervøsitet, forbedret immunforsvar, øget empati og forbedret reaktionstid.

På et tidspunkt vender jeg tilbage med en artikel om meditation her på bloggen. I mellemtiden kan du finde kilder på videnskabelige undersøgelser om meditation, nederst i denne artikel.

6. Sov om natten.

Niveauet af hormonet melatonin, der hjælper dig med at sove, er højest mellem klokken 23.00 og 03.00. Derfor er det bedst at sove i de timer. Du vil få mere ud af din søvn, og du vil ikke vågne så ofte som hvis du sover på andre tidspunkter. Dette råd kan med fordel kombineres med tippet om at sætte en godnat-alarm (fx. kl. 22).

7. Gå offline.

Hvis du bruger smartphone lige inden du skal sove, nedsætter du niveauet af melatonin i din hjerne med op til 20%, på grund af lyset fra displayet. Det gør det sværere at falde i søvn. Telefonen har desuden den negative konsekvens, at den stimulerer din hjerne, hvilket gør det sværere at falde til ro. Virksomheder er begyndt at forstå, at det har negative konsekvenser hvis ansatte altid er online. For at undgå det, slukker Volkswagen deres e-mail server 30 minutter efter arbejdstiden slutter. Man kan stadig sende e-mails, men de kommer først frem næste arbejdsdag.

8. Run, Forrest, run!

Det er nemmere at falde i søvn hvis du motionerer. En undersøgelse udarbejdet af søvn-forskeren, Brad Cardinal, viste at søvnløshed var mindre blandt personer der motionerede over 150 minutter om ugen.

9. Be cool.

Det er nemmest at falde i søvn i et køligt rum, og man vågner ikke så nemt. En god tommelfingerregel, er at holde dit soveværelse 1-2 grader koldere end de rum du normalt opholder dig i.

10. Skriv journal.

Når du ikke kan sove, er det så fordi du ligger og tænker? Det er et normalt problem. En løsning er at skrive journal. Hvis du skriver de ting ned du tænker på, kan din hjerne bedre slappe af, fordi den ikke frygter at det bliver glemt.

Har du andre tips, der hjælper dig til at sove? Skriv gerne en kommentar.

Har du venner eller bekendte, der har problemer med at falde i søvn? Så kan du sende artiklen videre eller dele den på Facebook ved at bruge knapperne herunder.

Kilder

Eat Move Sleep af Tom Rath, side 111.

Be Excellent at Anything af Tony Schwartz, side 40-64.

Link til foto.

Videnskabelige artikler om meditation:

Cranson, R. W., Orme-Johnson, D. W., Gackenbach, J., Dillbeck, M. C., Jones, C.H., Alexander, C. N. (1991). Transcendental meditation and improved performance on intelligence-related measures: A longitudinal study. Psychological Bulletin. Vol. 138, No. 6, 1139–1171. DOI: 10.1037/a0028168

Davidson, R. J., Kabat-Zinn, J., Schumacher, J., Rosenkranz, M., Muller, D-. Santorelli, S., Ferris Urbanowski & Sheridan, J. (2003). Alterations in Brain and Immune Function Produced by Mindfulness Meditation. Psychosomatic Medicine: 65:564-570.

Easterlin, B. L. & Etzel Cardeña (1998-1999). Cognitive and Emotional Differences Between Short- and Long-Term Vipassana Meditators. Imagination, Cognition and Personality, Vol 18, No. 1 69 – 81.

Goleman, D. J., & Schwartz, G. E. (1976). Meditation as an intervention in stress reactivity. Journal of consulting and clinical psychology, 44(3), 456-466.

Hall, P. (1999). The effect of meditation on the academic performance of African American college students. Journal of Black Studies, 29(3), 408-415

Harte, J., Eifert, G., & Smith, R. (1995). The effects of running and meditation on beta-endorphin, corticotrophin-releasing hormone and cortisol in plasma, and on mood. Biological Psychologi, 40(3), 251-265.

Kabat-Zinn, J. (2003). Mindfulness-Based Interventions in Context: Past, Present, and Future, University of Massachusetts. 144-156. DOI: 10.1093/clipsy/bpg016

Sedlmeier, P., Eberth, J., Schwarz, M., Zimmermann, D., Haarig, F., Jaeger, S. & Kunze, S. (2012). The Psychological Effects of Meditation: A Meta-Analysis. Psychological Bulletin © 2012 American Psychological Association 2012, Vol. 138, No. 6, 1139–1171 DOI: 10.1037/a0028168

Shapiro, S., Schwartz, Gary Santerre, C. (2002). Meditation and positive psychology. In C. R. Snyder & S. J. Lopez (Eds.), Handbook of positive psychology (pp. 632—645). New York: Oxford University Press.

Smith, P., Compton, W. & Beryl, W. (1995). Meditation As An Adjunct To A Happiness Enhancement Program. Journal of Clinical Psychology, 51, 269-273.

Skriv en kommentar

september 18, 2015

Mine fem yndlingsbøger (fiktion)

12016631_10206327599982870_1256455433_n

En af livets største gaver er at læse. Jeg har tidligere skrevet om hvorfor det er vigtigt at læse, og hvordan jeg udvælger bøger. De senere år har jeg hovedsageligt læst faglitteratur, men jeg ser stadig skønlitteratur som en vigtig kilde til glæde, inspiration og udvikling. I indlægget her fortæller jeg om de fem bedste skønlitterære bøger jeg har læst. Rækkefølgen er tilfældig.

1. Fight Club (1996) af Chuck Palahniuk

“The first rule of Fight Club is: You do not talk about Fight Club”

I et par år var Fight Club min yndlingsfilm, og jeg var chokeret over at opdage, at bogen er endnu bedre end filmen. Chuck Palahnuik har skrevet flere gode bøger, men Fight Club er hans bedste. Humoren er mørk, satirisk, og gør grin med forbrugsvanviddet i det moderne samfund.

Man får aldrig navnet på hovedpersonen, men på grund af forskellige hints bliver han ofte omtalt som “Joe”. Joe arbejder for et bilfirma, hvor hans job er at udregne hvorvidt det kan betale sig for firmaet at trække biler med fejlproduktion tilbage fra markedet. Han har mange problemer. Et af dem er, at han ikke kan falde i søvn. Et andet problem for Joe er at han er afhængig af at købe ting. Han køber altid den sidste nye ting fra IKEA-kataloget, selvom han allerede har alt hvad han har brug for. Han identificerer sig med sine ting. Dette begynder at ændre sig, da han møder karaktereren Tyler Durden, der på (næsten) alle punkter er hovedpersonens modsætning. Tyler, halvt psykopat, halvt rockstjerne, deler sin visdom gennem mindeværdige citater, såsom “The things you own end up owning you.”

Bogen er især god på grund af skrivestilen. Glem alt om skrivetips: Hvis du vil lære at skrive, så læs Palahniuk. (Undtagelsen er ‘The Elements of Style’, som jeg anbefaler til alle ambitiøse skribenter). Hvis du har læst Fight Club, og kunne tænke dig at læse andet af forfatteren, vil jeg anbefale at starte med Survivor.

2. Fountainhead (1943) af Ayn Rand

12033687_10206327574022221_1282834889_n

“Integrity is the ability to stand by an idea.”

Det engelsk ord Fountainhead kan oversættes til ‘kilde’ eller ‘oprindelse’. Ordet bliver ofte brugt i forbindelse med floder. Victoria søen er Nilens fountainhead, Tinnet Krat er Gudenåens fountainhead. I kunst refererer Fountainhead til originalitet. Når noget udspringer fra dig, er det originalt.

Hovedpersonen, Howard Roark, er et Fountainhead. Bogen starter med at han bliver smidt ud af arkitektskolen, fordi han nægter at indordne sig under skolens traditioner. Skolen underviser i klassisk og romantisk arkitektur, men Roark er interesseret i minimalisme, og han er komprosmisløs. Hvis ingen kan se, at hans tegninger er bedre end underviserens, er det ikke hans problem.

Et af bogens temaer er den konflikt, der opstår mellem ens private ambitioner og omverdenens forventninger. Den eneste måde at skabe noget originalt på, er at gøre noget anderledes. Når man gør tingene anderledes bliver man ofte kritiseret. Det er der flere grunde til, eksempelvis modstand mod forandring, og Janteloven. Hvis du gør som andre, gør du ikke noget originalt. Har du tænkt på hvorfor Jimi Hendrix, Pablo Picasso og Stanley Kubrick var i stand til gå imod og strømmen? En del af forklaringen er at de var Fountainheads — de stolede på sig selv i stedet for at indordne sig efter omverdenens forventninger. Bogen kan inspirere dig til at lytte mere til dig selv, og ikke lade dig presse. En bonus ved bogen, er at den er researchet grundigt, hvilket betyder at man får et godt indblik i arkitektur.

Ayn Rand er en vigtig del af USA’s kulturarv. Hun er både elsket og hadet for at være fortaler for individualisme og egoisme. Når du læser hendes bøger, er det som altid vigtigt at være en kritisk læser. Vælg hvad du vil lade dig inspirere af, og forbehold dig retten til at være uenig.

3. Alkymisten (1988) af Paulo Coelho

“Og hvis du virkelig ønsker noget, så går hele universet sammen for at du kan få dit ønske opfyldt.”

Alkymisten er et moderne eventyr. Historien handler om hyrdedrengen, Santiago, der forsøger at finde sin vej i livet. Santiago rejser fra Andalusien til Afrika, og lærer mange lektioner på vejen.

Bogens visdom er smuk, simpel og inspirerende. Santiago møder eksempelvis en gammel konge, der giver ham nogle råd. Kongen fortæller drengen at hans eneste opgave i livet, er at udleve sin livsbane. Han lærer drengen ikke at give op (“Livets hemmelighed er at falde syv gange, og rejse sig otte gange.”). Ligesom Fountainhead, kommenterer bogen på konflikten mellem omverdenens forventninger, og dine egne drømme. Kongen lærer drengen at lytte til sit eget hjerte, i stedet for til omverdenen. Drengen spørger hvorfor det er vigtigt. Kongen svarer: ‘Fordi du aldrig mere vil kunne få det til at tie. Og selv om du lader som om du ikke hører hvad det siger, sidder det inde i brystet på dig og vil blive ved med at gentage hvad det mener om livet og verden.’ Kongen forstår at det er svært. Han siger at alle har en idé om hvordan andre skal leve deres liv, men ikke hvordan de skal leve deres eget.

Du vil få noget særligt ud ad Alkymisten, afhængigt af din livssituation. Bogen kan give dig en følelse af, at dine drømme kan gå i opfyldelse, hvis du kæmper for det. Bogen kan også give dig en følelse af at det hele nok skal gå, hvis du går igennem en svær periode.

4. Jordens Søjler (1989) af Ken Follett

12029127_10206327414738239_1107924320_n

“The duck swallows the worm, the fox kills the duck, the men shoot the fox, and the devil hunts the men.”

Titlen referer til kirkesøjler. Bogen foregår i England i perioden 1123-1174. Historien handler om, at der bliver opført en katedral i den fiktive by, Kingsbridge. Hvis du synes, at det lyder kedeligt at læse en bog på 973 sider om kirker i det 12. århundrede, så tillad mig at byde dig velkommen i klubben.

Jeg havde dog høje forventninger til Jorden Søjler. Den blev anbefalet til mig gentagne gange, og jeg så den på mange lister over de bedste bøger nogensinde. Den skuffede ikke. Follett har gjort sin research, hvilket betyder at du får et indblik i Englands historie. Desuden var der for mig en anden bonus. Rundt om i landet står der kirker fra vores forfædres tid, men de fleste mennesker lægger ikke mærke til hvor smukke de er. Vi har for travlt til at sætte pris på det kæmpe arbejde det var været at bygge dem. Jordens Søjler lærte mig at stoppe op og kigge. Ikke kun når jeg er ude at rejse, og ser Sagrada Familia eller Notre Dame, men også når jeg kommer forbi Roskilde Domkirke og Skt. Nikolais Kirke i Odense.

Opførelsen af katedralen danner rammerne for bogen, men den handler lige så meget om kærlighed, venskab og jalousi.

Jeg har tidligere skrevet om at det er vigtigt at have et growth mindset. Jordens Søjler kan hjælpe dig med at udvikle et growth mindset, fordi flere af bogens karakterer lever under svære forhold, og gennemgår en udvikling i løbet af historien. De kæmper mod hårde odds uden at give op. Hvis du har en drøm, kan bogen (lige som Alkymisten) inspirere dig til at kæmpe for den.

5. Bogtyven (2005) af Markus Zusak

12021784_10206327414178225_1704135396_n

“The only thing worse than a boy who hates you: a boy that loves you.”

Bogtyven foregår i Tyskland under 2. verdenskrig. Vi følger pigen Liesl, der bor ved en tysk plejefamilie. Liesl elsker at læse, men er fattig. Derfor stjæler hun bøger, når hun kan slippe af sted med det.

Historien er inspireret af forfatterens forældre, der voksede op i Tyskland under 2. verdenskrig. Bogen får ros for skildringen af Sydtyskland under krigen. Liesls plejefamilie bruger eksempelvis slangudtryk som man brugte i Sydtyskland på det tidspunkt. Et af disse udtryk er Saumensch, som er et skældsord. “Sau” betyder gris, og mensch betyder menneske.

Bogentyven bliver fortalt af en jeg-fortæller, men der et twist: Fortælleren er Døden. Det er en original og veludført idé, som heldigvis aldrig fylder for meget. Et godt eksempel på hvordan stilen fungerer ses her, hvor Døden reflekterer over 2. Verdenskrig: “Gennem årene, har jeg set mange unge mænd, der troede, at de var på vej hen til andre unge mænd. Det var de ikke. De var på vej hen til mig.”

Bogtyven er hjerteskærende, men samtidig humoristisk. Vidste du eksempelvis, at Døden ikke nyder at tage folks liv, men at han blot gør sit arbejde? Eller at Døden nogle gange føler sig hjemsøgt af mennesker?

Hvad er din yndlingsbog? Skriv gerne titlen i en kommentar. (Hvis du er en bog-nørd ligesom mig, må du gerne skrive mere end én).

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis.

Skriv en kommentar

september 11, 2015

Forskellen på dig og andre

Her er en artikel jeg har skrevet for TJECK Magazine.

Samaritan-620x330

Foto: Colourbox

En mand, der rejser fra Jerusalem til Jeriko, bliver overfaldet, berøvet og efterladt i vejkanten. En præst kommer forbi, og derefter en levit (gammel jødisk stamme), men ingen af dem stopper for at hjælpe. Til sidst kommer der en samaritaner (folkefærd man dengang så ned på) forbi, der hjælper den rejsende. De fleste antager at samaritaneren er hjælpsom, fordi han er en god person. Men psykologiske eksperimenter, tyder på at personlighed er mindre afgørende end man skulle tro. Ofte er det ikke vores personlighed, men vores omstændigheder, der afgør hvilke valg vi tager.

Hvem donerer mad?

Op til en madindsamling på et amerikansk universitet, besøgte et hold forskere campus, for at lave et eksperiment om hjælpsomhed. Forskerne bad 100 studerende, der boede i samme bygning, om at vurdere hvem af de andre i bygningen, der ville være villige til at donere mad. På den måde blev de studerende inddelt i to kategorier: hjælpsomme og ikke-hjælpsomme.

Kort efter sendte forskerne breve ud, der annoncerede madindsamlingen, som gik ud på at man kunne donere overskydende dåsemad til velgørenhed. De studerende modtog ikke det samme brev, men to forskellige. Det ene brev var udetaljeret. Det beskrev indsamlingen og angav navnet på den plads på campus, hvor man kunne aflevere dåsemad. Det andet brev var mere detaljeret. Der var vedlagt et kort, der viste nøjagtigt hvor donationen ville finde sted. Der blev specifikt foreslået, at man kunne donere dåsebønner. Brevet opfordrede desuden de studerende til at overveje hvornår de næste gang ville komme forbi donationspladsen.

Der var altså to variable, der kunne påvirke tendensen til at donere: Hjælpsomhed (baseret på bofællernes vurdering) og brev-type. Hvem tror du var mest tilbøjelige til at donere: Hjælpsomme personer, der havde fået et udetaljeret brev, eller ikke-hjælpsomme personer, der havde fået et detaljeret brev?

De fleste antager at det var mest afgørende hvorvidt en person var hjælpsom, men det er forkert. Det havde større betydning hvilket brev man havde fået. I gruppen af hjælpsomme personer, der havde fået et udetaljeret brev, var der 8%, der donerede. Blandt de ikke-hjælpsomme personer, der havde fået et detaljeret brev var der 25%, der donerede. Det betyder ikke at vurderingerne var forkerte. I gruppen af hjælpsomme personer der havde fået det detaljerede brev, var der 42% der donerede. I gruppen af ikke-hjælpsomme, der havde fået det udetaljerede brev, var der ingen der donerede.

Fundamental Attribution Error

Hvad har størst indflydelse på hvordan en person opfører sig i en given situation? Indre forhold (personlighed) eller ydre forhold (selve situationen)? Mennesker har en tendens til at overvurdere betydningen af indre forhold, og undervurdere ydre forhold. Vi tillægger personlighed større betydning end den i virkeligheden har, og omgivelser mindre betydning. Psykologer kalder fænomenet “Fundamental Attribution Error” (på dansk: attributionsfejl), og det er den mekanisme, der gør at de fleste gætter på at hjælpsomhed har større betydning end brev-type i ovenstående eksperiment, selvom det i virkeligheden er omvendt. Flere eksperimenter har demonstreret effekten.

En mand i nød

Et andet eksperiment var baseret på Bibelhistorien om den gode samaritaner. Forsøgspersonerne i eksperimentet var religionsstuderende på Princeton University. Inden forsøget gik i gang, blev de studerende spurgt om hvorfor de havde valgt religions-studiet. Var det meningsfyldt for dem, var de troende, eller var det fordi de ikke vidste hvad de ellers skulle? De studerende blev desuden bedt om holde en præsentation for en gruppe mennesker. Nogle forsøgspersoner skulle holde oplæg om historien om den gode samaritaner, mens andre skulle tale om emner, der ikke havde noget med hjælpsomhed at gøre.

Forsøgspersonerne mødtes med forskerne i et lokale, og skulle derfra gå til et andet lokale for at holde deres præsentation. På vejen kom de forbi en skuespiller, der lignede en mand i nød. Forskerne ville se hvem, der stoppede op for at hjælpe manden i nød. Ville de mest religiøse have størst tendens til at hjælpe, og ville de der skulle holde oplæg om historien om den gode samaritaner have større tendens til at hjælpe, end dem der skulle snakke om andre ting?

Forskerne lavede et twist: Nogle forsøgspersoner fik at vide, at de skulle skynde sig. Andre fik at vide at de havde god tid. Her kunne man forvente at dem, der havde god tid ville være mere tilbøjelige til at stoppe op og hjælpe, end dem der havde travlt.

Én ting havde stor effekt på hvem, der stoppede op. Hvad tror du at det var? De fleste tror at det havde størst betydning hvorvidt man studerede religion fordi man var troende. Et andet populært gæt er at det havde størst betydning hvorvidt man skal skulle holde oplæg om den gode samaritaner. Begge gæt er forkerte. Det eneste der havde en afgørende effekt, var om personen havde travlt. Af de personer, der havde travlt stoppede 10 procent. Af dem, der havde god tid, stoppede 63 procent.

Dårlige popcorn

Her er et andet eksperiment, der viser at ydre forhold påvirker adfærd. I år 2000 lavede et forskerhold et eksperiment, hvor de gav nogle heldige biografgængere gratis popcorn og sodavand. Hvad de ikke vidste var at popcornene var designet til at være elendige. De var poppet fem dage i forvejen. De var så bløde at det sagde piv-lyde når man spiste dem. Nogle fik mellem bægere, andre fik store bægere. (Selv de “mellem” bægere var store — ingen af biografgængerne spiste op. Forskerne var interesserede i at finde ud af om størrelsen på bægerene ville påvirke hvor mange popcorn man spiste. Det havde en stor effekt. De personer der havde fået de største bægere spiste gennemsnitligt 53% mere end dem, der havde fået mindre bægere.

De blinde basketspillere

I opfølgende eksperimenter, har man undersøgt hvor gode folk er til at vurdere forskellen på omstændigheder og evner. Forsøgspersoner i et eksperiment, så to forskellige baskethold træne. Det ene hold trænede i en godt oplyst hal, det andet hold i en mørk hal. Forsøgspersonerne skulle vurdere hvilket hold, der var bedst.

I virkelighen var to hold lige dygtige, men holdet, der spillede i den oplyste hal blev vurderet til at være bedst. Grunden til denne vurdering var, at de spillede bedre, og derfor fremstod dygtigere. Forklaringen på at de spillede bedre var dog ikke at de var bedre, men at det er lettere at spille, når man kan se hvor man skyder. Det glemte forsøgspersonerne at tage højde for. Derfor tillagde de forskellen på de to hold evner, mens den i virkeligheden skulle forklares ud fra omstændigheder.

Forskellen på dig og andre

De fleste overvurderer personlighed, og undervurderer ydre forhold, når de skal bedømme hvad, der påvirker andre menneskers adfærd. Men når det kommer til os selv, er vi gode til at tage højde for hvordan en situation påvirker os. Hvis du havde spurgt det “dårlige” baskethold hvorfor de spillede elendigt, ville de have gjort opmærksom på at det er svært at spille i mørke.

Forestil dig at du står i Netto. Du er nummer 15 i køen, og du er ved at komme for sent til en vigtig aftale. Da det bliver din tur, skynder du på kassedamen, og du viser din utålmodighed gennem dit kropssprog. Kassedamen vil forklare din adfærd ud fra personlighed, ikke ud fra ydre forhold (“Hvis folk opfører sig uhøfligt, er det fordi de er nogle idioter”). Du vil selv forklare din adfærd ud for situation. (“Sådan er jeg ikke normalt, jeg var bare stresset.”)

Personlighed spiller en mindre rolle end de fleste tror. Hvis du ser folk gøre noget dumt, så husk at det ikke nødvendigvis betyder at de er dårlige mennesker. Tænk på hvilke omstændigheder, der kan have påvirket dem. Måske havde du gjort det samme, hvis du havde været i den situation.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder

The Tipping Point af Malcolm Gladwell, side 160-164.

Eksperiment baseret på historien om den gode samaritaner: Journal of Personality and Social Psychology 1973, Vol. 27, No. J, 100-108 “FROM JERUSALEM TO JERICHO”: A STUDY OF SITUATIONAL AND DISPOSITIONAL VARIABLES IN HELPING BEHAVIOR. JOHN M. DARLEY AND C. DANIEL BATSON.

Switch af Chip & Dan Heath, side 3 og 159.

Historien om den gode samaritaner kommer fra Lukasevangeliet i Biblen, hvor den bliver fortalt af Jesus. Se mere her.

Skriv en kommentar

september 4, 2015

Hemmeligheden om dit tastatur

5570318808_8fa5b24895_b (1)

Foto: Pauline Mak

I 1860’erne ønskede Christopher Latham Sholes at gøre sine forretninger (han var blandt andet avisredaktør og politiker) mere produktiv. Derfor opfandt han skrivemaskinen Remington No. 1, som han og tre medudviklere fik patent på i 1868.

Tasterne stod i alfabetisk orden. Man antog dette var mest effektivt, fordi man på den måde hurtigst kunne finde de rette taster.

Mange producenter udviklede siden deres egne skrivemaskiner, og der fandtes flere forskellige designs. I 1893 blev det afgjort hvilket design, der ville overtage markedet, da de fem største skrivemaskineproducenter, Remington, Caligraph, Yost, Densmore, og Smith-Premier blev forenet til et firma, og valgte QWERTY. Når man vænner sig til at tasterne sidder på en bestemt måde, er det besværligt at skifte til et nyt design. Derfor blev QWERTY standarden som næsten alle skrivemaskineproducenter indrettede sig under.

Sidder du lige nu og tænker, “Hvad er QWERTY`?” Det er sådan et tastatur du sidder med foran dig (medmindre du sidder med en smartphone eller iPad i hånden). Grunden til at man kalder det QWERTY, er at den øverste bogstavrække starter med Q, efterfulgt af W, E, R, T og Y.

Hvor kommer QWERTY fra?

Der er mange teorier om hvordan QWERTY blev udviklet. Den mest kendte forklaring er at QWERTY løste et almindeligt problem med skrivemaskiner. Når man trykker på en tast på en skrivemaskine, bliver en stang (kaldet en skrivemaskinearm), ført frem mod papiret, og printer et bogstav. Problemet var at når man skrev meget hurtigt på skrivemaskiner, satte nogle af disse arme sig somme tider fast i hinanden. For at løse problemet, placerede man de taster som man ofte skriver efter hinanden væk fra hinanden, så armene ikke så nemt satte sig fast. (Andre mener at man lavede QWERTY fordi det går langsomt at skrive på. Når man skrev langsommere, ville armene ikke så nemt sætte sig fast).

En anden forklaring er at nogle af de første skrivemaskinebrugere vare telegrafoperatører. I QWERTY var tasterne placeret på en måde, der gjorde det nemt at skrive morsekode om til almindelig tekst på kort tid. Når man skal omskrive morsekode til tekst, er det eksempelvis en fordel at knapperne E, S og Z er placeret tæt på hinanden. Hvis du vil læse mere om hvorfor, vil jeg anbefale artiklen On the Prehistory of QWERTY.

En tredje forklaring er QWERTY tillod en nem demonstration, når man viste skrivemaskiner frem. Her var det smart man kunne skrive TYPEWRITER, udelukkende med den øverste række bogstaver.

Problemet med QWERTY

Skrivemaskinen er for længst blevet erstattet af computeren, men tastaturdesignet har overlevet. Det er problematisk, fordi der findes bedre alternativer til computerbrug. De to mest populære alternativer hedder Dvorak og Colemak. De er udviklet til at man bevæger fingrene så lidt som muligt når man skriver.

På et tastatur er der tre rækker med bogstaver. I Dvorak og Colemak er tasterne placeret strategisk. De bogstaver som optræder mest på engelsk (der findes også danske alternativer, men de er desværre ikke så gennemarbejdede som de engelske) er placeret på den midterste række. Derfor kan man trykke på dem uden at bevæge fingrene lige så meget som man skulle gøre hvis de var placeret på den øverste eller nederste række. Se på billederne af Colemak og Dvorak herunder. Læg mærke til at E, T, A, O, I, N, S og H (de otte bogstaver der bliver brugt hyppigst på engelsk) i begge designs er placeret på den midterste række.

Dvorak

Kilde: Wikimedia Commons

Colemak

Kilde: Wikimedia Commons

Hvad får man ud af at bruge Dvorak eller Colemak?

Det giver to fordele at droppe QWERTY til fordel for et mere effektivt design. Den første er at du kan øge din skrivehastighed, fordi dine fingre bevæger sig mindre. Den anden fordel er at du nedsætter din risiko for RSI (repeated strain injury) og andre skader. Det sker både fordi du bevæger fingrene mindre, men også fordi disse designs tager hensyn til ergonomi.

Ulemperne ved at skifte

Den største ulempe er at det er besværligt. Du har mange års træning i QWERTY. Derfor vil der gå noget tid før du skriver lige så hurtigt med de nye designs som du gør nu. (Som eksperiment har jeg skrevet denne sætning med Colemak. Det tog næsten fire minutter.)

En anden ulempe er at det kan skabe besvær hvis du låner en andens computer, eller hvis en anden skal låne din computer. Der er delte meninger om hvorvidt man mister evnen til at skrive hurtigt på QWERTY-tastaturer hvis man skifter. For mig ville det ikke være noget problem, da jeg næsten altid bruger min egen computer.

En tredje ulempe er at de danske versioner af Dvorak og Colemak ikke er imponerende, især fordi æ, ø og å er placeret besværligt.

Har du eksperimenteret med andre tastatur layouts end QWERTY? Hvordan har din erfaring været med at skrive på dansk med disse layouts? Skriv gerne en kommentar, eller send mig en mail på christianstaalkontakt@gmail.com.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis.

Kilder

http://gizmodo.com/why-we-still-use-qwerty-keyboards-even-though-theyre-a-1643855077

http://www.theatlantic.com/technology/archive/2013/05/the-lies-youve-been-told-about-the-origin-of-the-qwerty-keyboard/275537/

http://repository.kulib.kyoto-u.ac.jp/dspace/bitstream/2433/139379/1/42_161.pdf)

http://www.computerworld.dk/art/214040/her-er-it-branchens-mest-tossede-design-standarder

http://www.smithsonianmag.com/arts-culture/fact-of-fiction-the-legend-of-the-qwerty-keyboard-49863249/#4iZ1VfAhWpdq2XQV.99

Foto.

De hyppigste bogstaver på engelsk: https://en.wikipedia.org/wiki/Letter_frequency

(Mere om Remington-skrivemaskinen: https://en.wikipedia.org/wiki/Sholes_and_Glidden_typewriter)

Foto af Dvorak: https://en.wikipedia.org/wiki/Dvorak_Simplified_Keyboard

Foto af Colemak: https://wikimedia.org/wiki/File:KB_US-Colemak.svg

Skriv en kommentar

august 30, 2015

Computerspil der bekæmper kræft

Screen-Shot-2013-05-21-at-2.17.13-AM1

Kampen mod cancer

Du er inde i en krop. Din opgave er at forsvare kroppen mod onde kræftceller. Det gør du ved at styre robotten Roxxi, der bekæmper kræften ved hjælp af antibiotika-våben og laser-lignende kemo-stråler. Spillet hedder Re-Mission, og er udviklet til at hjælpe unge cancerpatienter til at få en succesfuld behandling. I Re-Mission kæmper man mod forskellige typer cancer. Måden hvorpå man hjælper Roxxi med at vinde over kræften i spillet har direkte paralleller til virkelig kræftbehandling. Der er 20 baner som man kan gennemføre. Hver bane tager cirka en time, og spilleren får løbende information om behandling af kræft. Spillet formidler desuden følgende budskab: En af de største grunde til at unge ikke overlever cancer, er at de ikke følger deres behandling gennem hele perioden.

Hvorfor følger patienter ikke behandlingen?

Selv når kemoterapi virker, er det hårdt og udmattende. Det er en milepæl når patienterne bliver sendt hjem fra hospitalet, men det betyder ikke at behandlingen er forbi. Når patienterne kommer hjem, skal de observere deres symptomer, og kontakte hospitalet hvis noget ændrer sig. Derudover skal de tage kemo-piller og antibiotika. Behandlingen fortsætter typisk i to år efter hjemsendelsen fra hospitalet, og det sidste patienterne har lyst til når de kommer hjem fra hospitalet, er mere kemoterapi.

Som Jose Guevera, en 18-årig, der har gennemgået kemoterapi sagde: “En stor del af tiden, ønsker vi ikke at tage vores medicin. Vi tænker, ‘Hvad gør det? Hvor kommer det hen? Jeg er træt af det. Det får mig bare til at kaste op.’”

Mange unge patienter har det på samme måde som Jose. De er udmattede og trætte af at have det dårligt. De vil være sig selv igen. Derfor tager de ikke al deres medicin efter hjemsendelsen, hvilket øger risikoen for at kræften vender tilbage.

Et videnskabeligt eksperiment

I 2008 lavede Pamela Kato og tre andre forskere en undersøgelse af Re-Mission. 375 cancerpatienter i alderen 13 til 29 blev inddelt tilfældigt i en kontrolgruppe og en forsøgsgruppe. Patienterne i kontrolgruppen fik en låne-computer med to computerspil (Indiana Jones og Emperor’s Tomb). Patienterne i forsøgsgruppen fik en låne-computer med de to samme spil, og derudover et tredje: Re-Mission. Deltagerne blev bedt om at spille de udleverede spil mindst en time om ugen, i de tre måneder som eksperimentet varede.

Efter eksperimentet sammenlignede forskerne forsøgsgruppen og kontrolgruppen. De undersøgte hvor meget viden patienterne havde om cancer, hvor gode de selv vurderede, at de var til at holde øje med symptomer, og der blev lavet et medicinsk tjek af hvor meget medicin den enkelte patient havde i blodet. Undersøgelsen blev udgivet i tidsskriftet Pediatrics. Resultaterne viste at patienterne i forsøgsgruppen, sammenlignet med kontrolgruppen, vidste mere om cancer, var bedre til at holde øje med symptomer, og havde 20% mere medicin i blodet, end de havde haft før eksperimentet. Det lyder måske ikke af meget, men hvis man undlader at tage 20% af pillerne stiger risikoen for at kræften vender tilbage ikke kun med 20%. Den fordobles.
(Jeg har tidligere skrevet om at mennesker bliver snydt af vores intuition. Hvis du ønsker baggrundsviden om hvorfor og hvordan statistik snyder mennesker, kan jeg anbefale The Black Swan af Nassim Taleb).

De fleste patienter i forsøgsgruppen havde ikke ikke gennemført Re-Mission. Forskerne var overraskede over at de patienter, der kun havde spillet et par baner oplevede den samme virkning som dem der gennemførte spillet. På overfladen virker det mærkeligt at så lidt spilletid har en så stor effekt. Men når man tænker over det, er det ikke meget anderledes, end at man bliver påvirket af reklamespots, man ser i TV. Det handler ikke om viden, men om følelser. Sådan er det ofte med sundhed. Tænk bare på fitness-træning, alkohol og flødekager. Alle ved hvad der er sundt og usundt. Det er ikke viden, men motivation, der er barrieren. Når du spiller Re-Mession kan du ikke bekæmpe canceren uden kemo-stråler. Det er det samme i virkeligheden. Hvis kroppen ikke får sin medicin, har den ikke en chance. Det budskab formidler Re-Mission bedre end læger, forældre og informationshæfter. Jose Guevera som vi mødte tidligere, siger: “Du ser på skærmen hvad der sker inde i din krop, og hvad kemoterapien gør — du ser ikke på et PowerPoint-show. Du spiller et spil, det er dig der bruger kemo, og du dræber de onde celler.”

På baggrund af feedback fra brugere, som Jose Guevera, er der blevet udviklet en 2’er af Re-Mission. Den kan downloades gratis til iPad, iPhone og Android. Re-Mission kan spilles gratis på http://www.re-mission2.org/.

Kilder

Pamela M. Kato, Steve W. Cole, Andrew S. Bradlyn, and Brad H. Pollock (2008), “A Video Game Improves Behavioral Outcomes in Adolescents and Young Adults with Cancer: A Randomized Trial,”Pediatrics, 122, 305–317. (Mere info: http://pediatrics.aappublications.org.proxy1-bib.sdu.dk:2048/content/122/2/e305.abstract og opsummering af undersøgelsen her: http://www.hopelab.org/wp-content/uploads/2008/08/sbm_data_poster_20080804.pdf

Switch af Chip & Dan Heath, side 95

Flere eksempler på at computerspil bliver brugt til at gøre verden til at bedre sted: http://www.hopelab.org/innovative-solutions/zamzee/ og http://showmethescience.com/ og http://www.amazon.com/Reality-Broken-Games-Better-Change/dp/1594202850

http://www.nydailynews.com/life-style/health/video-games-fight-cancer-re-mission-helps-young-patients-battle-disease-article-1.1336504

Om udviklingen af Re-Mission2: http://venturebeat.com/2013/04/28/re-mission-2-games-re-imagine-how-to-help-kids-survive-cancer/

http://www.hopelab.org

Skriv en kommentar

august 18, 2015

Find dit bedste jeg

15227643647_f4693ecb37_k

Foto: Bea Represa

Hvis du nogensinde har været nervøs før en date eller en jobsamtale, har du sikkert hørt dette råd: “Bare vær dig selv”. Men hvad betyder det egentligt? Vi lever i en tid, hvor mange ting gør det svært at finde sig selv.

Vi har flere muligheder end nogensinde før, uanset om det handler om uddannelser, kropsudsmykning eller tv-programmer. Mulighederne trækker os i forskellige retninger og gør det svært for os at finde os selv.

Jeg vil gerne være rockstjerne, familiefar, surfer, backpacker, forfatter og forretningskonsulent. Men hvordan kan jeg gøre alt det, og hvordan finder jeg ud af, hvem jeg er, når jeg vil så mange forskellige ting?

I et af sine shows fortæller Anders Matthesen en joke om, at han rejste til Indien for at finde sig selv, hvilket slet ikke var nødvendigt … han var lige ude i haven.

Det er ikke altid et godt råd at være sig selv. Hvis du piller næse, mobber andre eller tegner graffiti på kirker, så bare lad være, uanset om det føles naturligt. Et bedre råd er at være den bedste udgave af dig selv. Det er lettere sagt end gjort, men her er fire gode steder at starte.

1. Vær det, du ønsker fra andre

Hvad ville du ønske, at menneskerne i dit liv havde mere af? Ærlighed, optimisme eller hjælpsomhed? Der er sikkert mange ting. De kvaliteter, du værdsætter i andre mennesker, fortæller dig, hvilken person det er godt for dig selv at være. Hvis du værdsætter ærlighed, så vær ærlig.

Her er en hemmelighed, der kan hjælpe dig med at tiltrække personer med de kvaliteter, du ønsker: Sørg for selv at have dem. Du tiltrækker ikke det, du ønsker, men det du er. Det sker på to måder. Den første er, at du påvirker menneskerne i dit liv. Hvis du er optimistisk så påvirker du dem til at være optimistiske. Den anden måde er at nye mennesker, der kommer ind i dit liv med større sandsynlighed vil være optimistiske, hvis du selv er det. De kvaliteter som du værdsætter når andre har, er sandsynligvis en del af dit bedste jeg.

2. Undgå kvaliteter, som du afskyr i andre

Hvilke ting afskyr du, at andre mennesker gør? Bliver du frustreret, når andre brokker sig eller kommer med dårlige undskyldninger? Når andre mennesker irriterer os, er det ofte, fordi de minder os om en side af os selv, som vi ikke er stolte af. Derfor er det en god idé at kigge på dig selv, når du bliver irriteret over andre. Hvis der er en bestemt ting, der ofte irriterer dig ved andre, så spørg dig selv, hvordan du kan være en rollemodel, der gør det modsatte. Hvis du bliver irriteret over brok og dårlige undskyldninger, så bliv selv god til at tage ansvar. Hvis du bliver irriteret over bagtalere, så lad selv være med selv at bagtale andre.

Det virker også den anden vej rundt. Når du ser noget godt i andre, er det, fordi du genkender det i dig selv. Du kan bruge andres kvaliteter som kompas til at finde dit bedste jeg. Når du lægger mærke til beundringsværdige kvaliteter i dine medmennesker, så tænkt over hvordan du selv kan udvikle disse kvaliteter.

3. Tankeeksperiment: Du er gift og har børn

Forestil dig, at du er blevet gift og har fået en datter, som nu er blevet teenager (hvis du er en kvinde, så forestil dig en søn). En dag kommer din teenager hjem med en kæreste, der har samme personlighed som dig. Hvordan ville du have det med det? Har du nogen egenskaber, som du vil være glad for, at din svigersøn besidder? Det kunne eksempelvis være loyalitet, ansvarsbevidsthed eller humor. Er der egenskaber, som du ville være bekymret over? Det kunne være negativitet, egoisme eller dovenskab. Hvis du ikke synes, at en person, du holder af, bør date én som dig selv, så tænk over hvorfor. Det kan gøre dig opmærksom på nogle ting, som ikke er en del af dit bedste jeg.

4. Find dine styrker

Jeg har tidligere skrevet om hvorfor det er vigtigt at kende sine styrker, og hvordan man finder dem. Styrker er relevante, når det kommer til at finde sit bedste jeg, fordi mennesker ofte er den bedste udgave af os selv, når de bruger deres styrker. Når du kender dine styrker, kan du bedre bruge dem i din hverdag. Du kan finde dine styrker ved at tage VIA’s styrketest.

Et godt råd fra Gandhi

Nu har du fået fire idéer til, hvordan du kan blive den bedste udgave af dig selv. Jeg slutter indlægget af med en historie, der viser forskellen på at være sig selv og at tage en maske på. For mange år siden, skulle en indisk kvinde forloves med en mand, hun ikke kendte. Det var et arrangeret ægteskab, men hun havde mulighed for at møde manden én gang og se, om hun ville acceptere ham som ægtemand. Hun opsøgte Gandhi og spurgte ham til råds. Han svarede:

“Se ikke på hvordan han behandler dig. Læg i stedet mærke til, hvordan han behandler sine tjenere.”

Det er ikke nogen kunst at behandle mennesker godt, når man er nødt til det. Men du kan lære meget om en mand ud fra, hvordan han behandler mennesker, som han ikke behøver at behandle godt.

Har du hørt om motorvejs-effekten? Mekanikere langs motorveje gør sig ofte ikke lige så umage med reparationer, som dem i byer. Grunden er, at mekanikere i byer er afhængige af, at kunderne er tilfredse og kommer igen, mens motorvejsmekanikere sjældent får besøg af de samme kunder flere gange.

Spørg dig selv: Hvordan behandler du mennesker, som du ikke behøver at behandle godt?

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder

Link til foto.

Blogindlægget er udgivet på tjeck.dk.

Skriv en kommentar

august 14, 2015

Sådan træffer du gode beslutninger

“On one level, wisdom is nothing more than the ability to take your own advice.” – Sam Harris

Foto: Zach Dischner

I juni 2012 flyttede min roommate og jeg fra hinanden, fordi jeg skulle ud på en lang rejse. Vi flyttede alle møbler selv, og arbejde hårdt til langt ud på natten. Jeg fik ondt i lænden, men tænkte det var ganske normalt, givet arbejdets hårde natur.

“Skal vi stoppe for idag?” sagde min ven.

“Vi tager lige det sidste læs,” sagde jeg. “Det sker der ikke noget ved.”

Dagen efter kunne jeg næsten ikke komme ud ad sengen, fordi jeg havde ondt i ryggen. Jeg fik tid ved en kiropraktor. Min bror kørte mig. Vi lagde mit forsæde ned, som en solseng, fordi jeg ikke kunne bøje ryggen nok til at sidde oprejst.

Kiropraktoren knækkede min ryg på plads og gav mig ordre på at holde den i ro. Hun gav mig desuden nogle strækøvelser som jeg skulle lave hver dag. Da vi en uge efter skulle i sommerhus var det begyndt at gå bedre. Jeg havde stadig for ondt til selv at køre, men jeg kunne godt klare et par timer i bilen som passager (solseng-metoden blev endnu en gang min redning). I sommerhuset begyndte min ryg at blive sig selv igen. Der var kun et problem: Det gjorde ondt at sidde ned. Derfor stod jeg op ved aftenbordet de første par dage.

Siden 2012 er min ryg heldigvis blevet bedre, men jeg er stadig nødt til at passe på. Jeg føler mig heldig fordi jeg slap uden varige mén.

Selv efter skrækoplevelsen i 2012 har jeg dummet mig adskillige gange. Hver eneste gang at nogle beder mig løfte noget tungt, tænker jeg: “Pas på ryggen!” Men ofte lytter jeg ikke til fornuften. Det føles dårligt at sige nej, når nogle beder mig give en hånd. Tidligere på sommeren var jeg med til at afvikle et arrangement i København, der krævede at jeg løftede nogle ting på plads. Jeg var lidt tilbageholden, men tænkte: “Jeg kan heller ikke lade være med at hjælpe til, og det er gået godt med min ryg i lang tid nu.” Det var en dårlig beslutning. Jeg sad med en pose frosne ærter på ryggen hele den efterfølgende dag, og kunne kun få sokker på med hjælp fra min overbærende kæreste.

Jeg burde have sagt nej til at løfte de tunge ting, men det havde været akavet for mig ikke at hjælpe til. De fleste af mine medarrangører var kvinder, og mindre end mig. Der kommer utvivlsomt lignende situationer i fremtiden, og så må jeg vælge om jeg helst vil opleve et akavet øjeblik, eller at ødelægge min ryg. Jeg ved godt hvad jeg vælger. (Hvis bare jeg husker det).

Hvorfor skal det gå galt 100 gange før vi lærer?

Måske opstod mit problem fordi vores kultur dikterer at en gentleman ikke lader en kvinde bære de tunge ting. Men jeg tror at problemet stikker dybere. Der er mange ting vi godt ved at vi burde gøre eller ikke gøre, men som vi er dårlige til at leve efter. I et nyligt podcast sagde Sam Harris: “Det er nemt at give råd, men svært at leve efter dem.” Hvis jeg mødte en med alle mine problemer ville jeg nemt kunne sige hvad han skulle gøre for at løse dem. Hvor tit har du ikke hørt en tømmermændsramt teenager sige: “Jeg drikker aldrig igen”? Du har sikkert også hørt “Jeg stopper med at ryge efter nytår” og “Jeg kommer i form til sommer (Eller hvis det er sommer så siger folk: Jeg kommer i form til næste sommer). Ordene følges sjældent af handling. Når man sidder med tømmermænd, ønsker man ikke at opleve det igen. Man tænker: “Det bliver nemt at drikke mere moderat næste gang. Jeg har slet ikke lyst til at drikke for meget.” Men når der går nogle dage har man fået det godt igen, og så har man glemt hvordan det var at have tømmermænd. Det er det samme med mig og ryggen. Jeg tænker ikke: “Jeg er ligeglad med min ryg, nu løfter jeg bare løs.” Men når det er gået godt et par måneder, så glemmer jeg helt at jeg har et problem. Ligesom folk der glemmer prisen på en druktur er tømmermænd, så glemmer jeg at prisen for at løfte tunge ting, for mig, er rygsmerter.

Tag beslutninger på de rigtige tidspunkter

Løsningen er bevidsthed. Træf beslutninger mens du er mest klar i hovedet. Jeg har tidligere skrevet om viljestyrke. Jeg har ikke meget viljestyrke i det øjeblik hvor jeg har arbejdet en hel dag, og bliver spurgt om jeg vil hjælpe med at løfte noget tungt.

Mennesker har generelt ikke meget viljestyrke når vi er fulde, stressede eller trætte. Derfor er det dårlige tidspunkter at træffe beslutninger på. Alligevel træffer vi mange beslutningen i netop de situationer.

Det er smartere at tænke over tingene på et tidspunkt hvor du ikke er påvirket af alkohol, stress eller træthed (måske nu?). På den måde gør du det nemmere at lytte til dig selv og gøre hvad du selv vil, i modsætning til at gøre hvad dine omgivelser forventer. Jeg har tidligere skrevet om forskellen på at være proaktiv og reaktiv. Når du træffer beslutninger på forhånd ud fra dine egne værdier, er du proaktiv. Når du ikke træffer beslutninger ud fra dine egne værdier, men i stedet lader dine omgivelser dikterer dine handlinger, er du reaktiv.

Hvis du vil i gang med at træne, så beslut dig på forhånd for hvor mange gange du vil træne denne uge. Venter du til mandag aften efter arbejde med at afgøre om du skal træne, lader du være fordi du er træt. Hvis beslutningen er truffet på forhånd så tager du af sted. Træning er blot et eksempel. Uanset om du vil være bedre til at træne, lave lektier, passe på din ryg eller noget fjerde, kan du hjælpe dig selv på vej ved at beslutte dig på forhånd. På den måde kan du leve mere efter dine værdier og blive mindre påvirket af alkohol, træthed eller dine omgivelsers forventninger.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder

Link til foto.

Skriv en kommentar

august 7, 2015

Bæredygtig glæde

‘Somewhere along the line we seem to have confused comfort with happiness.’ – Dean Karnazes (ultramarathonløber)

Foto: Moyan Brenn

For et par uger siden skrev jeg om at det er vigtigt at tænke langsigtet. Pointen i den artikel var at det ofte er bedre at gøre noget som er godt for dig langt sigt, end noget som er behageligt nu. Idéen om selvkontrol står i kontrast til en anden populær tendens. Jeg hører tit råd som: ”Lev i nuet.” ”Følg dit hjerte.” ”Gør det der gør dig glad.” De to idéer behøver ikke at være modsætninger, selvom det virker sådan på overfladen.

Fire slags aktiviteter

Her er en måde som jeg inddeler aktiviter på. For en given aktivitet kan du stille to spørgsmål:

Gør den mig glad nu?
Er den god for mig på langt sigt?

Svarene afgør hvilken slags aktivitet der er tale om. Der findes fire slags aktiviteter: arbejde, nydelse, idioti og bæredygtig glæde.

Arbejde

Nogle gange er vi nødt til at gøre ting for vores fremtid, som vi ikke har lyst til lige nu. Ellers ville vi altid spise skumfiduser, vi ville sjældent lave lektier og vi ville aldrig gøre rent. Aktiviteter, der gavner vores fremtid, men som ikke gør os glade nu, kalder jeg Arbejde. Hvis du går i fitnesscenter, køber ind eller tager i skole, hører det ind under denne kategori.

Nydelse

Om foråret sår vi, om efteråret høster vi. Hver ting til sin tid. Alt hvad vi gør behøver ikke at være for fremtiden. Nogle gange er det på sin plads at give os selv lov til at nyde. Nydelse er ting som vi nyder mens vi gør dem, men som ikke gavner os på lang sigt. Det kan fx være at spise jordbærtærte, at se Ringenes Herre eller at drikke rødvin.

Idioti

Nogle gange gør vi ting som vi ikke nyder og som ikke gavner os på lang sigt. Det er idioti. Det opstår ofte når vi gør ting, der burde give os nydelse, men som vi egentlig ikke nyder. Hvis vi fx spiser kage, men ikke nyder det, er det idioti. Vi gør noget usundt og vi får intet ud af det. Det samme gælder hvis vi ser TV, spiller Farmville eller ser på Youtube-videoer. Hvis vi nyder det er det fint. Hvis ikke, er det idioti.

Bæredygtig glæde

Når du nyder en aktivitet, som samtidigt gavner dig på langt sigt, scorer du jackpot. Jo mere du kan gøre det, jo bedre. Jeg kalder det bæredygtig glæde fordi det gør os i stand til at være glade både nu og i fremtiden. Her er nogle eksempler:

Hvis vi går på arbejde og nyder det
Hvis vi træner og har det godt mens vi gør det
Hvis vi lærer noget nyt og har det sjovt mens vi gør det
Hvis vi læser og nyder det
Hvis vi mediterer og nyder det
Hvis vi deler oplevelser med mennesker vi holder af

Skemaet herunder opsummerer idéen om bæredygtig glæde. glaede

Det er forskelligt fra person til person hvilke aktiviteter, der medfører bæredygtig glæde. For mig er læsning bæredygtig glæde, for andre er det arbejde. For mig er Farmville idioti, for andre er det nydelse. På en god dag er en tur i Fitnesscentret bæredygtig glæde for mig. På en dårlig dag, hvor jeg ikke nyder det, er det arbejde.

Aktiv eller passiv?

Har du nogensinde været i teatret? Hvem tror du har den bedste oplevelse, tilskuerne eller skuespillerne? Til en god forestilling har publikum en god oplevelse, men hvis skuespillerne elsker deres job har de sandsynligvis en endnu bedre oplevelse. De lever sig ind i forestillingen og de er i nuet. Det er det samme med koncerter. Når Bruce Springsteen går på scenen giver han tusindvis af fans en god oplevelse, men han har selv den største fest.

Flow

I sin research har psykologen Mihaly Csikszentmihalyi vist at malere, musikere, faldskærmudspringere, hyrder, kokke, skakspillere, arkitekter, bjergbestigere, atleter og kirurger alle oplever en lignende psykologisk tilstand gennem deres aktiviteter. Tilstanden hedder flow og er forbundet både med glæde og produktivitet. Vi er glade når vi lever os ind i en opgave. Vores bekymringer forsvinder og vi er i nuet. Når vi er i flow er vi produktive fordi vi er opslugte af den opgave vi er i gang med. I bogen Flow skriver Csikszentmihalyi at mennesker har nemmere ved at komme i flow når vi er på arbejde end i vores fritid. En af grundene er at vi er aktive når vi arbejder. Bruce Springsteen er i flow når han giver koncert.

Er du glad når du ser TV?

Vi antager at arbejde er hårdt og at afslapning er behageligt, men er vi gladere når vi sidder i sofaen end når vi er på arbejde? Forskning viser at passivitet kan føre til depression. Csikszentmihalyi har gennem studier vist at mange mennesker ofte er lettere deprimerede når de ser TV. En ny undersøgelse lavet af forskere på the University of Texas viser at TV Maratons kan føre til depression og ensomhed.

Forskellen på glæde og komfort

Ultramarathonløberen Dean Karnazes sagde engang at vi let kan komme til at forveksle komfort med glæde. Vores livs bedste øjeblikke er ikke når vi er passive. Hvornår tror du at Bjarne Riis var gladest? Da han kørte fra Indurain på Hautacam i 1996 eller når han slapper af og ser film? Det er ikke behageligt at presse sin krop til det yderste, men vores livs største øjeblikke sker når vi er aktive. Glæden er størst når vi arbejder for den.

To forskelle på nydelse og bæredygtig glæde

Nydelser mister deres værdi hvis du får for meget af dem. Når du spiser is er de første par bidder bedst. Det samme gælder for Youtube-videoer og hyggetid på Facebook. Derfor er det en god idé at være sparsom med nydelserne og planlægge dem så du får mest muligt ud af dem. Bæredygtig glæde bliver ved med at føles godt selvom en aktivitet varer længe. En lang gåtur gør dig træt, men på en god måde. En anden forskel er hvordan du har det efter aktiviteten. Du har det fantastisk efter at du har overvundet din frygt eller fuldført et Marathon. Med nydelse er det anderledes. Det er dejligt at se en god film, men fornøjelsen stopper når filmen er slut. Nydelse kan endda påvirke os negativt hvis vi får for meget. TV Marathons fører til depression og ensomhed. For meget kage giver os kvalme og ondt i maven.

Bæredygtig glæde i dit liv

Bæredygtig glæde opstår når vi nyder arbejdsaktiviteter. En god måde at finde bæredygtig glæde på er at tage udgangspunkt i aktiviteter, der skaber velvære på lang sigt. Det kan eksempelvis være situationer hvor:

Du er produktiv
Du er glad efter aktiviteten, ikke kun imens
Du overvinder din frygt fx ved at holde en tale eller springe i faldskærm
Du spiser sundt
Du får motion
Du hjælper andre
Du lærer noget nyt
Du mediterer
Du tjener penge

Se på listen herover. Hvis du kan gøre nogle af de ting og have det sjovt mens du gør det, skaber du bæredygtig glæde. Der er ingen der kender dig bedre end dig selv. Derfor er det op til dig at finde de aktiviteter der fylder dit liv med bæredygtig glæde.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder

TV Maratons kan føre til depression og ensomhed.

Sammenhæng mellem TV og depression. Power of Full Engagement, s. 76.

Flow af Mihaly Csikszentmihalyi

Link til foto.

Skriv en kommentar

juli 31, 2015

Hvad er du taknemmelig for?

Phodopus_sungorus_-_Hamsterkraftwerk

Videnskabelige undersøgelser har de senere år vidst, at taknemmelighed kan føre til forøget livskvalitet. Dette indlæg viser hvorfor det er tilfældet, samt hvordan du kan bruge taknemmelighed i dit liv.

Modstandsdygtighed

Vi mennesker tilpasser os hurtigt nye situationer. Derfor har ændringer i vores omgivelser ikke så stor betydning for vores lykke som man skulle tro. Studier viser at det gælder lottovindere så vel som personer der kommer ud for paralyserende ulykker. På kort sigt er lottovinderne ekstatiske, og de lammede patienter ulykkelige. Men efter cirka et år er alle omtrent lige så glade som de plejede at være. (Hvis du vil vide mere om lykkeforskning, kan du læse dette blogindlæg).

Lykke-trædemøllen

Menneskers tendens til ikke at blive påvirket af ændringer som ovenstående beskytter os under tragedier. Mekanismen betyder at mange mennesker kan rejse sig op igen, uanset hvor hårdt de falder. Men det har en negativ konsekvens: det gør det svært for os at blive gladere end vi allerede er. Hvis vi bliver forelskede, forfremmede eller millionærer gør det os glade på kort sigt. Men efter noget tid vender vores lykkeniveau tilbage til det som det altid har været. Når vi forsøger at blive gladere arbejder vores egen modstandsdygtighed os imod. Psykologer kalder fænomenet ‘den hedonistiske trædemølle’, jeg kalder det lykke-trædemøllen. Ligesom en hamster der ikke kommer videre uanset hvor hurtigt den løber, bliver mennesker ikke lykkeligere uanset hvor meget vi kæmper for det.

Et eksempel på lykke-trædemøllen

I We Learn Nothing, beskriver Tim Kreider, at han på et tidspunkt blev overfaldet med kniv og var med at miste livet. Han skriver at bortset fra øjeblikket hvor han troede at han skulle dø, er det en af de bedste ting der er sket ham. Efter oplevelsen var han ikke ulykkelig i et helt år, fordi han var glad for at være i live. Men efter et år vendte hans gamle frustrationer tilbage, og han tog sig selv i at råbe i trafikken, slå på sin computer og ligge om natten og tænke på hvad der skulle blive af ham. Som Kreider skriver, så kan mennesker ikke for evigt være glade for en ting der er sket, ligesom man ikke kan være forelsket for evigt.

Taknemmelighed

Taknemmelighed kan gøre mennesker lykkeligere, fordi det holder lykke-trædemøllen i skak. Når du føler dig taknemmelig over hvad du har, tager du det ikke for givet, og derfor fortsætter det med at gøre dig glad i lang tid. Den førende forsker inden for taknemmelighed Robert Emmons, lavede i 2003 et eksperiment, der testede effekten af taknemmelighed. Forsøget varede ti uger. Forsøgspersonerne blev inddelt i en forsøgsgruppe og en kontrolgruppe. Deltagere i forsøgsgruppen skulle én dag om ugen skrive 5 ting ned som de var taknemmelige for. Forsøgspersoner i kontrolgruppen skrev ting ned de havde oplevelet. Hvad de skrev om var op til dem. Ligesom deltagere i forsøgsgruppen skulle de skrive 5 ting og det skulle de gøre én gang om ugen i de ti uger. Efter de ti uger var forsøgsgruppen, der havde ført en taknemmelighedsjournal mere tilfredse med deres liv end kontrolgruppen. Effekten er blevet demonstreret i flere eksperimenter.

Sådan bruger du effekten til din fordel

Det er nemt at bringe taknemmelighed ind i dit liv. Du gør det ved at blive opmærksom på hvad du er taknemmelig for. Her er et forslag, baseret på research af Emmons og andre forskere, til hvordan du kan gøre det med en taknemmelighedsjournal, men du kan sagtens lave din egen version.

Sådan laver du en taknemmelighedsjournal

Skriv 3 ting ned du er taknemmelig for én gang om ugen (du kan også skrive 5 ting ned som i ovenstående eksperiment. Jeg synes at 3 er bedre fordi det ikke er så overvældende).
Det skal være 3 nye ting hver gang. Til gengæld kan det handle om hvad som helst, så længe du oprigtigt er taknemmelig for det.
10 uger i træk er ideelt, men 3 uger er bedre end ingenting.
Én gang om ugen er rigeligt. Mere er ikke altid bedre. (Læs mere om dette i bogen The How of Happiness).

Vær realistisk. Lyder ovenstående som et projekt som du ikke får gjort? Du kan stadig bruge effekten til din fordel. Tænk over tre ting du er taknemmelig for lige nu.

Her er tre ting som jeg er taknemmelig for:

Menneskerne i mit liv. Min kæreste, min familie, mine venner. ❤️
At læse gode bøger. 🤓
Høfeber-piller. 🤧

Tak fordi du læste med.

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

Kilder og videre læsning

17 ting jeg er taknemmelig for

Taknemmelighed er den bedste medicin: Her får du en kort introduktion til en god taknemmeligheds-øvelse, som jeg hørte om for nyligt.

A.J. Jacobs Practices Extreme Coffee Gratitude: En fin øvelse i taknemmelighed (Journalisten A. J. Jacobs rejser jorden rundt for at takke alle de mennesker, som gør det muligt for ham at nyde en kop varm kaffe om morgenen).

Artikel om hvad min rejse igennem Indien lærte mig om taknemmelighed.

Tim Kreider historien er taget fra dette New York Times essay (http://opinionator.blogs.nytimes.com/2009/06/02/reprieve/). Kronikken optræder i essay-samlingen We Learn Nothing som var en af de fem bedste bøger jeg læste i 2014.

The How of Happiness af Sonja Lyubomirsky, s. 88-91. (Denne bog er udmærket hvis du vil have baggrundsviden om lykkeforskning samt forslag til hvordan du kan bruge det i dit liv. På dansk hedder den ‘Sådan bliver du lykkelig’)

R.A. Emmons og M.E. McCullough, “Counting Blessings Versus Bur- dens: An Experimental Investigation of Gratitude and Subjective Well- Being,” Journal of Personality and Social Psychology, 2003, 84, 377–389.

For mere info om research om taknemmelighed, kan du se på følgende studier:

M.E. McCullough, S.D. Kilpatrick, R.A. Emmons, og D.B. Larson, “Is Gratitude a Moral Affect?” Psychological Bulletin, 2001, 127, 249–266

R.A. Emmons og C.A. Crumpler, “Gratitude as a Human Strength: Appraising the Evi- dence,” Journal of Social and Clinical Psychology, 2000, 19, 56–69

Foto.

Skriv en kommentar

juli 21, 2015

Vil du løbe eller slappe af?

“Instant gratification is not soon enough.” – Meryl StreepFoto: Malene Bruun Pedersen

Konflikt mellem kort og langt sigt

Der er ofte konflikt mellem hvad vi har lyst til at gøre nu og her, og hvad der ville være godt for os på lang sigt. De fleste ønsker 12-taller, sundhed og penge i banken. Men vi vil hellere se TV end at lave lektier, vi vil hellere spise kage end broccoli, og vi vil hellere købe en ny iPhone end spare op. Hvor vigtig er evnen til at udsætte nydelse?

For at besvare spørgsmålet, lavede psykologen Walter Mischel i 1960 et eksperiment, hvor han gav 650 4-6 årige børn et dilemma. Børnene kom ind i et lokale et ad gangen. I lokalet var der et bord, med en tallerken hvor der lå en skumfidus. ”Nu skal du være alene her i femten minutter,” sagde en forsker. ”Hvis du lader være med at spise skumfidusen inden tiden er gået, får du en ekstra skumfidus.” Eksperimentet skulle teste børnenes evne til at udsætte nydelse ved at bruge deres selvkontrol.

21 år senere opsøgte man forsøgspersonerne, der nu var blevet voksne. De børn der havde gemt skumfidusen klarede sig bedre som voksne end børnene med mindre selvkontrol. De havde mere selvtillid, var bedre til at overholde aftaler, var bedre til at håndtere stress, havde mindre tendens til at tage stoffer, og scorede gennemsnitligt 210 point højere på deres SAT’s. Undersøgelsen viser at evnen til at udsætte nydelse har stor betydning for hvordan vi klarer os i livet.

Hvorfor er det vigtigt at kunne udsætte nydelse?

Her et eksempel som de fleste kender: motion. Der er en konflikt mellem hvad der er behageligt på kort sigt og hvad der er godt på langt sigt. Når du kommer træt hjem fra arbejde er det mere behageligt at sidde i sofaen og se TV, end at gå ned i Fitness World og slås med vægtene. På kort sigt er det mest behageligt at blive hjemme. Men på langt sigt er det bedst for dig at gå ned at træne. Det gør dig sundere, mere energisk og mere stolt af dig selv. Ifølge psykiateren John Ratey, som har skrevet bogen ‘Spark’, gør motion dig desuden glad og får dig til at tænke hurtigere. Derudover modvirker motion både fysiske lidelser (som hjertesygdomme og rygproblemer) og psykiske lidelser (som Alzheimers og depression). Man kan altså roligt sige at regelmæssig motion har positive konsekvenser på langt sigt.

Når der er konflikt mellem hvad der er mest behageligt her og nu, og hvad der er bedst for dig på langt sigt, hvad vælger du så? Det nemmeste er at vælge hvad der er lettest her og nu, men hvis du ikke tænker på fremtiden kommer du til at betale prisen en dag. Derfor er det vigtigt at være i stand til at udsætte nydelse, og gøre hvad der er godt for dig i stedet for hvad der er behageligt.

Mere end skumfiduser og motion

Din evne til at udsætte nydelse, påvirker din succes i alle områder af dit liv. Her er et par andre eksempler:

Arbejde

Mest behageligt nu: surf på internettet/lav de nemme opgaver
Bedst på langt sigt: fokusér/lav de svære opgaver

Skolefag du ikke synes om

Mest behageligt nu: ignorer læren, og vær på YouTube
Bedst på langt sigt: lær faget så godt du kan, selvom det ikke er sjovt

Konflikter i forhold

Mest behageligt nu: insister på at du har ret – vær stædig
Bedst på langt sigt: lyt til den anden part

Penge

Mest behageligt nu: lån penge og køb bil, iPhone og ferie
Bedst på langt sigt: spar op

Pointen her er ikke at man aldrig skal gøre hvad man har lyst til det. Men ofte er den mest komfortable løsning ikke den bedste. Når det er tilfældet er der kun én måde at træffe den bedste beslutning på: udsæt nydelsen. To værktøjer er uundværlige for at du kan udsætte nydelse. Den første er at være proaktiv, den anden er at gøre det nemt for dig selv.

1. Vær proaktiv

I Syv gode vaner skriver Stephen Covey om forskellen på at være reaktiv og proaktiv. Når du er reaktiv bliver du styret af dine omgivelser. Du reagerer på hvad der sker omkring dig. Hvis du er reaktiv mener du at hvad der sker med dit liv ligger uden for din kontrol. Derfor håber du på at tingene løser sig, men du tager ikke selv ansvar for at få det til at ske. Her er tre eksempler på reaktiv tankegang:

“Jeg kan ikke komme i form fordi jeg har dårlige gener.”
“Jeg kan ikke få et job fordi ledigheden er høj.”
“Jeg lærer ikke nye ting, fordi det er kedeligt og fordi jeg ikke har tid.”

Proaktive mennesker mener at de selv kan påvirke deres situation. Derfor tager de ansvar for deres liv. De fokuserer på hvad de kan påvirke, i stedet for på hvad de ikke kan gøre noget ved. Her er de tre problemstillinger fra før, set med proaktive øjne:

“Hvis jeg dyrker motion hver dag kommer jeg i bedre form.”
“Ved at sætte mig ind i virksomhedens situation, og skrive en gennemarbejdet, personlig ansøgning, har jeg større sandsynlighed for at få et job.”
“Jeg lærer spændende ting når jeg læser Christian Staal’s blog.”

Man kan ikke ændre alting ved at være proaktiv. Det er ikke sikkert at personerne fra de tre eksempler foroven bliver Mr. Universe, ansat inden for en uge, eller får 12. Men de har bedre chancer for at få hvad de vil have, fordi de fokusere på hvad de selv kan gøre noget ved, i stedet for at bruge deres energi på at brokke sig og finde på undskyldninger.

Jeg har tidligere skrevet om forskellen på fixed og growth mindsets. Personer med fixed mindsets mener at de har de evner de er født med, mens personer med et growth mindsets mener at de kan forbedre deres evner gennem træning. Carol Dweck fra Stanford University har i gentagne forsøg vist at mennesker med growth mindsets er mest motiverede for at lære, mest ivrige efter at tage imod svære udfordringer, og mindst tilbøjelige til at give op. Du kan finde konkrete tips i artiklen her til hvordan du udvikler et growth mindset i dig selv og i menneskerne omkring dig. Læg mærke til at et fixed mindset minder om reaktiv tankegang, mens et growth mindset minder om proaktiv tankegang.

Proaktivitet er en forudsætning for at være i stand til at udsætte nydelse. Hvis du ikke mener at du kan påvirke din situation, hvorfor skulle du så være villig til at udsætte nydelse? Hvis du ikke kan gøre en forskel kan du lige så godt sidde i sofaen og spise kage, som at løbe, skrive jobansøgninger eller lave lektier.

2. Gør det nemt

Den smarteste måde at forbedre din evne til at tænke langsigtet, er at gøre det nemt for dig selv. Her er fire forslag til hvordan du kan gøre det.

A. Gem din mentale energi. Jeg har tidligere skrevet om at mennesker har en fast mængde viljestyrke. Når vi bruger mental energi på en ting, har vi mindre energi til rådighed til andre ting. Succesfulde mennesker sørger for at gemme deres viljestyrke til når de har brug for den. Det kan du gøre på mange måder. Præsident Obama gør det ved kun at have jakkesæt i to farver. Når der er færre ting at vælge imellem bruger man ikke så mange kræfter på at vælge. (Begrebet hedder decision fatique, og du kan læse mere om det i Barry Schwarz’s bog The Paradox of Choice). At være opmærksom på hvordan du bruger din viljestyrke er en af de mest effektive måder til at forbedre din evne til at udsætte nydelse. Læs mere om det i artiklen her.

B. Skab gode vaner. Du har sikkert hørt at mennesker lever på automatpilot det meste af tiden. De fleste af dine beslutninger tænker du slet ikke over. En måde at gøre nemt for dig selv at træffe gode beslutninger er derfor at skabe gode vaner. Hvis det er en vane at tage ned og træne hver dag efter arbejde, er det ikke svært. Det er stadig fysisk hårdt, men det dræner ikke din mentale energi. For at skabe vaner er der et par ting som er vigtige at være opmærksom på:

Vælg én vane at arbejde på. Hvis du vælger at ændre flere vaner på en gang, gør du det svært for dig selv. Så stiger sandsynligheden for at du ikke får ændret nogle af vanerne.
Sæt et konkret mål for hvad du vil ændre, hvornår du vil gøre det og hvordan. Studier har vist at det gør dig mere tilbøjelig til at nå dit mål. En undersøgelse udgivet i Journal of Personality and Social Psychology i 1997, tog udgangspunkt i studerende som skulle aflevere et projekt inden en bestemt dato. Nogle studerende blev bedt om at beskrive hvor og hvornår de ville arbejde på projektet. Andre studerende fik ingen besked om hvordan de skulle håndtere deres planlægning. 75% af de studerende i gruppen, der lavede planer for hvornår og hvor de ville arbejde på projektet fik afleveret til tiden. Kun 33% i den anden gruppe afleverede til tiden. Hvis du vil træne den kommende uge, så planlæg allerede om søndagen hvilke dage du vil træne på og hvornår du vil gøre det. Når du planlægger det på forhånd mens du er frisk, vil du være mere tilbøjelig til at tage ned og træne, end hvis du aftaler med dig selv at “vente og se om du har lyst”.

C. Find dit formål. Find ud af hvorfor dit mål er vigtigt for dig. Alle har forskellige grunde til at de ønsker at nå deres mål. Hvis du vil være bedre til at spare op så find ud af hvad der driver dig. Vil du gerne have sikkerhed i fremtiden, eller måske rejse til Sydney en skønne dag? Hvis du vil træne, er det så for at blive frisk og sund, eller for at være lækker til sommer? Jo bedre du kender din grund, jo mere motiveret vil du være til at tage den rette beslutning når det er svært.

D. Brug Nudging. Når du går ind i et cafeteria bliver du påvirket af hvordan varerne er placeret. De varer som har de gode pladser (fx i øjenhøjde, eller henne ved kassen) sælger best. I bogen Nudging beskriver Richard Thaler et eksperiment hvor man flyttede de usunde varer til dårlige placer, og i stedet placerede sunde varer som frugt på de gode. Ved at gøre det steg salget af sunde varer med 25%. Du kan bruge effekten derhjemme. Hvis du har kager stående fremme, vil det påvirke dig til at spise af dem i løbet ad dagen. Hvis du gemmer dem et sted hvor de er besværlige at finde frem, vil du kun spise dem når du virkeligt ønsker det. Sæt derfor sunde ting på de mest synlige pladser, så er de er nemmest at få fat i når du er lækkersulten. På den måde kan du spise sundere uden at det behøver at være en svær beslutning. Psykologen Shawn Achor gør det nemt for sig selv at løbe om morgenen ved at lægge kondisko og træningstøj klart ved siden af sengen allerede om aftenen. Når han så står op er det en selvfølge at han skal løbe – det er ikke en beslutning han behøver at træffe.

Kilder

Undersøgelse udgivet i Journal of Personality and Social Psychology i 1997: “Implementation intentions and effective goal pursuit” af P.M. Gollwitzer og V. Brandstatter

Nudging af Richard Thaler

Vil du modtage det bedste fra bloggen?

Vil du modtage det bedste materiale fra bloggen, samt anbefalinger på andre spændende ting? Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her. Jeg sender det ud 4-6 gange om året, og det er gratis!

3 kommentarer

juli 14, 2015

Kundeservice gør en forskel

The goal as a company is to have customer service that is not just the best but legendary. ~ Sam Walton

ritz-3

Foto: Help Scout

Hvor er mit dankort?

I 2013 rejste jeg rundt med rygsæk i Asien. Efter at have arbejdet som engelsklærer for ISARA i Nordthailand, tog jeg sydpå mod Bangkok. Jeg overnattede i byen Nakhon Ratchasima. Jeg var træt, efter at have siddet i bussen i 10 timer. Jeg hævede penge til kost og logi, fik noget at spise, fandt et hotel, og gik i seng.

Dagen efter var mit dankort væk. Jeg forstod ikke hvordan jeg kunne have mistet det. Pludseligt slog det mig: Jeg måtte have glemt det i hæveautomaten. Jeg gik ned til den lokale bank hvor jeg havde hævet penge, og de sagde at der ville gå nogle dage før de kunne tjekke om mit hævekort var i automaten. Derfor stod jeg overfor et valg: Skulle jeg få mit kort spærret? Hvis kortet lå i automaten ville det værre en ulempe at det var spærret når jeg fik det igen, men hvis kortet var blevet stjålet skulle det spærres hurtigst muligt. Jeg har tidligere skrevet om at der ofte er flere alternativer end man tror når man træffer beslutninger. Efter at have tænkt over det i længere tid end jeg ønsker at indrømme, fik jeg en idé. Jeg kunne bede banken om at spærre kortet, og om at åbne det igen hvis jeg fik det tilbage.

Jeg var glad for min plan, men dog nervøs da jeg ringede til banken. Ville de synes at jeg var dum fordi jeg havde mistet mit kort? Ville de acceptere at spærre kortet og genåbne det på et senere tidspunkt? Hvis nu de valgte at lukke kortet helt, og sende et nyt med posten så ville jeg mangle det på resten af rejsen.

Jeg ringede til banken, og kom hurtigt igennem. Jeg forklarede min situation, og medarbejderen tilbød at spærre mit kort med mulighed for at genåbne det når det var i min besiddelse. Han var imødekommende, hurtig og løsningsorienteret. Han spærrede kortet. Et par dage efter fik jeg det tilbage, og det blev genåbnet. Jeg fik god behandling i en situation hvor jeg havde brug for det, og det gjorde situationen nemmere at håndtere.

Siden min bommert i Thailand har jeg hørt mange eksempler på fantastisk kundeservice. Her får du de to bedste.

En dreng glemmer sin yndlingsbamse

ritz-1

Efter at have overnattet på et Ritz-Carlton hotel, opdagede en dreng af at han havde glemt sin yndlingsbamse, Joshie, på hotellet.

Faren forsøgte at berolige sin søn: “Joshie sover bare på hotellet et par ekstra dage. Han har det godt.”

Faren ringede til hotellet og satte dem ind i situationen. Medarbejderne tjekkede værelset familien havde sovet på. De fandt bamsen og tilbød straks at sende den hjem til familien.

Faren bad medarbejderne om en tjeneste: “Kan I sende mig et billede af bamsen? Bare så min søn ved at den har det godt.”

Medarbejderne sendte ikke bare et, men flere billeder. Du kan se nogle af dem herunder.

ritz-2

Joshie har fået sit eget medarbejderkort

ritz-5

Joshie får ansigtsbehandling

ritz-4

Joshie arbejder i computer-rummet

ritz-6c

Flere billeder af Joshie

Kundservice redder bryllup

Jay havde købt et par sko, som han skulle bruge til et bryllup, gennem Zappos.com. Skoene skulle leveres gennem UPS, og de lavede desværre en fejl der betød at skoene blev sendt til en forkert adresse. Jay ringede til UPS for at høre om han kunne nå at få skoene. UPS havde skoene liggende i et af deres service centre. Jay spurgte om han kunne møde personligt op og hente skoene i service centret. “Det har jeg desværre ikke tilladelse til,” sagde medarbejderen i telefonen. “Jeg må ikke udlevere skoene, det skal vores chauffører gøre.” Jay måtte konkludere at UPS ikke kunne hjælpe ham.

Jay ringede herefter til Zappos. Her tilbød kundeservicemedarbejderen, at sende et par nye sko magen til de oprindelige, med express shipping til stedet hvor brylluppet skulle holdes, og samtidig sørge for at få de andre sko returneret til Zappos. Jay fik sine sko til tiden inden brylluppet. Og ikke nok med det. Zappos gav det fulde beløb tilbage som undskyldning for besværet. Som Jay har udtalt, har Zappos fået en ny kunde for livet.

PS. I efteråret skriver jeg kandidatspeciale om tele-kundeservice. Hvis du har haft en god kundeservice-oplevelse kunne jeg godt tænke mig at høre om den. I så fald må du meget gerne sende mig en mail på christianstaalkontakt@gmail.com. Jeg er især interesseret i kundeservice over telefon, og kundeservice der har med banker at gøre, men jeg vil gerne høre om alle positive oplevelser.

Kilder

Historien om bamsen Joshie er taget fra Talk Like TED af Carmine Gallo. Billederne er taget fra siden her.

Zappos-historien er taget fra siden her.

Hvis du vil læse flere fremragende kundeservice historie kan du finde nogle her, her og her.

Skriv en kommentar